L 160 - svar på spm. 46, om det med lovforslaget vil blive muligt for politiet at tilbageholde en vognmands køretøj, selv om en vognmand har betalt sin bøde, hvis en chauffør ikke har betalt sin bøde for overtrædelse af reglerne, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 160 spm. 46.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l160/spm/46/svar/1879238/2567303.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
2. maj 2022
2022-2772
Transportudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 160 - Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette
Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 46:
Vil ministeren oplyse, om det med lovforslaget vil blive muligt for
politiet at tilbageholde en vognmands køretøj, selvom en vogn-
mand har betalt sin bøde, hvis en chauffør ikke har betalt sin bøde
for overtrædelse af reglerne? I bekræftende fald, hvad er så mini-
sterens holdning til dette, og hvordan harmonerer det med propor-
tionalitetsprincippet?
Svar:
Lovforslagets § 3, nr. 9, indeholder blandt andet forslag om ny § 8
b, stk. 2, i lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren. Den foreslåede bestem-
melse fastsætter, at politiet kan tilbageholde køretøjer, indtil for-
skyldte bøder for overtrædelse af § 4, stk. 1-3, eller sagsomkostnin-
ger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen, i de til-
fælde hvor såvel føreren som det køretøj, med hvilket overtrædel-
sen er begået, er hjemmehørende i udlandet.
Køretøjet vil i henhold til bestemmelsen kunne tilbageholdes, indtil
både vognmandens og chaufførens bøder er betalt.
Jeg skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at be-
stemmelsen alene finder anvendelse på udenlandske chauffører og
vognmænd.
Formålet med bestemmelsen er at sikre en effektiv inddrivelse af
forskyldte bøder i forhold til de chauffører og vognmænd, som er
Offentligt
L 160 - endeligt svar på spørgsmål 46
Transportudvalget 2021-22
Side 2/2
hjemmehørende i udlandet. Det er vigtigt, at kontrollen med ar-
bejdstidsreglerne kan blive håndhævet effektivt, således at også
udenlandske virksomheder og chauffører stilles til ansvar for over-
trædelser af regler om arbejdstid, samt at de betaler de bøder for
overtrædelse af danske regler, der bliver pålagt dem.
Jeg mener derfor, at bestemmelsen er nødvendig, hvis vi også over-
for udenlandske vognmænd og chauffører skal sikre, at der kan ske
en effektiv inddrivelse af bøderne for overtrædelse af arbejdstids-
reglerne.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen