Betænkning afgivet den 5. maj 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 66

    https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b66/bilag/5/2571200.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 5. maj 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det strafbart at obstruere
    forældremyndigheds- og samværssager og om at tillægge uhensigtsmæssig
    adfærd i familieretlige sager processuel skadevirkning
    [af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, KF og ALT) indstiller
    beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behand-
    ling.
    Et mindretal i udvalget (DF, NB, LA, Karina Adsbøl
    (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG)) ind-
    stiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Et andet mindretal i udvalget (V) vil stemme hverken for
    eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
    Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
    umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
    ske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget finder det bekymrende,
    at skilsmisseforældre i dag kan spekulere i at fremsætte
    ubegrundede påstande om den anden forældres evne til
    at varetage forældremyndigheden for at fremme sin egen
    sag i forældremyndigheds- og samværssager i Familierets-
    huset. Derfor hilser V intentionen i beslutningsforslaget B
    66 velkommen. Dog er V samtidig bekymret for, at den
    foreslåede ordning medfører risiko for, at barnets tarv tilsi-
    desættes, da forslaget kan medføre et øget konfliktniveau
    i forældremyndigheds- og samværssager. V noterer sig des-
    uden, at det inden for gældende lovgivning er muligt at
    anlægge en injuriesag, hvis man oplever, at der bliver frem-
    sat usande påstande under forældremyndigheds- eller sam-
    værssagen. V vægter barnets tarv i forældremyndigheds- og
    samværssager højest, hvorfor børn som udgangspunkt altid
    skal bevare kontakten til begge forældre, såfremt påstande
    om misrøgt er udokumenterede, og V opfordrer derfor rege-
    ringen til at indkalde Folketingets partier til en drøftelse om
    udfordringerne med samarbejdschikane i Familieretshuset
    hurtigst muligt.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte
    beslutningsforslaget, idet RV mener, at løsningen ligger i
    en undersøgelse af forældrenes forældreevne og grundige
    undersøgelser af de udsagn, som forældrene kommer med
    under sagsbehandlingen. Familieretshuset har flere værk-
    tøjer til undersøgelse af sagen, herunder børnefaglige un-
    dersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, midlertidige
    samværsafgørelser, overvåget samvær og tvangsfuldbyrdel-
    se. Men det fremgik bl.a. af høringen om det familieretlige
    system, som blev afholdt i Social- og Ældreudvalget den
    28. oktober 2021, at flere af disse værktøjer ikke bruges
    i tilstrækkeligt omfang. RV lægger vægt på Børns Vilkårs
    og flere advokaters anbefalinger til at imødegå chikane og
    urigtige oplysninger: øgning af hyppigheden og kvaliteten
    af de børnefaglige undersøgelser, pligt til at lave en opfølg-
    ning på, hvordan børnene fungerer i de løsninger, som der
    er truffet afgørelse om, etablering af overvåget samvær og
    pålæg om at træffe afgørelse om ændring af barnets bopæl,
    så bopælsforælderen løber en risiko, hvis de modsætter sig
    samvær, pligt til at undersøge begge forældres forældrekom-
    petenceevne og brug af autoriserede psykologer med eksper-
    tise i børnepsykologi.
    Karina Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)
    Karina Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG) ønsker
    som forslagsstillere, at forslaget vedtages i uændret form,
    Til beslutningsforslag nr. B 66 Folketinget 2021-22
    AX027698
    Offentligt
    B 66 - Bilag 5
    Social- og Ældreudvalget 2021-22
    og understreger, at problemstillingen med forældrefremmed-
    gørelse og usandheder aldrig har været bedre belyst end på
    nuværende tidspunkt i lyset af TV2-dokumentarserien »Med
    børnene som våben« fra april 2022. Dokumentaren viser
    med al tydelighed, at der er brug for en vedtagelse af dette
    forslag, så forældre ikke længere kan fremme deres egen sag
    ved at fremsætte usandheder om den anden.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. januar 2022 og
    var til 1. behandling den 15. marts 2022. Beslutningsforsla-
    get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-
    og Ældreudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål
    til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Orla Hav (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Malte Larsen (S) Jan Johansen (S) Rasmus Stoklund (S) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)
    Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL)
    Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Anni Matthiesen (V) Stén Knuth (V)
    Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (UFG) nfmd. Liselott Blixt (UFG)
    Marie Krarup (UFG) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
    2