Ekstra høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt på mail til AARJK@uvm.dk, kasper.elsgaard@uvm.dk og
ole.hvilsom.larsen@uvm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325656
TITH@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 22/01266-2
12. MAJ 2022
H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F
D A G T I L B U D S L O V E N , L O V O M F O L K E S K O L E L O V E N O G
F O R S K E L L I G E A N D R E L O V E ( S Æ R L I G E P A S N I N G S - O G
U N D E R V I S N I N G S M U L I G H E D E R A F F O R D R E V N E B Ø R N
O G U N G E F R A U K R A I N E )
Institut for Menneskerettigheder er via høringsportalen blevet
opmærksom på høring over forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven, lov om folkeskoleloven og forskellige andre love.
Høringen er den 6. maj blevet sendt til en forkert mailadresse, og
instituttet har derfor ikke modtaget den. På grund af den korte tidsfrist
er vores bemærkninger ikke nødvendigvis fuldt udtømmende.
Instituttet har bemærkninger til den del af lovforslaget, der angår
fravigelse af regler om sprogvurdering af børn i og udenfor dagtilbud,
fravigelse af krav om tilstrækkelige danskkundskaber og forudgående
ophold i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år for tilskud til pasning af egne
børn og fravigelse af gældende regler i folkeskoleloven for fordrevne
børn og forældre fra Ukraine.
INDLEDNING
Institut for Menneskerettigheder afgav den 26. april et høringssvar til
ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra
Ukraine, hvorefter disse personer i en række situationer, skal behandles
anderledes end personer, der er flygtet fra andre lande og meddelt
midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Det gælder blandt andet i
adgangen til bolig, modersmålsundervisning og andre sociale goder.
Institut for Menneskerettigheder anbefalede i høringssvaret, at
Folketinget også giver flygtninge fra andre lande bedre vilkår for
adgang til bolig og uddannelse.
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
B r n e - og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt på mail til AARJK@uvm.dk, kasper.elsgaard@uvm.dk og
ole.hvilsom.larsen@uvm.dk
WILDERS PLADS 8K
1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K
TELEFON 3 2 6 9 8 8 8 8
M O B I L 9 1 3 2 5 6 5 6
T I T H @ H U M A N RIG HTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 2 2 / 0 1 2 6 6 - 2
1 2 . M A J 2 0 2 2
H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V OM Æ N D R I N G AF
D A G T I L B U D S L O V E N , L O V OM F O L K E S K O L E L O V E N OG
F O R S K E L L I G E A N D R E L O V E { S Æ R L I G E P A S N I N G S - OG
U N D E R V I S N I N G S M U L I G H E D E R AF F O R D R E V N E B Ø R N
OG U N G E F R A U K R A I N E )
Institut for Menneskerettigheder er via høringsportalen blevet
opmærksom på høring over forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven, lov om folkeskoleloven og forskellige andre love.
Høringen er den 6. maj blevet sendt til en forkert mailadresse, og
instituttet har derfor ikke modtaget den. På grund af den korte tidsfrist
er vores bemærkninger ikke nødvendigvis fuldt udtømmende.
Instituttet har bemærkninger til den del af lovforslaget, der angår
fravigelse af regler om sprogvurdering af børn i og udenfor dagtilbud,
fravigelse af krav om tilstrækkelige danskkundskaber og forudgående
ophold i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år for tilskud til pasning af egne
børn og fravigelse af gældende regler i folkeskoleloven for fordrevne
børn og forældre fra Ukraine.
INDLEDNING
Institut for Menneskerettigheder afgav den 26. april et høringssvar til
ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra
Ukraine, hvorefter disse personer i en række situationer, skal behandles
anderledes end personer, der er flygtet fra andre lande og meddelt
midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Det gælder blandt andet i
adgangen til bolig, modersmålsundervisning og andre sociale goder.
Institut for Menneskerettigheder anbefalede i høringssvaret, at
Folketinget også giver flygtninge fra andre lande bedre vilkår for
adgang til bolig og uddannelse.
Offentligt
L 202 - Bilag 3
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
2/6
Med dette lovforslag lægges der op til, at fordrevne fra Ukraine på
yderligere en række områder skal behandles anderledes end personer,
der er flygtet fra andre lande og meddelt opholdstilladelse i Danmark.
Den angår blandt andet muligheden for fravigelse af sprogvurdering af
børn i dagtilbud, sprogprøver i folkeskoleloven og krav om
tilstrækkelige danskkundskaber og ophold i Danmark i syv ud af de
seneste otte år for tilskud til pasning af egne børn.
Indledningsvis skal instituttet bemærke, at personer, der har et
beskyttelsesbehov og meddeles midlertidig opholdstilladelse, fordi de
ikke kan vende tilbage til deres hjemland (flygtninge), er i en
sammenlignelig situation med personer, der er fordrevet fra Ukraine, i
hvert fald for så vidt angår deres adgang til dag- og skoletilbud. Den
danske stat har således givet begge grupper midlertidig
opholdstilladelse i landet blandt andet med henvisning til deres
beskyttelsesbehov og meget begrænsede mulighed for at vende tilbage
til deres hjemlande på nuværende tidspunkt. Dette understøttes også
af, at begge grupper anses for flygtninge i integrationsloven.
Ministeriet har i lovforslaget flere steder anført, at lovforslaget skal ses i
sammenhæng med, at fordrevne børn fra Ukraine, står i en anderledes
situation end andre børn, der har søgt om opholdstilladelse i Danmark,
og som kan have traumatiske oplevelser knyttet til krigshandlinger eller
flugt med sig. Disse børn vil ifølge ministeriet almindeligvis efter
ankomst til Danmark først have modtaget hjælp i et asylcenter i en
periode samt fået nogle færdigheder på dansk, hvorimod børn fra
Ukraine på grund af den korte sagsbehandlingstid hos
udlændingemyndighederne, efter meget kort tid bliver boligplaceret i
en kommune og derfor må forventes at have brug for tid og ro til at
vænne sig til alle de nye ting.
Det er instituttets opfattelse, at fordrevne børn fra Ukraine og andre
flygtede børn er i en sammenlignelig situation, uanset børn fra Ukraine
hurtigere boligplaceres i en kommune. Dette skyldes for det første, at
andre flygtede børn også må forventes at have brug for tid og ro til at
vænne sig til alle de nye ting, når de boligplaceres i en kommune og skal
indgå i samfundet på lige vilkår med andre. Hertil kommer, at flygtede
børn i dag opholder sig forholdsvist kort tid på asylcenter, og derfor kun
må forventes at have opnået begrænsede færdigheder i dansk, når de
boligplaceres.1
1 Det fremgår mål- og resultatplan for Udlændingestyrelsen 2022, at
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for asylansøgere uden
Med dette lovforslag lægges der op til, at fordrevne fra Ukraine på
yderligere en række områder skal behandles anderledes end personer,
der er flygtet fra andre lande og meddelt opholdstilladelse i Danmark.
Den angår blandt andet muligheden for fravigelse af sprogvurdering af
børn i dagtilbud, sprogprøver i folkeskoleloven og krav om
tilstrækkelige danskkundskaber og ophold i Danmark i syv ud af de
seneste otte år for tilskud til pasning af egne børn.
Indledningsvis skal instituttet bemærke, at personer, der har et
beskyttelsesbehov og meddeles midlertidig opholdstilladelse, fordi de
ikke kan vende tilbage til deres hjemland {flygtninge), er i en
sammenlignelig situation med personer, der er fordrevet fra Ukraine, i
hvert fald for så vidt angår deres adgang til dag- og skoletilbud. Den
danske stat har således givet begge grupper midlertidig
opholdstilladelse i landet blandt andet med henvisning til deres
beskyttelsesbehov og meget begrænsede mulighed for at vende tilbage
til deres hjemlande på nuværende tidspunkt. Dette understøttes også
af, at begge grupper anses for flygtninge i integrationsloven.
Ministeriet har i lovforslaget flere steder anført, at lovforslaget skal ses i
sammenhæng med, at fordrevne børn fra Ukraine, står i en anderledes
situation end andre børn, der har søgt om opholdstilladelse i Danmark,
og som kan have traumatiske oplevelser knyttet til krigshandlinger eller
flugt med sig. Disse børn vil ifølge ministeriet almindeligvis efter
ankomst til Danmark først have modtaget hjælp i et asylcenter i en
periode samt fået nogle færdigheder på dansk, hvorimod børn fra
Ukraine på grund af den korte sagsbehandlingstid hos
udlændingemyndighederne, efter meget kort tid bliver boligplaceret i
en kommune og derfor må forventes at have brug for tid og ro til at
vænne sig til alle de nye ting.
Det er instituttets opfattelse, at fordrevne børn fra Ukraine og andre
flygtede børn er i en sammenlignelig situation, uanset børn fra Ukraine
hurtigere boligplaceres i en kommune. Dette skyldes for det første, at
andre flygtede børn også må forventes at have brug for tid og ro til at
vænne sig til alle de nye ting, når de boligplaceres i en kommune og skal
indgå i samfundet på lige vilkår med andre. Hertil kommer, at flygtede
børn i dag opholder sig forholdsvist kort tid på asylcenter, og derfor kun
må forventes at have opnået begrænsede færdigheder i dansk, når de
boligplaceres.1
1 Det fremgår mål- og resultatplan for Udlændingestyrelsen 2022, at
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for asylansøgere uden
2/6
3/6
Det er derfor instituttets vurdering, at forskelsbehandling i adgangen til
blandt andet skole- og dagtilbud forudsætter et legitimt formål, og at
forskelsbehandlingen ikke må gå længere end nødvendigt for at opnå
formålet, jf. bl.a. den Europæiske Menneskerettighedskonvention
artikel 14 sammenholdt med blandt andet artikel 8 og tillægsprotokol 1,
artikel 2.
FRAVIGELSE AF REGLER OM SPROGVURDERING OG
SPROGSTIMULERING AF BØRN I OG UDEN FOR DAGTILBUD
Det følger af dagtilbudsloven, at kommunerne har ansvaret for, at der
gennemføres en sprogvurdering af børn, der er optaget i et dagtilbud,
hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der
giver en formodning for, at barnet kan have behov for sprogstimulering.
Alle børn, der ikke er optaget i dagtilbud, skal gennemføre en
sprogvurdering i alderen omkring 3 år.
Tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, og hvor en
sprogvurdering viser, at barnet har behov for sprogstimulering, skal
optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om
ugen.
Med lovforslaget foreslår Børne- og Undervisningsministeriet, at
kommunen på baggrund af en konkret vurdering kan beslutte, om børn
fra Ukraine, der er optaget i et dagtilbud samt børn, der ikke er optaget
i et dagtilbud, skal have foretaget en vurdering af deres danske sprog.
Endvidere foreslås, at børn fra Ukraine ikke vil være omfattet af kravet
om obligatorisk sprogstimuleringstilbud 30 timer om ugen.
Baggrunden herfor er, at familier fra Ukraine, bliver i boligplaceret i en
kommune umiddelbart efter, at de har fået opholdstilladelse og meget
kort tid efter, at de er kommet til Danmark. Det betyder, at
hovedparten af børnene formodes ikke at være påbegyndt deres
danske sprogudvikling, ligesom mange af børnene må forventes at have
brug for tid og ro til at vænne sig til de nye rammer og deres nye hjem,
som grundlag for, at børnene kan blive trygge i Danmark. Derfor vil et
krav om at få foretaget en sprogvurdering samt modtage organiseret
dansk sprogstimulering for nogle børn kunne betyde, at de vil kunne
blive forvirrede og utrygge.
opholdsgrundlag i 2. halvår 2022 højst må udgøre 120 dage fra
indgivelse af ansøgning til afslutning af sagen i styrelsen.
Det er derfor instituttets vurdering, at forskelsbehandling i adgangen til
blandt andet skole- og dagtilbud forudsætter et legitimt formål, og at
forskelsbehandlingen ikke må gå længere end nødvendigt for at opnå
formålet, jf. bl.a. den Europæiske Menneskerettighedskonvention
artikel 14 sammenholdt med blandt andet artikel 8 og tillægsprotokol 1,
artikel 2.
FRAVIGELSE AF REGLER OM SPROGVURDERING OG
SPROGSTIMULERING AF BØRN I OG UDEN FOR DAGTILBUD
Det følger af dagtilbudsloven, at kommunerne har ansvaret for, at der
gennemføres en sprogvurdering af børn, der er optaget i et dagtilbud,
hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der
giver en formodning for, at barnet kan have behov for sprogstimulering.
AIie børn, der ikke er optaget i dagtilbud, skal gennemføre en
sprogvurdering i alderen omkring 3 år.
Tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, og hvor en
sprogvurdering viser, at barnet har behov for sprogstimulering, skal
optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om
ugen.
Med lovforslaget foreslär B r n e - og Undervisningsministeriet, at
kommunen på baggrund af en konkret vurdering kan beslutte, om børn
fra Ukraine, der er optaget i et dagtilbud samt børn, der ikke er optaget
i et dagtilbud, skal have foretaget en vurdering af deres danske sprog.
Endvidere foreslås, at børn fra Ukraine ikke vil være omfattet af kravet
om obligatorisk sprogstimuleringstilbud 30 timer om ugen.
Baggrunden herfor er, at familier fra Ukraine, bliver i boligplaceret i en
kommune umiddelbart efter, at de har fået opholdstilladelse og meget
kort tid efter, at de er kommet til Danmark. Det betyder, at
hovedparten af børnene formodes ikke at være påbegyndt deres
danske sprogudvikling, ligesom mange af børnene må forventes at have
brug for tid og ro til at vænne sig til de nye rammer og deres nye hjem,
som grundlag for, at børnene kan blive trygge i Danmark. Derfor vil et
krav om at få foretaget en sprogvurdering samt modtage organiseret
dansk sprogstimulering for nogle børn kunne betyde, at de vil kunne
blive forvirrede og utrygge.
opholdsgrundlag i 2. halvår 2022 højst må udgøre 120 dage fra
indgivelse af ansøgning til afslutning af sagen i styrelsen.
3/6
4/6
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det er positivt, at
Børne- og Undervisningsministeriet ønsker at give børn og unge, der er
fordrevet fra Ukraine, en tryg start på deres nye tilværelse i Danmark.
Det er instituttets opfattelse, at alle børn, der er kommet til Danmark,
som flygtninge, har brug for tid og ro til at vænne sig til de nye rammer
og deres nye hjem, for at de kan blive trygge i Danmark
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Børne- og
Undervisningsministeriet overvejer, om muligheden for
fravigelse af sprogvurdering og sprogstimulering skal gælde alle
nytilkomne flygtningebørn.
FRAVIGELSE AF KRAV OM TILSTRÆKKELIGE
DANSKKUNDSKABER OG FORUDGÅENDE OPHOLD I
DANMARK I 7 UD AF DE SENESTE 8 ÅR FOR TILSKUD TIL
PASNING AF EGNE BØRN
Kommunen kan efter gældende regler give forældre med børn i alderen
24 uger og indtil skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til
pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. Tilskuddet kan
gives for en periode på minimum 8 uger og maksimalt et år. Der er
fastsat fire betingelser, som forældre skal leve op til for at kunne
modtage tilskud til pasning af egne børn.
Med lovforslaget foreslår Børne- og Ungeministeriet, at kommunerne
kan beslutte, at to af de fire betingelser forældre skal leve op til, kan
fraviges for fordrevne fra Ukraine. Det drejer sig, om kravet til at
forældre, der modtager tilskud til pasning af egne børn, skal have
tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets
dansksproglige kompetencer samt kravet om, at forældre skal have
opholdt sig i riget i 7 ud af 8 år.
Baggrunden herfor er, at kommunerne vil have brug for øget
fleksibilitet til at imødekomme de særlige udfordringer, som det øgede
antal fordrevne børn fra Ukraine vil kunne medføre i den enkelte
kommune, herunder i forhold til pres på pasningsgarantien. Samtidig er
der behov for tilbud, der giver ukrainske børn og forældre gode rammer
for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her uden at give afkald
på deres tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet.
