L 202 - svar på spm. 10 om, hvor mange ukrainske flygtninge, der skal være i Danmark, før ministeren mener, det er nødvendigt at genforhandle rammerne, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på L 202 - spm. 10.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l202/bilag/0/2577361.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
18. maj 2022
Sagsnr.: 22/09725
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på L 202 – spørgsmål 10
I brev af 17. maj 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
L 202 – spørgsmål 10:
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ukrainske flygtninge, der skal
være i Danmark, før ministeren mener, det er nødvendigt at genfor-
handle rammerne - og fleksibiliteten - for kommunerne til at håndtere
opgaven som påpeget i høringssvaret fra KL.
Svar:
Det er ikke muligt at angive et bestemt antal fordrevne børn og unge fra
Ukraine, der skal være i Danmark, før genforhandling af rammerne for
kommunernes håndtering bliver nødvendig. Det grundlæggende i lov-
forslagene er, at både presset på og kapaciteten til at håndtere modtagelse
af fordrevne fra Ukraine varierer meget mellem kommunerne. Det er
derfor ikke kun det blotte antal, men også fordelingen, der har betydning
for håndteringen.
Regeringen tager løbende bestik af situationen igennem en tæt dialog
med kommunerne. I tilfælde af at kommunerne oplever et øget pres,
som ikke kan imødekommes med de fleksibilitetsmuligheder, der gives
med L 201 og L 202, må det overvejes, om der kan gøres yderligere for
at sikre, at modtagelsen af fordrevne fra Ukraine har den nødvendige
kvalitet. Dog er det opfattelsen, at der med det nuværende tilstrømnings-
mønster stadig er kapacitet til opgaveløsningen hos kommunerne.
I den politiske aftale, der ligger til grund for L 201 og L 202, er det aftalt,
at vi følger udviklingen i tilstrømningen samt modtagelsen i kommu-
nerne tæt, og at vi er indstillede på at drøfte yderligere generelle tiltag. Li-
geledes har vi aftalt at afholde et statusmøde i august 2022 såvel som ved
udgangen af 2022 for at vurdere, om reglerne fortsat er de rigtige. Der vil
derfor blive mulighed for at tage denne drøftelse op på et senere tids-
punkt.
Offentligt
L 202 - endeligt svar på spørgsmål 10
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
2
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil