Svar på L 176 - spm. 40 om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/5-14, fra erhvervs- og vækstministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. maj 2014
Vedlagt fremsender jeg min besvarelse af spørgsmål 40 ad L 176 stillet af
udvalget den 19. maj 2014. (Talepapir fra samråd den 19. maj 2014 til
besvarelse af samrådsspørgsmål A-E alm. del.)
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
evm@evm.dk
www.evm.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek
L 176 , L 176 A , L 176 B
Offentligt


INSPIRATIONSPUNKTER
Samråd i ERU den 19. april 2014 – Spørgsmål A-E af 14. og
24. april 2014 stillet af Erling Bonnesen (V).
[Kun det talte ord gælder]
 Tak for invitationen til at komme herover i udvalget.
 Formålet med lovforslaget er at modernisere det danske
lodssystem, så der åbnes for mere konkurrence, lavere priser
på gennemsejlingslodsning og kundetilpassede
lodsningsydelser.
 Disse ændringer skal få flere skibe til at tage lods om bord
og på længere strækninger ved gennemsejling af de danske
farvande, hvor der ikke kan kræves lodspligt.
 Det er rigtigt, at næsten alle de skibe, der er omfattet af
FN’s internationale søfartsorganisation, IMO’s anbefaling
om at tage lods ved gennemsejling af danske stræder,
allerede gør det.
 Anbefalingen er rettet mod skibe med særlig stor dybgang
og skibe med farlig last, som fx olie.
 I 2013 var det ca. 10 procent af de skibe, som passerede
igennem Storebælt, som var omfattet af IMO’s
lodsanbefaling. Det svarer til cirka 2700 skibspassager.
 Det er selvfølgelig meget positivt, at mange af disse skibe
følger IMO’s anbefaling. Det hænger formentlig også
sammen med, at skibene og rederierne har erkendt, at der er
mange gode grunde til at tage lods om bord.
 Vi har tidligere undersøgt, hvad det koster, når skibe fx går
på grund i forhold til, hvad det ville koste at tage lods om
19. maj 2014
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek
L 176 , L 176 A , L 176 B
Offentligt
2/7
bord, og det viser, at der er god økonomi i at tage lods om
bord og få en bedre sikkerhed.
 Men det, der er langt vigtigere at understrege i denne
sammenhæng, er, at der er rigtigt mange skibe, der ikke er
omfattet af anbefalingen, og som ikke tager lods.
 Ud af de mere end 27.000 skibspassager, der var gennem
Storebælt i 2013, var det kun knap 8.000 skibe, der valgte at
tage lods. Med lovforslaget ønsker vi derfor at skabe
yderligere incitament til at tage lods om bord.
[Spørgsmål A: Vil ministeren redegøre for L 176 om ændring af lodsloven, herunder
specifikt redegøre for og forklare, hvordan det sikres, at der ikke sker forringelser af
sikkerheden til søs og dermed sikre, at der ikke som følge af lovforslaget bliver øget
risiko for uheld til søs med skade til følge på personer, materiel eller på miljøet,
f.eks. ved Langeland, i Storebælt, omkring Fyn og i Kattegat?]
 Et af de afgørende hensyn bag lovforslaget har været, at
fastholde det høje niveau for sejladssikkerhed og
miljøsikkerhed i danske farvande.
 I 2006 konkurrenceudsattes de såkaldte regionallodsninger,
hvor skibe enten sejler fra eller lægger til i en dansk havn.
Der er ikke noget, der tyder på, at denne
konkurrenceudsættelse har påvirket sejladssikkerheden eller
medført et forøget antal ulykker.
 Med lovforslaget fastholder vi de høje statslige
kvalifikationskrav og lodsernes indberetningspligt, hvilket
vil gælde alle lodser - også de private.
 Indberetningspligten omfatter, at lodsen har pligt til at
indberette forhold om bord på skibene, som har betydning
for sejladssikkerhed, miljøet eller andre samfundsmæssige
forhold.
 Indberetningerne kan fx dreje sig om manglende
efterlevelse af IMO-anbefalinger om anvendelse af lods,
åbenbare uregelmæssigheder ved skibet, som kan påvirke
dets sikkerhed, eller som udgør en trussel om skade på
havmiljøet, ulovlig sejlads, farlige situationer.
3/7
 Indberetningspligten er strafsanktioneret og ændres ikke
med lovforslaget.
[Spørgsmål B: Vil ministeren redegøre for, hvordan krav til uddannelse og
lokalkendskab i forbindelse med lodsning i praksis vil blive planlagt og
gennemført?]
 Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvordan krav til
uddannelse og lokalkendskab i forbindelse med lodsning i
praksis vil blive planlagt og gennemført.
 Lovforslaget ændrer ikke ved, at der fortsat vil være skrappe
krav til lodsers kvalifikationer. Kvalifikationskravene til
lodser er lovregulerede og gælder både for lodser ansat i
DanPilot og i private lodserier.
 Det følger af de gældende regler, at lodserne skal have
uddannelse og erfaring som skibsfører eller overstyrmand,
have gennemført teoretisk og praktisk uddannelse inden for
lodsning, have særligt lokalkendskab, sejltid og erfaring i
det pågældende område og have bestået en egnethedsprøve.
 Lodsning må desuden kun foretages af lodser, der er i
besiddelse af et gyldigt lodscertifikat. Lodscertifikatet er
dokumentation for, at lodsen opfylder kvalifikations-
kravene.
 Det er Søfartsstyrelsen, der udsteder lodscertifikater, der
giver adgang til at lodse i danske farvande. Søfartsstyrelsen
fastlægger kvalifikationskravenes nærmere indhold og
afholder lodsprøverne. Dette videreføres med lovforslaget.
 Udenlandske lodscertifikater skal inden for de rammer, der
følger af EU’s anerkendelses- og servicedirektiver,
anerkendes af de danske myndigheder.
 De danske myndigheder kan dog stille krav om en
egnethedsprøve eller prøvetid, hvis den udenlandske lods
kvalifikationer væsentligt afviger fra lodslovens krav,
herunder kravet om lokalkendskab.
4/7
 Søfartsstyrelsen fører tilsyn med såvel statslig som privat
lodsvirksomhed. Med lovforslaget præciserer vi tilsynet på
lodsområdet og skærper sanktionerne.
 Tilsynet omfatter blandt andet afholdelse af inspektioner og
egnethedsprøver, udstedelse og inddragelse af
lodscertifikater og lodsfritagelsesbeviser, tilsyn med skibe,
som er fritaget for at tage lods, og tilsyn med lodsninger,
lodser og lodsuddannelser.
 En lods kan allerede i dag få frataget sit lodscertifikatet,
hvis lodsen ikke længere opfylder kvalifikationskravene.
Lodscertifikatet kan desuden inddrages, hvis lodsen
overtræder lovgivningen eller vilkårene for lodscertifikatet,
eller hvis andre forhold gør det betænkeligt, at lodsen
foretager lodsning.
 Med lovforslaget kan en lods nu også få inddraget sit
lodscertifikat, hvis lodsen overtræder vilkårene for en
tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsning.
[Spørgsmål C: Vil ministeren redegøre for, hvordan forsyningspligten med lodsning
til tabsgivende opgaver vil blive tilrettelagt samt redegøre for, hvordan udførelsen af
opgaverne bliver sikret, herunder f.eks. ved tidsmæssigt og geografisk ubelejlige
lodsningsopgaver?]
 Jeg er blevet bedt om en nærmere forklaring på, hvordan
forsyningspligten med lodsning til tabsgivende opgaver vil
blive tilrettelagt, og hvordan vi vil sikre, at opgaverne
udføres.
 DanPilot har forsyningspligt. Forsyningspligten betyder, at
ethvert skib, der anmoder om lods, kan få det, uanset om det
er omfattet af lodspligt eller om det frivilligt tager lods om
bord. Det ændres der ikke på med lovforslaget.
 DanPilot vil således også fremover have pligt til at stille
lods til rådighed for både den nationale og internationale
skibsfart 24 timer i døgnet og 365 dage om året overalt i
danske farvande.
 Forsyningspligten indebærer dermed også, at DanPilot skal
foretage de lodsninger, som private lodserier ikke kan eller
5/7
vil udføre på regionalområdet og på gennemsejlingsområ-
det.
 Med lovforslaget afvikler vi den nuværende
krydssubsidieringsordning, der har begunstiget
regionallodsninger på bekostning af gennemsejlings-
lodsning.
 I stedet bliver det muligt at indføre et forsyningsbidrag, som
sikrer, at alle skibe, der anvender lods i danske stræder og
farvande, bidrager til opretholdelsen af forsyningspligten.
 Fremadrettet får DanPilot derudover adgang til at tage
markedspris for de regionallodsninger, hvor skibene ikke
har lodspligt.
 Lovforslaget er dermed udformet på en måde, så det sikres,
at DanPilot kan løfte forsyningspligten uden at det generelt
fører til højere priser og uden, at skatteyderne skal betale for
det.