Instituttet bemærker, at det med paradigmeskiftet i 2019 i dag er
udgangspunktet, at alle flygtninges ophold er midlertidigt. Dette har alt
andet lige styrket behovet for at give alle børn og unge, der er flygtet,
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det er positivt, at
B r n e - og Undervisningsministeriet ønsker at give børn og unge, der er
fordrevet fra Ukraine, en tryg start på deres nye tilværelse i Danmark.
Det er instituttets opfattelse, at alle børn, der er kommet til Danmark,
som flygtninge, har brug for tid og ro til at vænne sig til de nye rammer
og deres nye hjem, for at de kan blive trygge i Danmark
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Børne- og
Undervisningsministeriet overvejer, om muligheden for
fravigelse af sprogvurdering og sprogstimulering skal gælde alle
nytilkomne flygtningebørn.
FRAVIGELSE AF KRAV OM TILSTRÆKKELIGE
DANSKKUNDSKABER OG FORUDGÅENDE OPHOLD I
D A N M A R K I 7 UD AF DE SENESTE 8 ÅR FOR TILSKUD TIL
PASNING AF EGNE BQRN
Kommunen kan efter gældende regler give forældre med børn i alderen
24 uger og indtil skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til
pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. Tilskuddet kan
gives for en periode på minimum 8 uger og maksimalt et år. Der er
fastsat fire betingelser, som forældre skal leve op til for at kunne
modtage tilskud til pasning af egne børn.
Med lovforslaget foreslär B r n e - og Ungeministeriet, at kommunerne
kan beslutte, at to af de fire betingelser forældre skal leve op til, kan
fraviges for fordrevne fra Ukraine. Det drejer sig, om kravet til at
forældre, der modtager tilskud til pasning af egne børn, skal have
tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets
dansksproglige kompetencer samt kravet om, at forældre skal have
opholdt sig i riget i 7 ud af 8 år.
Baggrunden herfor er, at kommunerne vil have brug for øget
fleksibilitet til at imødekomme de særlige udfordringer, som det øgede
antal fordrevne børn fra Ukraine vil kunne medføre i den enkelte
kommune, herunder i forhold til pres på pasningsgarantien. Samtidig er
der behov for tilbud, der giver ukrainske børn og forældre gode rammer
for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her uden at give afkald
på deres tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet.
Instituttet bemærker, at det med paradigmeskiftet i 2019 i dag er
udgangspunktet, at alle flygtninges ophold er midlertidigt. Dette har alt
andet lige styrket behovet for at give alle børn og unge, der er flygtet,
4/6
5/6
mulighed for at indgå i det danske samfund uden at give afkald på deres
modersmål, kultur og identitet. Hertil kommer, at det øgede pres på
pasningsgarantien grundet situationen i Ukraine også må antages at
have betydning for muligheden for at finde pasning til flygtningebørn
fra andre lande, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Børne- og
Undervisningsministeriet overvejer, om muligheden for
fravigelse af betingelserne for tilskud til pasning af eget barn
skal gælde for alle nytilkomne flygtninge
FRAVIGELSE AF GÆLDENDE REGLER I FOLKESKOLELOVEN
M.V. OM SPROGPRØVER OG SPROGSTIMULERING
Efter gældende regler i folkeskoleloven skal alle elever, der modtager
undervisning i dansk som andetsprog på skoler, hvor mere end 30 pct.
af eleverne bor i et udsat boligområde, bestå en sprogprøve, for at de
kan ophøre med at modtage undervisning i dansk som andetsprog.
Eleven har fire forsøg til at bestå prøven. Elever som ikke består en
sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden
den næste sprogprøve.
Bestås prøven ikke efter fire forsøg, skal eleven gå det pågældende
klassetrin om.
Med lovforslaget foreslås det, at kravet om aflæggelse af sprogprøver
og sprogstimuleringsforløb kan fraviges for elever med
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine
Baggrunden herfor er, at børn fra Ukraine på grund af den korte
sagsbehandlingstid hos udlændingemyndighederne, efter meget kort
tid er blevet boligplaceret i en kommune og derfor må forventes at
have brug for tid og ro til at vænne sig til alle de nye ting. Samtidig er
der behov for undervisningstilbud, der giver ukrainske børn og forældre
gode rammer for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her
uden at give afkald på deres tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og
identitet. De fleste børn og unge, som er fordrevne fra Ukraine
forventes at vende tilbage til Ukraine, så snart forholdene tillader det.
Disse børn og unge fra Ukraine vil derfor have et behov for at kunne
bevare en tilknytning til det ukrainsk sprog, kultur og uddannelse,
ligesom deres opholdstilladelse som udgangspunkt er givet med henblik
på midlertidigt ophold og er tidsbegrænset.
mulighed for at indgå i det danske samfund uden at give afkald på deres
modersmål, kultur og identitet. Hertil kommer, at det øgede pres på
pasningsgarantien grundet situationen i Ukraine også må antages at
have betydning for muligheden for at finde pasning til flygtningebørn
fra andre lande, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Børne- og
Undervisningsministeriet overvejer, om muligheden for
fravigelse af betingelserne for tilskud til pasning af eget barn
skal gælde for alle nytilkomne flygtninge
FRAVIGELSE AF GÆLDENDE REGLER I FOLKESKOLELOVEN
M . V . OM SPROGPRØVER OG SPROGSTIMULERING
Efter gældende regler i folkeskoleloven skal alle elever, der modtager
undervisning i dansk som andetsprog på skoler, hvor mere end 30 pct.
af eleverne bor i et udsat boligområde, bestå en sprogprøve, for at de
kan ophøre med at modtage undervisning i dansk som andetsprog.
Eleven har fire forsøg til at bestå prøven. Elever som ikke består en
sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden
den næste sprogprøve.
Bestås prøven ikke efter fire forsøg, skal eleven gå det pågældende
klassetrin om.
Med lovforslaget foreslås det, at kravet om aflæggelse af sprogprøver
og sprogstimuleringsforløb kan fraviges for elever med
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine
Baggrunden herfor er, at børn fra Ukraine på grund af den korte
sagsbehandlingstid hos udlændingemyndighederne, efter meget kort
tid er blevet boligplaceret i en kommune og derfor må forventes at
have brug for tid og ro til at vænne sig til alle de nye ting. Samtidig er
der behov for undervisningstilbud, der giver ukrainske børn og forældre
gode rammer for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her
uden at give afkald på deres tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og
identitet. De fleste børn og unge, som er fordrevne fra Ukraine
forventes at vende tilbage til Ukraine, så snart forholdene tillader det.
Disse børn og unge fra Ukraine vil derfor have et behov for at kunne
bevare en tilknytning til det ukrainsk sprog, kultur og uddannelse,
ligesom deres opholdstilladelse som udgangspunkt er givet med henblik
på midlertidigt ophold og er tidsbegrænset.
5/6
6/6
Instituttet bemærker, at det med paradigmeskiftet i 2019 i dag er
udgangspunktet, at alle flygtninges ophold er midlertidigt. Dette har alt
andet lige styrket behovet for at give alle børn og unge, der er flygtet,
mulighed for at indgå i det danske samfund uden at give afkald på deres
modersmål, kultur og identitet. Hertil kommer, at alle børn, der er
flygtede, må antages at have brug for tid og ro til at vænne sig til deres
nye tilværelse.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Børne- og
Undervisningsministeriet overvejer, om muligheden for
fravigelse af sprogprøver og sprogstimulering skal gælde alle
nytilkomne flygtningebørn.
Med venlig hilsen
Nikolaj Nielsen
LIGEBEHANDLINGSCHEF
Instituttet bemærker, at det med paradigmeskiftet i 2019 i dag er
udgangspunktet, at alle flygtninges ophold er midlertidigt. Dette har alt
andet lige styrket behovet for at give alle børn og unge, der er flygtet,
mulighed for at indgå i det danske samfund uden at give afkald på deres
modersmål, kultur og identitet. Hertil kommer, at alle børn, der er
flygtede, må antages at have brug for tid og ro til at vænne sig til deres
nye tilværelse.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at B r n e - og
Undervisningsministeriet overvejer, om muligheden for
fravigelse af sprogprøver og sprogstimulering skal gælde alle
nytilkomne flygtningebørn.
Med venlig hilsen
Nikolaj Nielsen
LIGEBEHANDLINGSCHEF
6/6