L 160 - svar på spm. 34 om, hvor meget mere en chauffør kan arbejde under køre- og hviletidsreglerne end under arbejdstidsreglerne for mobile arbejdstagere, fra transportministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på TRU L 160 spm. 34.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l160/spm/34/svar/1878956/2567045.pdf
Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 2. maj 2022 2022-2772 Transportudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 160 - Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn- modtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB). Spørgsmål nr. 34: Det er alment kendt, at arbejdstidsregler ofte bliver overtrådt af mange arbejdsgrupper. Fagforeningen DJØF har blandt andet re- degjort for, hvordan statens egne embedsmænd konsekvent under corona har overtrådt reglerne. I vejtransportbranchen har man al- tid kørt efter køre- og hviletidsreglerne og ikke arbejdstidsreglerne. Vil ministeren oplyse, hvor meget mere en chauffør kan arbejde under køre- og hviletidsreglerne end under arbejdstidsreglerne for mobile arbejdstagere? Svar: I vejtransportbranchen gør såvel køre- og hviletidsreglerne som ar- bejdstidsreglerne sig gældende. Reglerne om arbejdstid er ikke nye, med forslaget ændres alene kontrolaspektet med efterlevelsen af dem. Vejtransporterhvervet er en sektor, hvor der er et særligt hensyn at tage til trafiksikkerheden. En overtrædelse eller overskri- delse af arbejdstiden, vil derfor være til fare for sikkerheden på de danske veje. Lov om arbejdstid indeholder materielle regler om arbejdstid, pau- ser og natarbejde for mobile lønmodtagere. Til forskel fra køre- og hviletidsreglerne, hvor udgangspunktet for reguleringen er den mobile arbejdstagers køretid, er udgangspunktet for reguleringen i lov om arbejdstid den samlede arbejdstid, hvor den pågældende står til rådighed for sin arbejdsgiver, og arbejdstiden omfatter såle- des både kørsel og andet arbejde som f.eks. af- og pålæsning. Offentligt L 160 - endeligt svar på spørgsmål 34 Transportudvalget 2021-22 Side 2/2 Med venlig hilsen Trine Bramsen