Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
1
Høringsnotat
om
Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge un-
der 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om
kommunale internationale grundskoler
(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)
1. Indledning
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge
under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kom-
munale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen
m.v.) har i perioden fra den 4. februar til den 4. marts 2022 været i ekstern høring hos 89 myndig-
heder og organisationer. Udkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er i alt modtaget 37 høringssvar, herunder høringssvar fra 28 af de hørte myndigheder og or-
ganisationer. Danmarks Lærerforenings høringssvar var vedlagt høringssvar fra syv faglige for-
eninger; Børnehaveklasseforeningen, Danmarks Matematiklærerforening, Dansklærerforeningen,
Landsforeningen af Læsepædagoger, Logopædisk Forum, Læsekonsulenternes Landsforening og
Sproglærerforeningen. Derudover er der modtaget to yderligere høringssvar fra hhv. Danmarks
Vejlederforening og Rambøll. 31 høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet. En over-
sigt over de myndigheder og organisationer, der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovudkastet:
Ad § 1, folkeskoleloven:
 § 1, nr. 22, og tilhørende bemærkninger om afskaffelse af fortrolighed er ændret, således at
folkeskolelovens § 55 b ikke længere ophæves. Det foreslås i stedet, at testresultater, jf. § 13
a, stk. 1 og 2, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og re-
gioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver til brug for adaptive test,
jf. § 13 a, stk. 1 og 2, er fortrolige, jf. dog § 13, stk. 1. Testopgaver til brug for lineære test vil
derimod ikke være omfattet af fortroligheden.
 I de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3, er det tilføjet, at test- og evalueringsbanken også –
udover frivillige test – vil indeholde andre evalueringsmaterialer og eventuelle øvrige test, og
der udgår et afsnit med forbehold for, om testen i matematik på 2. klassetrin kan stilles til
rådighed i efteråret 2022.
 I de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3, er det bl.a. tilføjet, at forældre ikke skal doku-
mentere, at de er ordblinde. Forældrene skal således alene tilkendegive, at de er ordblinde,
for at få skolerne til at tilbyde testen. Skolerne kan f.eks. vejlede forældrene om denne mulig-
hed.
Offentligt
L 174 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
2
 I de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3, 2.2.3 og 2.3.3, er det tilføjet, at de forskellige test-
redskaber m.v. også vil kunne stilles til rådighed for fri- og privatskoler, efterskoler og frie
fagskoler, ungdomsskoler og kommunale internationale grundskoler.
 I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, er det tilføjet i forbindelse tegn på høj begavelse
hos elever på ældre klassetrin, at skolerne i forbindelse med afdækningen af elevens behov
kan inddrage forældreperspektivet via skole-hjem-samarbejdet
 I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19, er det tilføjet, at formålet med skoleudviklings-
samtalen vil blive forspildt, hvis kommunalbestyrelsen alene delegerer til skolebestyrelsen,
samt at datagrundlaget for skoleudviklingssamtalen bør være tilgængeligt for skolebestyrel-
sen, inden skolebestyrelsens drøftelse af skolens udviklings- og indsatsområder.
Ad § 2, lov om kommunal indsats for unge under 25 år:
 I § 2, nr. 3, foreslås affattelsen af § 2 g, stk. 3, 1. pkt., ændret til: ”Kommunalbestyrelsen og
skolens leder iværksætter i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at under-
støtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af
9. klasse, jf. stk. 2.”
 I § 2, nr. 7, er foretaget en udvidelse af den foreslåede ændring, sådan at stk. 2 får følgende
ordlyd; ”Ansøgning efter stk. 1 skal være modtaget i ministeriet senest den 1. oktober 2022
for brobygning, der skal finde sted fra skoleåret 2022/23 og senest 1. april 2023 for brobyg-
ning, der skal finde sted fra skoleåret 2023/24.”
 I de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.1.3, er ”ungdomsskole” fjernet, da ungdomsskole er
en uddannelsesinstitution og ikke et konkret uddannelsestilbud.
Ad § 3, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet:
 I § 3, nr. 1, om bemærkningerne hertil samt de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.1.3, er fo-
retaget en konsekvensrettelse som følge af, at folkeskolelovens § 55 b ikke ophæves, jf. oven
for vedrørende § 1, nr. 22 og 23.
Herudover har Børne- og Undervisningsministeriet foretaget følgende ændringer i lovforslaget:
 I § 1, nr. 7, og tilhørende bemærkninger er det tilføjet, at børne- og undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om tidspunktet for forældrenes adgang til de anvendte opgave-
formuleringer og elevens svar på opgaverne.
 I § 1, nr. 24 (nr. 23 i høringsudgaven), og tilhørende bemærkninger samt de almindelige be-
mærkninger, pkt. 2.5.3, er det tilføjet, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for listens udtrækning, om ud-
vælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen.
Der er herudover foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til lovudkastet
Klagenævnet for Specialundervisning, Erhvervsstyrelsen, Rigsrevisionen og Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
3
Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovforslaget. Dette gør sig bl.a.
gældende for Børnerådet, Danske Skoleelever og Landssamrådet for PPR-Chefer.
Danmarks Lærerforening er overordnet positiv over forslaget. Foreningen hilser det velkomment,
at der kommer stærkere fokus på indsatser og opfølgning på baggrund af både kvalitative og
kvantitative evalueringsmetoder. Foreningen finder det vigtigt, at denne del af aftalens intentioner
tydeliggøres i lovbemærkningerne, så en nuanceret forståelse af evalueringsdata fremmes. For-
eningen konstaterer, at det samlede høringsmateriale afspejler drøftelserne, arbejdet og beslutnin-
gerne i ’Sammen om skolen’.
DI støtter generelt aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem, da det er afgø-
rende for elevernes faglighed, at der løbende kan følges op på deres faglige udvikling i kernefa-
gene og sættes ind med den rette hjælp til eleverne, så deres faglige udvikling kan understøttes
bedst muligt.
Dansk Psykolog Forening ser positivt på lovforslaget. Fra et psykologfagligt perspektiv er det
værd at bemærke, at den øgede individualisering, testning og forventning om lærings og forbed-
rings progressivitet, som pålægges børn og unge i uddannelsessystemet, kan forventes at have
sammenhæng med den tiltagende psykiske mistrivsel i selvsamme målgruppe.
Skolelederforeningen har store forventninger til, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelses-
system vil blive til gavn for eleverne i folkeskolen og er positiv over for langt de fleste elementer i
lovforslaget om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den overvejende positive modtagelse af lovforslaget.
4. Bemærkninger til lovudkastets § 1
4.1. Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og matematik
4.1.1. Generelt
Børne- og Kulturchefforeningen vil gerne opfordre til, at den lineære modificerede udgave af de
nuværende test i dansk, læsning og matematisk, som skolerne skal gennemføre i efteråret 2022, er
klar i god tid, inden skolerne skal gennemføre testene. Dette af hensyn til skolernes planlægning
og forberedelse af eleverne.
Dansklærerforeningen bemærker, at når de nye test kommer, vil der blive testet mere – også tid-
ligt i skoleforløbet. Det er vigtigt at overveje, hvad testningen gør ved eleverne og deres motiva-
tion. Der er en risiko for, at de danske skoleelevers mangfoldighed og nuancer går tabt i en stan-
dardiseret test, som viser et øjebliksbillede på en bestemt dag. Det er positivt, at man i de nye test
vil gå væk fra den adaptive metode, da den i sin opbygning mod at finde et passende niveau
gjorde eleverne usikre på egne evner, fordi den krævede en høj fejlbesvarelsesrate. Samtidigt spør-
ges der til, hvordan de nye obligatoriske færdighedstest er tænkt i forhold til den enkelte elevs
progression.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
4
Danmarks Matematiklærerforening er positiv over, at de nationale test ændres, så de bliver line-
ære og dermed mere anvendelige. Foreningen bemærker, at da testen i matematik kun er en test i
matematiske færdigheder, er det vigtigt, at testens navn afspejler dette. Der er mange andre dele
af faget matematik, der ikke testes i. Foreningen foreslår, at testen skal kaldes: ”national test i ma-
tematiske færdigheder”. Foreningen er derudover bekymret over, at de nationale test kun tester
relativt simple færdigheder, og dermed ikke opfylder formålet for faget. Det er muligt at udvikle
en test, der også tester elevernes matematiske kompetencer. Det kan lade sig gøre, hvilket private
aktører har vist. Alternativt kunne ministeriet ved siden af de nationale færdighedstest udvikle en
kompetencebaseret test til brug for en dækkende evaluering. Den kunne være med i testbanken.
Danske Skoleelever forholder sig positivt til implementering af Folkeskolens Nationale Færdig-
hedstest. Det er forsat vigtigt for at sikre elevernes trivsel ude på den enkelte skoler og på et nati-
onalt plan at have et måleværktøj, som kan anvendes didaktisk og styringsmæssigt. For eleverne
er det afgørende, at der kommer større transparens om vigtigheden af disse tests, samt at de får
en neutral og dækkende introduktion til testene.
DI støtter op om, at det adaptive princip afløses af et lineært princip i testene, da det skal være
nemmere at bruge testene i lærerens daglige arbejde med at understøtte elevernes udvikling. Det
lineære princip i testene vil gøre det lettere for lærere, elever og deres forældre et få et indblik i
elevernes faglige niveau og for at følge op på det. DI bifalder samtidig den del af aftalen, der
medfører mere fokuserede og hyppigere Nationale Færdighedstest i dansk og matematik, da disse
fag udgør kernefagene i folkeskolen, og færdighederne i dansk og matematik dermed understøtter
eleverne faglighed i folkeskolens øvrige fag. Basale kundskaber i dansk og matematik er efter DI’s
opfattelse helt afgørende for, at eleverne får et tilstrækkeligt afsæt for videre uddannelse og ar-
bejde.
Frie Skolers Lærerforening er kritisk over forslaget og tilkendegiver bl.a., at testlogikken forstær-
kes; der indføres flere, ikke færre tests, og foreningen mener, at man vil fortsætte med et spor,
hvor lærerne ikke oplever testene som et relevant redskab, og hvor testresultaterne hverken er va-
lide eller brugbare pædagogisk, samt hvor eleverne presses unødigt.
KL kvitterer for, at mange af elementerne i DLF’s, Skolederforeningens og KL’s oplæg er medta-
get. KL vil gerne appellere til, at den lineært modificerede udgave af de nuværende test i dansk,
læsning og matematisk, som skolerne skal gennemføre i efteråret 2022, når at blive klar i god tid,
inden skolerne skal gennemføre testene. Dette er vigtigt ift. skolernes planlægning og forbere-
delse af eleverne. KL fremhæver, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det på nuværende
tidspunkt er usikkert, hvorvidt testen i matematik i 2. klasse når at blive klar til efteråret 2022. KL
mener, at det vigtigste må være, at testen i matematik i 2. klasse har en høj kvalitet og er valid,
frem for en presset proces, der resulterer i en test, som er mangelfuld, og som ikke er tilpasset
elever i 2. klasse.
Friskolerne bifalder, at de nationale test afskaffes i deres nuværende form. Det er afgørende vig-
tigt, at udviklingen af ”Folkeskolens Nationale Færdighedstests” absolut må ske med et stærkt
pædagogisk sigte og netop ikke blive (et nyt) politisk måleredskab til at vurdere den enkelte skoles
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
5
kvalitet mod andre skoler. Test må og bør være et væsentligt og validt værktøj for lærere, pædago-
ger og ledere i alle skoler.
Skolelederforeningen er overordnet positiv over for forslaget, men har bange anelser om, at der
godt kan blive problemer i overgangsårene.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at der i det fremtidige evaluerings- og bedøm-
melsessystem alene vil være obligatoriske test i læsning og matematiske færdigheder, eftersom disse færdigheder er
afgørende for alle andre fag. I disse to discipliner testes der løbende igennem skoleårene for at kunne følge progressio-
nen i disse færdigheder hos eleverne. Desuden stilles test til rådighed i en række andre fag, som kan anvendes frivil-
ligt.
Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal, modsat i dag, ligge i begyndelsen af skoleåret, så de kan benyttes i
planlægningen af undervisningen og kan hjælpe lærer, elev og forældre med at vurdere, hvor der er behov for særligt
fokus i undervisningen. Samtidigt skal det forhindre, at testene får karakter af en ”prøve” i slutningen af året og
de evt. negative mekanismer, det kan medføre, f.eks. træning frem mod testen.
Skolerne vil fortsat kunne inddrage andre test- og evalueringsredskaber, herunder fra f.eks. private aktører, som
skolerne måtte finde fagligt og pædagogisk relevante i forhold til at evaluere eleverne. Der henvises til afsnit vedrø-
rende frivillige test mv.
Det følger endvidere af aftalen, at Sammen om Skolen, ligesom faglige eksperter, vil blive inddraget i udvikling og
implementering af Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Derudover arbejder Børne- og Undervisningsministe-
riet, herunder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Styrelsen for It og Læring (STIL), på at imple-
mentere de lineært modificerede obligatoriske test i overgangsperioden. Ministeriet kan oplyse, at STUK har nedsat
en kommission i dansk (læsning) og en i matematik, som består af erfarne, eksterne fagpersoner inden for fagene
som skal sammensætte testene. Kommissionerne har bidraget med faglige vurderinger, som danner grundlag for den
faglige ramme for testene, således at disse test kan være klar. I den forbindelse bemærkes det, at der kan stilles test
i matematik til brug for 2. klassetrin til rådighed inden for afviklingsperioden sidst på året 2022, som endnu ikke
er datosat. Dette har givet anledning til ændringer i lovforslagets bemærkninger, således, at der ikke længere tages
forbehold for dette.
Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.1.2. Valgte fag og klassetrin
Sproglærerforeningen ser gerne, at der også indføres nationale test i engelsk, evt. i 7. klasse.
KL mener, at det er problematisk med frivillig test i historie. Fælles Mål i historie rummer ikke
færdigheder og viden, der egner sig til digitale test og vil derfor ikke kunne give læreren indblik i
elevernes faglige niveau. Det vil derfor mere blive en test i, hvor dygtige eleverne er til at huske
eksempelvis kongerækken og dermed en test i paratviden inden for historie, hvilket vil komme til
at skævvride faget.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
6
Landsforeningen af Læsepædagoger er positiv over forslaget. Dog undrer foreningen sig over, at
der ikke er aftalt test til 5. og 7. klasse. Foreningen mener til gengæld ikke, at der skal indføres test
i 1. klasse, dels er eleverne meget små, dels er der andre gode tiltag i forhold til de yngste elev-
grupper. Foreningen ønsker, at der udarbejdes omfattende vejledninger og alsidige inspirations-
materialer til hjælp til tolkning af testresultater og til omsætning af disse til en hensigtsmæssig pæ-
dagogisk praksis. Foreningen lægger til grund for dette høringssvar, at de nuværende tre profil-
områder bibeholdes.
Læsekonsulenternes Landsforening bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt med nogle ret-
ningslinjer omhandlende elever i almen- eller specialklasser, som ikke undervises på alderssva-
rende niveau. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de nationale færdighedstest giver mulighed
for at regulere sværhedsgraden således, at der kan åbnes op for, at en elev på fx 6. klassetrin kan
afvikle den nationale færdighedstest i dansk eller matematik målrettet fx 4. kl.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker – som nævnt ovenfor i pkt. 4.1.1 – at det følger af aftalen, at der i
det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem alene vil være obligatoriske test i læsning og matematiske færdig-
heder, eftersom disse færdigheder er afgørende for alle andre fag.
Det følger således af aftalen, at der skal være obligatoriske test i både dansk (læsning) på 2., 3., 4., 6. og 8. klas-
setrin og i matematik på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. Det vil give en løbende indsigt i elevernes færdigheder gen-
nem hele skoleforløbet og dermed give et godt grundlag for at understøtte elevens udvikling.
Det følger derudover af aftalen, hvilke fag der skal laves frivillige test til: engelsk (4. og 7. kl.), natur/teknologi
(6. kl.), fysik/kemi (8 kl.), biologi (8. kl.), geografi (8. kl.), dansk som andetsprog (5. og 7. kl.), historie (8.
kl.), tysk (2. fremmedsprog, 7. kl.) og fransk (2. fremmedsprog, 7. kl.) Det er ikke aftalt, at der skal laves yder-
ligere test eller test til brug for andre klassetrin.
Det bemærkes endvidere, at der er lagt op til i forbindelse med implementering af test for dansk læsning i over-
gangsperioden, at de tre nuværende profilområder i tekstforståelse, sprogforståelse og afkodning fastholdes.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det bl.a. fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10, at børne-
og undervisningsministeren fastsætter regler om obligatoriske og øvrige test, herunder i hvilke fag og på hvilke klas-
setrin de obligatoriske test skal afholdes, om afviklingen af testene, om gennemførelse af testene på særlige vilkår for
elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge testene. Det fremgår endvidere af lovforsla-
gets bemærkninger, at der med hjemmel i bestemmelsen også vil skulle fastsættes regler om, at elever fra specialklas-
ser m.v. vil kunne aflægge test, som ikke svarer til deres skolealder eller klassetrin. Den konkrete løsning i over-
gangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med skoleåret 2025/26 vil skulle undersøges nærmere.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.1.3. Afprøvning af testopgaver
Danmarks Matematiklærerforening finder det vigtigt, at testene bliver kvalitetssikret med inddra-
gelse af elever. Derfor bør det nye stk. 2 ændres til følgende: ”Børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
7
skal, før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, udpege grupper
af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.”
KL er uforstående overfor, at det med en lineær test stadig vil være nødvendigt med en afprøv-
ning på grupper af elever, da den enkelte opgave ikke længere skal have tilknyttet en nøjagtig
sværhedsgrad. Hvis det stadig er nødvendigt, at elever afprøver opgaver til testene, opfordrer KL
til, at man forstyrrer så få elever og skoler som overhovedet muligt med afprøvningen. Alternativt
foreslår KL, hvis det er muligt, at man anvender samme model som folkeskolens prøver og der-
med benytter sig af forcensur og lader eleverne løse tidligere stillet opgaver eller opgavesæt, og
samtidig gør det frivilligt for skolerne at deltage i afprøvningen/forcensuren.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at uagtet at fastsættelse af opgavernes sværhedsgrad ikke generelt er
nødvendig i en lineær test, er kvalitetssikring og afprøvning stadig helt centralt. Det vurderes derfor, at det er vig-
tigt, at opgaverne er kvalitetssikrede og velafprøvede, samt at opgavernes statistiske egenskaber er klarlagt, inden de
anvendes på hele årgangen. Der vil, som i dag, blive taget hensyn til ikke at udvælge flere skoler og elever end nød-
vendigt ved afprøvning af opgaverne.
Det bemærkes endvidere, at der ved folkeskolens prøver i 9. klasse anvendes forcensur. Her anvendes et tidligere
prøvesæt, der er fjernet fra diverse materialeplatforme for at undgå, at disse prøvesæt bliver kendt og overeksponeret.
Det vurderes, at forcensurkonceptet ikke kan overføres til Folkeskolens Nationale Færdighedstest, da der ellers
ikke vil være åbenhed om opgaverne, når disse har været anvendt.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.1.4. Fortrolighed
Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at det er væsentligt, at kommunerne har adgang til test-
resultater på både skole- og klasseniveau og for både de obligatoriske og frivillige test, som de har
i dag, og finder det væsentligt at sikre, at testresultater løbende kan opsamles i de kommunale sy-
stemer. Dog ønsker BKF samtidig at henlede opmærksomheden på, at der med flere tests er en
stor pædagogisk opgave i ikke yderligere at fremme en præstationskultur i skolerne.
Danmarks Lærerforening er særdeles kritiske over for forslaget om at ophæve § 55 b og hermed
fortroligheden af testresultater. Ophævelse af paragraf § 55 b vil medføre ranglister på forskellige
niveauer, og ophævelsen vil virke kontraproduktiv ift. intentionerne i aftalen og hermed fastholde
’teaching to the test’, indsnævre undervisningen og virke stik imod hensigten om at sikre en bred
evalueringskultur, hvor fokus er på opfølgning på data og indsatser. Testresultater skal fortsat
være fortrolige og foreningen mener, at paragraf § 55 b skal fastholdes.
KL kan ikke bakke op om, at bestemmelsen om fortrolighed i folkeskolelovens § 55 b ophæves.
Hvis ikke testresultater fortsat er fortrolige, er det KL’s vurdering, at resultaterne vil kunne bru-
ges til at rangordne skoler, kommuner og sågar klasser. Parterne i Sammen om Skolen var enige
om, at hovedformålet med det nye evaluerings- og bedømmelsessystem netop var at fremme te-
stenes pædagogiske værdi, styrke den formative anvendelse af testresultaterne og reducere tea-
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
8
ching to the test. Fortrolighedsparagraffen bør fastholdes, således at det ikke bliver muligt at of-
fentliggøre testresultater – heller ikke i anonymiseret eller aggregeret form for hverken klasser,
hold, skoler, kommuner og regioner. Opgørelser af testresultater på landsplan vil KL derimod
bakke op om, da det ikke vil kunne bruges til at rangordne og dermed udstille klasser, skoler eller
kommuner. KL anfører endvidere, at det er væsentligt, at kommunerne har adgang til testresulta-
ter på både skole- og klasseniveau og for både de obligatoriske og frivillige test, som de har i dag,
og foreslår, at test- og prøvesystemet udvides med visninger og rettigheder, der også gør det mu-
ligt for kommuner at se andre kommuners testresultat på skoleniveau. Det er for KL især vigtigt
med lokal indsigt i skoler, der ligner hinanden på tværs af kommunegrænser. Det er for KL vig-
tigt, at kommuner kan få sådan en indsigt, da skoler i en kommune ofte har mere til fælles med
skoler i andre kommuner, der har samme elevgrundlag og/eller socioøkonomi og dermed et
bedre sammenligningsgrundlag.
Skole og Forældre finder, at forslaget om at afskaffe folkeskolelovens § 55 b må forstås som et
ønske om at understøtte behovet for indblik i og en åben debat om forholdene på den enkelte
skole, og det er i sig selv prisværdigt. Men det indebærer også en risiko for, at skoler bliver ”sat i
gabestok”. For skolebestyrelserne er det imidlertid afgørende nødvendigt for varetagelsen af tilsy-
net med skolen at have indblik i disse data. Hvis man skulle overveje at droppe forslaget om at
afskaffe § 55 b, er det således nødvendigt, at der i stedet fastsættes klare regler, som siger, at sko-
lebestyrelserne skal have adgang til disse data som grundlag for deres medansvar for udvikling af
skolens faglige niveau.
Skolelederforeningen stiller sig fuldstændig uforstående over for, at dette forslag har fundet ad-
gang til lovforslaget. En ophævelse af § 55 b giver ingen mening og vil bringe et forkert fokus og
indhold i centrum. En ophævelse af § 55 b vil medføre unødig bureaukratisk arbejde for skolerne,
og vil fjerne skolelederne fra deres væsentligste opgave med at drive og understøtte den pædago-
giske udvikling af læringsmiljøerne på skolerne. Bemærkningerne til dette punkt i lovforslaget bi-
drager heller ikke med et eneste argument for at ophæve paragraffen, men beskæftiger sig udeluk-
kende med, hvilken konsekvens en ophævelse vil medføre. Da dette forslag heller ikke har været
drøftet i samarbejdet mellem ministeriet og parterne i ’Sammen om skolen’, bør forslaget bort-
falde.
Børne- og Undervisningsministeriet kan konstatere, at forslaget om at ophæve fortroligheden om testopgaver og test-
resultater i folkeskolelovens § 55 b har givet anledning til omfattende kritik, herunder i høringssvarene fra Dan-
marks Lærerforening, KL og Skolelederforeningen samt til dels Skole og Forældre. Ministeriet bemærker hertil, at
offentliggørelse vil kunne danne grundlag for rangordning af skoler og kommuner, og at dette kan føre til, at under-
visningen rettes mod at opnå gode testresultater – såkaldt ’teaching to the test’ – frem for at fokusere på folkesko-
lens formål.
Ministeriet har derfor ændret lovforslaget, således at udkastets § 1, nr. 22, om ophævelse af folkeskolelovens § 55
b ændres til en ny bestemmelse, hvorefter testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler,
kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver til brug for adaptive test er fortro-
lige. Fortroligheden vil dog ikke omfatte den enkelte elevs resultater i det omfang, de er udleveret til forældrene, dvs.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
9
at forældrene ikke er omfattet af pligten til at holde testresultaterne for deres barn fortrolige. Derudover vil testopga-
ver til brug for lineære test, herunder de obligatoriske test, ikke længere være omfattet af fortroligheden. Disse vil
derfor kunne udleveres til forældre m.v., når testperioden er afsluttet.
Det vil som hidtil være berettiget at videregive oplysninger om testresultater til konkrete personer i f.eks. kommu-
nale forvaltninger, kommunalbestyrelser, skoler, skolebestyrelser og ministeriet, i det omfang disse har væsentlig be-
tydning for de pågældendes virksomhed, dvs. hvis de pågældende har brug for oplysningen i deres arbejde. Ministe-
riet vurderer derimod ikke, at det vil være foreneligt med fortroligheden at give alle kommuner adgang til samtlige
skolers resultater under henvisning til, at den enkelte kommune kan have glæde af at kunne identificere nogle få
skoler i andre kommuner, som måtte være sammenlignelige med en skole i den pågældende kommune.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.1.5. Forældrenes adgang til opgaveformuleringer og elevens svar
Børne- og Kulturchefforeningen henviser til, at det fremgår af lovforslaget, at forældre skal have
adgang til anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de obligatoriske test ef-
ter anmodning, og at det for eksempel kan ske ved udlevering af papirkopier til eleven eller digi-
talt via Aula. BKF vil for at undgå omfattende arbejde for skoler med at udlevere papirdokumen-
ter og et deraf stort tids- og ressourceforbrug for lærere og skoler med dette, appellere til, at det
bliver en digital løsning, hvor test og testresultater kan udtrækkes digitalt i et standardiseret for-
mat.
Danmarks Matematiklærerforening finder, at det er yderst positivt, at forældrene nu får mulighed
for at få adgang til deres eget barns testresultater. Åbenhed og gennemsigtighed er vigtigt i et-
hvert vellykket skole-hjem-samarbejde.
KL henviser til, at det fremgår af lovforslaget, at forældre skal have adgang til anvendte opgave-
formuleringer og elevens svar på opgaverne i de obligatoriske test efter anmodning, og at det fx
kan ske ved udlevering af papirkopier til eleven eller digitalt via Aula. KL bemærker i den forbin-
delse, at evt. papirkopier af testopgaver og elevbesvarelser for hver enkel elev, der har gennem-
ført en test, potentiel kan blive omfattende. Udover, at det miljømæssigt ikke kan anbefales, vil
det også være indbefattet af et stort tids- og ressourceforbrug for lærere, ligesom det vil være van-
skeligt for skoler og kommuner at leve op til kravet om GDPR og sikkerhed omkring fortrolige
oplysninger. Det er KL’s vurdering, at langt de fleste kommuner vil vælge en digital løsning. I den
forbindelse vil det for kommunernes arbejde være væsentligt, at der er mulighed for at overføre
test og testresultater digitalt til et relevant kommunalt system. KL bemærker, at det er uklart,
hvorvidt forældrene får adgang til de frivillige færdighedstest, herunder til de adaptive nationale
test, som i overgangsperioden bliver stillet frivilligt til rådighed for skolerne. KL mener, at foræl-
drene også bør have adgang til de frivillige færdighedstest for netop at sikre størst mulig gennem-
sigtighed, men også for at give forældrene mulighed for at understøtte deres børns læring bedst
muligt.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
10
Skole og Forældre finder, at forslaget om at give forældrene adgang til de anvendte opgaveformu-
leringer og elevens svar, hvis forældrene anmoder om det, er god og rigtig, da det netop kan for-
bedre forældrenes mulighed for at understøtte deres børns læring. Enhver formidling af elevernes
testresultater skal dog altid følges op af feedback til den enkelte elev og hjemmet og indeholde
anbefalinger til, hvordan elevens faglige udvikling kan understøttes. Der er således behov for at
styrke skolernes feedbackkultur til eleverne og passende dialog med forældrene om deres børns
trivsel og faglige udvikling.
Skolelederforeningen er positiv over for, at spørgsmålene og testresultaterne kan bruges i skole-
hjem-samarbejdet.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at Danmarks Matematiklærerforening, Skole og Forældre og Sko-
lelederforeningen er positive over for udlevering af testopgaver og testresultater til elevernes forældre. Skolerne og læ-
rerne kan beslutte, hvordan testresultaterne konkret formidles til elev og forældre, herunder hvordan testresultaterne
indgår som del af en bredere evalueringspraksis, og hvordan formidlingen eventuelt tilpasses de enkelte elever og for-
ældre afhængig af kontekst. Formidlingen kan således oplagt inddrages som led i f.eks. skole-hjem-samtaler, hvor
testresultaterne kan indgå som del vurderingen af elevernes trivsel og udbytte af undervisningen sammen med andre
evalueringsredskaber, observationer i undervisningen eller elevprodukter mv., således at testresultater ikke står
alene og indgår i en samlet vurdering og dialog om elevens faglige udvikling.
Ministeriet noterer sig endvidere, at Børne- og Kulturchefforeningen og KL gør opmærksom på, at anvendelse af en
papirløsning vil kunne være ressourcekrævende, og forventer, at foreningernes medlemmer vil tage dette med i deres
beslutninger om valg af løsning. Med hensyn til spørgsmålet om mulighed for at overføre test og testresultater digitalt
til et relevant kommunalt system kan ministeriet oplyse, at dette hensyn indgår i Styrelsen for It og Lærings overve-
jelser i forbindelse med arbejdet med at udvikle det kommende testsystem, som skal i drift fra og med skoleåret
2026/27.
Med hensyn til forældrenes adgang til testopgaver og elevens besvarelse finder den foreslåede bestemmelse om adgang
kun anvendelse på obligatoriske test. Det er ikke hensigten, at adgangen også skal omfatte frivillige test, herunder
eventuelle adaptive test, der fortsat stilles til rådighed for skolerne. I overgangsperioden fra skoleåret 2022/23-
2025/26 vil testopgaver i de frivillige adaptive test stadig være fortrolige. Forældrenes indsigt i resultaterne af de
frivillige, adaptive test i overgangsperioden vil svare til forældrenes mulighed for indsigt i testresultater i dag. Dvs. i
form af den forklaring på resultatet af testen, som er i den orientering, som læreren kan vise forældrene/printe ud
til forældrene fra it-systemet til de nationale test.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.1.6. Frivillige test og test- og evalueringsbank
Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at for forvaltningen er det vigtigt, at de har indsigt i
kvaliteten på kommunens folkeskoler. Dette for at kunne identificere de skoler, der har brug for
hjælp og for at kunne understøtte udviklingen på skolerne. Test- og evalueringsresultater er såle-
des et element i kommunernes tilsynsforpligtelse, dialog og samarbejde med skolerne om skole-
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
11
udvikling og udvikling af undervisning og anden praksis. Derfor er det også væsentligt, at kom-
munerne har adgang til testresultater på både skole og klasseniveau og for både de obligatoriske
og frivillige test, som de har i dag.
Danmarks Lærerforening bakker op og er enige i, at anvendelsen af frivillige test i øvrige fag træf-
fes på skolerne af lærerne i dialog med skoleledelsen og med afsæt i behovet i det pædagogiske
arbejde. Dette afspejles dog ikke i § 13 [red.: folkeskolelovens § 13 a, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 10,] og skal tydeliggøres og præciseres i lovbestemmelsen, så der er overensstem-
melse mellem intentionen i de almindelige bemærkninger og bestemmelsen.
KL anfører, at for at styrke skolernes evalueringsarbejde, er der behov for, at lærere, skoler og
forvaltninger får stillet en lang række evalueringsværktøjer til rådighed, der understøtter en pæda-
gogisk anvendelse med henblik på at kvalificere undervisningen. Den brede tilgang til det løbende
arbejde med evaluering er for KL en væsentlig del af at få etableret og udviklet en test- og evalue-
ringsbank, og derfor er det vigtigt, at banken kommer til at indeholde et bredt udsnit af både kva-
litative og kvantitative evalueringsredskaber. Den nuværende beskrivelse af test- og evaluerings-
banken rummer ikke denne brede tilgang til evaluering.
Skolelederforeningen er glad for, at der også er frivillige test, men ser med stor skepsis på, hvis de
mange beslutningslag gør de frivillige test tvungne for skolerne. Test er et pædagogisk værktøj,
som skal anvendes meningsfyldt af personalet på skolerne. Skolelederforeningen foreslår derfor,
at Børne- og Undervisningsministeriet, efter få års anvendelse af de frivillige test, foretager en un-
dersøgelse af, hvorvidt det er skolerne selv, der har besluttet sig for anvendelse af frivillige test,
eller om beslutningen om anvendelse af frivillige test er foretaget af beslutningstagere længere
væk fra skolens hverdag. På den måde kan man se, om der er behov for en senere ændring i lov-
teksten, således at det alene bliver på skolerne, at beslutningen om anvendelse af frivillige test kan
foretages.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen, at Test- og Evalueringsbanken vil inde-
holde en række frivillige test i udvalgte fag, som stilles til rådighed for skolerne og kan give indblik i centrale fær-
digheder inden for fagene ligesom i dag. Der vil være frivillige færdighedstest i engelsk (to test), natur/teknologi (en
test), fysik/kemi (en test), biologi (en test), geografi (en test), dansk som andetsprog (to test), historie (en test), tysk
(en test) samt fransk (en test). De frivillige test suppleres af andre evalueringsmaterialer og test i de samme fag i
testbanken, således at de samlet set så vidt muligt afspejler fagenes formål.
Det følger derudover af aftalen, at de frivillige test vil kunne understøtte skolers pædagogiske arbejde og indgå i
grundlaget for pædagogiske og didaktiske overvejelser om tilrettelæggelse af undervisningen, så den lever op til folke-
skolens formål, mål for fag og emner samt varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Be-
slutning om anvendelse af evalueringsredskaber og test træffes på skolerne af lærerne i dialog med skoleledelsen og
med afsæt i behovet i det pædagogiske arbejde.
Det fremgår bl.a. af lovforslagets bemærkninger, at ”de frivillige test formidles af Børne- og Undervisningsminismi-
nisteriet og vil på sigt indgå i ministeriets Test- og Evalueringsbank. Test- og Evalueringsbanken vil indeholde en
række frivillige test i udvalgte fag, som stilles til rådighed for skolerne og kan give indblik i centrale færdigheder
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
12
inden for fagene.” Bemærkningen har givet anledning til at tilføje til lovforslagets bemærkninger, at Test- og Evalu-
eringsbanken også vil indeholde andre evalueringsmaterialer og eventuelle øvrige tests. Børne- og Undervisningsmini-
steriet gør opmærksom på, at der ved lovforslaget ikke indføres hjemmel til Test- og Evalueringsbanken, men på
dette område alene foreslås en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler om de frivil-
lige tests.
4.2. Obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af risiko-
testen for ordblindhed
4.2.1. Generelt
Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Sproglærerforeningen og Landsforeningen af Læsepæ-
dagoger er positive over for forslaget.
Børnehaveklasseforeningen er positiv over forslaget, og at man sætter ind så tidligt som muligt
med tiltag, der kan gøre det lettere for sprogligt udfordrede og ordblinde børn.
Børnerådet bemærker, at det er positive tiltag, at der nu screenes for læsevanskeligheder på 1.
klassetrin, samt at elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, tilbydes risikotest for
ordblindhed senest på 1. klassetrin. Rådet vil dog samtidig understrege, at krav om test og opspo-
ring af læsevanskeligheder på 1. klassetrin ikke fraskriver skolernes forpligtelse til at opspore ele-
ver, der senere i skoleforløbet viser tegn på læsevanskeligheder.
Danmarks Lærerforening finder det positivt, at man bruger materialet fra sprogprøver i sprogvur-
deringen i børnehaveklassen.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) tilkendegiver, at det er vigtigt, at alle
elever får den hjælp og støtte, som de har behov for i forhold til deres faglige udvikling. Derfor
bakker de op om, at den tidlige indsats i forhold til ordblindhed styrkes.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning støtter op om den styrkede og tidlige indsats for scree-
ning af ordblindhed. Mange elever får først opdaget deres ordblindhed og får den ordentlige
støtte i gymnasiet, hvilket giver ringere faglige forudsætninger for denne elevgruppe.
Danske Skoleelever anfører, at disse forslag er imperative for at sikre elever med læsevanskelighe-
ders trivsel i uddannelsessystemet. Elevorganisationerne har længe påpeget de store fordele ved,
særligt at screene tidligt for ordblindhed. Det er en stor gevinst for elevernes fremtidige faglige
trivsel, at dette implementeres.
Danske SOSU-skoler anfører, at det er hensigtsmæssigt så tidligt som muligt af afdække eventu-
elle udfordringer med henblik iværksættelse af tiltag til at imødegå disse udfordringer.
DI anfører, at en styrket opsporing af elever med læsevanskeligheder er helt afgørende for, at
denne gruppe af elever får en bedre skolegang med bedre trivsel og større faglige udvikling. Der-
for bifalder DI, at forældre får krav på, at der foretages risikotest for ordblindhed af deres barn i
løbet af 1. klassetrin.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
13
Frie Skolers Lærerforening er positiv over tilbuddet om risikotest for ordblindhed i 1. klasse hil-
ser vi velkomment, da en tidlig og intensiv undervisningsindsats er afgørende for ordblinde ele-
ver, og mener, at de er afgørende, at der afsættes ressourcer til opfølgning.
Læsekonsulenternes Landsforening er positiv over forslaget og mener, at tidlig opsporing af læse-
vanskeligheder er et vigtigt redskab, som i videst mulige omfang bør foregå med udgangspunkt i
en national fælles opsporingsmetode samt med samme systematik og vurderingsgrundlag.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.
4.2.2. Ikrafttrædelse
Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at det er uhensigtsmæssigt, hvis screeningen for læse-
vanskeligheder først træder i kraft den 1. august 2025. Dette da den samtidig fungerer som en
screening, der skal kunne sige noget om behovet for yderligere udredning, for eksempel i form af
risikotest for ordblindhed, som er klar og træder i kraft fra næste skoleår.
KL tilkendegiver også, at det er uhensigtsmæssigt, hvis screeningen for læsevanskeligheder først
træder i kraft den 1. august 2025, når den samtidig fungerer som en screening, der skal kunne sige
noget om behovet for yderligere udredning, fx ift. risiko for ordblindhed, og risikotesten for ord-
blindhed træder i kraft fra næste skoleår. Det vil kunne resultere i, at for få elever får tilbudt risi-
kotesten for ordblindhed indtil screeningen er klar i 2025.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen, og er udmøntet i lovforslagets § 5, hvornår
disse tiltag skal træde i kraft af bl.a. hensyn til implementering og IT-understøttelse. Det bemærkes, at selvom
screening for læsevanskeligheder træder i kraft den 1. august 2025, forhindrer dette ikke, at skolerne – som i dag
– vurderer, om eleverne har risiko for ordblindhed.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.2.3. Indholdet af screeningen for læsevanskeligheder i 1. klasse
Dansklærerforeningen tilkendegiver, at der ved en screening for læsevanskeligheder i 1. klasse for
at kunne udpege de elever, som skal risikovurderes for ordblindhed, kan man risikere at miste fo-
kus på andre typer af læsevanskeligheder. Der er behov for også at have et vedvarende fokus på
andre typer læsevanskeligheder. Det er uklart, hvornår der tales om læsevanskeligheder generelt,
og hvornår der tales om decideret ordblindhed. Det er hensigtsmæssigt, at vægtningen af ord-
blindhed og andre læsevanskeligheder bliver tydeliggjort. Dansklærerforeningen mener ikke, der
skal være et ensidigt fokus på at opdage ordblinde elever tidligt i skoleforløbet, men at det er et
fortløbende indsatsområde. Der vil være elever, hvis ordblindhed først kommer til udtryk senere i
skoleforløbet, hvorfor et vedvarende fokus på ordblindhed er vigtigt.
KL anfører, at en screening for læsevanskeligheder bør afdække flere typer af læsevanskeligheder
end blot afkodning. Det gælder både de sprogforståelsesvanskeligheder, der bunder i indlærings-
vanskeligheder, fx udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, som fx DLD, hvor det anslås, at der er
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
14
ca. 7 pct. af en årgang, der lider ad DLD, eller vanskeligheder der skyldes begrænsede erfaringer
med dansk, som fx kan skyldes sprogfattige miljøer.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at læsescreeningen vil indeholde en delscreening, der afdækker af-
kodningsfærdigheder/ordlæsefærdigheder, og en delscreening, der afdækker sprogforståelse i form af ordforråd. Der-
ved identificeres både elever, som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder på grund af afkodningsvanskelighe-
der, elever, som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder på grund af sprogforståelsesvanskeligheder, og elever,
som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder på grund af begge dele.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.2.4. Pligt til gennemførelse af risikotesten for ordblindhed
KL bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan skolen vil skulle finde frem til, hvilke
forældre der er ordblinde.
Skolelederforeningen finder det vigtigt, at der ved offentliggørelse af loven fremhæves, at det skal
være forældrene selv, der fortæller, om der allerede findes ordblindhed i familien, og at det ikke er
skolen, der skal udspørge forældre.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at elever, hvis forældre
er ordblinde, skal tilbydes denne test, medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre vurderer, at der
ikke er behov herfor. Det fremgår således ikke, hvordan skolen skal finde frem til, hvilke forældre der er ord-
blinde. Det er derfor blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at ”forældre ikke skal dokumentere, at de er
ordblinde. Forældrene skal således alene tilkendegive, at de er ordblinde, for at få skolerne til at tilbyde testen.
Skolerne kan f.eks. vejlede forældrene om denne mulighed.” Skolen skal således sikre, at forældrene bliver vejledt,
så de ved, at deres børn kan få en test, hvis forældrene er ordblinde.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.2.5. Opfølgning på testresultater
Børnerådet anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder klare retningslinjer for,
hvilke indsatser skolerne skal iværksætte som opfølgning på testene, og ministeriet bør ligeledes
udarbejde en pakke af helhedsorienterede tilbud til at tage hånd om barnet med værktøjer og
støtte.
Skolelederforeningen finder det vigtigt ift. screeningsværktøj, at udviklingsarbejdet sker i tæt sam-
arbejde med såvel praktikere som faglige eksperter således, at værktøjet bliver både validt og en-
kelt for lærerne og skolen at arbejde med.
Sproglærerforeningen finder vigtigt, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at støtte de ord-
blinde elever efterfølgende.
Landsforeningen af Læsepædagoger tilkendegiver, at risikotesten for ordblindhed efterhånden er
velkendt i folkeskolen og opfordrer ministeriet til at tage hånd om den store udfordring, som
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
15
mange lærere oplever i forhold til de elever, som er udtaget til test (fordi lærerne er usikre på de-
res faglige udvikling), men som i testen ikke viser tegn på ordblindhed.
Logopædisk Forum opfordrer til, at der er en opmærksomhed på, at PPR-logopæden medtænkes
i planlægningen af undervisningen, så disse elever også oplever, at det er sjovt og godt at gå i
skole, og med undervisning tilpasset på deres sproglige niveau.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der nedsættes en faglig arbejdsgruppe med sprog- og læseeksperter,
der skal udvikle, pilotafprøve, afprøve og fastsætte grænseværdier for, hvornår en elev har utilstrækkelig afkod-
ningsfærdigheder, utilstrækkelig sprogforståelse eller begge dele. I læsescreeningsværktøjet vil der være opmærksom-
hed på elever, der er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder pga. afkodningsvanskeligheder, elever som er i risiko
for at udvikle læsevanskeligheder pga. sprogforståelsesvanskeligheder og elever som er i risiko for at udvikle læse-
vanskeligheder pga. af begge dele. Til læsescreeningsværktøjet udvikles et inspirationsmateriale.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.3. Obligatorisk redskab til brug for sprogvurdering i børnehaveklassen
4.3.1. Generelt
Børnehaveklasseforeningen er positiv over for forslaget og for, at der bliver en og samme sprog-
vurdering på landsplan, og at den nye sprogvurdering, der er under udarbejdelse på baggrund af
Rambølls, er forbedret og forkortet. Foreningen gør opmærksom på, at der er brug for ekstra
indsats til hjælp.
Børnerådet bakker op om et nyt nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-system. Bør-
nerådet mener, at det er afgørende, at sproglige kompetencer måles med evidensbaserede vurde-
ringsmaterialer. Børnerådet er enige i, at det er vigtigt, at undervisningen i børnehaveklassen lige
fra begyndelsen tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger, og det er derfor
afgørende, at sprogvurderingen indeholder anbefalinger til tilrettelæggelse af den videre pædago-
giske indsats og understøttelse af undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barns sprog-
vurdering.
Landsforeningen af Læsepædagoger er positiv over forslaget og ønsker, at der udarbejdes vejled-
ning mv. til lærerne.
Logopædisk Forum tilkendegiver, at foreningen ser kærkomment på, at der nu sættes fokus på, at
alle landets elever i børnehaveklassen sprogvurderes med et nationalt obligatorisk materiale. Det
er dog vigtig at have for øje, hvilket formål der er med at gennemføre sprogvurderingen - så der
ikke blot testes for at teste. Væsentligt er det, at det sker ud fra, at undervisningen fra skoleåret
start i børnehaveklassen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og for-
udsætninger. Foreningen ser derfor for os, at et nationalt sprogvurderingsredskab kan give bedre
mulighed for, at udarbejdet evidensbaseret statistik. Således at resultaterne af sprogvurderingen
anvendes til at skabe læringsmiljøer, hvor elevens sproglige udvikling støttes bedst muligt.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
16
Læsekonsulenternes Landsforening tilkendegiver, at det er vigtigt, at det obligatoriske redskab til
brug for sprogvurdering i børnehaveklassen fortsat følger op på og har afsæt i sprogvurderingen i
dagtilbud, således at der er mulighed for at sætte fokus på overlevering af børnenes sproglige ud-
vikling allerede i SFO-perioden forud for skolestart i børnehaveklassen og sikre opfølgning til
Børnehaveklassen.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.
4.3.2. Et nationalt redskab
Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at mange kommuner i dag har opbygget et godt og
sammenhængende forløb omkring sprogvurderingen i børnehaveklassen og i dag anvender et
sprogvurderingsredskab, som de finder nyttigt og er fortrolige med, og hvor opfølgning, kommu-
nikation med forældre og ledelsesinformation allerede er en del af redskabet. Derfor vurderer for-
eningen, at det er problematisk, at der nu udvikles ét samlet redskab, som alle kommuner er for-
pligtet til at skulle anvende. Mange kommuner vil skulle bruge unødig mange ressourcer på at æn-
dre en praksis, som allerede fungerer godt. Foreningen bemærker også, at det er væsentligt, at det
nye tilhørende it-system kan overføre resultater til et kommunalt system på en nem og tilgængelig
måde for kommunerne. Ydermere skal der være mulighed for en klar sammenhæng til sprogvur-
deringen i børnehaven.
Dansklærerforeningen tilkendegiver, at når man tester med så små børn, er validiteten ikke høj,
da der er andre faktorer som spiller ind. Det står uklart, hvad formålet med et nyt nationalt sprog-
vurderingsredskab er, samt hvad der bliver vægtet i udviklingen med afsæt i sprogvurderingen og
sprogprøven samt hvordan der bygges bro fra sprogvurderingsredskabet til de andre obligatoriske
test i resten af skoleforløbet.
DI kan ikke støtte, at det skal gøres obligatorisk for skoler at anvende det nationale it-redskab til
sprogvurderingerne i børnehaveklassen. DI mener, det skal være obligatorisk, at eleverne bliver
sprogvurderet, men kommunerne skal have frihed til selv at vælge det redskab, de bedst mener
understøtter sprogvurderingerne – herunder de sprogvurderingsredskaber, som flere kommuner
allerede benytter i dag.
KL anfører, at det er problematisk, at der nu udvikles ét samlet redskab, som alle kommuner er
forpligtet til at skulle anvende, da mange kommuner har fået opbygget et godt og sammenhæn-
gende forløb vedr. sprogvurderingen. Mange kommuner vil derfor skulle bruge unødig mange
ressourcer på at ændre en praksis, som allerede fungerer godt, og det er stærkt utilfredsstillende.
KL opfordrer til, at man lader kommunerne anvende det sprogredskab, som de anvender i dag,
og som de allerede har gode erfaringer med, men så forpligtes til at levere data ind til BUVM, så-
ledes, at data kan overføres begge veje. Det vil fordre, at de forskellige redskaber bygger på en
fælles metode- og kriterietilgang, som så kunne defineres af BUVM. For at lette overgangen for
kommunerne er det væsentligt, at det nye tilhørende it-system kan overføre resultater til et kom-
munalt system på en nem og tilgængelig måde for kommunerne, og at der er en klar sammen-
hæng til sprogvurderingen i børnehaven. Det vil give kommunerne afsæt for at følge barnets
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
17
sproglige udvikling og progression over tid. Et sammenhængende datagrundlag på tværs af dagtil-
bud og skole vil samtidig give kommunerne mulighed for at se på sprogindsatserne i dagtilbud i
relation til børnenes resultat af sprogvurderingen i skolen, og udvikle de forhold, som det kan
give anledning til.
Rambøll anfører, at Rambøll i dag leverer it-understøttelsen af Sprogvurdering 3-6 til størstedelen
af de danske kommuner. En it-understøttelse som kommunerne aktivt har valgt at benytte, frem
for det eksisterende gratis it-løsning fra BUVM. Grunden til at kommunerne vælger at betale for
sprogvurderingerne gennem en tredjeparts it-løsning er, at leverandørerne har indlejret sprogvur-
deringen i et større univers, som hjælper pædagoger og lærere i arbejdet med børn og elever.
Rambøll mener, at ved at tvinge kommunerne til at bruge ét bestemt system til sprogvurdering i
børnehaveklassen, gøres det sværere end i dag at skabe sammenhæng i lærernes og pædagogernes
samarbejde omkring børn og elever. Rambøll foreslår, at private leverandører som del af lovtek-
sten pålægges løbende at overføre resultaterne fra de gennemførte test til en samlet national data-
base. Dette vil kunne afhjælpe den tvivl, som i dag findes blandt kommuner og private leverandø-
rer af testsystemer om hjemmelsgrundlaget for overførsel af resultater til BUVMs datavarehus.
Fastholdes beslutningen om udvikling af obligatoriske nationale testværktøjer, vil Rambøll opfor-
dre til, at kommunerne sikres mulighed for løbende, detaljeret og på individniveau at modtage re-
sultaterne fra de gennemførte test, så resultaterne kan nyttiggøres i det daglige pædagogiske ar-
bejde gennem de platforme som allerede benyttes af det pædagogiske personale.
Skole og Forældre bakker forslaget op og tilføjer, at det er et problem, når sprogvurderinger bru-
ges til at lade elever gå en klasse om, blive tvunget på sommerskole eller køres i bus til andre sko-
ler. Disse foranstaltninger kan virke kontraproduktive for sårbare og små børn. Der bør derfor
sikres støtte til kapacitet og faglig indsats på de skoler, som har børn med behov for øget støtte til
sprogindlæring.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at der skal udvikles et forbedret nationalt
sprogvurderingsredskab. Det skal sikre en systematisk og ensartet vurdering af elever overalt i landet, samtidig med
at data kan anvendes til at følge udviklingen lokalt og nationalt. Det vil over tid kunne skabe viden om sammen-
hængen mellem sproglige udfordringer og faglig udvikling.
Det bemærkes endvidere, at det nationale redskab udvikles med afsæt i Sprogvurdering 3-6 og Sprogprøven, som
allerede i dag anvendes i mange børnehaveklasser.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.4. Styrket fokus på højt begavede elever
4.4.1. Generelt
Børnerådet bakker op om styrket opsporing af højt begavede elever. Vi opfordrer i den forbin-
delse til, at der præciseres og udmøntes et helhedsorienteret blik på barnet. Det er afgørende for
barnets udvikling, at højt begavede børn udfordres fagligt, men det er også vigtigt, at skolerne ta-
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
18
ger ansvar for, at alle elever trives - både i skolens faglige såvel som sociale fællesskaber. Børnerå-
det er dog bekymret for, at tidlig opsporing af højt begavede elever kan medvirke til unødvendig
marginalisering af elever, der ikke passer ind i normen.
Danmarks Matematiklærerforening gør opmærksom på, at det for dem er vigtigt, at det ikke
”kun” bliver en intelligenstest, der skal afgøre om eleven er højt begavet. Yderligere opfordrer
foreningen til, at Børne- og Undervisningsministeriet ifm. særlige test af elever med høj bega-
velse, inddrager tidligere udarbejdet materiale målrettet en styrket indsats for elever med høj be-
gavelse fra ministeriets udlodningsmidler i 2018.
Dansklærerforeningen bemærker, at en standardisering og centralt stillet liste til udpegning af ele-
ver kan virke som en forringelse ud fra devisen one size fits all, da undervisningsdifferentiering
allerede sker i dag. Det er vigtigt, at opsporingen af talenterne munder ud i differentiering af un-
dervisningen i stamklasserne, da en ellers mangfoldig folkeskole ender ud med at lave et A- og et
B-hold. Det kan undre, at man efter opsporingen af eventuelt højt begavende elever, mener at
disse skal tilbydes en intelligenstest ved PPR eller lignende og hvad data skal bruges til.
DI bakker op om, at der vil være en styrket opsporing af højt begavede elever, og at elever, der
viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening på 1. klassetrin. DI mener, det er afgø-
rende, at der bliver fulgt op på, hvordan denne screening implementeres i praksis, og hvordan der
efterfølgende følges op på screeningen, da det i henhold til lovforslaget vil være op til skolelede-
ren at afgøre, om screeningen for høj begavelse vil være relevant.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af lovforslagets bemærkninger, at forslaget vil medvirke
til, at skolerne bedre kan tage hensyn til disse elever i forhold til skolens indsats efter de gældende regler i folkesko-
leloven for tilrettelæggelse af undervisningen, herunder med fokus på undervisningsdifferentiering, valg af undervis-
ningsmaterialer, brug af holddannelse m.v.
Elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer på grund af høj begavelse,
vil efter de gældende regler modtage undervisning, indsatser, støtte eller specialundervisning for at afhjælpe eller
kompensere for deres udfordringer og behov. Dette vil eksempelvis også omfatte elever, der er højt begavede og har
psykiske funktionsnedsættelser som f.eks. autismespektrumforstyrrelser. hvor der kan være brug for særlig op-
mærksomhed.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til Danmarks Matematiklærerforenings bemærkning, at i initiativet
vedrørende styrket fokus på elever med høj begavelse og udvikling af nye redskaber vil der forud for en intelligenstest
i Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende kommunal funktion blive foretaget en screening
af eleven via en standardiseret tjekliste til formålet. Det bemærkes, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at udar-
bejde denne tjekliste. Arbejdsgruppen vil bestå af både eksperter, parter og praktikere. Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet vil oplyse arbejdsgruppens deltagere om, at der er udarbejdet materiale målrettet målgruppen via udlod-
ningsmidler i 2018, og at der i materialet kan være eventuel inspiration til de kommende tjeklister.
Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
19
4.4.2. Krav på intelligenstest hos PPR
Børne- og Kulturchefforeningen vurderer, at skolerne på baggrund af den nye bestemmelse om
højt begavede elever, vil opleve et større pres fra forældre om særlig opfølgning, herunder tilbud
om supplerende undervisning og behov for særlig faglig støtte.
KL anfører, at skoler og kommuner vil skulle bruge tid og ressourcer til at sætte sig ind i de nye
test, tolke resultater, følge op over for forældre, og der vil især i starten være et stort behov for at
understøtte skolernes og kommunernes arbejde med de nye test og med opfølgningen på resulta-
tet. KL mener, at skolerne på baggrund af den nye bestemmelse om højt begavede elever, vil op-
leve et større pres fra forældre om særlig opfølgning, herunder tilbud om supplerende undervis-
ning og behov for særlig faglig støtte. Det vil potentielt medføre en stigning i behovet for flere
ressourcer på skolerne og i kommunerne.
Friskolerne bemærker, at det er vigtigt, at der i undervisningen kan ske en differentiering samt
være fokus på trivsel. Friskolerne tilkendegiver, at det er skolernes erfaring, at der hos PPR ikke
alle steder er den nødvendige indsigt og faglighed omkring højtbegavede børn, hvorfor der skal
sikres øgede ressourcer. Friskolerne anfører, at det er stor pres på PPR i kommunerne og det
medfører lange behandlingstid. Det er behov for ressourcer og lettere adgang, så elever – uanset
skolen – kan have adgang.
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at der er højtbegavede elever, der ikke oplever sig tilstræk-
kelig mødt i deres behov, men mener, at man skal undgå at lave tests for testens skyld, og for-
eningen ser ikke behov for screening for høj begavelse. Læreren ved godt, hvilke elever der er
særligt højt begavede. Til gengæld bør der anvendes flere ressourcer til udvikling af metoder og
materialer målrettet elevgruppen.
Landssamrådet for PPR-Chefer bemærker, at det kan støtte intentionen med en screening for høj
begavelse og mener, at en sådan screening kan og bør udarbejdes således, at screeningen i de fle-
ste tilfælde kan stå alene. Det vil ifølge landssamrådet hverken være nødvendigt eller hensigts-
mæssigt at følge screeningen op med en anerkendt intelligenstest for alle de elever, hvor screenin-
gen indikerer, at eleven er højt begavet. Landssamrådet for PPR-Chefer anfører, at en opfølgende
test efter screeningen vil være et uhensigtsmæssigt ressourcetræk på i forvejen knappe ressourcer.
Dette er tilfældet ift. de samlede psykologressourcer i PPR. Landssamrådet for PPR-Chefer fore-
slår en ændring i lovforslaget, således at skolens leder vurderer efter screening, om eleven skal
indstilles til en Pædagogisk Psykologisk vurdering.
Læsekonsulenternes Landsforening tilkendegiver, at det er vigtigt at understøtte, at alle børn ud-
vikler sig fagligt fra netop deres udgangspunkt, men en lovbestemt screening og efterfølgende in-
telligenstest udført af PPR vil være ressourcekrævende og lægge beslag på skolens og PPR sam-
lede ressourcer, som nødvendigvis må tages fra andre opgaver. Man kunne i stedet have fokus på
nogle opmærksomhedspunkter, som lærerteamet kunne bruge som afsæt for observationer på
klasseniveau.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
20
Skolelederforeningen mener, at det som udgangspunkt er en god ide, at der bliver gennemført
screening af højt begavede elever. Screeningen kan med fordel tages i 2. klasse, da vurderings-
grundlaget for såvel lærere som forældre og elever er bedre. Det er en god ide, at der udvikles
tjeklister i forbindelse med screeningen, og at der også kommer fokus på elevens social kompe-
tence, da nogle af de højt begavede elever kan have sociale udfordringer.
Sproglærerforeningen finder det vigtigt, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at støtte disse
elever.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der er stor bekymring for et uhensigtsmæssigt ressourcetræk i
PPR, hvis alle børn, der ifølge screeningen er højt begavede, skal intelligenstestes.
Det bemærkes, at det følger af aftalen, at elever, som gennem tjeklisterne, og hvis der ellers i ekstraordinære tilfælde
er indikationer på høj begavelse, i indskolingen skal tilbydes en almindelig anerkendt intelligenstest hos Pædago-
gisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende faglig funktion i kommunen. Testen skal afdække, om
eleven er højt begavet. Der stilles ikke krav om anvendelse af en bestemt test. Dette er udmøntet i lovforslaget.
Hensigten med aftalen er dels, at der er opmærksomhed på barnets særlige forudsætninger, hvilket understøttes med
selve screeningen, og dels at opnå en tidlig identifikation af de elever, som oplever udfordringer som følge af deres
høje begavelse. I det omfang eleven har udfordringer som følge af sin høje begavelse, vil det kunne være relevant at
foretage en mere uddybende afdækning i form af en pædagogisk psykologisk vurdering.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.4.3. Andet
KL angiver, at det fremgår det af lovforslaget, at hvis et fremtidigt skole-hjem-samarbejde viser,
at elever på ældre klassetrin udviser tegn på høj begavelse, er skolerne forpligtet efter de gældende
regler til at iværksætte en indsats som f.eks. undervisningsdifferentiering. Det er uklart for KL,
hvordan fremtidigt skole-hjem-samarbejde skal kunne fremvise tegn på høj begavelse. KL fore-
slår i stedet for, at afsnittet helt udgår.
Skole og Forældre anfører, at det er acceptabelt, at det er skolens leder, som vurderer, om scree-
ning for høj begavelse er relevant, men ønsker, at det kommer til at fremgå af lovens bemærknin-
ger, at lærere og forældre kan indstille eleven til screening. Det understreges, at det er nødvendigt,
at lovgivningens intentioner bliver fulgt op med klare retningslinjer for og vejledning i at skabe
rammer, undervisningsaktiviteter og undervisningsdifferentiering, som hjælper højt begavede
børn.
Danske Skoleelever bemærker, at det er positivt, at forligskredsen ønsker en styrkelse af opspo-
ringen af højtbegavede elever. Afskaffelsen af den nationale talentpulje, der med 65 millioner
havde til formål at støtte undervisningen af højtbegavede elever, var dybt kritisabel. Danske Sko-
leelever opfodrer forligskredsen at overveje en genindførelse af denne pulje eller en anden tilsva-
rende indsats.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
21
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at screeningen skal foretages i 1. eller 2. klasse, da det er centralt
med en tidlig identifikation af målgruppen. Udviser elever på ældre klassetrin tegn på høj begavelse, er skolerne
tilsvarende forpligtede efter de gældende regler til at iværksætte f.eks. undervisningsdifferentiering. Skolerne har –
ligesom i dag – mulighed for i forbindelse med afdækning af elevens behov at inddrage forældreperspektivet via
skole-hjem-samarbejdet.
Det bemærkes, at der i denne sammenhæng ved højt begavede elever forstås elever med en intelligenskvotient over
120. Dette medfører, at definitionen omfatter både højt begavede elever (elever med en intelligenskvotient over 130)
og elever med særlige forudsætninger (elever med intelligenskvotient over 120), jf. definitionen i KORA’s rapport:
Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, 2015, side 8.
Det er endvidere skrevet yderligere frem i bemærkningerne, at såfremt elever på ældre klassetrin udviser tegn på høj
begavelse, er skolerne forpligtede efter de gældende regler til at iværksætte f.eks. undervisningsdifferentiering, samt at
skolerne i forbindelse med afdækning af elevens behov kan inddrage forældreperspektivet via skole-hjem-samarbej-
det.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det ikke følger af aftalen, at forældrene også selv eller i
samråd med skolen kan indstille eleven til screening. Bemærkningen fra Skole og Forældre har derfor ikke givet
anledning til ændringer i lovforslaget.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til Danske Skoleelevers bemærkning, at den nationale talentindsats
var planlagt til i perioden 2019-2022 at sikre en systematisk tilgang til talentarbejde på tværs af grundskole,
gymnasier og erhvervsuddannelser. Talentindsatsen blev annulleret i 2019. Det bemærkes, at der ikke var planer
om en systematisk opsporing af højtbegavede børn, som det nuværende lovforslag indebærer. Der er ikke på nuvæ-
rende tidspunkt afsat midler til øvrige tiltag, herunder en indsats målrettet undervisningen af højtbegavede børn.
Det bemærkes, at elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer på
grund af høj begavelse, efter de gældende regler vil modtage undervisning, indsatser, støtte eller specialundervisning
for at afhjælpe eller kompensere for deres udfordringer og behov.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.5. Meddelelser mellem skole og hjem
4.5.1. Generelt
Børne- og Kulturchefforeningen mener, at meddelelsesbogen er et godt udgangspunkt til at un-
derstøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem.
Danske Skoleelever forholder sig positivt til afskaffelsen af elevplaner.
Danske SOSU-skoler hilser forslaget om indførelse af en meddelelsesbog som erstatning for elev-
planen velkomment. Det mere fokuserede formål forventes at kunne understøtte og kvalificere
samarbejdet mellem skole og hjem om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Det gælder
særligt i udskolingen, hvor samarbejdet mellem skole og hjem er afgørende for, at eleven har det
optimale grundlag for valg af ungdomsuddannelse.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
22
KL anfører, at meddelelsesbogen er et godt udgangspunkt til at understøtte og kvalificere dialo-
gen mellem skole og hjem og mener, at bestemmelserne overordnet er faldet godt ud.
Danmarks Matematiklærerforening finder, at det er positivt, at der skal oprettes en meddelelses-
bog.
Skole og Forældre ser positivt på forslaget om meddelelsesbogen. Foreningen anfører, at det er
vigtigt, at forældrene løbende får viden om deres børns udbytte af skolegangen, så der er et godt
grundlag for dialogen mellem skole og hjem, som gavner eleverne og styrker forældrenes tilknyt-
ning til skolen. Foreningen anfører derudover, at formuleringen af de foreslåede paragraffer ud-
mærker sig ved, at der ikke er begreber som fx ”almindelig meddelelsesbog” og ”udvidet medde-
lelsesbog”, men blot ”meddelelsesbog” som generel standard.
Skolelederforeningen ser meget positivt på de nytænkninger, der er i forbindelse med indførelse
af meddelelsesbogen.
Sproglærerforeningen anfører, at meddelelsesbogen lyder godt. Foreningen tilføjer, at det bliver
spændende at følge udviklingen, da der gives frihed til den enkelte kommune til at udvikle med-
delelsesbogen.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den generelt positive modtagelse af forslaget.
4.5.2. Formkrav til meddelelsesbogen
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) finder, at meddelelsesbogen som udgangspunkt skal være
digital, men med mulighed for at printe den til forældre, der ikke har mulighed for at benytte sig
af en digital løsning.
Dansk Blindesamfund understreger vigtigheden af, at meddelelsesbogen bliver tilrettelagt på en
måde, så den er mulig at tilgå både for de implicerede elever med synshandicap samt for eventu-
elle forældre med synshandicap.
Danske SOSU-skoler anfører, at det bør sikres, at de lokalt valgte formater for meddelelsesbogen
indeholder de oplysninger, der skal tilflyde ungdomsuddannelsesinstitutionerne for dels at kunne
vejlede eleverne, dels at kunne opretholde kontinuitet i eventuelt iværksatte støtteforanstaltninger.
KL finder det problematisk, at der ikke er fastsat krav om, at meddelelsesbogen skal være digital.
KL anfører i den forbindelse, at printning af meddelelsesbøger kun kan være en løsning ift. de
forældre, der ikke har mulighed for at benytte sig af en digital løsning. Når det ikke i loven er fast-
lagt, at meddelelsesbogen skal være digital, vil en evt. konflikt om udformning af bogen efter
KL’s mening skubbes ud lokalt til kommuner og skoler.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
23
Læsekonsulenternes Landsforening anfører, at de lokale muligheder for at beslutte, hvordan og
hvornår meddelelsesbogen gøres tilgængelig for forældrene vil kunne indebære, at skoleskift og
flytninger bliver en administrativ opgave.
Matematiklærerforeningen anfører, at det er vigtigt for samarbejdet mellem skole og hjem, at
meddelelsesbogen er tilgængelig hele tiden.
Skole og Forældre bemærker, at det er fint, at der ift. form gives frihed til lokalt at finde den løs-
ning, der passer bedst, men det er nødvendigt, at der stilles krav om, at det i den løsning, man
vælger lokalt, er muligt for forældrene at orientere sig i historikken, så man kan dokumentere ind-
gåede aftaler. Skole og Forældre anfører endvidere, at det er oplagt, at Børne- og Undervisnings-
ministeriet bør tage ansvar for at udvikle en brugbar digital løsning, som man så lokalt kan vælge
at bruge.
Skolelederforeningen anfører, at det er godt, at der ikke er formkrav til meddelelsesbogen og be-
mærker i den forbindelse, at de ser frem til de konstruktive dialoger, der skal være på den enkelte
skole og i den enkelte kommune om udformningen af meddelelsesbogen. Foreningen ønsker, at
der lægges vægt på, at meddelelsesbogen bliver et enkelt og anvendeligt pædagogisk værktøj.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at folkeskoleforligskredsen i deres aftale af 29. oktober 2021 ek-
splicit har taget stilling til, at der ikke skal fastsættes formkrav til meddelelsesbogen ud over kravet om skriftlig-
hed. Det har dermed været hensigten, at de nærmere rammer for meddelelsesbogen skal fastsættes lokalt, hvorfor der
ikke vil blive udviklet en central digital løsning. Dette skal også ses i forlængelse af, at tanken med meddelelsesbo-
gen i høj grad har været, at der skal skabes et enkelt værktøj med få krav, således at det i høj grad bliver op til
lokal beslutning, hvordan redskabet nærmere skal udformes.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker derudover, at der i forlængelse af indførelsen af meddelelsesbogen fra
centralt hold vil blive udarbejdet faglige vejledninger til inspiration for skolernes arbejde med meddelelsesbogen. Heri
vil der bl.a. blive skitseret mulige formater for meddelelsesbogen, herunder også et digitalt. For de forskellige forma-
ter vil overholdelse af GDPR indgå.
Der er i lovforslaget lagt op til, at meddelelsesbogen som minimum skal gøres tilgængelig for eleven og forældrene én
gang om året. Der er tale om et minimumskrav, hvilket betyder, at man lokalt på den enkelte skole kan vælge at
lade meddelelsesbogen være tilgængelig i større omfang. Ministeriet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at
skoler og kommuner skal sikre, at meddelelsesbogen gøres tilgængelig for alle elever og forældre – også elever og for-
ældre med synshandicap.
I forhold til det anførte fra Danske SOSU-skoler skal ministeriet gøre opmærksom på, at den nye meddelelsesbog
– ligesom elevplanen – for eleverne i udskolingen skal indeholde oplysninger om elevens overvejelser om uddannelse
og de faglige krav i den forbindelse. Disse oplysninger – og eventuelle øvrige oplysninger med relevans for elevernes
videre forløb – skal fortsat danne grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
24
4.5.3. Indhold i meddelelsesbogen
Danmarks Lærerforening finder det positivt, at fokuspunkterne for dialogen med forældrene ud-
arbejdes på skoleniveau. Foreningen foreslår i den forbindelse, at dette tydeliggøres i lovforslaget.
Foreningen anfører derudover, at foreningen finder det vigtigt, at det ift. elever med udfordringer
i skolen tydeliggøres og præciseres, at det er en lærerfaglig vurdering, hvilke indsatser der skal
fremgå af meddelelsesbogen.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) finder det positivt, at meddelelsesbo-
gen kommer til at indeholde elementer, der handler om elevens uddannelsesplaner.
Danske Skoleelever finder, at det er afgørende, at der med den nye meddelelsesbog vil ligge et fo-
kus på at inddrage eleverne i deres løbende udvikling, særligt på de ældre klassetrin. Danske Sko-
leelever anbefaler i den forbindelse, at der afsættes midler til afviklingen af individuelle samtaler
mellem lærer og elev. Endvidere anbefales det at udarbejde en handleplan, der skal sikre større
supplerende feedback på standpunktskaraktererne i folkeskolen.
Dansklærerforeningen finder det positivt, at antallet af områder, der skal inddrages i den nye
meddelelsesbog, er begrænset. Foreningen opfordrer dog til, at inkludere andre områder, hvor
eleven har særlige forcer, så meddelelsesbogen også kan virke som en motivationsfaktor.
Læsekonsulenternes Landsforening anfører, at det er vigtigt, at det beskrives klart for skolerne,
hvis det forholder sig sådan, at skolerne skal indberette elever med udvidede meddelelsesbøger til
STUK. Det er samtidig vigtigt, at målgruppen for brugen af udvidede meddelelsesbøger beskrives
nøje. Dertil kommer, at det kan give anledning til mange forskellige tolkninger af udvidede med-
delelsesbøger, hvis hver kommune/skole har mulighed for at definere og udarbejde skabeloner
for bogen. Det vil også gøre det vanskeligt at sammenligne og overføre viden på tværs af kom-
munegrænser. Endelig finder foreningen, at dokumentationskravene for resultaterne af risikote-
sten for ordblindhed i meddelelsesbogen bør understreges.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig forslaget fra Danmarks Lærerforening om at tydeliggøre i lovforsla-
get, at fokuspunkterne for dialogen med forældrene udarbejdes på skoleniveau, og at det er en lærerfaglig vurdering,
hvilke indsatser der skal fremgå af meddelelsesbogen. Ministeriet skal hertil bemærke, at det allerede fremgår af
bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, at meddelelsesbogen vil skulle udarbej-
des af elevens lærere ud fra en løbende dialog mellem skolen, elev og forældre. Derudover fremgår det af bemærknin-
gerne, at fokuspunkterne skal tage udgangspunkt i lærere og pædagogers observationer af elevens aktuelle status. I
lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.4, fremgår det også, at skolen – i forbindelse med udarbejdelse af
fokuspunkterne – udvælger de elementer af elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes at være mest relevante
at have en dialog og et samarbejde med hjemmet om for at understøtte elevens videre udvikling.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.4, at medde-
lelsesbogen skal være et redskab til at understøtte og kvalificere dialogen mellem skole, lærer, pædagog, forældre og
elev om elevens faglige og alsidige udvikling. Tilsvarende fremgår det, at meddelelsesbogen i udskolingen skal om-
fatte elevens overvejelser om uddannelse og de faglige krav i den forbindelse. Der er ikke med lovforslaget afsat res-
sourcer til yderligere elevinddragelse i form af individuelle samtaler mellem elev og lærer.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
25
Ministeriet skal endvidere bemærke, at kravene til indholdet i meddelelsesbogen er minimumskrav. Hvis det ud fra
en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt, vil en lærer f.eks. kunne vælge også at omtale andre fag end
dansk og matematik, ligesom en lærer vil kunne vælge at lade andre oplysninger indgå. Det kan f.eks. som anført
af Dansklærerforeningen være oplysninger om områder, hvor eleven har særlige forcer. Elevens forcer vil også kunne
nævnes under fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling, hvis det anses for væsentligt.
Ift. det af Læsekonsulenternes Landsforening anførte skal ministeriet gøre opmærksom på, at der ikke i lovforsla-
get stilles krav om indberetning i forbindelse med meddelelsesbogen, ligesom der heller ikke sondres mellem ”medde-
lelsesbøger” og ”udvidede meddelelsesbøger”. Med forslaget lægges der op til, at alle elever skal have en meddelelses-
bog, der indeholder få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. For elever med
udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen derudover indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, sko-
len har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer. De kan fx være ordblindeindsatser m.v.
Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
4.5.4. Andet
KL bemærker, at der med kravene om dataindhold i meddelelsesbogen forudses udfordringer for
kommunerne ift. systemunderstøttelsen. Den korte tidsfrist og sikkerhedskrav vedr. opbevaring
af data gør, at der vil skulle udvikles kommunale løsninger med det rette sikkerhedsniveau. Dertil
kommer, at meddelelsesbogen skal kunne tilgås af forældre og elever. KL anfører, at disse for-
hold forventes at ville være omkostningstunge for kommunerne.
Skole og Forældre anbefaler, at skolebestyrelserne som led i arbejdet med at fastsætte principper
for skolens arbejde med meddelelsesbogen forpligtes til at forholde sig til, hvordan forældrene får
underretning om andre fag end dansk og matematik.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at en eventuel understøttelse af meddelelsesbogen muligvis kan tilve-
jebringes i allerede eksisterende it-systemer som f.eks. Aula eller læringsplatforme, som allerede i dag giver mulighed
for dialog med forældre samt håndtering af fortrolige persondata, som er omfattet af GDPR-krav om tilstrækkelig
it-sikkerhed.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det allerede fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 2,
nr. 5, at skolebestyrelsen fastsætter principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen.
Heri ligger, at skolebestyrelsen også skal forholde sig til, hvordan forældrene underrettes om elevernes udbytte af
undervisningen i andre fag end de, der omtales i meddelelsesbogen.
Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at det også fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 13 b, stk. 2, at det
forhold, at der indføres en forpligtelse til at omtale fagene dansk og matematik, ikke ændrer på, at der fortsat gæl-
der et krav om løbende evaluering af den enkelte elevs faglige niveau i andre fag end dansk og matematik.
Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.6. Skoleudviklingssamtaler
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
26
4.6.1. Generelt
Børne- og Kulturchefforeningen vurderer i forhold til forslaget om, at kvalitetsrapporterne af-
skaffes og erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler, at det at afskaffe
kvalitetsrapporter og erstatte dem med skoleudviklingssamtaler vil betyde, at der skal bruges bety-
delige ressourcer på at sikre stærk og kontinuerlig dialog om kvalitetsudviklingen mellem skole og
kommunalbestyrelse og mellem den enkelte skoles aktører. Derudover mener BKF, at der alene
skal være tale om en skoleudviklingssamtale, ikke flere.
Danske Skoleelever forholder sig kritisk til, at kommunerne ikke er pålagt at udarbejde kvalitets-
rapporter, da disse er et centralt redskab til at sikre, at der foregår en tilstrækkelig opfølgning på
kvaliteten i den undervisning eleverne tilbydes på de kommunale folkeskoler.
KL bemærker, at det ikke er forventningen, at det at afskaffe kvalitetsrapporter og erstatte dem
med skoleudviklingssamtaler vil medføre et mindre ressourceforbrug. Der vil skulle bruges bety-
delige ressourcer på at sikre stærk og kontinuerlig dialog om kvalitetsudviklingen mellem skole og
kommunalbestyrelse og mellem den enkelte skoles aktører. Derudover bemærker KL, at det kon-
sekvent bør fremgå, at der er tale om en skoleudviklingssamtale og ikke flere skoleudviklingssam-
taler. Der er tale om et minimumskrav på én samtale.
Skole og Forældre bakker op om forslaget om at afskaffe kvalitetsrapporterne til fordel for skole-
udviklingssamtaler.
Skolelederforeningen finder, at skiftet fra kvalitetsrapporter til udviklingssamtaler er udtryk for
den helt rigtige tænkning, og Skolelederforeningen ser frem til at se den meningsfyldte mangfol-
dighed, som vil komme på området.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at Danske Skoleelever er kritisk over for, at kvalitetsrapporterne
afskaffes, mens Skole og Forældre og Skolelederforeningen er positive.
Børne- og Kulturchefforeningen og KL bemærker, at der vil skulle bruges betydelige ressourcer på at sikre stærk og
kontinuerlig dialog om kvalitetsudviklingen mellem skole og kommunalbestyrelse og mellem den enkelte skoles ak-
tører. Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at skoleudviklingssamtalerne vil skulle erstatte de nu-
værende kvalitetsrapporter, og at kommuner og skoler har betydelig frihed til at fastlægge indhold og rammer for
skoleudviklingssamtalerne lokalt. Det er således ministeriets forventning, at skoleudviklingssamtalerne vil kunne
afholdes inden for rammerne af de ressourcer, som på nuværende tidspunkt anvendes til at udarbejde kvalitetsrap-
porter.
Både Børne- og Kulturchefforeningen og KL foreslår, at lovforslagets bemærkninger om skoleudviklingssamtalen
alene omtaler denne i ental. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19, at kommunalbestyrelsen
årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale med skolens leder. Beskrivelsen i lovbemærkningerne kan dog ikke
nøjes med at forholde sig til den enkelte skoles virkelighed i ét år, men må forholde sig til alle skoler i årene frem-
over. Da der vil skulle gennemføres skoleudviklingssamtaler med alle skoler i hver kommunes skolevæsen og i alle
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
27
98 kommuner og disse samtaler vil skulle gennemføres hvert år fremover, giver det derfor ikke mening alene at om-
tale én skoleudviklingssamtale.
Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.6.2. Grundlaget
BUPL anfører, at børn og unges trivsel i et sundt og inkluderende læringsmiljø er en helt central
indikator og mener derfor, at elevernes trivsel er et afgørende parameter i forhold til dataindsam-
ling, når det handler om skolers behov for udviklingssamtaler.
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at i rækken af elementer, som skoleudviklingssamta-
len skal tage udgangspunkt i, fremgår resultaterne af test i læsning og matematik. For foreningen
er det væsentligt, at resultaterne i læsning og matematik indgår i skoleudviklingssamtalen. For-
eningen finder dog, at fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsom-
råder og de indsatser, der iværksættes på skolen. Det bør derfor fremhæves, at det centrale ele-
ment i skoleudviklingssamtalen er skolernes analyse af egne udviklingsområder, herunder i for-
hold til kommunalbestyrelsens temaer og indsigter fra forvaltningen.
Danmarks Lærerforening mener ikke, at lovforslaget tiltrækkeligt afspejler intentionen med den
politiske aftale om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem samt de fælles notater om
skoleudviklingssamtalen udarbejdet i regi af Sammen om Skolen. I forhold til § 40 a om skoleud-
viklingssamtaler mener foreningen, at der mangler en specificering af skolens initiativret til at ana-
lysere skolen udfordringer. Derfor foreslår foreningen, at følgende sætning indsættes som stk. 2:
”Udgangspunktet for samtalen er skolens egen analyse af skolens aktuelle fokus”. ”Det er skolens leders ansvar at
beskrive de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på.” Det skal også fremgå af loven,
at man i analysen kan inddrage forskellige former for data. Det være sig både kvantitative og kva-
litative data.
KL er enige i, at resultaterne i læsning og matematik skal indgå i skoleudviklingssamtalen. Som
det fremgår af Sammen om Skolens anbefalinger, skal fokus være på at styrke den fælles forstå-
else af skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsenet.
Det fremgår også af anbefalingerne, at fokus på dialog frem for dokumentation. Derfor bør det
fremhæves, at det centrale element i skoleudviklingssamtalen er skolernes analyse af egne udvik-
lingsområder suppleret med kommunalbestyrelsens temaer og indsigter fra forvaltningen. Det
kan herefter fremgå, at samtalen også skal inddrage resultater fra læsning og matematik. KL vil
derudover gerne have ændret sætningen på side 35, hvor der står: ”Kommunalbestyrelsen vil i samar-
bejde med skolen kunne supplere med yderligere temaer” til denne sætning: ”Kommunalbestyrelsen kan supplere
med yderligere temaer”. Dermed flugter sætningen med sætningen fra de anbefalinger som parterne i
Sammen om Skolen er kommet med.
Skole og Forældre finder, at det er vigtigt og bør fremgå af lovens bemærkninger, at datagrundla-
get for skoleudviklingssamtalen er tilgængeligt for skolebestyrelsen, inden skolebestyrelsens drøf-
telse af skolens udviklings- og indsatsområder.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
28
Skolelederforeningen påpeger, at man skal huske, at det kan være svært at se udviklingstenden-
serne i løbet af kun et skoleår. Derfor vil der flere år i træk være gengangere med en del af de em-
ner, som samtalen skal tage sit udgangspunkt i.
Børne- og Undervisningsministeriet kan konstatere, at der fra Børne- og Kulturchefforeningen og KL er tilslutning
til, at resultaterne fra test i læsning og matematik indgår i det grundlag, som skoleudviklingssamtalerne skal gen-
nemføres på.
Både Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening og KL finder, at skolernes initiativret til at analy-
sere egne udfordringer og udviklingsområder bør fremgå af bestemmelsens ordlyd, og KL foreslår, at dette suppleres
med en regulering af kommunalbestyrelsens adgang til at supplere med yderligere temaer. Børne- og Undervisnings-
ministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1, at det fremtidige eva-
luerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til mindre bureaukrati og bedre muligheder for at finde de løsninger,
som giver bedst mening lokalt. Ministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at udvide lovforslaget med mere
procesregulering og bemærker, at skolens initiativret og kommunalbestyrelsens adgang til at supplere er indgående
beskrevet i bemærkningerne til folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.
Danmarks Lærerforening har også ønsket, at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at man i analysen kan ind-
drage forskellige former for kvantitative og kvalitative data, ligesom BUPL foreslår, at trivsel inddrages i grundla-
get. Det bemærkes hertil, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folke-
skolelovens § 40 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19, at det foreslåede er minimumskravene til
grundlaget for skoleudviklingssamtalen, og at skoleudviklingssamtalen herudover kan tage udgangspunkt i anden
relevant viden om skolevæsenet.
Børne- og Undervisningsministeriet er enigt med Skole og Forældre i, at datagrundlaget for skoleudviklingssamta-
len bør være tilgængeligt for skolebestyrelsen, inden skolebestyrelsens drøftelse af skolens udviklings- og indsatsom-
råder. Ministeriet har derfor tilføjet dette i lovforslaget.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.6.3. Aktørerne
BUPL anfører, at det er afgørende, at skoleudviklingssamtalen også medtænker fritidsinstitutio-
nerne, således at de parter, der deltager i samtaler og dialoger med kommunalbestyrelserne også
medtænker pædagogerne. Alle fagprofessionelle i og omkring skolen skal bidrage til og i skolens
udvikling.
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker endvidere, at skolebestyrelsernes rolle ikke er adresse-
ret i forhold til skoleudviklingssamtalerne.
Danmarks Lærerforening mener, at der er væsentligt dele af arbejdet i ’Sammen om skolen’, som
ikke kan aflæses af bestemmelserne. Foreningen undrer sig endvidere over, at det er muligt for
kommunalbestyrelsen at uddelegere ansvaret for afholdelsen af skoleudviklingssamtalen til skole-
bestyrelsen, da man på nuværende tidspunkt ikke kan uddelegere ansvaret for kvalitetsrapporten til
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
29
skolebestyrelsen. Et af formålene med skoleudviklingssamtalen er at have en dialog mellem kom-
munalbestyrelse og den enkelte skole om sammenhængen mellem ressourcer og opgaver.
KL henviser til, at det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen vil kunne vælge at hen-
lægge opgaven til et udvalg eller delegere opgaven til den kommunale forvaltning eller til skolebe-
styrelserne. KL mener, at det er væsentligt med muligheden for at kunne delegere opgaven til for-
valtningen, men mener ikke, at en kommunalbestyrelse i dette tilfælde skal kunne delegere opga-
ven til skolebestyrelserne. Der er tale om en udviklingssamtale mellem skole og kommune om
skolernes kvalitet, som kommunalbestyrelsen står på mål for, og at skulle delegere sådan en op-
gave videre til skolebestyrelsen, så det ikke længere er en samtale mellem skole og kommune går
imod intentionerne med initiativet og dermed intentionerne i aftalen samt de drøftelser, der har
været i regi af Sammen om Skolen. KL opfordrer til, at ”skolebestyrelserne” udgår af lovforslaget.
Skole og Forældre finder, at sætningen i bemærkningerne om, at det vil ”være naturligt, at skole-
bestyrelsen forinden har drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, således at skolebestyrel-
sens perspektiver er velbelyste forud for samtalen”, er en alt for blød formulering, som betyder,
at det vil kunne forekomme, at skolebestyrelsens perspektiver ikke er taget med til samtalen. Det
naturlige i enhver organisation, virksomhed eller institution er, at bestyrelsen er en aktiv part i
samtaler om udvikling af organisationen, virksomheden eller institutionen – og således også i fol-
keskolerne. Skole og Forældre foreslår derfor, at skolebestyrelserne skal deltage i udviklingssamta-
lerne – eller i det mindste i dele af samtalerne. Det bør også skrives ind i bemærkningerne – eller
direkte ind i minimumskravene i § 40 a, stk. 2 – at skolebestyrelsen forinden skoleudviklingssam-
talen skal drøfte skolens udviklings- og indsatsområder, så skolebestyrelsens perspektiver er vel-
belyste og en del af samtalen.
Skolelederforeningen finder, at skoleudviklingssamtalen vil medføre, at alle involverede parter
omkring skoleudviklingen får mulighed for at komme med tilbagemeldinger på en hurtig og ef-
fektiv måde.
Børne- og Undervisningsministeriet kan konstatere, at både Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerfor-
ening, KL og Skole og Forældre har problematiseret skolebestyrelsens rolle i forbindelse med skoleudviklingssamta-
lerne, og at Danmarks Lærerforening og KL har foreslået, at der ikke gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen
kan delegere sin kompetence til skolebestyrelsen, mens Skole og Forældre har foreslået, at skolebestyrelsen altid
skal deltage i skoleudviklingssamtalen.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at skolebestyrelsen efter folkeskolelovens § 44, stk. 1, fører tilsyn
med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og at skolebestyrelsen fra skolens leder
kan indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Efter folkeskole-
lovens § 44, stk. 2, fastsætter skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed. Skolebestyrelsen er således en
væsentlig og integreret del af skoleledelsen på den enkelte skole, og grundlaget for, indholdet af og opfølgningen på
skoleudviklingssamtalen vil indgå i skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. Børne- og Undervisningsmini-
steriet finder derfor ikke grundlag for at afskære kommunalbestyrelsen helt fra at beslutte, at skolebestyrelserne
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
30
skal deltage i skoleudviklingssamtalerne. Ministeriet finder dog anledning til at præcisere, at formålet med skoleud-
viklingssamtalen vil blive forspildt, hvis kommunalbestyrelsen alene delegerer til skolebestyrelsen, så hverken kom-
munalbestyrelsen eller den kommunale forvaltning deltager.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 1, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til mindre bureaukrati og bedre mulighe-
der for at finde de løsninger, som giver bedst mening lokalt. Ministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at
udvide lovforslaget med mere procesregulering og bemærker hertil, at den enkelte kommunalbestyrelse – som står til
ansvar over for vælgerne – vil være nærmest til at vurdere, hvordan skolebestyrelserne bedst inddrages i arbejdet med
skoleudviklingssamtalen, og at den enkelte skolebestyrelse vil være bedst egnet til selv at vurdere, om den ønsker at
drøfte skolens udviklings- og indsatsområder før skoleudviklingssamtalen.
Med hensyn til inddragelsen af fritidstilbud og pædagoger i skoleudviklingssamtalerne bemærkes, at det fremgår af
lovforslagets bemærkninger til § 40 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19, at ”Formålet med skole-
udviklingssamtalerne vil være at skabe rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse,
forvaltning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen, hvor fokus skal være
på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i sko-
levæsenet”. Herudover fremgår af det af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.3, at ”Skolens leder vil
skulle identificere og fremhæve nedslag i skolens egen analyse af skolens aktuelle fokus, som skal danne udgangs-
punkt for samtalen, og skolebestyrelse, medarbejdere, elever og forældre bør inddrages heri”.
Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.6.4. Offentlighed
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at det fremgår, at kommuner og skoler skal udar-
bejde og offentliggøre et notat med gengivelse af evalueringens resultater. Foreningen mener, at
det er væsentligt, at skolerne har fokus på det løbende arbejde med kvalitetsudviklingen. Men
vurderingen er, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis der skal bruges tid på fokus på offentliggø-
relse af udkommet af skoleudviklingssamtalen, og det kan forstyrre den kontinuerlige og tillids-
fulde dialog om skolernes kvalitetsudvikling.
KL henviser til, at det fremgår af lovforslaget, at kommuner og skoler skal udarbejde og offentlig-
gøre et notat med gengivelse af evalueringens resultater, og bemærker, at det er vigtigt, at sko-
lerne kan have fokus på det løbende arbejde med kvalitetsudviklingen, og at det i den forbindelse
vil være uhensigtsmæssigt, hvis der skal bruges tid på unødigt bureaukrati. Fokus på offentliggø-
relse af udkommet af skoleudviklingssamtalen kan forstyrre den kontinuerlige og tillidsfulde dia-
log om skolernes kvalitetsudvikling, som er centralt i aftalen. Derfor anbefalede parterne i Sam-
men om Skolen heller ikke en offentliggørelse af skoleudviklingssamtalen. Såfremt det alligevel
besluttes at fastholde kravet om offentliggørelse, er det afgørende, at der ikke stilles yderligere
krav til notatet, så man lokalt kan gøre det så ubureaukratisk som muligt, og så det bedst muligt
understøtter det lokale arbejde.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
31
Skole og Forældre fremhæver, at det i forhold til lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i
uddannelserne vil være en hjælp, hvis det også skrives ind i lovens bemærkninger, at referatet fra
skoleudviklingssamtalen skal være offentligt tilgængeligt på skolens hjemmeside.
Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at Børne- og Kulturchefforeningen og KL begge ønsker, at der
ikke stilles krav om udarbejdelse af et notat med gengivelse af evalueringens resultater, og at der ikke stilles krav
om, at dette notat offentliggøres. KL henviser i denne forbindelse til, at parterne i Sammen om skolen ikke har an-
befalet en offentliggørelse af skoleudviklingssamtalen.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til folkeskolelovens § 40 a,
stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19, at ”skoleudviklingssamtalen vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr.
5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2018, hvor-
efter en skole eller en uddannelsesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at gen-
nemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om
en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket, er oplyst på en lettilgænge-
lig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet”. Ministeriet bemærker endvidere, at Sammen
om skolen ikke har forholdt sig til spørgsmålet om offentliggørelse i sine anbefalinger på området, og at fraværet af
en anbefaling om offentliggørelse derfor ikke kan tages til indtægt for, at Sammen om skolen ikke ønsker at følge
de gældende regler om offentliggørelse af oplysninger om skoler m.v., som fremgår af lov om gennemsigtighed og
åbenhed i uddannelserne m.v.
Lovforslagets indhold på dette punkt har således ikke karakter af ny regelfastsættelse, men er en beskrivelse af
gældende ret. Det gælder også kravene til det notat med gengivelse af evalueringens resultater, som vil skulle udar-
bejdes i forlængelse af skoleudviklingssamtalen.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.7. Udviklingslisten
4.7.1. Generelt
Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, at der ikke indføres udviklingslister med pligt til at ud-
arbejde en udviklingsplan på grund af en afledt risiko for ”teaching to the test” og uhensigtsmæs-
sig benchmarking.
Dansklærerforeningen bemærker, at selvom det er vigtigt på nationalt plan, at man er klar over,
hvor der er størst behov for udvikling og indsatser, så er det igen afgørende med gennemskuelig-
hed. Man risikerer at udvikle skoler, som kun underviser i det skolerne testes i for at undgå even-
tuelle offentlige lister.
Skole og Forældre finder, at intentionen med en udviklingsliste over skoler, der har behov for
styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet og krav om en
handlingsplan for disse skoler, er god.
Skolelederforeningen kan konstatere, at det er et totalt anderledes syn, der ligger bag ved udform-
ningen af reglerne for lavt præsterende skoler end for skoleudviklingssamtaler. Her erstattes en
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
32
god konstruktiv samtale og proces med tilsyn og kontrol. Der mangler grundlæggende en forstå-
else for, at der rundt omkring på de lavt præsterende skoler allerede ydes en stor og solid indsats
fra de involverede lærere og ledere, men at opgaven er stor og meget kompleks. Opgaverne på de
skoler, der således sidder med særlige store udfordringer, løses bedst gennem øget kvalificeret
support og ikke gennem mere tilsyn og kontrol.
Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at der er en bekymring for risikoen for ranglistning af skoler og
”teaching to the test” som konsekvens af forslaget om at indføre udviklingslister, og en deraf følgende bekymring for
at modarbejde formålet med lovforslaget, der bl.a. er at bidrage til at styrke evalueringskapacitet og -praksis i læ-
rernes, skolernes og kommunernes arbejde med evaluering og forbedring af kvaliteten, jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger, pkt. 1. Som det imidlertid fremgår samme sted ”skal systemet [samtidig] gøre det muligt for kom-
munerne og på landsplan at følge med i, hvordan eleverne klarer sig fagligt. Skoler med kvalitetsudfordringer skal
opdages hurtigt, så der tidligt kan sættes ind med relevante tiltag for at vende udviklingen.”
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.7.2. Kriterierne
Børne- og Kulturchefforeningen mener, at det er væsentligt, at skolernes løfteevne og faglige re-
sultater i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund spiller en rolle i udvælgelsen af de ob-
jektive indikatorer, der ligger til grund for udtagelse af skoler til udviklingslisten. Herudover er det
vigtigt for foreningen, at der ikke udtages skoler til udviklingslisten, før de objektive kriterier er
besluttet i samarbejde med parterne i Sammen om Skolen. Det er afgørende for foreningen, at
indikatorerne opleves som relevante for skoler og kommuner. Det samme gælder i forhold til
specialskoler, hvis de på sigt også skal udtrækkes til udviklingslisten. For foreningen er det helt
overordnet afgørende, at udviklingslisten og den efterfølgende understøttelse af skolerne opleves
som meningsfuld for skoler og kommuner, og som et redskab til at understøtte og forbedre kvali-
teten på skolerne. Dette under hensyntagen til høj grad af lokalt handlerum ved skoleledere, læ-
rere og fagprofessionelle, der er hovedpersonerne i arbejdet med at udvikle og styrke kvaliteten i
skolerne.
Danmarks Lærerforening mener, at det skal fremgå, hvornår en skole har mulighed for at komme
af udviklingslisten, da det kan have negative konsekvenser for skolens rekruttering og fastholdelse
af elever, forældre og personale. Foreningen finder endvidere, at det ikke skal være muligt at sætte
en specialskole på udviklingslisten, da specialskoler ikke har samme mulighed for at rykke på de
mulige resultater.
Danmarks Matematiklærerforening finder, at det er vigtigt, at kriterierne på forhånd er kendte af
skolerne. Åbenhed og gennemsigtighed er vigtigt for samarbejdet.
KL mener, at det er væsentligt, at skolernes løfteevne og faglige resultater i forhold til elevernes
socioøkonomisk baggrund spiller en rolle i udvælgelsen af de objektive indikatorer. Ligesom det
er afgørende, at de indikatorer, der ligger til grund for udtagelse af skoler til udviklingslisten, defi-
neres i samarbejde med parterne i Sammen om Skolen. I forlængelse heraf er det for KL meget
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
33
vigtigt, at der ikke udtages skoler til udviklingslisten, før de objektive kriterier er besluttet i samar-
bejde med parterne. En overgangsordning med mindre målrettede indikatorer, som den, der er
beskrevet i lovforslaget (s. 36), er ikke meningsfuldt for skoler eller kommuner og vil i værste fald
kunne føre til, at de forkerte skoler udtages til listen. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at ud-
vikle målrettede indikatorer, mener KL, at rammerne for udviklingslisten helt bør gentænkes. I
det hele taget er det for KL vigtigt, at indikatorerne opleves som relevante for skoler og kommu-
ner. Det samme gælder i forhold til specialskoler, hvis de på sigt også skal udtrækkes til udvik-
lingslisten. KL finder det væsentligt, at skoler eller kommuner ikke er på listen år efter år, men at
de derimod tages af listen, hvis det på baggrund af en helhedsvurdering af skolens udfordringer
vurderes, at skolen er inde i en positiv udvikling, jf. lovforslagets bemærkninger side 80. Det
fremgår af bemærkningerne på side 80, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at adskille
elever i specialtilbud i flere opgørelser i forhold til indikatorer. KL mener, at det er afgørende, at
man kan adskille data fra elever i specialtilbud på en skole, da det ellers vil kunne skjule en væ-
sentlig årsag til, hvorfor nogle skoler præsterer dårligere end forventet. Det vil i værste fald få den
konsekvens, at der er skoler, der udtages til listen på et uklart eller forkert grundlag. Også udvik-
lingslisten og den efterfølgende understøttelse af skolerne skal opleves som meningsfuldt for sko-
ler og kommuner, og som et redskab til at understøtte og forbedre kvaliteten på skolerne. For KL
er det vigtigt, at der etableres en robust national understøttelse af skolernes og kommunernes ka-
pacitet og vil gerne opfordre til, at der sker en nærmere drøftelse heraf i Sammen om Skolen.
Endvidere er det væsentligt, at de data (kriterier), der kommer til at ligge til grund for udviklingsli-
sten, vil kunne tilgås af kommunen således, at der i kommunalt regi kan arbejde aktivt med kvali-
tetsarbejdet så tidligt som muligt.
Skolelederforeningen anfører, at der ud over skolernes egne muligheder for at yde en indsats,
også er en række andre faktorer uden om skolen, som påvirker skolernes muligheder for at skabe
resultater. Skolelederforeningen foreslår, at de påtænkte ændringer udskydes og tages op til drøf-
telse mellem involverede parter og ’Sammen om skolen’. Det giver tid til at finde et bedre og
mere konstruktive løsningsforslag end det i lovforslaget skitserede.
Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at både Børne- og Kulturchefforeningen, KL og Skolelederforenin-
gen opfordrer til, at der ikke udtages skoler til udviklingslisten, før de objektive kriterier er besluttet i samarbejde
med parterne i Sammen om skolen. Ministeriet bemærker, at det fremgår af folkeskoleforligskredsens aftale af 29.
oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, side 19, at den aftalte styrkede
og tidlige opfølgning over for skoler med udfordringer træder i kraft fra og med skoleåret 2022/23, og at aftalepar-
tierne er enige om at invitere Sammen om skolen til at komme med forslag til konkretisering af de politisk aftalte
pejlemærker. Det er således forudsat i aftalen, at Sammen om skolens bidrag i forlængelse af det igangværende ar-
bejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er udarbejdet forud for reglernes ikrafttræden.
Danmarks Lærerforening og KL foreslår herudover, at skolerne får mulighed for at komme af udviklingslisten,
hvis det på baggrund af en helhedsvurdering af skolens udfordringer vurderes, at skolen er inde i en positiv udvik-
ling. Det fremgår af ovennævnte aftale, side 16, at skolerne udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive
indikatorer, der indikerer, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. Der er således
ikke truffet en politisk beslutning om at gennemføre sagsbehandling i forhold til de enkelte skoler i forbindelse med
udarbejdelsen af udviklingslisten, og derfor heller ikke afsat ressourcer hertil.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
34
KL problematiserer endvidere, at skoler kan være på udviklingslisten ”år efter år”. Børne- og Undervisningsmini-
steriet bemærker hertil, at det vil være en balance mellem på den ene side hensynet til, at skoler på udviklingslisten
oplever, at en indsats lønner sig i form af, at skolen kommer af listen igen, og på den anden side hensynet til, at
samtlige skoler på listen ikke er nye hvert år med den konsekvens, at et meget stort antal skoler over en årrække
kommer til at stå på listen og skulle udarbejde en udviklingsplan.
Med hensyn til udvælgelsen af de indikatorer, som udtrækket af udviklingslisten baseres på, peger Børne- og Kul-
turchefforeningen og KL på, at det er væsentligt, at skolernes løfteevne og faglige resultater i forhold til elevernes so-
cioøkonomiske baggrund spiller en rolle i udvælgelsen af de objektive indikatorer. Ministeriet bemærker hertil, at
de objektive indikatorer, som udviklingslisten vil blive udtrukket på baggrund af, vil skulle defineres af ministeriet
i samarbejde med parterne i Sammen om skolen, hvor både Børne- og Kulturchefforeningen og KL er repræsenteret.
Disse vil herefter blive drøftet med folkeskoleforligskredsen før udstedelse af bekendtgørelse herom.
Skolelederforeningen peger på, at de valgte indikatorer ikke bør vedrøre faktorer uden for skolens kontrol. Mini-
steriet bemærker hertil, at folkeskolen er kommunalbestyrelsens ansvar, og at de enkelte skolers rammebetingelser
ikke nødvendigvis ligger uden for kommunalbestyrelsens kontrol, selvom de måtte ligge uden for den enkelte skoles
kontrol.
Det fremgår af bemærkningerne til folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24, at
”der ikke aktuelt er udviklet indikatorer, der vil kunne benyttes til at udvælge specialskoler, som ikke løfter ele-
verne som forventet, og som har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig
kvalitet. Disse skoler vil derfor ikke indledningsvis kunne blive udtaget til udviklingslisten. Det er dog hensigten,
at disse skoler i fremtiden vil skulle kunne udtages til udviklingslisten. Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke
er mulighed for at adskille elever i specialtilbud i flere opgørelser, f.eks. i opgørelsen af resultaterne fra de nationale
test og fra trivsel.” Denne bemærkning har givet anledning til en række høringssvar med forskellige budskaber.
Danmarks Lærerforening finder, at specialskoler ikke bør kunne udtages til udviklingslisten, da de ikke har
samme muligheder for at påvirke deres resultater, mens Børne- og Kulturchefforeningen og KL betoner, at indikato-
rerne skal opleves som relevante for specialskolerne. Ministeriet bemærker hertil, at det må forventes, at de på sigt
valgte indikatorer vil være egnede i forhold til specialskoler, og at specialskoler generelt har mulighed for at påvirke
egne resultater på samme måde som andre skoler. Med hensyn til muligheden for at adskille elever i specialklasser i
opgørelser vedrørende resultaterne fra de nationale test og fra trivsel, arbejdes der i Børne- og Undervisningsministe-
riet med håndtering af denne problemstilling.
Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.7.3. Udviklingsplanen
Danmarks Lærerforening anfører, at det skal tydeliggøres, at udviklingsplanen for skoler på ud-
viklingslisten udarbejdes i samarbejde mellem skolens leder og kommunalbestyrelsen, Jvf. § 57 d,
stk. 3 om udviklingsplanen. Ydermere skal det fremgå tydeligere, at udarbejdelsen af udviklings-
planen ikke kan uddelegeres til skolebestyrelsen, da skolebestyrelsens beføjelser ikke omfatter æn-
dringer af skolens rammevilkår mv.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
35
Sproglærerforeningen stiller spørgsmålstegn ved, hvem der skal udarbejde udviklingsplanerne.
Skole og Forældre finder, at den foreslåede § 57 d, stk. 3, om udviklingsplanen bør formuleres så-
dan, at det er tydeligt, at udarbejdelsen af udviklingsplanen skal ske i samarbejde med skolen, så vi
undgår, at dem, der skal løfte opgaven, ikke bliver inddraget eller blot får et pålæg ”oppefra”.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at det ønskes fremhævet i bestemmelsen og bemærkningerne hertil,
at udviklingsplanen skal udarbejdes i et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og skolen. Ministeriet bemærker
hertil, at folkeskolen efter folkeskoleloven er kommunalbestyrelsens ansvar, og at kommunens opgaver derfor i lov-
teksten skal løses af kommunalbestyrelsen, selvom der i praksis ofte vil være tale om, at opgaven løses i den kom-
munale forvaltning, herunder af skolelederen. Herudover bemærker ministeriet, at det fremgår af lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, pkt. 1, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til mindre bu-
reaukrati og bedre muligheder for at finde de løsninger, som giver bedst mening lokalt. Ministeriet finder det derfor
ikke hensigtsmæssigt at udvide lovforslaget med mere procesregulering, og bemærker, at den enkelte kommunalbe-
styrelse vil være nærmest til at vurdere, hvordan og af hvem udviklingsplanen bedst udarbejdes.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.7.4. Offentliggørelse
Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, såfremt der indføres såkaldte udviklingslister, at sko-
ler på udviklingslisten ikke offentliggøres. Ved ikke at udstille listen offentligt kan der bedre ska-
bes den nødvendige tillid og åbenhed mellem skole, kommune og stat, som er helt afgørende for
god skoleudvikling.
Dansklærerforeningen spørger om, hvad udviklingslisterne bliver brugt til, og hvem der har ad-
gang til listerne.
KL opfordrer til, at der i lovforslaget indføres en sætning om, at skoler på udviklingslisten ikke
offentliggøres, og at oplysninger vedr. udviklingslisten er undergivet tavshedspligt. Det var også
en klar anbefaling fra arbejdsgruppen af parter i Sammen om Skolen. Ved ikke at udstille listen
offentligt kan der bedre skabes den nødvendige tillid og åbenhed mellem skole, kommune og
stat, som er helt afgørende for god skoleudvikling, ligesom der ikke vil kunne laves offentlige
ranglister.
Skolelederforeningen finder ikke, at det er fremmende for en god skoleudvikling, at skolen først
skal befinde sig på en liste med baggrund i såkaldte objektive indikatorer og siden hen skal udstil-
les gennem offentliggørelse af en handleplan for skolens udvikling. Lige som børn ikke udvikler
sig godt, når de mødes med mistillid, gør skoler det heller ikke.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at Sammen om skolen anbefalede, at udviklingslisten ikke offentlig-
gøres, men at folkeskoleforligskredsen ved udarbejdelsen af lovforslaget valgte ikke at imødekomme dette ønske.
Ministeriet henviser i denne forbindelse til, at udviklingslisten skal ses i sammenhæng med det tilsyn, Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet fører med skoler med vedvarende dårlig kvalitet (kvalitetstilsynet), og at skoler, der er
udtaget i kvalitetstilsyn, ikke hemmeligholdes, ligesom eventuelle handlingsplaner efter de gældende regler for skoler,
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
36
hvor niveauet ikke er tilfredsstillende, offentliggøres som en del af kvalitetsrapporten. Det ville derfor være påfal-
dende, hvis der opretholdes større fortrolighed om skoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvik-
ling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, end der er for skoler, der vurderes at have vedvarende dårlig kvalitet.
Ministeriet bemærker dog også, at det ikke er hensigten, at udviklingslisten skal tjene som grundlag for landsdæk-
kende ranglistninger m.v. af skoler. Det er derfor også forventningen, at ministeriet ikke selvstændigt tager skridt
til at offentliggøre listen, når den bliver udarbejdet.
Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.7.5. Forholdet til kvalitetstilsynet
KL finder det vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem udviklingslisten og udviklingsplanen
samt tilsynet og handlingsplan. I lovforslagets side 36 fremgår det, at ”Skoler, der over flere år fremgår
af udviklingslisten, vil desuden ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kunne udtages til kvalitetstilsyn.” Det
er her vigtigt, at der er gennemsigtighed i forhold til, hvornår en ”plads” på listen udløser tilsyn.
Sproglærerforeningen bemærker, at det er positivt, at man vil forsøge at sikre, at samtlige folke-
skoler leverer uddannelse af højst mulig kvalitet ved at kunne placere lavt performende skoler un-
der opsyn og at de i værste fald vil kunne lukkes.
Skole og Forældre giver forslaget om, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 2.
pkt., hvorefter der forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen skal indhentes en udtalelse fra sko-
lebestyrelserne om handlingsplanen, sin fulde opbakning.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af folkeskoleforligskredsens aftale af 29. oktober
2021 om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, side 16, at ”Skoler, der over flere år
fremgår på udviklingslisten, vil desuden ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kunne udtages til tilsyn”. Der er
ikke angivet nærmere kriterier for denne konkrete vurdering. Det må således antages, at skolerne vil kunne blive
udtaget ud fra en konkret vurdering af, om skolen har vedvarende dårlig kvalitet.
Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.8. Mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordning i folkeskoler
Børnehaveklasseforeningen ønsker initiativet velkomment, da børn med sund mad i maverne kla-
rer skoledagen bedst.
Dansk Psykolog Forening ser positivt på forslaget om muligheden for indkomstafhængigt tilskud
til madordninger i folkeskolen.
Danske Skoleelever opfordrer til, at ministeriet aktivt oplyser skoler og kommuner om den nye
mulighed for et indkomstafhængigt tilskud til madordninger, da fx muligheden for morgenmad
på skolerne vil hjælpe elever, som er udfordret med at spise morgenmad pga. transportmæssige
eller familiære omstændigheder.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
37
Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet nærmere beskriver, hvil-
ken indtægtsgrænse der er tale om, herunder hvilke kriterier der indgår. Derudover anbefaler sty-
relsen, at ministeriet redegør for, hvordan de vil indhente oplysninger om forældres indkomst i
henhold til princip nr. 4 om genbrug af data, ligesom styrelsen anbefaler, at ministeriet beskriver,
hvilken betydning indkomstafhængigt tilskud kan have for borgerne, herunder hvorvidt borgerne
kan gennemskue, hvad der ligger til grund for afgørelsen.
Skole og Forældre tilslutter sig intentionen og det konkrete forslag om at give kommunerne mu-
lighed for at differentiere tilskud til forældre til madordninger på baggrund af indkomst, da det vil
udbrede muligheden for madordninger. Skole og Forældre anfører hertil, at de har erfaring med,
at madordninger giver bedre fysisk og psykisk velvære for den samlede gruppe elever.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af forslaget.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ministeriet – som med øvrige regler og tiltag – vil oplyse om den
nye mulighed på ministeriets hjemmeside.
Ministeriet bemærker derudover, at den foreslåede bestemmelse om et indkomstafhængigt tilskud til skolemadsord-
ninger er en mulighed, der gives til kommunerne. Der er derfor ikke lagt op til, at der fra centralt hold skal fast-
sættes en indtægtsgrænse for, hvem der kan få tilskud. Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede be-
stemmelse i § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., vil det være kommunerne, der kan fastsætte rammer for ordningen, herun-
der eventuelle indtægtsgrænser for at modtage tilskuddet. Tilsvarende vil det også være op til kommunerne at be-
slutte, hvordan de vil indhente oplysninger om forældrenes indkomst. Ministeriet kan dog oplyse, at det efter mini-
steriets vurdering vil være oplagt, hvis kommunerne organiserer det sådan, at forældrene skal ansøge om at modtage
tilskud på samme måde, som man ansøger om fripladstilskud til dagtilbud m.v. I den forbindelse vil forældrene
kunne give samtykke til, at skolen kan indhente oplysninger om forældrenes indkomst f.eks. via indkomstregistret.
Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.9. Andre emner
4.9.1. Implementering, herunder IT-understøttelse
Dansk Blindesamfund oplever, at mange af de digitale løsninger, der anvendes i folkeskolen og
som egentlig kunne og burde understøtte inklusionen af blinde og svagsynede børn og unge fak-
tisk gør det modsatte, og er blevet en barriere, der gør børnene afhængige af støtte fra andre samt
skaber barrierer i forhold til samarbejdet med fx klassekammerater. Blinde og svagsynede elever
bliver hægtet af, hvis de ikke selvstændigt kan anvende værktøjerne. Det drejer sig om alt fra digi-
tale læringsplatforme over digitale materialer til digitale informations- og kommunikationsplat-
forme som Aula.
Dansklærerforeningen tilkendegiver, at det er vigtigt at forholde sig til, hvilket formål data har
hver gang man samler ny data op, og hvad man skal gøre med den viden, der fås via denne data.
KL bemærker, at det er væsentligt og nødvendigt, at det sikres, at lovforslaget lever op til at være
digitaliseringsklar lovgivning, så de digitale muligheder udnyttes og sikres gode betingelser ved
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
38
implementeringen af det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. I implementeringen er
det væsentligt, at der ikke skabes processer, der enten er uhensigtsmæssige eller ressourcekræ-
vende for skoler og kommuner at implementere. Det kan fx ske ved at sikre mulighed for tæt
kobling mellem de data, der genereres som led i de nye initiativer, med kommuners og skolers
mulighed for at arbejde videre med initiativerne i lokale sammenhænge.
Skole og Forældre anfører, at der skal sikres en national implementeringspulje som forudsætning
for at skabe et rimeligt grundlag for den kommende indsats.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der er afsat i alt 16 mio. kr. til implementering i perioden fra
2022 til 2028. Den afsatte ramme ventes anvendt til omkostninger forbundet med vejledning og rådgivning, ind-
dragelse af parter og central styring af opgaverne forbundet med lovforslaget. Der er herudover afsat ressourcer til
udarbejdelse af vejledning og andre understøttende indsatser.
I forbindelse med udvikling af it-understøttelse til test og prøver i STIL testes brugergrænsefladen i forhold til Web
Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1. Tilgængeligheden er en integreret del af kvalitetssikringsarbejdet.
Endelig testes vore testopgaver ved hjælp af de højtlæsningsværktøjer, der anvendes i folkeskolen.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at formål og hjemmel til indsamling af personhenførbare
data fastsættes i loven. Lovforslagets overensstemmelse med kravene til digitaliseringsklar lovgivning er beskrevet i
lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.9.2. Forholdet til fri- og privatskoler mv.
Danmarks Private Skoler bemærker, at det er vigtigt, at der også fremadrettet bliver mulighed for,
at frie grundskoler kan vælge at benytte de testsystemer, der lægges op til i lovforslaget; de natio-
nale færdighedstest og diverse screeningstest. Efter foreningens opfattelse lægges der også op til i
lovforslaget, at frie grundskoler vil kunne dette ud fra et frivillighedsprincip. De anmoder om, at
man er opmærksom på, at man ifm. implementering af GDPR-regler i forhold til administratio-
nen af disse test m.v., herunder placering af dataansvar, principper for opbevaring samt oplys-
ningspligt i forhold til forældre og elever, sørger for, at der bliver givet hjemmel, så frie grundsko-
ler af den vej ikke bliver udelukket fra at benytte disse test.
Friskolerne anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, om materiale og tests bliver frit tilgænge-
lige og brugbare for alle, hvilket de mener er vigtigt.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det er forudsat, at de forskellige test, der indføres med lovforsla-
get, også vil skulle kunne benyttes af fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler, ungdomsskoler og kommu-
nale internationale grundskoler. Dette er endvidere præciseret i de almindelige bemærkninger til afsnittene om de
forskellige test m.v.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
39
5. Bemærkninger til lovudkastets § 2
5.1. Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV)
Frie Skolers Lærerforening og Friskolerne er kritiske overfor, at ændringen af begrebet ”ikkeud-
dannelsesparat” alene er en retorisk ændring, og at der i praksis ikke er tale om en reel ændring.
Friskolerne udtrykker ønske om for alvor at gennemtænke UPV, herunder i forhold til vejledning
og brobygning. Er tilfreds med nedsættelse af arbejdsgruppe.
Danske Gymnasier anfører, at en grundlæggende justering af UPV’en bør gå hånd i hånd med en
vejledningsindsats, som alle får ret til, og som består af et sammenhængende vejledningsforløb
med fokus på læring frem for valg.
DI er positive over for forslaget, herunder at beskæftigelsesmæssige aktiviteter kan være indbefat-
tet i UPV’en.
Danmarks Vejlederforening peger på, at lovændringen ikke ændrer på stigmatisering af ikke-pa-
rate elever, da eleverne fortsat opdeles i henholdsvis parate/ikke-parate, ligesom forslaget ikke
ændrer på, at elever, der er parate til den ønskede uddannelse, fortsat ikke modtager individuel
vejledning. Vejlederforeningen finder det desuden uhensigtsmæssigt, at eleverne allerede fra 8.
klasse skal tilkendegive hvilke ungdomsuddannelser, de ønsker, idet der fokuseres for meget på
selve valget frem for den proces, den enkelte gennemgår.
Danske SOSU-skoler og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) er positive over for at
afskaffe begrebet ”ikkeuddannelsesparat” og erstatte det med det foreslåede. DEG peger på, at
fokus hermed flyttes fra, hvad eleven ikke kan til det, som eleven har mulighed for.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning støtter forslaget, da ændringen i terminologi er et
skridt i den rigtige retning. Men der ønskes fokus på vejledning og støtte frem for begrænsninger,
og den ekskluderende UPV ønskes afskaffet, herunder generelle strukturelle begrænsninger for,
hvem de kan gå på gymnasiet.
KL bemærker, at der skal skabes sammenhæng mellem ændringen af UPV, meddelelsesbogen og
uddannelsesplanen. Det bør tænkes sammen, så der ikke er overlappende redskaber til at under-
støtte de unge.
Danske Skoleelever er positiv i forhold til at afskaffe begrebet ”ikkeuddannelsesparat”, men be-
mærker, at det ikke kan stå alene, og at eleverne skal tilbydes individuel uddannelsesvejledning.
Danmarks Lærerforening finder det positivt af afskaffe termen ”ikkeuddannelsesparat” om end
det ikke ændrer ved retstilstanden. De bemærker, at da Ungdomsskole er en uddannelsesinstitu-
tion og ikke et konkret uddannelsestilbud, bør det ikke indgå som eksempel i bemærkningerne på
uddannelser, som den unge kan være parat til.
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
40
Læsekonsulenternes Landsforening og Sproglærerforeningen anerkender, at elever ikke længere
beskrives med det begrænsende begreb ”ikkeuddannelsesparat”.
Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om, at der arbejdes videre med en grundlæggende
ændring af UPV, så vurderingen bliver positiv retningsgivende. Foreningen bemærker endvidere,
at der skal skabes sammenhæng mellem ændringen af UPV, meddelelsesbog og uddannelsesplan.
Skole og Forældre er tilfreds med at ”ikkeuddannelsesparat” afskaffes, men bemærker, at sprog-
ændringen ikke løser den reelle udfordring. Det foreslås, at vurderingen afskaffes, at alle elever
skal have en uddannelsesplan og at der skal indføres individuel vejledning for alle elever.
Dansk Psykologforening er positiv over for afskaffelse af begrebet ”ikkeuddannelsesparat” og an-
erkender generelt ambitioner om at neddrosle de instanser og mekanismer, som kategoriserer og
definerer børn og unge.
Børne- og Undervisningsministeriet har ændret den i høringsudkastet foreslåede formulering til § 2 g, stk. 3, 1.
pkt., med henblik på at tydeliggøre, at en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats ikke er forbeholdt elever, der
hverken er vurderet parate til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Det har ikke været tilsigtet at
ændre på de gældende krav om, hvornår eleverne skal tilbydes den særlige indsats.
Endvidere er ”ungdomsskole” fjernet i bemærkningerne, idet ministeriet er enig med Danmarks Lærerforening i,
at en ungdomsskole er en uddannelsesinstitution og ikke et uddannelsestilbud.
I forhold til bemærkningerne om, at fjernelsen af begrebet ”ikkeuddannelsesparat” ikke reelt ændrer ved retstil-
standen gør BUVM opmærksom på, at fjernelsen af begrebet alene er første fase i ændringen af UPV’en, mens
mere grundlæggende ændringer vil skulle ske efter anbefalinger fra en arbejdsgruppe og efterfølgende politiske drøf-
telser. Spørgsmålet om individuel vejledning til alle er ligeledes ikke omfattet af dette lovforslag. Endvidere vil drøf-
telser om sammenhængen mellem den fremtidige erstatning for UPV, meddelelsesbog og uddannelsesplan indgå i det
fortsatte arbejde med ændring af UPV’en og i udarbejdelsen af vejledningsmateriale til meddelelsesbogen.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.
5.2. Brobygning
Frie Skolers Lærerforening er positive over for, at der bliver mulighed for forsøgs- og udviklings-
arbejde.
Efterskolerne finder, at ansøgning om forsøgs- og udviklingsarbejde bør kunne sendes direkte fra
skolerne til BUVM. Desuden foreslås endnu en ansøgningsrunde, fx med frist 1. april 2023.
Danske Gymnasier bemærker, at forsøg skal planlægges i nært samarbejde med ungdomsuddan-
nelsesinstitutionerne og således ikke besluttes alene i kommunen. Endvidere bemærkes, at fleksi-
biliteten i forhold til tidspunkt for afholdelse af brobygning ikke må medføre, at taxameteret hal-
veres, når brobygningen med en samlet timetalsvarighed på én dag fx organiseres over to dage
frem for én dag. Danske Gymnasier finder det endvidere uklart, om ændringen af indberetningen
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022 Sags nr.: 22/05202
41
af udløsende brobygningsaktivitet gælder al indberetning for udløsende brobygningsaktivitet eller
kun den indberetning, der finder sted i forbindelse med et forsøg.
Danske SOSU-skoler er yderst positive i forhold til at etablere udvidet adgang til forsøg med
form og indhold i brobygningen.
Børne- og Undervisningsministeriet imødekommer bemærkningerne fra Efterskolerne om endnu en ansøgnings-
runde, sådan at der gives mulighed for en yderligere ansøgningsrunde med frist den 1. april 2023.
Det følger af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at brobygning hører under kommunens (kommunal-
bestyrelsens) funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats. Det er ikke hensigten at æn-
dre på den gældende ansvarsfordeling, og forsøg med brobygning vil derfor skulle ske efter ansøgning fra kommunal-
bestyrelsen.
Det følger endvidere af gældende regler, at vejledningen, herunder udbud af brobygning, skal ske i et samarbejde
med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af organisatio-
ner og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.
Ministeriet bemærker, at det alene er brobygningsforløb omfattet af forsøget, der kan muliggøre, at et forløb på én
dag kan spredes ud over to dage uden at øge det samlede timetal til brobygning. I forhold til Danske Gymnasiers
forslag om, at institutionerne kun skal indberette det påbegyndte antal deltagere for det samlede forløb, så har Mi-
nisteriet noteret forslaget. Den konkrete udmøntning af, hvilke krav der stilles til institutionernes indberetning af
tilskudsudløsende aktivitet vil blive præciseret i de relevante instrukser.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.


Sagsnr.: 22/07333
1
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, lov
om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om
kommunale internationale grundskoler
(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)
Høringsliste Høringssvar Bemærkninger
Ja Nej
1. Advokatsamfundet
2. Akademikerne
3. Ankestyrelsen X X
4. Børne- og Kulturchefforeningen X X
5. Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL)
X X
* Børnehaveklasseforeningen X X
6. Børnerådet X X
7. Børnesagens Fællesråd
8. CEPOS
9. CEVEA
10. Danmarks Evalueringsinstitut
11. Danmarks Idrætsforbund X X
12. Danmarks Lærerforening X X
13. Danmarks Private Skoler –
grundskoler og gymnasier
X X
* Danmarks Matematiklærerforening X X
* Danmarks Vejlederforening X X
14. Dansk Arbejdsgiverforening
15. Dansk Blindesamfund X X
Offentligt
L 174 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
Sagsnr.: 22/07333
2
16. Dansk Center for Undervisningsmiljø
17. Dansk Erhverv
18. Dansk Flygtningehjælp
19. Dansk Industri X X
20. Dansk Metal
21. Dansk Psykolog Forening X X
22. Dansk Skoleidræt
23. Dansk Socialrådgiverforening
24. Danske Advokater
25. Danske Døves Landsforbund
26. Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Bestyrelserne
27. Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Lederne
X X
28. Danske Gymnasier X X
29. Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning
X X
30. Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger
31. Danske Handicaporganisationer
32. Danske HF og VUC – Bestyrelserne
33. Danske HF og VUC – Lederne
34. Danske Musik- og Kulturskoler
35. Danske Professionshøjskoler
36. Danske Regioner
37. Danske Skoleelever X X
38. Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne X X
39. Danske SOSU-skoler X X
Sagsnr.: 22/07333
3
40. Danske Undervisningsorganisationers
Samråd
* Dansklærerforeningens
Folkeskolesektion
X X
41. De Private Sociale Tilbud (LOS)
42. Det Centrale Handicapråd
43. Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig
44. Digitaliseringsstyrelsen X X
45. Efterskoleforeningen X X
46. Erhvervsskolelederne
47. Erhvervsskolernes ElevOrganisation
48. Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv
Regulering
X X
49. Fag og Arbejde
50. Fagbevægelsens Hovedorganisation X X
51. Foreningen af Danske
Døgninstitutioner
52. Foreningen af Frie Fagskoler
53. Foreningen af Kristne Friskoler
54. Foreningen af Socialchefer i Danmark
55. Foreningen af Tekniske og
Administrative Tjenestemænd (TAT)
56. Foreningen for Forældre til Elever i
Fri- og Privatskoler
57. Foreningsfællesskabet Ligeværd
58. Forsikring og Pension
59. Frie Skolers Lærerforening X X
60. Friskolerne X X
61. Institut for Menneskerettigheder
62. Justitia
Sagsnr.: 22/07333
4
63. Klagenævnet for Specialundervisning
64. KL X X
65. KRAKA
66. Landsforeningen af 10. klasseskoler i
Danmark
67. Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere (LU)
68. Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever
* Landsforeningen af Læsepædagoger X X
69. Landssamråd for PPR-chefer X X
* Logopædisk Forum X X
* Læsekonsulenternes Landsforening X X
70. OpenDenmark
71. Private Gymnasier og Studenterkurser
* Rambøll X X
72. Red Barnet
73. Rigsrevisionen X X
74. Rådet for Børns Læring
75. Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser
76. Rådet for Etniske Minoriteter
77. Rådet for Socialt Udsatte
78. Rådet for Voksen og Efteruddannelse
(VEU-Rådet)
79. Skolelederforeningen X X
80. Skole og Forældre X X
81. Socialpædagogernes Landsforbund
* Sproglærerforeningen X X
Sagsnr.: 22/07333
5
82. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
X X
83. Team Danmark
84. Uddannelsesforbundet
85. Uddannelseslederne
86. Ungdomsringen
87. Ungdomsskoleforeningen
88. VUC Bestyrelsesforeningen
89. Økonomistyrelsen


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
27. april 2022
Sagsnr.: 22/07333
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringssvar og hø-
ringsoversigt vedrørende forslag til lov om ændring af lov om folkesko-
len, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsafta-
ler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale
internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessy-
stem i folkeskolen m.v.).
Forslaget blev sendt i ekstern høring den 4. februar 2022 med frist den 4.
marts 2022.
Lovforslaget er blevet fremsat den 27. april 2022.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Offentligt
L 174 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22


Til: Rikke.Norregaard@uvm.dk
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge
under 25 år, lov om vel-færdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om
kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i
folkeskolen mv.)
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
For BUPL er det afgørende, at skoleudviklingssamtaler også medtænker fritidsinstitutionerne –
således at de parter, der deltager i samtaler og dialoger med Kommunalbestyrelserne også
medtænker pædagogerne. Alle fagprofessionelle i og omkring skolen skal bidrage til og i skolens
udvikling.
Ligeledes er det væsentligt for BUPL, at børn og unges trivsel i et sundt og inkluderende
læringsmiljø er en helt central indikator, og vi mener derfor, at elevernes trivsel er afgørende
parameter i forhold til dataindsamling, når det handler om skolers behov for udviklingssamtaler.
På vegne af BUPL –
Venlig hilsen
Trine Ankerstjerne
Offentligt
L 174 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
Børne- og Undervisningsministeriet
(Sendt pr. mail til RGRUND@uvm.dk og Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk)
4. marts 2022
Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om
ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om
velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale
internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i
folkeskolen mv.)
Børne– og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail af den 4. februar 2022 fra Børne- og
Undervisningsministeriet modtaget udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen mv.) med høringsfrist den 4. marts 2022 kl. 12.00.
BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte udkast til lovforslag.
BKF bemærker, at lovforslaget hovedsageligt udmønter en række initiativer fra aftale om det fremtidige
evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv., som kræver lovændringer. Det gælder følgende:
• Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med
2025/26 mv.
• Tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem obligatorisk
klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed.
• Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen.
• Styrket opsporing af højt begavede elever.
• Elevplanerne afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der rummer få, væsentlige fokuspunkter og
skal indgå i den løbende dialog mellem skole og hjem.
• Afskaffelse af begrebet ikke-uddannelsesparat.
• Kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler.
• Indførelse af en udviklingsliste med pligt til at udarbejde en udviklingsplan.
Lovforslaget indeholder herudover en række andre forslag i folkeskolen og konsekvensændringer i
folkeskoleloven, lov om kommunale internationale grundskoler og lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.
BKF har behandlet udkastet til lovforslag og har følgende bemærkninger:
BKF vil gerne takke for den gode dialog og det samarbejde, der har været undervejs i
Sammen om Skolen og i forbindelse med drøftelserne af initiativerne i
lovforslaget og for deltagelsen i de forskellige arbejdsgrupper i Sammen om Skolen.
BKF finder det afgørende, at et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem opleves som et
sammenhængende system for både skoler og kommuner.
Systemet skal kunne bidrage til at opbygge kapacitet blandt lærere i deres arbejde med evaluering
og i deres arbejde med at tilrettelægge god undervisning. Samtidig skal det bidrage til
skolelederes og forvaltningers arbejde med at forbedre kvaliteten.
Fastholde digitale muligheder
BKF finder det væsentligt, at der i lovgivningen tages højde for, at de digitale muligheder udnyttes
og sikres gode betingelser ved implementeringen af det fremtidige evaluerings- og
bedømmelsessystem. Implementeringen skal ske med mulighed for at de data, der genereres
som led i de nye initiativer, kan indgå i kommuners og skolers videre arbejde med initiativerne i lokale
sammenhænge.
Forberedelse af lineære testmodel
BKF vil gerne opfordre til, at den lineære modificerede udgave af de nuværende test i dansk,
læsning og matematisk, som skolerne skal gennemføre i efteråret 2022, er klar i god tid, inden
skolerne skal gennemføre testene. Dette af hensyn til skolernes planlægning og forberedelse af
eleverne.
Anvendelse af test som pædagogisk redskab fremfor benchmarking
Det fremgår af lovforslaget, at forældre skal have adgang til anvendte opgaveformuleringer og
elevens svar på opgaverne i de obligatoriske test efter anmodning, og at det for eksempel kan ske
ved udlevering af papirkopier til eleven eller digitalt via Aula.
BKF vil for at undgå omfattende arbejde for skoler med at udlevere papirdokumenter og et deraf
stort tids- og ressourceforbrug for lærere og skoler med dette, appellere til, at det bliver en digital
løsning, hvor test og testresultater kan udtrækkes digitalt i et standardiseret format.
For forvaltning er det vigtigt, at de har indsigt i kvaliteten på kommunens folkeskoler. Dette for at
kunne identificere de skoler, der har brug for hjælp og for at kunne understøtte udviklingen på
skolerne. Test- og evalueringsresultater er således et element i kommunernes tilsynsforpligtelse,
dialog og samarbejde med skolerne om skoleudvikling og udvikling af undervisning og anden
praksis. Derfor er det også væsentligt, at kommunerne har adgang til testresultater på både skole-
og klasseniveau og for både de obligatoriske og frivillige test, som de har i dag.
Endelig finder BKF det væsentligt at sikre, at testresultater løbende kan opsamles i de kommunale
systemer. Dog ønsker BKF samtidig at henlede opmærksomheden på, at der med flere tests er en stor
pædagogisk opgave i, at vi ikke yderligere kommer til at fremme en præstationskultur i skolerne.
Udvikling af evalueringskultur
For at styrke skolernes evalueringsarbejde, vurderer BKF, at der er behov for, at lærere, skoler og
forvaltninger får stillet en række evalueringsværktøjer til rådighed, der understøtter en
pædagogisk anvendelse med henblik på at kvalificere undervisningen.
I arbejdet med at udvikle evalueringsområdet er det for BKF herudover væsentligt at få etableret
og udviklet en test- og evalueringsbank, som indeholder et bredt udsnit af både kvalitative og
kvantitative evalueringsredskaber.
BKF mener i forhold til de frivillige test, at forældrene også bør have adgang til de frivillige
færdighedstest. Dette for at sikre størst mulig gennemsigtighed, men desuden for at give
forældrene mulighed for at understøtte deres børns læring bedst muligt.
Vigtig ordblindeindsats
I forhold til obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af
risikotesten for ordblindhed er det BKF’s vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, hvis screeningen
for læsevanskeligheder først træder i kraft den 1. august 2025. Dette da den samtidig
fungerer som en screening, der skal kunne sige noget om behovet for yderligere udredning, for
eksempel i form af risikotest for ordblindhed, som er klar og træder i kraft fra næste skoleår. Det
vil kunne betyde, at for få elever får tilbudt risikotesten for ordblindhed, indtil screeningen er klar i
2025.
Det er BKF’s opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis udvalgte oplysningerne fra test og
screeningerne kan overføres digitalt, fx til digitale udgaver af meddelelsesbogen. Dette med
henblik på at mindske lærernes administrative opgaver.
Sammenhængende sprogvurderinger
BKF vurderer, at mange kommuner i dag har opbygget et godt og sammenhængende forløb
omkring sprogvurderingen i børnehaveklassen og i dag anvender et sprogvurderingsredskab, som
de finder nyttigt og er fortrolige med, og hvor opfølgning, kommunikation med forældre og
ledelsesinformation allerede er en del af redskabet.
Deraf vurderer BKF, at det er problematisk, at der nu udvikles ét samlet redskab, som alle
kommuner er forpligtet til at skulle anvende. Mange kommuner vil skulle bruge unødig mange
ressourcer på at ændre en praksis, som allerede fungerer godt.
BKF har den opfattelse, at man bør lade kommunerne anvende det sprogredskab, som
de anvender i dag. Det er vigtigt, at kommunerne selv kan vælge redskab, fordi det sikrer
sammenhæng til sprogvurderinger i dagtilbud. Sprogvurderinger i starten af indskolingen er med
til at vise kvaliteten af/evaluering af dagtilbuddenes arbejde med sprog.
For at lette overgangen for kommunerne er det desuden væsentligt, at det nye
tilhørende it-system kan overføre resultater til et kommunalt system på en nem og tilgængelig
måde for kommunerne. Ydermere skal der være mulighed for en klar sammenhæng til
sprogvurderingen i børnehaven.
Rimelige rammer for implementering og anvendelse af flere screeninger/test
I forhold til en styrket opsporing af højt begavede elever bemærker BKF, at der med denne
bestemmelse indføres i alt tre nye obligatoriske screeninger og/eller test i 1. klasse. Det er mange
nye test, som både elever, lærere, forældre og skoleledere og kommuner skal håndtere.
De mange nye test stiller nogle naturlige krav til skolerne om en opfølgning på testresultaterne.
BKF vurderer, at skoler og kommuner vil skulle bruge tid og ressourcer til at sætte sig ind i de nye
test, tolke resultater, følge op over for forældre, og der vil især i starten være et stort behov for at
understøtte skolernes arbejde med de nye test og med opfølgningen på resultatet.
Det er også BKF’s vurdering, at skolerne på baggrund af den nye bestemmelse om højt begavede
elever, vil opleve et større pres fra forældre om særlig opfølgning, herunder tilbud om supplerende
undervisning og behov for særlig faglig støtte.
God løsning med digital meddelelsesbog
BKF mener, at meddelelsesbogen er et godt udgangspunkt til at understøtte og kvalificere dialogen
mellem skole og hjem.
Som udgangspunkt skal meddelelsesbogen være digital, men med mulighed for printning af
meddelelsesbøger til de forældre, der ikke har mulighed for at benytte sig af en digital løsning.
Positivt med afskaffelse af begrebet ”ikke-uddannelsesparat”
I forhold til forslaget om afskaffelse af begrebet ikke-uddannelsesparat anser BKF det for positivt,
at der i regi af Sammen om Skolen arbejdes videre med en grundlæggende justering af
uddannelsesparathedsvurderingen, så vurderingen bliver positiv retningsgivende for eleven. BKF
ser det ligeledes som hensigtsmæssigt, at betegnelsen ”ikke-uddannelsesparat” afskaffes, da
betegnelsen opleves som en negativ vurdering uden øje for elevens potentialer.
BKF mener herudover, at der skal skabes en sammenhæng mellem ændringen af
uddannelsesparathedsvurderingen, meddelelsesbogen og uddannelsesplanen. Dette således, at
redskaberne til at understøtte den unge supplerer hinanden og udgør en sammenhængende
helhed med mulighed for at rumme overgange, og et samlet værktøj / format skal have forskellige
funktioner og dokumentation.
Skoleudviklingssamtaler og sammenhængende kvalitetsudvikling
I forhold til forslaget om, at kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af skoleudviklingssamtaler
mellem kommuner og skoler, vurderer BKF, at det at afskaffe kvalitetsrapporter og erstatte dem
med skoleudviklingssamtaler vil betyde, at der skal bruges betydelige ressourcer på at sikre stærk
og kontinuerlig dialog om kvalitetsudviklingen mellem skole og kommunalbestyrelse og mellem
den enkelte skoles aktører.
Uhensigtsmæssig offentliggørelse af substantiel skoleudviklingssamtale
Det fremgår, at kommuner og skoler skal udarbejde og offentliggøre et notat med gengivelse af
evalueringens resultater. BKF mener, at det er væsentligt, at skolerne har fokus på det løbende
arbejde med kvalitetsudviklingen. Men vurderingen er, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis der
skal bruges tid på fokus på offentliggørelse og udkommet af skoleudviklingssamtalen, og det kan
forstyrre den kontinuerlige og tillidsfulde dialog om skolernes kvalitetsudvikling.
BKF bemærker, at i rækken af elementer, som skoleudviklingssamtalen skal tage udgangspunkt i,
fremgår resultaterne af test i læsning og matematik. For BKF er det væsentligt, at resultaterne i
læsning og matematik indgår i skoleudviklingssamtalen.
BKF finder dog, at fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder,
og de indsatser der iværksættes på skolen. Det bør derfor fremhæves, at det centrale element i
skoleudviklingssamtale er skolernes analyse af egne udviklingsområder, herunder i forhold til
kommunalbestyrelsens temaer og indsigter fra forvaltningen. Derudover mener BKF, at der alene
skal være tale om en skoleudviklingssamtale, ikke flere.
Endelig skal det bemærkes, at skolebestyrelsernes rolle ikke er adresseret i forhold til
skoleudviklingssamtalerne.
Udviklingsliste – NPM-styring eller kvalitetsudvikling?
BKF anbefaler, at der ikke indføres udviklingslister med pligt til at udarbejde
en udviklingsplan på grund af en afledt risiko for ”teaching to the test” og uhensigtsmæssig
benchmarking. Såfremt der alligevel skal indføres såkaldte udviklingslister, så anbefales, at skoler
på udviklingslisten ikke offentliggøres. Ved ikke at udstille listen offentligt kan der bedre skabes
den nødvendige tillid og åbenhed mellem skole, kommune og stat, som er helt afgørende for god
skoleudvikling.
Socioøkonomi har indflydelse på skolen
BKF mener, at det er væsentligt, at skolernes løfteevne og faglige resultater i forhold til elevernes
socioøkonomiske baggrund spiller en rolle i udvælgelsen af de objektive indikatorer, der ligger til
grund for udtagelse af skoler til udviklingslisten. Herudover er det vigtigt for BKF, at der ikke
udtages skoler til udviklingslisten, før de objektive kriterier er besluttet i samarbejde med
parterne i Sammen om Skolen.
Det er afgørende for BKF, at indikatorerne opleves som relevante for skoler og kommuner. Det
samme gælder i forhold til specialskoler, hvis de på sigt også skal udtrækkes til udviklingslisten.
For BKF er det helt overordnet afgørende, at udviklingslisten og den efterfølgende understøttelse
af skolerne opleves som meningsfuld for skoler og kommuner, og som et redskab til at understøtte
og forbedre kvaliteten på skolerne. Dette under hensyntagen til høj grad af lokalt handlerum ved
skoleledere, lærere og fagprofessionelle, der er hovedpersonerne i arbejdet med at udvikle og
styrke kvaliteten i skolerne.
Med venlig hilsen
På vegne af Børne- og Kulturchefforeningen
Henning Bach Christensen
Formand
Michael Gravesen
Formand for Skolenetværket
Børnehaveklasseforeningen
28.februar 2022
Kommentar til lovforslag om det fremtidige evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.
Vi synes umiddelbart, at det ser fornuftigt ud. Vi er glade for, at der bliver en og samme
sprogvurdering på landsplan og for, at den nye Sprogvurdering, der er under udarbejdelse af UVM
på baggrund af Rambøls, er forbedret og forkortet. Vi vil samtidig gøre opmærksom på vigtigheden
af, at når der efter endt sprogvurdering vurderes, at der er brug for en ekstra indsats til hjælp for et
barn og dets forældre, sker det i samarbejde med en læsevejleder.
Vi synes også, at det lyder rigtigt fornuftigt, at man sætter ind så tidligt som muligt med tiltag, der
kan gøre det lettere for sprogligt udfordrede og evt. ordblinde børn, at få hjælp.
En god madordning med økonomisk støtte i forhold til forældres indtægt, ønsker vi i den grad
velkommen, både med hensyn til morgenmad og frokost, børn med sund mad i maverne klarer
skoledagen med alle dens udfordringer og glæder bedst.
På vegne af Børnehaveklasseforeningen
Marianne Giannini.
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund• Tlf. 3378 3300 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
04.03.2022
J.nr. 3.2.3/mdi
Effektfuld opsporing, test og screening kræver opfølgende støtte og indsats
(Børnerådets kommentarer til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings
og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.).
Lovforslaget udmønter en række initiativer fra aftale om det fremtidige evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen mv., som kræver lovændringer. Børnerådet vil i det
følgende kommentere på de dele, der vedrører:
 forslag til lovændring om styrkelse og påbegyndelse af tidlig indsats i forhold til
ordblindhed i 1. klasse gennem obligatorisk klassebaseret screening for
læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed
 obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen
 styrket opsporing af højt begavede elever
Børnerådet ser overordnet positivt på lovforslaget. Vi understreger samtidig vigtigheden af
blikket for barnets trivsel og en helhedsorienteret støtte og indsats som opfølgning, når
screeninger fanger elever med særlige behov.
Styrket indsats mod ordblindhed kræver helhedsorienterede tilbud
Børnerådet mener, at det er positive tiltag, at der nu screenes for læsevanskeligheder på 1.
klassetrin samt at elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, tilbydes risikotest
for ordblindhed senest på 1. klassetrin. Børnerådet er enig i, at det er afgørende, at elever med
læsevanskeligheder og ordblindhed identificeres tidligt i skoleforløbet. Forskning viser, at
læsefærdigheder er afgørende for at klare sig i uddannelsessystemet.1
Vi bifalder, at det
allerede er en del af Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser, at testene skal bidrage
til, at der tidligt kan iværksættes den rette forebyggende og tidlige indsats til elever med
behov. Vi vil dog samtidig understrege, at krav om test og opsporing af læsevanskeligheder på
1. klassetrin ikke fraskriver skolernes forpligtelse til at opspore elever, der senere i
skoleforløbet viser tegn på læsevanskeligheder.
1
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-
09/L%C3%A6sef%C3%A6rdigheder%20i%20de%20nordiske%20lande.pdf
2
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund • Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
Det er vigtigt, at testresultaterne straks følges op med indsatser. Børnerådet anbefaler, at
Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder klare retningslinjer for, hvilke indsatser
skolerne skal iværksætte som opfølgning på testen, og ministeriet bør ligeledes udarbejde en
pakke af helhedsorienterede tilbud til at tage hånd om barnet med værktøjer og støtte. Det er
afgørende, at skolerne er opmærksomme på, hvad det for den enkelte elev betyder at blive
identificeret med læsevanskeligheder og hvilke udfordringer, der kan gøre sig gældende, når
man føler sig anderledes som elev.
Sprogvurderinger i børnehaveklassen bør være evidensbaserede
Børnerådet bakker op om den foreslåede ændring om krav om en fælles kommunal procedure
til sprogvurdering ved brug af et nyt nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-
system. Barnets sproglige færdigheder er et væsentlig pejlemærke for, hvor hurtigt og hvor
godt barnet lærer at læse2
.
Børnerådet mener, at det er afgørende, at sproglige kompetencer måles med evidensbaseret
vurderingsmaterialer. De nye tiltag vil sikre barnet en ensartet, valid og pålidelig vurdering,
som ikke afhænger af, hvem der gennemfører sprogvurderingen. Børnerådet er enige i, at det
er vigtigt, at undervisningen i børnehaveklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt i det
enkelte barns sproglige forudsætninger, og det er derfor afgørende, at sprogvurderingen
indeholder anbefalinger til tilrettelæggelse af den videre pædagogiske indsats og
understøttelse af undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barns sprogvurdering.
Styrket opsporing af højt begavede elever bør have trivsel i fokus
Børnerådet bakker op om styrket opsporing af højt begavede elever. Vi ser positivt på, at
forslaget skal medvirke til, at skolerne bedre kan tage hensyn til højt begavede elever i forhold
til skolens indsats i tilrettelæggelse af undervisningen. Vi opfordrer i den forbindelse til, at der
præciseres og udmøntes et helhedsorienteret blik på barnet. Det er afgørende for barnets
udvikling, at højt begavede børn udfordres fagligt, men det er også vigtigt, at skolerne tager
ansvar for, at alle elever trives - både i skolens faglige såvel som sociale fællesskaber.
Børnerådet mener, at der bør være særlig opmærksomhed på, hvad det for den enkelte elev
kan betyde at blive screenet som højt begavet elev. Et vigtigt opfølgende tiltag på opsporingen
bør være, at der er fokus på støtte til den enkelte elev samt opmærksomhed på elevens sociale
adfærdsmønster og elevens deltagelse i fællesskabet. Børnerådet er bekymret for, at tidlig
opsporing af højt begavede elever kan medvirke til unødvendig marginalisering af elever, der
ikke passer ind i normen.
Med venlig hilsen
Agi Csonka Lisbeth Sjørup
Formand Sekretariatschef
2
https://www.videnomlaesning.dk/media/1620/bleses-og-hojen.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Att.: Rosa Navarro Hammer
Danmarks Lærerforening høringssvar vedr. lovforslag om det fremtidige
evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.
4. marts 2022
Danmarks Lærerforening hilser aftalen om et kommende evaluerings- og be-
dømmelsessystem velkomment. Foreningen ser aftalen i lyset af det brede sam-
arbejde om folkeskolen med inddragelse af skolens partere i regi af ’Sammen
om skolen’ og kvitterer for modet til at finde gode og holdbare løsninger i fæl-
lesskab. Det er fremmende for folkeskolens udvikling, at skolens partere er
med til at udvikle rammerne for undervisning for herigennem at styrke kvalite-
ten.
Danmarks Lærerforening bifalder aftalens intentioner om at styrke evaluerings-
kulturen i folkeskolen og etablere en stærkere opfølgningskultur, med mindre
bureaukrati og flere muligheder for at finde løsninger lokalt. Foreningen finder
det vigtigt, at aftalens intentioner omsættes til forandringer af praksis på sko-
lerne og ser frem til samarbejdet både centralt og lokalt, så aftalen implemente-
res i overensstemmelse med de politiske intentioner.
Høringsmaterialet generelt
Foreningen hilser det velkomment, at der kommer stærkere fokus på indsatser
og opfølgning på baggrund af både kvalitative og kvantitative evalueringsmeto-
der. Aftalens intentioner om at fokusere mindre på dokumentation og afrap-
portering og mere på systematisk kvalitetsarbejde på skoler og i kommuner er
afgørende for at styrke kvaliteten og evalueringspraksis.
Foreningen finder det vigtigt, at denne del af aftalens intentioner tydeliggøres i
lovbemærkningerne, så en nuanceret forståelse af evalueringsdata fremmes. Det
foreslås konkret, at der i udviklingen af vejledningsmaterialet, udarbejdes kon-
kret inspiration og eksempler på inddragelse af kvalitative data i arbejdet med
udvikling af undervisningen og elevernes faglige og alsidige udvikling.
Foreningen konstaterer, at det samlede høringsmateriale afspejler drøftelserne,
arbejdet og beslutningerne i ’Sammen om skolen’.
Foreningen finder dog, at der visse steder ikke er den nødvendige konsistens
mellem de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til de enkelte be-
stemmelser. Det medfører, at væsentlige elementer fremstår utydelige. Der er
Side 2 af 4
ligeledes enkelte steder i lovforslaget, hvor der ikke er fuld overensstemmelse
mellem høringsmaterialets almindelige bemærkninger og de foreslåede be-
stemmelser.
2.1 Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og matematik
Foreningen bakker op og er enige i, at anvendelsen af frivillige test i øvrige fag
træffes på skolerne af lærerne i dialog med skoleledelsen og med afsæt i beho-
vet i det pædagogiske arbejde. Dette afspejles dog ikke i § 13 og skal tydeliggø-
res og præciseres i lovbestemmelsen, så der er overensstemmelse mellem inten-
tionen i de almindelige bemærkninger og bestemmelsen.
Danmarks Lærerforening er særdeles kritiske overfor forslaget om at ophæve §
55b og hermed fortroligheden af testresultater. Ophævelse af paragraf § 55b vil
medføre ranglister på forskellige niveauer, og ophævelsen vil virke kontrapro-
duktiv ift. intentionerne i aftalen og hermed fastholde ’teaching to the test’,
indsnævre undervisningen og virke stik imod hensigten om at sikre en bred
evalueringskultur, hvor fokus er på opfølgning på data og indsatser. Testresul-
tater skal fortsat være fortrolige og foreningen mener, at paragraf § 55 b skal
fastholdes.
2.2 Elever med sproglige udfordringer, læsevanskeligheder og risiko for ordblindhed
Vedrørende sprogvurderingen ser foreningen ser positivt på, at man bruger
materialet fra sprogprøver i sprogvurderingen i børnehaveklassen.
2.4 Meddelelser mellem skole og hjem
Foreningen finder det positivt, at det er på skoleniveau, at fokuspunkterne for
dialogen med forældrene, udarbejdes. Det fremgår dog ikke tydeligt af lovæn-
dringerne, og foreningen foreslår, at dette tydeliggøres. Foreningen finder det
vigtigt, at det ift. elever med udfordringer i skolen tydeliggøres og præciseres, at
det er en lærerfaglig vurdering, hvilke indsatser der skal fremgå af meddelelses-
bogen. En del midlertidige indsatser vil ikke være meningsfulde at dokumente-
re.
2.5 Kvalitetsudvikling og tilsyn
Foreningen mener, at der er væsentligt dele af arbejdet i ’Sammen om skolen’,
som ikke kan aflæses af bestemmelserne.
I forhold til §40a mener foreningen ikke, at paragraffen tilstrækkeligt afspejler
intentionen med den politiske aftale om et fremtidigt evaluerings- og bedøm-
melsessystem, samt de fælles notater om skoleudviklingssamtalen udarbejdet i
regi af ’Sammen om skolen’. Der mangler en specificering af skolens initiativret
til at analysere skolen udfordringer.
Side 3 af 4
Derfor foreslår foreningen, at følgende sætning indsættes som stk. 2: ”Udgangs-
punktet for samtalen er skolens egen analyse af skolens aktuelle fokus”. ”Det er skolens
leders ansvar at beskrive de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på.”
Det skal også fremgå af loven, at man i analysen kan inddrage forskellige for-
mer for data. Det være sig både kvantitative og kvalitative data.
Foreningen undrer sig over, at det er muligt for kommunalbestyrelsen at udde-
legere ansvaret for afholdelsen af skoleudviklingssamtalen til skolebestyrelsen,
da man på nuværende tidspunkt ikke kan uddelegere ansvaret for kvalitetsrap-
porten til skolebestyrelsen. Et af formålene med skoleudviklingssamtalen er at
have en dialog mellem kommunalbestyrelse og den enkelte skole om sammen-
hængen mellem ressourcer og opgaver.
I forhold til udviklingslisten mener foreningen, at det skal fremgå, hvornår en
skole har mulighed for at komme af udviklingslisten, da det kan have negative
konsekvenser for skolens rekruttering og fastholdelse af elever, forældre og
personale. Det skal også tydeliggøres, at udviklingsplanen for skoler på udvik-
lingslisten udarbejdes i samarbejde mellem skolens leder og kommunalbestyrel-
sen, Jvf. §57d stk. 3. Ydermere skal det fremgå tydeligere, at udarbejdelsen af
udviklingsplanen ikke kan uddelegeres til skolebestyrelsen, da skolebestyrelsens
beføjelser ikke omfatter ændringer af skolens rammevilkår mv. Endelig bør det
ikke være muligt at sætte en specialskole på udviklingslisten, da specialskoler
ikke har samme muligheder for at rykke på de mulige resultater.
2.6 Uddannelsesparathedsvurderingen
Foreningen ser positivt på afskaffelsen af begrebet ’ikke-uddannelsesparat’.
Foreningen konstaterer dog, at de foreslåede ændringer af vurderingen af ud-
dannelsesparathed ikke ændrer ved retstilstanden for vurderingen af uddannel-
sesparathed.
I bemærkningerne til lovforslaget afsnit 2.6.1.3. hedder det, at elever vil være
parate til andre uddannelsesaktiviteter, herunder fx ungdomsskole. Det er for-
eningens opfattelse, at en ungdomsskole er en uddannelsesinstitution og ikke et
konkret uddannelsestilbud. Ungdomsskoler indgår ikke i aftaleteksten og bør
derfor ikke indgå som eksempel i lovbemærkningerne.
Ophævelsen af ’Uddannelsesparat’ eller ’ikke-uddannelsesparat’ fordrer, at det
afklares, hvornår en elev er berettiget til en særlig skole- og vejledningsindsats,
da ’ikke-uddannelsesparat’ har været et kriterie for elevens adgang til en særlig
skole- og vejledningsindsats.
Foreningen ser frem imod det fremadrettede arbejde om udmøntningen af et
nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. Det har stor betydning, at også det
Side 4 af 4
videre arbejde bygger på en stærk inddragelse af alle parter, så de mange gode
intentioner med lovændringen kan skabe de ønskede forandringer. Foreningen
ser derfor også frem imod at kunne bidrage med viden om fag, pædagogik og
didaktik, så de kommende vejledningsmaterialer og redskaber bedst kan under-
støtte lærernes arbejde med at udvikle den gode undervisning til glæde for fol-
keskolens mange elever.
En række faglige foreninger har udarbejdet kommentarer til høringsmaterialet.
Disse er vedlagt som bilag til dette brev. Vedlagt fra:
Danmarks Matematiklærerforening
Læsekonsulenternes Landsforening
Landsforeningen af Læsepædagoger
Dansklærerforeningen
Sproglærerforeningen
Logopædisk Forum
Børnehaveklasseforeningen
Med venlig hilsen
Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
Formand: Jens Peter Christensen – Elmevej 28 – 9500 Hobro
Tlf. 4081 4027 – www.dkmat.dk – mail: jenspeter@dkmat.dk
Hobro, den 24. februar 2022
Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i
folkeskolen m.v.)
Hermed bemærkninger fra Danmarks Matematiklærerforening.
Vedr. nationale test:
En god evalueringskultur er vigtig for en god undervisning. Derfor er det glædeligt, at de
nationale test ændres, så de bliver lineære og dermed bliver mere anvendelige i den
daglige undervisning og i samarbejdet mellem skole og hjem. For at dette skal være
brugbart, er det også godt, at testene nu kommer til at foregå i begyndelsen af et skoleår.
Da testen i matematik kun er en test i matematiske færdigheder, er det vigtigt, at testens
navn afspejler dette. Der er mange andre dele af faget matematik, der ikke testes i. Testen
i dansk hedder dansk læsning, hvilket afspejler, hvad der testes i. Det er ikke hele
danskfaget, men kun læsning. Derfor kunne testen i matematik kaldes ”national test i
matematiske færdigheder”.
Vi kan være bekymrede for, at de nationale test kun tester relativt simple færdigheder, og
da der er tale om en high-stakes test, hvis fokus kun er en lille del af faget matematik, er
der en risiko for, at denne del vil komme til at fylde alt for meget (teaching to the test), og
dermed opfylder vi ikke formålet for faget. Det er muligt at udvikle en test, der også tester
elevernes matematiske kompetencer. Det kan lade sig gøre, hvilket private aktører har
vist. Alternativt kunne ministeriet ved siden af de nationale færdighedstest udvikle en
kompetencebaseret test til brug for en dækkende evaluering. Den kunne være med i
testbanken.
At der laves en testbank, som den enkelte lærer kan hente test i, hilser vi velkommen. Det
er vigtigt, at lærerne har mulighed for at vælge forskellige og frivillige test, der passer lige
nøjagtig til den planlagte undervisning.
Vedr. pkt. 3, screening for høj begavelse:
Det er vigtigt, at det ikke ”kun” bliver en intelligenstest, der skal afgøre om en elev er højt
begavet.
Danmarks Matematiklærerforening var en af de 32 ansøgere, der i 2018 søgte om og fik
tildelt midler fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning, som sætter
fokus på styrket indsats for højtbegavede.
Vi opfordrer til, at Undervisningsministeriet inddrager de 32 ansøgeres udarbejdede
materialer i arbejdet med særlige test af de højtbegavede elever.
Vedr. pkt. 5, ikkeuddannelsesparate:
Danmarks Matematiklærerforening hilser det velkomment, at ”ikkeuddannelsesparat”
ændres til ”parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelser”.
At erklære en elev for ikkeuddannelsesparat har aldrig virket motiverende til at gøre en
ekstra indsats.
Vedr. pkt. 7, adgang til de obligatoriske test:
Det er yderst positivt, at forældrene nu får mulighed for at få adgang til deres eget barns
testresultater. Åbenhed og gennemsigtighed er vigtigt i ethvert vellykket
skolehjemsamarbejde.
Vedr. pkt. 10, obligatoriske test:
Det er vigtigt, at testene bliver kvalitetssikret med inddragelse af elever. Derfor bør det
nye stk. 2 ændres til følgende:
Børne- og undervisningsministeren skal, før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver,
som indgår i en test, udpege grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og
pålidelighed m.v.
Vedr. pkt. 12, den elektroniske meddelelsesbog:
Det er positivt, at der skal oprettes en meddelelsesbog. Det bruger vi allerede i vid
udstrækning. Det er bare vigtigt for samarbejdet mellem skole og hjem, at bogen er
tilgængelig hele tiden. Kun på den måde, bliver det et reelt samarbejdsværktøj.
Vedr. pkt. 23, styrket opmærksomhed på folkeskolernes kvalitet:
Det er vigtigt, at disse kriterier på forhånd er kendte af skolerne. Åbenhed og
gennemsigtighed er vigtigt for samarbejdet.
På vegne af Danmarks Matematiklærerforening
24. februar 2022
Med venlig hilsen
Jens Peter Christensen
Formand for Danmarks Matematiklærerforening
København d. 3. marts 2022
Til
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Fremsendt som e-mail til agrgrund@uvm.dk og rosa.navarro.hammer@uvm.dk med følgende angivelse i emnefeltet ”Høring – Lov-
forslag om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v. Danmarks Private Skoler”.
Høring vedr. fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.
I høringsbrev af 4. februar 2022 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger
vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier takker for mu-
ligheden til at give vores synspunkter til kende.
Som led i undervisningen skal frie grundskoler løbende foretage evalueringer af de enkelte elevers udbytte
af undervisningen. Der er ikke formelle krav til metoden til evaluering af den enkelte elevs udbytte af un-
dervisningen. Der er heller ikke krav om at arbejde med eller benytte bestemte test for en fri grundskole.
Det er vigtigt, at der også fremadrettet bliver mulighed for, at frie grundskoler kan vælge at benytte de test-
systemer, der lægges op til i lovforslaget; de nationale færdighedstest og diverse screeningstest. Efter for-
eningens opfattelse lægges der også op til, i lovforslaget, at frie grundskoler vil kunne dette ud fra et frivil-
lighedsprincip.
I forbindelse med ovenstående vil foreningen anmode om, at man er opmærksom på, at man ifm. imple-
mentering af GDPR-regler i forhold til administrationen af disse test m.v., herunder placering af dataansvar,
principper for opbevaring samt oplysningspligt i forhold til forældre og elever, sørger for at der bliver givet
hjemmel, så frie grundskoler af den vej ikke bliver udelukket fra at benytte disse test på samme måde, som
det er sket ifm. Børne- og Undervisningsministeriets trivselsværktøj, hvor der i 2019 i forbindelse med en
ændring af folkeskoleloven ikke blev sørget for at blive givet hjemmel at gennemføre eller administrere
trivselsmålinger i frie grundskoler.
Vi står til rådighed for uddybning af høringssvaret.
Karsten Suhr, formand
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
København den 2. marts 2022
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov
om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i
folkeskolen mv.)
Danmarks Vejlederforening kommer her med vores overvejelser omkring lovændringerne.
Vi har følgende kommentarer til ændringer i lov om kommunal indsats for unge under 25 år:
I bemærkninger til lovforslaget 2.6.1.3. (side 38) står der:
For den enkelte unge kan en vurdering af manglende uddannelsesparathed desuden opleves som
en stigmatisering, som det kan være svært at slippe af med. Nogle elever oplever vurderingen
”ikkeuddannelsesparat” som en diskvalificerende etikette koblet til egen identitet, hvilket kan
indebære manglende motivation for uddannelse.
Vi er meget enige i dette og mener ikke at den forslåede lovændring ændrer på dette. Med det
nye lovforslag vil eleverne stadigvæk blive kategoriserede og den enkelte unge der ønsker at være
parat til en bestemt uddannelseskategori og ikke opnår det, vil stadigvæk opleve ikke at være
parat til det ønskede.
Vi ønsker at fremme unges motivation, tro på sig selv, deres evne til at træffe reflekterede valg –
og omvalg både i deres uddannelsesvej og i livet som helhed. I stedet for at have fokus på unges
manglende forudsætninger, ønsker vi mere vejledning i hele udskolingen, hvor der er fokus på
karrierelæring og nysgerrighed.
I forbindelse med § 2 g, stk. 3, 1. pkt., Kommunalbestyrelsen og skolens
leder iværksætter i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at
eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse, jf. stk.
2.
Som vi læser dette, vil det betyde at der stadigvæk kun skal iværksættes en målrettet vejlednings-
og skoleindsats for at understøtte at en elev kan blive parat til den ønskede uddannelse. Det
betyder at de elever der er parate til den ønskede uddannelse, ikke vil modtage individuel
vejledning. Det mener vi er uhensigtsmæssigt.
Uddannelsessystemet og dets mange muligheder er komplekst. Der er mange veje til samme mål.
Som professionelle vejledere har vi en indsigt i dette system og mulighederne, vi har metoder til at
skabe refleksion og overblik og kan sammen med den unge udforske forskellige veje og skabe ro.
Det er netop noget af det der efterlyses, når der er politisk og samfundsmæssigt ønske om, at
unge fordeler sig mere bredt på ungdomsuddannelserne. I den henseende vil vejledning være
givende, også for de elever der vurderes parate til en gymnasial uddannelse eller en
erhvervsuddannelse.
Dertil kommer at vi mener det er uhensigtsmæssigt at eleverne allerede i midten af 8. klasse, skal
tilkendegive hvilken ungdomsuddannelse de ønsker. Denne tilkendegivelse skal oftest foretages
inden de har været ude i de første vejledningsaktiviteter som f.eks. introduktionskurser og
erhvervspraktik, hvor de har mulighed for at være nysgerrige og opnå viden om både sig selv og
det de møder. Det betyder at der kommer stort fokus på selve valget, fremfor den proces den
enkelte går igennem.
I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparat« til: »parat til andre uddannelsesaktiviteter
m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser«.
Vi bifalder at man ændrer betegnelsen ikkeuddannelsesparat og er enige i, at alle er parate til
noget. Men vi undrer os over den nye betegnelse Parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end
gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. For at skabe en reel forandring i de unges
bevidsthed i forhold til parathed og i tendensen til at sætte uddannelser i rangorden, mener vi at
der skal en anden ordlyd til. Hvis den eneste ændring i uddannelsesparathedsprocessen bliver, at
man altid er parat til noget, er der stor risiko for at vurderingen fortsat er en internaliseret proces,
med negative følgevirkninger, fremfor at eleven ”blot” skal opfylde gærdehøjder og adgangskrav
på ungdomsuddannelserne – noget som ligger uden for den unge.
Desuden oplever vi som vejledere at der nu – hos de unge og forældrene – sker en rangering af
uddannelserne. Man er ”mindst” parat til EUD, så HF og højest på stigen de treårige gymnasiale
uddannelser.
Med indføringen af endnu et ”trin” i stigen, vil man ikke gøre op med denne rangering. En
rangering som er meget uhensigtsmæssig i kampen for at få flere til at se EUD som det attraktive
uddannelsesvalg
Når vi læser bemærkningerne til lovforslaget, nævnes FGU, 10. klasse, fri fagskole, ungdomsskole
og STU. Derudover står der på side 39, at den terminologiske ændring ikke er udtryk for en
realitetsændring af retstilstanden, og bl.a. af den grund vil den gruppe, der i dag vurderes
ikkeuddannelsesparate, heller ikke fremover få foretaget en formel vurdering af, hvilken konkret
uddannelse de er parate til. Der vil være uddannelsesaktiviteter i denne gruppe, hvor ikke alle vil
blive vurderet til at være i målgruppen, f.eks. STU. Det kan skabe forvirring og det vil derfor være
vigtigt at tydeliggøre hvilke aktiviteter den unge er parat til, for at give den unge en følelse af en
reel vurdering, som hvis de var vurderet parate til f.eks. en erhvervsuddannelse.
Derudover har vi svært ved at vurdere i materialet, om alle elever vil blive vurderet parate til
andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Hvis ikke,
kan dette skabe forvirring i forhold til adgang til f.eks. 10. klasse.
Med venlig hilsen
på Bestyrelsens vegne
Karina Meinecke
Formand
Blekinge Boulevard 2 – 2630 Taastrup – Telefon 38 14 88 44
Fax 38 14 88 00 – CVR 18 20 39 28 – Reg.nr. 2191 Kontonr. 8195604437
E-mail info@blind.dk – Internet www.blind.dk
Børne og Undervisningsministeriet
Att.
AGRGRUND@uvm.dk og
Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk
Dansk Blindesamfund
Landsforening af blinde
og svagsynede i Danmark
Taastrup, 4. marts 2022
Vedr. Lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen mv.
Dansk Blindesamfund takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte
lovforslag. Vi har indledningsvis nogle generelle bemærkninger og herefter følger specifikke
bemærkninger ift. udvalgte elementer i lovforslaget.
For Dansk Blindesamfund er det vigtigt, at børn og unge med synshandicap naturligvis skal
kunne rummes i den danske folkeskole på lige fod med alle andre børn og unge. Det er
selvfølgelig under forudsætning af, at den enkelte elev ikke har andre væsentlige handicap,
der medfører, at et specialtilbud bedre vil matche den enkeltes behov.
Blinde og svagsynede børn og unge er lige så forskellige som alle andre børn og unge, men
grundlæggende foretrækker de fleste at kunne tage selvstændigt hånd om egen uddannelse
og tilværelse i det hele taget. For blinde og svagsynede børn og unge handler inklusion
derfor også i meget høj grad om, hvorvidt de digitale løsninger, der anvendes i skolen, er
tilgængelige og kan bruges, når man ikke kan se.
Vi oplever dog i øjeblikket, at mange af de digitale løsninger, der anvendes i folkeskolen og
som egentlig kunne og burde understøtte inklusionen af blinde og svagsynede børn og unge
faktisk gør det modsatte, og er blevet en barriere der gør børnene afhængige af støtte fra
andre samt skaber barrierer i forhold til samarbejdet med fx klassekammerater. Blinde og
svagsynede elever bliver hægtet af, hvis de ikke selvstændigt kan anvende værktøjerne. Det
drejer sig om alt fra digitale læringsplatforme over digitale materialer til digitale informations-
og kommunikationsplatforme som Aula.
Dette er en alvorlig trussel for inklusionen af blinde og svagsynede i folkeskolen, som har
vidtrækkende konsekvenser ikke bare for den enkelte elev – og dennes videre færd i
uddannelsessystemet og forhåbentligt på arbejdsmarkedet – men også for
samfundsøkonomien. Den gode nyhed er dog, at der findes løsninger, der langt hen ad vejen
kan dæmme op herfor, fx ved at stille krav om brug af de eksisterende, internationale
standarder for tilgængelighed (WCAG mv.)
Bemærkninger i forhold til screeninger (Folkeskoleloven § 3 b og c)
Det fremgår af lovforslaget, at elever skal screenes for læsevanskeligheder på 1. klassetrin
samt at elever, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening for høj begavelse
på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at screeningen er relevant.
De anvendte screeningsværktøjer bør – uanset om de er digitale eller ej - også kunne
anvendes af blinde og svagsynede elever. Det samme gør sig naturligvis gældende for den
omtalte ”anerkendte intelligenstest”, der refereres til i §3C stk. 2. Her bør man stille krav om,
at udbyderen af testen har tilrettelagt denne med afsæt i de førnævnte standarder for
tilgængelighed.
Bemærkninger i forhold til obligatoriske test (Folkeskoleloven § 11 stk. 3 og § 13a)
Det fremgår af § 11 stk. 3, at der skal foretages en obligatorisk sprogvurdering i starten af
børnehaveklassen. Det fremgår endvidere af § 13, at der skal udarbejdes obligatoriske test,
der skal anvendes som led i elevens løbende evaluering samt, at Børne- og
Undervisningsministeriet kan fastsætte regler om bl.a. om ”gennemførelse af testene på
særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge
testene”. Det er også her vigtigt for os at understrege, at de test der anvendes, naturligvis
skal være udarbejdet med tilgængelighed for øje, så blinde og svagsynede elever
selvstændigt kan gøre brug af disse test på lige fod med deres klassekammerater.
Bemærkninger i forhold til meddelelsesbog (Folkeskoleloven § 13b)
Her må vi igen understrege vigtigheden af, at meddelelsesbogen bliver tilrettelagt på en
måde så den er mulig at tilgå både for de implicerede elever med synshandicap samt for
eventuelle forældre med synshandicap. Vores erfaringer er, at særordninger fx for blinde og
svagsynedes forældre ikke fungerer i praksis, da informationer ofte går tabt eller glemmes og
derfor er en tilgængelig meddelelsesbog, der kan bruges af alle - den eneste vej frem.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål.
Med venlige hilsner
Diana Stentoft
Næstformand
Dansk Blindesamfund
*SAG*
*SAGDI-2018-16951*
Høringssvar fra DI vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen m.v. (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folke-
skolen m.v.)
DI takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag om ændring af
lov om folkeskolen m.v. (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen
m.v.).
DI støtter generelt aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem, da det
er afgørende for elevernes faglighed, at der løbende kan følges op på deres faglige udvik-
ling i kernefagene og sættes ind med den rette hjælp til eleverne, så deres faglige udvikling
kan understøttes bedst muligt. Da det skal være nemmere at bruge testene i lærerens dag-
lige arbejde med at understøtte elevernes udvikling, støtter DI ligeledes op om, at det
adaptive princip afløses af et lineært princip i testene. Det lineære princip i testene vil gøre
det lettere for lærere, elever og deres forældre et få et indblik i elevernes faglige niveau og
for at følge op på det.
DI bifalder samtidig den del af aftalen, der medfører mere fokuserede og hyppigere Nati-
onale Færdighedstest i dansk og matematik, da disse fag udgør kernefagene i folkeskolen,
og færdighederne i dansk og matematik dermed understøtter eleverne faglighed i folke-
skolens øvrige fag. Basale kundskaber i dansk og matematik er efter DI’s opfattelse helt
afgørende for, at eleverne får et tilstrækkeligt afsæt for videre uddannelse og arbejde. Des-
værre er der i dag fortsat for mange elever, der forlader skolen uden at have disse kund-
skaber på plads i tilstrækkelig grad til at kunne klare sig i videre uddannelse og arbejde.
Ændringen af den nuværende uddannelsesparathedsvurdering (at vurderingen ikke-ud-
dannelsesparat afskaffes) hilser DI velkommen, da en stor del af de ikke-parate elever op-
lever vurderingen som demotiverende, og derfor kan have medvirket til at færre får en
relevant kompetencegivende uddannelse.
DI mener, det er afgørende, at en kommende ændring af uddannelsesparathedsvurderin-
gen indbefatter, at unge kan være klar til en bredere vifte af uddannelsesmuligheder end
Børne- og Undervisningsministeriet
Sendt på mail til
AGRGRUND@uvm.dk
og
Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk
3. marts 2022
RONA
i dag, og at også beskæftigelsesmæssige aktiviteter kan være indbefattet i parathedsvur-
deringen. For nogle unge vil det være mere aktuelt og relevant at blive vurderet klar til
beskæftigelse.
En styrket opsporing af elever med læsevanskeligheder er helt afgørende for, at denne
gruppe af elever får en bedre skolegang med bedre trivsel og større faglige udvikling. Der-
for bifalder DI, at forældre får krav på, at der foretages risikotest for ordblindhed af deres
barn i løbet af 1. klassetrin.
DI bakker op om, at der vil være en styrket opsporing af højt begavede elever, og at elever,
der viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening på 1. klassetrin. DI mener, det
er afgørende, at der bliver fulgt op på, hvordan denne screening implementeres i praksis,
og hvordan der efterfølgende følges op på screeningen, da det i henhold til lovforslaget vil
være op til skolelederen at afgøre, om screeningen for høj begavelse vil være relevant.
Bemærkninger til it-understøttelse
DI er bekymret for den del af aftalen, hvor det det fremgår, at også mindre nationale test
(screening for læsevanskeligheder og sprogvurderinger) fremover skal basere sig på obli-
gatoriske fælles, nationale it-løsninger.
DI mener, at det afgørende er, at screening og sprogvurderinger er obligatoriske på de
forskellige klassetrin. Det er samtidig vigtigt at kommunerne i størst mulig omfang har
frihed til at vælge den it-infrastruktur, der bedst imødekommer deres behov. Det bør være
hovedreglen, at det ikke er obligatorisk at bruge et specifikt it-redskab, og DI kan således
ikke støtte den generelle insourcing af udvikling af it-værktøjer, som der lægges op til.
Kommunerne bruger i dag en række test og værktøjer, herunder sprogvurderingsværktø-
jer, der udvikles af private virksomheder. Det betyder, at der er en hensigtsmæssig kon-
kurrence mellem private udbydere af værktøjer, der sikrer, at kommunerne får de bedste
redskaber til at sprogvurdere eleverne og sætte ind med den rette hjælp, fordi de private
virksomheder konkurrerer om at skabe de bedste løsninger.
Det er DI’s klare vurdering, at i forhold til at udvikle på test og redskaber vil det være
hensigtsmæssigt, at private virksomheder også fremover kan stille deres værktøjer til rå-
dighed for kommunerne, uden at kommunerne er forpligtet til at benytte bestemte it-løs-
ninger. Hvis det skal være obligatorisk for kommunerne at benytte et specifikt it-redskab
til at foretage sprogvurderinger, risikerer det at gå ud over innovation og udvikling.
DI kan således ikke støtte, at det skal gøres obligatorisk for skoler at anvende det nationale
it-redskab til sprogvurderingerne i børnehaveklassen. DI mener, det skal være obligato-
risk, at eleverne bliver sprogvurderet, men kommunerne skal have frihed til selv at vælge
det redskab, de bedst mener understøtter sprogvurderingerne – herunder de sprogvurde-
ringsredskaber, som flere kommuner allerede benytter i dag.
Med venlig hilsen
Ron Amir, Chefkonsulent
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
København, den 02. marts 2022
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om
kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkesko-
len mv.)
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar i Børne- og Undervisningsmini-
steriets høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om
kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen
mv.).
Dansk Psykolog Forening ser positivt på lovforslaget og hæfter sig særligt ved tre velkomne forandrin-
ger i Folkeskoleloven; udfasning af Nationale Færdighedstests i perioden 2022/23-2025/26, afskaf-
felse af elevplaner og afskaffelse af begrebet ’ikkeuddannelsesparat’. Fra et psykologfagligt perspek-
tiv er det værd at bemærke, at den øgede individualisering, testning og forventning om lærings og
forbedrings progressivitet, som pålægges børn og unge i uddannelsessystemet, kan forventes at have
sammenhæng med den tiltagende psykiske mistrivsel i selvsamme målgruppe1
. Dansk Psykolog For-
ening anerkender derfor ambitionen om at neddrosle de instanser og mekanismer i folkeskolen som
er med til at kategorisere og definere børn og unge. Det er et velkendt fænomen, at testning har den
iboende udfordring, at eleverne definerer sig selv og forstår sig selv personligt gennem de kategorier
som forståelsesrammen i folkeskolen stiller til rådighed, f.eks. begavet/ubegavet:
“[The student] says: “I’m not very clever, so…” This is an example of how testing and other school results
become part of children’s understandings of themselves as clever or non-clever, whereby testing is linked
to the understanding of innate characteristics of the self.” (Kousholt, 2016, p. 386).
Som citatet illustrerer, har testning utilsigtede konsekvenser for børns selvforståelse, og vi bør derfor
granske de bedømmelsessystemer som anvendes og give børn lige muligheder for at deltage og blive en
del af fællesskabet. Derfor ses der ydermere positivt på tilføjelsen om indkomstafhængige tilskud som fo-
reslås til madordninger i folkeskolen.
Med venlig hilsen
Dea Seidenfaden
Dansk Psykolog Forening
1
Simpson, Christina (2016) Effects of Standardized Testing on Students’ Well-Being. Harvard. Online Publication.
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Den 4. marts 2022
Vedrørende sagsnr.: 22/00363
Høringssvar vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) takker indledningsvist for muligheden for at afgive
høringssvar i forbindelse med ovenstående høring.
Angående tidlig indsats i forhold til ordblindhed
DEG-L mener, at det er vigtigt, at alle elever får den hjælp og støtte, som de har behov for i forhold til
deres faglige udvikling. Derfor bakker DEG-L op om, at den tidlige indsats i forhold til ordblindhed
styrkes.
Angående afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat
DEG-L finder det positivt, at begrebet ’ikkeuddannelsesparat’ foreslås afskaffet og erstattet med
begrebet ’parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelser’, da dette flytter fokus fra, hvad eleven ikke kan, til det, som eleven har mulighed
for.
Angående forsøg med fleksibel lokation for brobygning og forsøg med rammerne for timetallet til
brobygning
DEG-L har sammen med Efterskoleforeningen rettet henvendelse til Børne- og
Undervisningsministeriet om, at der er en række barriere i bestemmelserne om brobygning, som står i
vejen for meningsfulde og sammenhængende brobygningsforløb. Med den foreslåede forsøgsordning
bliver det muligt at overkomme disse barrierer. Dette vil DEG-L gerne kvittere for.
Angående afskaffelsen af elevplanerne og indførelsen af en meddelelsesbog, der rummer få,
væsentlige fokuspunkter og skal indgå i den løbende dialog mellem skole og hjem
DEG-L finder det positivt, at meddelelsesbogen, der foreslås som erstatning for elevplanerne, fortsat
kommer til at indeholder elementer, som handler om elevens uddannelsesplaner.
Foruden ovenstående har DEG-L ingen yderligere bemærkninger.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Mie Hovmark
Rådgivningskonsulent
Børne- og undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
København, 04/03/2022
Høringssvar fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, vedrørende
lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler
(Fremtidigt evaluerings og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.).
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kvitterer for høringen og har følgende
kommentarer.
Ad § 1, 5: Uddannelsesparathedsvurdering
DGS støtter op om lovforslaget, men har følgende bemærkninger:
Ændringen fra “ikkeuddannelsesparat” til “parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v.
end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”, er et skridt i den rigtige retning,
men overgangen til ungdomsuddannelser skal fokusere på vejledning og støtte frem for
begrænsninger. DGS mener, at alle elever uanset faglige eller sociale kompetencer er
parat til uddannelse, da uddannelse i sin essens kan og skal rumme alle.
Uddannelsesparathedsvurderingen handler blandt andet om elevens karakter, faglige
forudsætninger, samt sociale og praktiske forudsætninger. Dette er relevante
overvejelser, men overvejelserne bør finde sted over en vejledningssamtale uden en
ekskluderende parathedsvurdering, idet fokusset i folkeskolen bør være på dannelse
frem for forberedelse til ungdomsuddannelserne.
Derfor mener DGS konkret, at man bør fjerne uddannelsesparathedsvurderingen, og
generelle strukturelle begrænsninger for hvem der kan få på gymnasiet. Dette erstattes
med yderligere vejledende elev-lærer samtaler.
Ad § 1, 1: Ordblindhed
Øvrige bemærkninger:
DGS støtter op om den styrkede og tidlige indsats for screening af ordblindhed. Mange
elever får først opdaget deres ordblindhed og får den ordentlige støtte i gymnasiet,
hvilket giver ringere faglige forudsætninger for denne elevgruppe.
Børne- og undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Med venlig hilsen
______________________________
Alma Tynell
Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Ny Vestergade 13, st.
1471 København K
Danskegymnasier.dk
mail@danskegymnasier.dk
+45 3318 8260
Børne- og Undervisningsministeriet
Att. Rosa Navarro Hammer, Departementet
S. 1
4. marts 2022
Høring vedr. fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i
folkeskolen mv.
Danske Gymnasier har den 4. februar 2022 modtaget høring over
udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale
internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og
bedømmelsessystem i folkeskolen mv.).
Lovforslaget udmønter en række initiativer fra aftale om det fremtidige
evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv., og Danske
Gymnasier ønsker at komme med bemærkninger til to forhold:
1) Afskaffelse af begrebet ”ikkeuddannelsesparat”
2) Forsøg med brobygning.
Afskaffelse af begrebet ”ikkeuddannelsesparat”
Det er Danske Gymnasiers holdning, at den eksisterende
uddannelsesparathedsvurdering bør afskaffes og erstattes af en ny
uddannelsesvurdering, der ikke udelukkende fokuserer på valg af
ungdomsuddannelse, men derimod hjælper eleven til at opnå
bevidsthed om, hvad vedkommende kan, vil og har behov for at lære
frem mod valget af ungdomsuddannelse, så den unge bliver motiveret
til at vælge, søge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Danske
Gymnasier bakker derfor også op om afskaffelsen af begrebet
”ikkeuddannelsesparat”.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at Sammen om skolen
skal foreslå (en) konkret(e) model(ler) for en grundlæggende justering
af uddannelsesparathedsvurderingen, og at forslaget skal foreligge i
efteråret 2022. Det er Danske Gymnasiers holdning, at alle unge skal
have ret til en uddannelsesvurdering, der med udgangspunkt i den
Danske Gymnasier
D +45 3318 8260
mail@danskegymnasier.dk
S. 2
4. marts 2022
enkelte unges ønsker samt personlige, sociale og faglige kompetencer
både vejleder og vurderer den unge i forhold til, hvilke
ungdomsuddannelser den unges ønsker og kompetencer harmonerer
med. Uddannelsesvurderingen skal erstatte den eksisterende
uddannelsesparathedsvurdering, som bør afskaffes.
Uddannelsesvurderingen bør ikke fokusere på, hvad den unge skal
vælge, men derimod hjælpe til at opnå en bevidsthed om, hvad
vedkommende kan, vil og har behov for at lære frem mod valget af
ungdomsuddannelse, således at den unge bliver motiveret til at vælge,
søge og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Foreningen mener, at en grundlæggende justering af
uddannelsesparathedsvurderingen bør gå hånd i hånd med en
vejledningsindsat, der består af et sammenhængende vejledningsforløb
med fokus på læring frem for valg, der forbereder den enkelte unge til
livet uden for grundskolen. Vejledningsprocessen skal sikre, at alle unge
i alle dele af Danmark får gode, konsistente og sammenhængende
vejledningsforløb, der klæder den enkelte unge bedst muligt på til at
trygt at kunne træffe sit valg af ungdomsuddannelse. For at sikre en
objektiv og neutral vejledning, bør vejledningen vægte alle
ungdomsuddannelser lige. Dette bør både afspejle sig i den kollektive
vejledning og i alle vejledningsaktiviteter, således at alle unge får et
indgående kendskab til både de gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelserne. Endelig mener foreningen, at alle unge skal
have ret til individuelle vejlednings- og feedbacksamtaler – både alene
og sammen med vedkommendes forældre. Samtalerne bør fungere som
et forum for dialog om den unges styrker og muligheder, så den unge
føler sig bedre klædt på og afklaret i forhold til at navigere i
valgprocessen. Vejledningssamtaler bør suppleres med obligatoriske
vejledningsaktiviteter, såsom brobygning, praktik, uddannelsesmesser
og muligheden for at tale med andre unge, der går på forskellige
ungdomsuddannelser.
Forsøg med brobygning
Det fremgår af lovudkastet, at: ”Fravigelse af de foreslåede bestemmelser vil
indebære, at kommunalbestyrelsen kan gennemføre forsøg med fleksibel
lokation og forsøg med rammerne for timetallet til brobygning både hvad
angår den obligatoriske og den frivillige brobygning.” Danske Gymnasier
finder det vigtigt, at sådanne forsøg ikke besluttes i
kommunalbestyrelsen eller i KUI alene, men planlægges i tæt
samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det bør ikke
alene være en besked fra kommunen til fx gymnasiet om, at 10.
klasseeleverne det pågældende år kommer i to halve dage og ikke som
sædvanligt en hel dag, eller at gymnasiet får besked på at afvikle
halvdelen af brobygningen på en virksomhed eller på en efterskole, og
S. 3
4. marts 2022
at gymnasiet får en faktura for den del af brobygningen, som det ikke
skal afvikle. For at sikre et godt samarbejde, gode rammer for forsøget
og det bedste forløb for den enkelte elev er det vigtigt, at der er en
enighed blandt alle involverede parter om brobygningens form og
indhold.
Jf. bemærkningerne side 44-45 lægges der op til, at der skal ske en
ændring i kravene til institutionernes indberetning af tilskudsudløsende
aktivitet, således at en institution ikke får tilskud for to dage i de
tilfælde, hvor én dags brobygning spredes over to dage, fordi de
gældende regler betyder, at en institution opgør elevaktivitet på
brobygning for hver påbegyndt dag. I den forbindelse er det vigtigt, at
ungdomsuddannelsen, der arrangerer brobygningsaktiviteten, ikke får
færre midler til arbejdet. Alt andet lige, er det et større arbejde at
organisere brobygning over to dage end over en dag, uanset om
timetallet set fra elevperspektiv er det samme. Derfor skal økonomien i
brobygningen som minimum være den samme. Derfor må en løsning
på indberetningsproblemet heller ikke være, at taxametret halveres, så
der skal indberettes to påbegyndte dage, der udløser en halv takst hver.
Erfaringen viser, at ved brobygningsforløb over flere dage er der ofte en
faldende aktivitet. Det skyldes, at elever, der ikke finder brobygning til
den givne uddannelse relevant, ofte vælger at blive væk, hvis de hurtigt
bliver bekræftede i, at den givne uddannelse ikke er relevant for dem.
Et sådant fremmødemønster ville derfor udløse et mindre tilskud, uden
at arbejdet og omkostningerne ved at gennemføre brobygningen er
blevet mindre. En løsning kan være, at en institution, der står for at
afvikle et brobygningsforløb, der splittes op fra en til to dage, stadig
kun skal indberette antal påbegyndte deltagere for det samlede forløb,
og at taksten fastholdes. Danske Gymnasier finder det endvidere uklart,
om ændringen af indberetningen af udløsende brobygningsaktivitet
gælder al indberetning for udløsende brobygningsaktivitet eller kun den
indberetning, der finder sted i forbindelse med et forsøg.
Afsluttende bemærkninger
Foruden at Sammen om skolen skal foreslå (en) konkret(e) model(ler)
for en grundlæggende justering af uddannelsesparathedsvurderingen,
fremgår det også af lovbemærkningerne, at der skal udarbejdes en
fremtidig model for brobygning (og introduktionsforløb), som skal
fremsættes for Folketinget i en kommende samling og med ikrafttræden
i august 2024. Endvidere fremgår det, at DEG og Efterskoleforeningen
i efteråret 2021 har foreslået Børne- og Undervisningsministeriet, at der
foretages en revision af brobygningsreglerne, idet brobygning, der
gennemføres i dag, efter foreningernes opfattelse ikke klæder de unge
godt nok på til deres valg af ungdomsuddannelse. Danske Gymnasier
deltager meget gerne i et arbejde vedrørende en justering af
S. 4
4. marts 2022
uddannelsesparathedsvurderingen samt af brobygning og
introduktionsforløb ud fra et hensyn om at sikre gode overgange på
tværs af grundskole og ungdomsuddannelser samt objektive,
ligeværdige og sammenhængende vejledningsforløb og -aktiviteter om
ungdomsuddannelserne.
Danske Gymnasier ønsker at opfordre Børne- og
Undervisningsministeriet til at inddrage, hvis ikke parterne fra
Partssamarbejdet om et nationalt program for valg af
ungdomsuddannelse, så i hvert fald det konkrete arbejde samt
opmærksomhedspunkter og anbefalinger herfra.
Generelt er det Danske Gymnasiers holdning, at vejledningen i
udskolingen skal sikre, at unge kan træffe deres eget frie, personlige,
veloplyste valg. Valget af uddannelse skal ikke opleves som et valg for
livet, og hverken national dimensionering eller kommunale måltal bør
diktere eller begrænse valget. Unge skal have mulighed for at udfolde
deres fulde potentiale, og det skal være helt naturligt at skifte retning
undervejs. På den baggrund konstaterer foreningen, at der kan være
modsatrettede hensyn og dermed uhensigtsmæssigheder forbundet
med, at det er kommunerne, der både har ansvaret for at sikre en
vejledning om valg af ungdomsuddannelse, der er til størst mulig gavn
for den enkelte, og samtidig skal fastsætte årlige måltal for søgningen til
ungdomsuddannelserne for kommunen 9. og 10. klasseelever.
Med venlig hilsen
Henrik Nevers
Formand
04.03.2022
Høringssvar vedr. ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25
år, lov om vel-færdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale
internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)
Danske Skoleelever takker for muligheden for at afgive høringssvar om det forelæggende udkast.