[Spørgsmål D: Vil ministeren redegøre for besparelsespotentialet i lovforslaget og
oplyse, hvor meget en lods tjener i gennemsnit, samt hvordan spredningen er i
indtjeningen fra de lodser, der tjener mindst, til dem der tjener mest?]
 Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvad
besparelsespotentialet i lovforslaget vil være, og hvad
lodsers lønninger ligger på.
 Hvis der med besparelsespotentialet spørges til, hvorvidt
moderniseringen fører til besparelser for staten, så vil jeg
gerne slå fast, at lovforslaget ikke indeholder nogle
besparelser for staten.
 Det er hensigten med lovforslaget at åbne
gennemsejlingsmarkedet, så private lodserier kan investere i
og få adgang til denne del af det danske lodsmarked. Det
betyder, at der fremadrettet også vil kunne opstå
konkurrence om prisen på lodsningsydelsen.
 Derudover indeholder lovforslaget en række nye
forretningsmuligheder for DanPilot, så DanPilot kan
konkurrere på lige vilkår med de private lodserier.
6/7
 Det drejer sig dels om en justering af forsyningspligten, så
DanPilot får mulighed for at aftale en 12 times periode med
de mindre havne, hvor lovpligtig lodsning kan ske til en
lovfastsat pris, mens DanPilot kan opkræve markedspris for
lodsninger uden for dette tidsrum. Derudover får DanPilot
mulighed for at levere andre maritime tjenesteydelser end
lodsning og mulighed for at indgå storkundeaftaler.
 Disse justeringer gør, at DanPilot kan tilrettelægge sin
virksomhed mere hensigtsmæssigt og bl.a. sikre en mere
effektiv udnyttelse af arbejdstid og materiel.
 DanPilots lodser aflønnes efter overenskomst, indgået
mellem staten og Søfartens Ledere og Danske Lodser. Den
gældende overenskomst indebærer, at lodserne får en årlig
grundløn på 965.000 kr. inkl. pension. Lodsernes indtjening
varierer derudover som følge af varierende overtidsbetaling.
 I gennemsnit tjente DanPilots lodser i 2013 1,1 mio. kr.
inkl. pension.
 De 10 højest tjenende lodser havde en gennemsnitlig indtje-
ning før skat på ca. 1,4 mio. kr. inkl. pension, og de 10 la-
vest tjenende lodser havde en gennemsnitlig indtjening på
ca. 1,0 mio. kr. inkl. pension.
[Spørgsmål E: Vil ministeren redegøre for den manglende sammenhæng mellem
landdistriktspolitikken og regeringens lodslovforslag (L 176), herunder specifikt
redegøre for at regeringens lovforslag forventes at medføre tab af danske
lodsarbejdspladser på Langeland og Sydfyn?]
 I spørgsmål E er jeg blevet bedt om at redegøre for, om der
mangler sammenhæng mellem forslaget om ændringen af
lodsloven og landdistriktspolitikken, herunder om lov-
forslaget forventes at medføre tab af danske lodsarbejds-
pladser på Langeland og Sydfyn.
 Ligesom på andre erhvervsområder, vil øget produktivitet
på lodsmarkedet bidrage til vækst og velstand og dermed
have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i Dan-
mark.
7/7
 Derudover er det positivt for sejladssikkerheden og
miljøsikkerheden, hvis flere vælger at tage lods om bord og
på længere strækninger som konsekvens af lavere priser på
gennemsejlingslodsningerne.
 Derudover vil jeg gerne understrege, at DanPilot også frem-
over forventes at være en central markedsaktør på det dan-
ske lodsmarked. Det gælder også på markedet for regional-
lodsninger.
 Som jeg allerede har nævnt, er markedet for såvel gennem-
sejlingslodsninger som regionallodsninger i vækst.
 I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at den gradvise
konkurrenceudsættelse betyder, at DanPilot, selv hvis der
ikke sker en stigning i antallet af skibe, der tager lods, fort-
sat vil skulle varetage minimum 90 % af alle gennemsej-
lingslodsninger frem til den fulde konkurrenceudsættelse 1.
januar 2020.
 Desuden kan oplyses, at DanPilots underskud på regional-
lodsninger ifølge deres årsrapport for 2013, er faldet sam-
menlignet med det foregående år.
 Til slut vil jeg gerne understrege, at det er DanPilot selv, der
tilrettelægger deres forretning, herunder placeringen af lods-
stationer. Lovforslaget ændrer altså ikke på placeringen af
lodsstationer fx på Langeland, eller på placeringen af Dan-
Pilots hovedsæde i Svendborg.
 Tak for ordet.