"Energisystemet i 2050 - Hvilken rolle spiller solceller?"

Dette dokument er et resume af analysen ”The role of photovoltaics towards 100 % renewable energy sy-
stems - based on international market developments and danish analysis”, udarbejdet af Brian Vad Mathie-
sen, Andrei David, Silas A. Pedersen, Karl Sperling, Kenneth Hansen, Henrik Lund, Joana Neves og Steffen
Nielsen fra Aalborg Universitet. Resumeet er redigeret af Gate 21. Analysen er en leverance i projekterne
PV Active Roofs and Facades og Low Cost Active House BIPV, der er støttet af ForskVE. Analysen kan findes
i sin helheD på www.energyplan.eu/PV.
SOLCELLER
EN
DEL
AF
FREMTIDENS
ENERGISYSTEM
Energisystemet i 2050
- Hvilken rolle spiller solceller?
TAGENE SKAL I BRUG
Der er store tekniske og økonomiske potentialer for
tagbaserede solcelleanlæg i Danmark, og tagaserede
solceller bør udgøre en kapacitet på cirka 5.000 MW
i 2050.
Potentialet for tagbaserede solcelleanlæg er størst
i de tættere bebyggede områder. En udbygning af
solcellekapaciteten på bygninger vil understøtte
bykommuners bidrag til omstillingen af energi-
systemet.
For at støtte op om udbygningen anbefales det, at
alle kommuner forpligtes til at udarbejde en konkret
solcellestrategi, der tager hensyn til lokale forhold.
Derudover bør distributions-selskaber og Energinet.
dk kortlægge eventuelle tekniske begrænsninger, så
disse kan udbedres, der hvor potentialer for større
solcelleanlæg på tage er størst.
Vi kan opsætte mere
end den anbefalede
kapacitet af solceller,
selv ved kun at tage
de største tagflader i
brug
✓
I Danmark skal energisystemet være fossilfrit i 2050. Det betyder, at vi skal udvikle et energisystem med fokus
på energibesparelser, -effektivisering, -lagring og vedvarende energiproduktion. Tilsammen skal det sikre et
smart, integreret og effektivt energisystem.
Aalborg Universitet har gennemført analyser og GIS-kortlægninger af solcellers rolle i det danske energisy-
stem. Konklusionerne er tydelige:
Solceller bør have en vigtig rolle i det fossilfri energisystem som et nødvendigt supplement til især 		
vind og biomasse, derudgørrygraden. I 2050 børsolcellestrøm udgøre 10-15 procent afdenfluktuerende
vedvarende energi og vindstrøm bør udgøre 85-90 procent.
Alt tyder på, at mulighederne for solceller på Danmarks tage er store, og at de kan bære langt over
de 5.000 MW. Hvis markbaserede solcelleanlæg anvendes til at nå samme niveau, ville det beslag-		
lægge store dele af Danmarks markareal. Markbaserede anlæg kan derfor ikke anbefales som 		
generel løsning, men kan være en del af løsningen.
Vi får brug for at
installere 5.000 MW
solceller på tagflader
frem mod 2050
✓
✓
✓
Offentligt
B 160 - Bilag 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
anbefalinger
Analysen har resulteret i fem konkrete anbefalinger til, hvordan en forenkling af rammevilkårene kan sikre
langsigtede holdbare rammer for borgere og industri, undgå stop-and-go politik og gøre det muligt for staten
gradvist at trække sig ud i takt med at markedet modnes.
SOLCELLER
EN
DEL
AF
FREMTIDENS
ENERGISYSTEM
Solceller ud af bygningsreglementet
Vi skal både være ambitiøse på bygningernes energieffektivitet og solcelleudbygningen.
Solceller bør ikke indgå som en del af bygningers energiramme, som det i dag sker
under Bygningsreglementet. Derimod bør man regulere bygningernes energieffektivitet
og elproduktion fra solceller uafhængigt af hinanden. Det vil forhindre, at elproduktio-
nen fungerer som alternativ til energieffektiviserende tiltag. Denne ændring vil samtidig
forenkle reglerne omkring solceller.
2
Ny ordning, der afkobler produktion og forbrug
Den nuværende nettomåleordning bør udskiftes med en ny ordning, der adskiller
produktion og forbrug af el. På den måde vil det ikke længere være egetforbrug
af solcellestrøm, der afgør rentabiliteten, men derimod anlæggets effektivitet. Al
solcelleproduceret el bør sendes på elnettet uden mulighed for egetforbrug uden om
måleren. Afregning skal foregå efter enten en fast afregningspris eller et fast pristillæg.
Hvis aftagere af el motiveres til at lave langsigtede kontrakter med solcelleejerne, kan
statens rolle i forhold til afregning gradvist blive mindre.
Husstandsbatterier risikerer at øge CO2-udledningen, samt øge kulforbrug eller
biomasseforbrug unødigt. De udgør en suboptimering og bør undgås. I det omfang der
er behov for at installere batterier, bør det ske i distributionsnettet.
Solceller reducerer generelt ikke behovet for distributionsnet, og derfor skal ejerne
betale deres andel af nettet, baseret på deres forbrug. Omvendt bør solcelleejere, som
hovedregel, ikke betale ekstra for at levere strøm til nettet.
1
Mindre administration
For at de bedste placeringer udnyttes, skal de administrative procedurer være på et
minimum. Juridiske forhindringer skal undersøges og ændres, så nye anlæg for eksem-
pel er uafhængige af bygningernes ejerforhold. Det kunne være med en taglejemodel.
Generelt bør der gælde de samme vilkår for virksomheder, parcelhusejere, kommuner,
boligselskaber og andre organisationer. Det anbefales, at stat og kommuner via ener-
giplanlægning laver en løbende tilpasning af ordningen, i takt med at der indsamles ny
viden og erfaringer.
5
Fokusér på de store tage og lokalt medejerskab
Store tage bør prioriteres over små tage for at fremme de mest effektive løsninger.
Derfor bør der stilles krav til, at hvert bud har en minimumsgrænse på for eksempel
40 kW. Det er kun de største tage, der kan holde til så store kapaciteter. Mange husejere
er interesserede i at deltage i omstillingen, og bør gives handlemuligheder. Derfor anbe-
fales det at understøtte lokale borgergrupper i at lave fælles bud, hvor flere tage indgår,
eller gå med i bud fra virksomheder, kommuner og organisationer, som ejer mange af de
store tage.
4
Ny pulje til tagbaserede solceller og innovation
For at sikre en bæredygtig og gradvis udbygning af tagbaseret solceller, anbefales en
årlig udbudspulje på omkring 150 MW. Puljen kan starte mindre, for eksempel på 50 MW,
og udvides over en 5-årig periode. Det vil ske i takt med at markedet udvikler kompeten-
cer og priserne på solcelleanlæg falder. For at styrke Danmarks position skal der stilles
krav til invertere og anlæggenes systemegenskaber. Det skal bidrage til, at de danske
kompetencer inden for det integrerede systemdesign styrkes og udnyttes.
Bygningsintegrerede løsninger (BIPV) er et nichemarked, hvor Danmark har særlige
kompetencer. Det anbefales, at for eksempel fem procent af den årlige solcellepulje øre-
mærkes BIPV-løsninger. Denne andel kan udvides efterhånden som teknologien modnes.
3