Danske Skoleelever er generelt positivt indstillet over det forelæggende udkast. Forligskredsens ønske om
særligt at behandle screening for ordblindhed, mulighed for indførelse af madordning, samt en afskaffelse af
begrebet ikkeuddannelsesparathed, er længeventede indsatser og særdeles velkommen.
Muligheden for indkommstbaseret tilskud til skolerne med formålet om at etablere en madordningen er et
vigtigt initiativ, og vi opfordrer ministeriet til aktivt at oplyse skoler og kommuner om denne mulighed.
Morgenmad har en stor effekt på trivsel og læringen for den enkelte elev, og hvis skolerne stiller dette til
rådighed, vil det hjælpe elever, som er udfordret med at spise morgenmad på grund af transportmæssige eller
familiære omstændigheder. Hvilket vil gøre deres udgangspunkt for en god skoledag endnu bedre.
Forslaget om en tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem
obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed er
imperativt for at sikre elever med læsevanskeligheders trivsel i uddannelsessystemet. Elevorganisationerne
har længe påpeget de store fordele ved, særligt at screene tidligt for ordblindhed. Det er en stor gevinst for
elevernes fremtidige faglige trivsel, at dette implementeres.
I forlængelse af denne indsats for sprog og læsevanskeligheder, er det positivt, at forligskredsen ønsker en
styrkelse af opsporingen af højtbegavede elever. Afskaffelsen af den nationale talentpulje, der med 65
millioner havde til formål at støtte undervisningen af højtbegavede elever, var dybt kritisabel. Danske
Skoleelever opfodrer på det stærkeste til en supplerende indsats til denne opsporing, der har fokus på en
styrkelse af undervisning af disse højtbegavede elever. Disse elever risikerer at opleve faglig og social
mistrivsel i grundskolen, fordi de ikke oplever undervisning, som er relevant for dem, og pædagogisk
personale der er opmærksomme på deres situation. Denne mistrivsel kan netop forhindres gennem et større
fokus på relevant undervisning og oplysning blandt pædagogisk personale. Forligskredsen bør overveje en
genindførelse af denne pulje eller en anden tilsvarende indsats.
Danske Skoleelever forholder sig positivt til afskaffelsen af elevplaner. Indførelsen af meddelsesbog kan
være en udemærkende erstatning, men det afgørende er, at der vil ligge et fokus på at inddrage eleverne i
deres løbende udvikling, især på de ældre klassetrin. En anbefaling til at sikre dette er, at sætte midler af til
afviklingen af individuelle samtale mellem lærer og elev, samt at udarbejde en handleplan der skal sikre
større supplerende feedback på standpunktskaraktererne i folkeskolen.
Det er desuden positivt, at der ønskes en afskaffelse af begrebet uddannelsesparat. Dog er det vigtigt at
påpege at afskaffelsen ikke bør stå alene. For at sikre alle elever kommer videre på en ungdomsuddannelse er
det ligeledes vigtigt, at eleverne tilbydes individuel uddannelsesvejledning, og løbende brobygningsforløb
gennem deres skoletid.
Danske Skoleelever forholder sig også positivt til implementering af Folkeskolens Nationale Færdighedstest.
Det er forsat vigtigt for at sikre elevernes trivsel ude på den enkelte skoler og på et nationalt plan at have et
måleværktøj, som kan anvendes didaktisk og styringsmæssigt. For eleverne er det afgørende, at der kommer
større transparens om vigtigheden af disse tests, samt at de får en neutral og dækkende introduktion til
testene.
Danske Skoleelever forholder sig kritisk til, at kommunerne ikke er pålagt at udarbejde kvalitetsrapporter-
Kommunernes kvalitetsrapporter, er et centralt redskab til at sikre, at der foregår en tilstrækkelig opfølgning
på kvaliteten i den undervisning eleverne tilbyde på de kommunale folkeskoler. DSE frygter, at det dermed vil
04.03.2022
være endnu svære at undersøge, hvorvidt der faktisk foregår en prioritering af fagligheden og trivselsarbejdet
på de folkeskolerne i kommunen.
Danske Skoleelever har ingen yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Mille Mikkelsen,
Formand, Danske Skoleelever
Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
tlf. 42 41 35 01, e-mail: sosu@sosu.dk & b-sosu@sosu.dk 1
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
København den 3. marts 2022
Høring over udkast til forslag til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen,
lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dag-
tilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale
grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive
høringssvar i høring over udkast til forslag til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskole-
området og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem
i folkeskolen mv.)
Med henvisning til lovforslaget § 1, nr. 5 og § 2, nr. 1-5 noterer foreningerne sig med stor tilfredshed, at
begrebet ”ikke-uddannelsesparat” erstattes af formuleringen ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v.
end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.
Foreningerne ser frem til resultatet af det planlagte arbejde i regi af Sammen om skolen, der skal munde ud
i forlag til konkrete modeller for en grundlæggende justering af uddannelsesparathedsvurderingen, så
vurderingen af elevernes uddannelsesmuligheder dels bliver positivt retningsgivende for de enkelte elever
odels sikrer eleverne den fornødne skole- og vejledningsindsats.
For så vidt angår forslaget om at udvide mulighederne for risikotest for ordblindhed, forslaget § 1, nr. 1,
senest på 1. klassetrin – herunder etablering af en adgang for forældre til at kræve en sådan risikotest –
finder foreningerne, at det er hensigtsmæssigt så tidligt som muligt af afdække eventuelle udfordringer
med henblik iværksættelse af tiltag til at imødegå disse udfordringer.
Indførelse af en meddelelsesbog til erstatning for elevplan, forslaget § 1, nr. 12, hilses ligeledes
velkomment. Det mere fokuserede formål forventes at kunne understøtte og kvalificere samarbejdet
mellem skole og hjem om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Dette gælder især i udskolingen,
Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
tlf. 42 41 35 01, e-mail: sosu@sosu.dk & b-sosu@sosu.dk 2
hvor samarbejdet skole/hjem er afgørende for at eleven har det optimale grundlag for valg af
ungdomsuddannelse.
Da det vil være op til hver enkelt skole eller kommune at fastlægge en model for meddelelsesbogen,
herunder om meddelelsesbogen skal være digital eller udarbejdes i papirform, bør det dog sikres, at de
lokalt valgte formater indeholder de oplysninger, der skal tilflyde ungdomsuddannelsesinstitutionerne for
dels at kunne vejlede eleverne dels at kunne opretholde kontinuitet i eventuelt iværksatte støtte-
foranstaltninger.
Forslaget om ændring af lov om kommunal indsats for unge med henblik på at etablere en udvidet adgang
til forsøg med form og indhold i brobygningen til ungdomsuddannelser, forslagets §2, nr. 7, ser
foreningerne yderst positivt på.
Social- og sundhedsskolerne har med succes deltaget i og bidraget til tidligere forsøg på dette område. Det
er foreningernes vurdering, at allokering af yderligere midler til sådanne forsøg vil kunne bidrage til en
markant styrkelse af brobygningsindsatsen især i relation til udbredelse af kendskabet til erhvervs-
uddannelserne.
Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
 DANSKLÆRERFORENINGEN
CVR 13612528
RATHSACKSVEJ 7
1862 FREDERIKSBERG C
DANSKLF@DANSKLF.DK
DANSKLF.DK
TLF.: 33 79 00 10
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
 FOLKESKOLESEKTIONEN
Jægerspris den 24. februar 2022
Vedrørende: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen, (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen
mv.)
Hver gang der bliver lavet en test handler det selvfølgelig om summativ og
formativ evaluering, men vi ved også, at der er andre end den enkelte lærer,
forældrepar og skole, som har interesse i de data, der bliver produceret. Hver gang
der kreeres data må vi spørge os selv, hvad skal det bruges til? Hvorfor tester vi?
Kan det samme evalueres på andre måder end ved lov? Det er yderst vigtigt, at det
er tydeligt, hvad de givne data skal bruges til. Peter i første klasse skal testes, fordi
han kan have vanskeligheder eller have nemt ved det. Det er i sig selv fint nok.
Samtidig er Peters data repræsentative for en gruppe elever på skolen, som bliver
interessante for kommunen, hvis data så bliver interessante for STIL. Inden vi
undersøger noget, skal vi forholde os til, hvad vi skal gøre med den viden, vi får.
Tidlig indsats i forhold til ordblindhed
Jo kortere tid en elev har gået i skole og jo tidligere eleverne er i deres kognitive
udvikling, jo større usikkerhed vil der være i testresultaterne. Derfor må vi tage
hensyn til elevens oplevelse af testningen og testresultatet. Hvorfor vi må være
ekstra opmærksomme på, hvordan vi italesætter formålet med testen og hvad
testresultatet reelt indikerer.
Når man laver en screening for læsevanskeligheder i 1. klasse for at kunne udpege
de elever, som skal risikovurderes for ordblindhed, kan man risikere at miste fokus
på andre typer af læsevanskeligheder. Der er behov for også at have et vedvarende
fokus på andre typer læsevanskeligheder. Når man læser i overvejelserne (s. 19)
bliver det uklart, hvornår der tales om læsevanskeligheder generelt, og hvornår der
tales om decideret ordblindhed. Det er hensigtsmæssigt, at vægtningen af
ordblindhed og andre læsevanskeligheder bliver tydeliggjort. Fx kan ordblindhed
ikke forebygges, men det kan andre læsevanskeligheder.
Side 2/4
Vi mener ikke, der skal være et ensidigt fokus på at opdage ordblinde elever tidligt
i skoleforløbet, men at det er et fortløbende indsatsområde. Der vil være elever,
hvis ordblindhed først kommer til udtryk senere i skoleforløbet, hvorfor et
vedvarende fokus på ordblindhed er vigtigt.
Det ville være godt, hvis undervisningsministeriet kunne foreslå eller stille flere
redskaber til rådighed for identifikation af ordblindhed og andre
læsevanskeligheder. Behovene kan være forskellige, forskellige steder i landet.
Det er desuden vigtigt, at der fra undervisningsministeriets side bliver stillet krav
om, at der er fokus på andet end kun ordblindhed.
Hvis elever med ordblindeforældre skal tilbydes risikotesten for ordblindhed, må
ministeriet sørge for et redskab til at indsamle oplysninger om ordblindhed i
familien.
Obligatorisk redskab for sprogvurdering i Børnehaveklassen
I børnehaveklassen vægter vi testning i kontekst fremfor i testsituationer. Når man
tester i en testsituation med så små børn, så kan flere børn blive påvirket af
situationen, som kan gøre dem utrygge, hvilket er grundlæggende
uhensigtsmæssigt, men det kan også afspejle sig i testresultatet. Hvorfor
validiteten ikke er høj. Derfor vil det være en stor fordel med forskellige typer test,
der kan tilpasses kontekster.
Det står uklart, hvad formålet med et nyt nationalt sprogvurderingsredskab er,
samt hvad der bliver vægtet i udviklingen med afsæt i sprogvurderingen og
sprogprøven. Hvordan bygges der bro fra sprogvurderingsredskabet til de andre
obligatoriske test i resten af skoleforløbet?
Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden
Når de nye test kommer, vil der blive testet mere - også tidligt i skoleforløbet. Det
er vigtigt at overveje, hvad testningen gør ved eleverne og deres motivation. Kan
andre former for vurdering give de informationer, som vi har behov for, for at give
eleven det bedste skoleforløb, er det at foretrække. Der er en risiko for, at de
danske skoleelevers mangfoldighed og nuancer går tabt i en standardiseret test,
som viser et øjebliksbillede på en bestemt dag. Det er desuden altafgørende, at der
er en gennemskuelighed i forhold til, hvad disse data bliver brugt til på alle planer,
samt hvad man egentlig kan tolke ud fra disse data, og hvad man ikke kan.
Side 3/4
Det er positivt, at man i de nye test vil gå væk fra den adaptive metode, da den i
sin opbygning mod at finde et passende niveau gjorde eleverne usikre på egne
evner, fordi den krævede en høj fejlbesvarelsesrate. Hvordan er der i de nye
obligatoriske færdighedstest tænkt analyse af den enkelte elevs progression ind?
Det interessant er ikke normen, men elevens individuelle progression.
Styrket opsporing af højt begavede elever
Undervisningsdifferentiering foregår i forvejen på skolerne på mange forskellige
måder. Lærerne søger at tilrettelægge deres undervisning, så de når de forskellige
grupper af elever på hver deres niveau. Derfor kan en standardisering og centralt
stillet liste til udpegning af elever virke som en forringelse ud fra devisen one size
fits all.
Det er vigtigt, at opsporingen af talenterne munder ud i differentiering af
undervisningen i stamklasserne, da vi ellers i en mangfoldig folkeskole ender ud
med at lave et A- og et B-hold. Det kan undre, at man efter opsporingen af
eventuelt højt begavende elever, mener at disse skal tilbydes en intelligenstest ved
PPR eller lignende. Hvad skal data fra intelligenstesten bruges til, som en
vurdering ikke er tilstrækkelig til?
Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat
Det er en stor glæde, at begrebet ikkeuddannelsesparat afskaffes. Dog kan det
undre, at der i § 2 g, stk. 5, 2. pkt i stedet skrives: »eleven ikke er vurderet
uddannelsesparat«, som kan opfattes som det samme.
Når eleven får betegnelsen, ”elever, der har ønsket en gymnasial uddannelse eller
en erhvervsuddannelse, og som vurderes parate til andre uddannelsesaktiviteter
m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser” er det vigtigt at
introducere eleven og forældrene for, hvad de andre tiltag er.
Helt generelt mener vi ikke, at elever skal forlade folkeskolen med et mærkat på
sig, der i væsentlig grad begrænser deres videre uddannelsesmuligheder.
Meddelelsesbog
Det er positivt, at det nye tiltag har begrænset antallet af områder, der skal
inddrages. Dog er det ønskeligt, at der opfordres til at inkludere andre områder,
Side 4/4
hvor eleven har særlige forcer i meddelelsesbogen så denne også kan virker som
en motivationsfaktor.
Skoleudviklingssamtaler og udviklingsliste
Det er positivt, at der i forslaget er fokus på dialog fremfor afrapportering.
Selvom det er vigtigt på nationalt plan, at man er klar over, hvor der er størst behov
for udvikling og indsatser, så er det igen afgørende med gennemskuelighed. Hvad
bliver udviklingslisterne brugt til og hvem har adgang til listerne? Man risikerer at
udvikle skoler, som kun underviser i det skolerne testes i for at undgå eventuelle
offentlige lister.
På vegne af bestyrelsen for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.
Med venlig hilsen
Maiken Adelsten, bestyrelsesmedlem
Mette Marie Lorentzen, bestyrelsesmedlem &
Ida Geertz-Jensen, formand
Fra: Louise Biede
Til: DEP - AGR GRUND; Rosa Navarro Hammer
Emne: VS: Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i
folkeskolen mv.
Dato: 11. februar 2022 12:39:13
Vedhæftede filer: image001.png
image003.png
image005.png
image002.png
image004.png
image006.png
image007.png
image008.jpg
image009.png
Høringsbrev.pdf
Høringsliste_EB-lovforslag.pdf
Lovudkast.pdf
Kære Rosa,
Mange tak for muligheden for at afgive høringssvar til høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om
det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.
I Danmarks Idrætsforbund har vi ingen bemærkninger til lovudkastet.
God weekend til jer.
Venlig hilsen
LOUISE BIEDE
PUBLIC AFFAIRS KONSULENT
PUBLIC AFFAIRS
IDRÆTTENS HUS
BRØNDBY STADION 20
2605 BRØNDBY
DANMARK
M 20315168
LBI@DIF.DK
WWW.DIF.DK
           
PRIVATLIVSPOLITIK
Fra: Rosa Navarro Hammer <Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk>
Sendt: 4. februar 2022 18:17
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; Ankestyrelsen
<ast@ast.dk>; bkf@bkchefer.dk; bupl@bupl.dk; Børnerådet <brd@brd.dk>;
bf@boernesagen.dk; info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; Danmarks Evalueringsinstitut
<eva@eva.dk>; DIF <dif@dif.dk>; dlf@dlf.org; info@privateskoler.dk; da@da.dk; info@blind.dk;
dcum@dcum.dk; Dansk Erhverv (høring) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; drc@drc.ngo;
Emballageindustrien <hoering@di.dk>; metal@danskmetal.dk; dp@dp.dk; abo@skoleidraet.dk;
ds@socialraadgiverne.dk; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; ddl@ddl.dk;
bestyrelserne@deg.dk; lederne@deg.dk; mail@danskegymnasier.dk; kontakt@dgsnet.dk;
info@dgi.dk; dh@handicap.dk; bestyrelsesforeningen@vuc.dk; vuc@vuc.dk;
danskemusikkulturskoler@gmail.com; Danske Professionshøjskoler <Uc-dk@uc-dk.dk>; Danske
Regioner <regioner@regioner.dk>; dse@skoleelever.dk; bestyrelserne@sosu.dk; sosu@sosu.dk;
dus@dus.dk; los@los.dk; dch@dch.dk; dssv@dssv.dk; Digitaliseringsklar lovgivning - høring
<klarlovgivning@digst.dk>; info@efterskoleforeningen.dk; lbh@sde.dk; kontakt@eeo.dk;
Erhvervsstyrelsen CKR <letbyrder@erst.dk>; foa@foa.dk; fh@fho.dk; info@fadd.dk;
hej@friefagskoler.dk; fkf@kristne-friskoler.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; tat@tat.dk;
info@fffp.dk; ligevaerd@ligevaerd.dk; fp@forsikringogpension.dk; fsl@fsl.dk; df@friskoler.dk;
info@humanrights.dk; info@justitia-int.org; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; Kommunernes
Landsforening <KL@KL.DK>; kontakt@kraka.org; heras@slagelse.dk; lu@lus.dk;
lh@handelselever.dk; jakob.holst@brk.dk; info@opendenmark.dk; info@privateskoler.dk;
Hoeringer@redbarnet.dk; info@rigsrevisionen.dk; UVM - RBL <rbl@uvm.dk>; UVM - Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser <reu@uvm.dk>; SIRI Rådet for Etniske
Minoriteter <rem@siri.dk>; Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; UVM - Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse <VEU-raadet@uvm.dk>; skolelederne@skolelederne.org;
post@skole-foraeldre.dk; sl@sl.dk; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <star@star.dk>;
Team Danmark - Post <post@teamdanmark.dk>; info@uddannelsesforbundet.dk;
info@uddannelseslederne.dk; ungdomsringen@ungdomsringen.dk;
ung@ungdomsskoleforeningen.dk; bestyrelsesforeningen@vuc.dk; Økonomistyrelsen
<oes@oes.dk>
Cc: Anna Sofie Weigaard Jørgensen <Anna.Sofie.Weigaard.Jorgensen@uvm.dk>; Rikke
Nørregaard <Rikke.Norregaard@uvm.dk>; Louise Ebbe Jørgensen
<Louise.Ebbe.Joergensen@uvm.dk>
Emne: Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen mv.
Til høringsparter, jf. vedhæftede høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov
om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i
folkeskolen mv.) i høring.
Der henvises til vedhæftede høringsbrev.
Med venlig hilsen
Rosa Navarro Hammer
Chefkonsulent
Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriets departement
Center for Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
Direkte tlf.: +45 21 63 53 16
E-mail: Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
Chefkonsulent Rosa Navarro Hammer
Børne- og Undervisningsministeriet
Center for Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
31. januar 2022
KAP/CHHOM
Kære Rosa Navarro Hammer
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov
om fremtidig evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v. i høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-
skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-
ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på
at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt
og understøttes digitalt.
Ministeriet vurderer, at lovforslaget vil have økonomiske- og implementeringskon-
sekvenser for stat og kommuner.
Sekretariatet tager ministeriets grundige vurdering af lovforslagets implemente-
ringskonsekvenser, som følge af øget drift og it-udgifter, til efterretning.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-
cipperne skal begrundes.
Sekretariatet bemærker ministeriets beskrivelse af lovforslagets relevans for prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning, herunder princip #1 om enkle og klare
regler og princip #5 om tryg og sikker databehandling. Sekretariatet er umiddelbar
enig i ministeriets vurdering.
Sekretariatet bemærker, at lovforslaget vil give mulighed for indkomstafhængigt
tilskud til madordning i folkeskoler. I den forbindelse anbefaler sekretariatet, at
ministeriet nærmere beskriver, hvilken indtægtsgrænse, der er tale om, herunder
hvilke kriterier, der indgår.
Side 2 af 2
Hertil kunne ministeriet med fordel redegør for, hvordan de vil indhente oplysnin-
ger om forældres indkomst i henhold til princip #4 om genbrug af data. Derud-
over anbefaler sekretariatet, at ministeriet beskriver, hvilken betydning indkomst-
afhængigt tilskud kan have for borgerne, herunder hvorvidt borgerne kan gen-
nemskue, hvad der ligger til grund for afgørelsen.
Der henvises i øvrigt til digst.dk/dkl samt Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-
ning, ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-
ledning.
Med venlig hilsen
Christine Holmgreen Mejling
Fuldmægtig
T +4540387493
E chhom@digst.dk
1/2
Efterskolerne
Farvergade 27H, 2.
sal
1463 København K
+45 33 12 86 80
www.efterskolerne
.dk
Dato 2. marts 2022
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov
om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale
grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)
Efterskoleforeningens takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget,
og har kommentarer til den forslåede ændring af ordlyden i § 2 g, stk. 3, 1. pkt. samt
til forsøg om brobygning i Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Vi er overordnet enige i, at begrebet ´ikke-uddannelsesparat´ afskaffes og er meget
tilfredse med, at det nu bliver muligt at lave forsøg med brobygning. Denne mulighed
har vi tænkt os at udnytte til at høste erfaringer med endnu mere kvalificeret
brobygning til gavn for de unge.
Vedr. den foreslåede ændring i ordlyden i § 2 g, stk. 3, 1. pkt. i Lov om kommunal
indsats for unge under 25 år.
Der foreslås i § 2 g, stk. 3, 1. pkt., at ændre »ikkeuddannelsesparate elever« til:
»elever, der har ønsket en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, og
som vurderes parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale
uddannelser og erhvervsuddannelser«.
Formuleringen i lovteksten er uklar i forhold til, hvilke elever, der skal have iværksat
en særlige målrettet skole- og vejledningsindsats, for at blive parat til elevens
uddannelsesønske. Det kan læses i det foreslåede, at den særlige indsats
udelukkende er forbeholdt de elever, der hverken er vurderet parate til en
erhvervsuddannelse eller en af de gymnasiale uddannelser.
Med ændringen af ordlyden risikeres det at ændre på den kommunale
vejledningsforpligtelse, trods der i bemærkningerne er formuleringer om, at det ikke
er hensigten med lovforslaget.
Vedr. forsøg om brobygning
Der gives i lovudkastet mulighed for, at efterskoler kan ansøge om forsøg med
brobygningsforløb, samt at de skal ansøge Børne- og Undervisningsministeriet
gennem kommunalbestyrelsen i skolens kommune.
Det tages til efterretning, at efterskolerne skal søge igennem kommunalbestyrelsen,
da der i forslaget ikke gives mulighed for fravigelse af den kommunale ungeindsats’
koordination af brobygningen for efterskoler. Efterskoleforeningen havde dog gerne
2/2
set, at efterskolerne kunne ansøge Børne- og Undervisningsministeriet direkte, og på
den måde undgå et ekstra administrativt led i ansøgningsprocessen, da det efter
forslaget alligevel er ministeriet, der skal godkende ansøgningen.
Forslag om flere ansøgningsrunder i forsøgsperioden:
Der gives i forslaget mulighed for én ansøgningsrunde med frist d. 1. oktober 2022. Vi
vil foreslå, at der kommer endnu en ansøgningsrunde, så flere skoler kan komme
med i de øvrige skoleår, som forsøgsperioden omfatter. Det synes ikke
hensigtsmæssigt, at man afskærer skoler, der ikke når at søge i perioden fra loven
vedtages til 1. oktober fra at komme i betragtning i de efterfølgende skoleår 23/24 og
24/25. Vi foreslår derfor, at der udbydes en runde mere , fx med frist 1. april 2023.
It-system som koordinationsredskab:
Vi stiller os gerne til rådighed for sparring i forbindelse med koordination af
brobygningen i regi af forsøgsordningen. Efterskoleforeningen har udviklet et it-
system i brobygningsprojektet IBO: Innovationsbrobygningsopgaven med
verdensmålene i hænderne, som bruges ved koordinering og tilmelding til
brobygningsforløbene. Systemet understøtter potentielt også, at
ungdomsuddannelserne kan ansøge om taxametertilskud til forlagt brobygning (altså
på anden lokation).
Med venlig hilsen
Mette Hjort-Madsen
Vicedirektør
Fra: 1 - ERST Høring
Til: DEP - AGR GRUND; Rosa Navarro Hammer
Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
og lov om kommunale int. grundskoler (ERST Sagsn...
Dato: 3. marts 2022 12:11:00
Kære modtager i Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale
grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)
Fasttracksvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov
om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale
grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring
.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf.
Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
  
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt Børne- og Undervisningsministeriet ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende
tilbage med henblik på, at OBR dels vurderer de administrative konsekvenser af forslaget.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Niels Martin Folmersen
Student
Tlf. direkte: 35 29 18 21
E-post: NieMfo@erst.dk
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: anpian@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om
formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
1
Michelle Re
Fra: Betina Høireby Johnsen <BHO@fho.dk>
Sendt: 4. marts 2022 15:41
Til: DEP - AGR GRUND; Rosa Navarro Hammer
Cc: Rolf Lange
Emne: Høringssvar – Lovforslag om det fremtidige evaluerings-og bedømmelsessystem i
folkeskolen mv.
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Afmærket
AppServerName: esdh-uvm-stil
FH har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Betina Høireby Johnsen
Sekretær, Politik og Analyse
Direkte: 3524 6136 / Mail: BHO@fho.dk
Fagbevægelsens Hovedorganisation / www.fho.dk
Her kan du læse hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation behandler dine data
Risskov den 25. februar 2022
Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening
Vedr. Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov
om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og
lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt
evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)
Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at kommentere
på ovennævnte lovforslag.
Stop testtyranniet og skån eleverne for unødigt præstationspres.
Med lovforslagets initiativer er det ønsket at skabe en stærkere
evalueringskultur i folkeskolen. En evalueringskultur der gennem
obligatoriske tests skal danne baggrund for opfølgning over for
skolerne. Med det ensidige fokus på digitale tests er det imidlertid
benchmarking og central styring gennem big data der er på
dagsordenen – ikke elevernes læring.
Der er på ingen måde tale om et opgør med De Nationale Tests, som
det ellers er blevet fremført. Med Folkeskolens Nationale
Færdighedstests forstærkes testlogikken; der indføres flere ikke færre
tests. Med testlogikken følger en betydelig risiko for, at tests der i
udgangspunktet er frivillige, af den enkelte lærer alligevel vil opleves
som obligatoriske.
VIVE’s evaluering af de hidtidige Nationale Tests viste, at lærerne
ikke oplever testene som et relevant redskab og forskere har gang på
gang påpeget, at testresultaterne hverken er valide eller brugbare rent
pædagogisk, samt at eleverne presses unødigt. Alligevel lægger
lovforslaget op til, at vi fortsætter med fuld fart ud af samme spor.
Fra Frie Skolers Lærerforening vil vi komme med en klar opfordring:
Stop testtyranniet og skån eleverne for unødigt præstationspres.
Prioriter den formative evaluering, hvor lærerens kompetencer
anerkendes og hvor kendskabet til den enkelte elev bidrager til øget
læring og motivation. I den udstrækning tests alligevel ønskes
anvendt, er det afgørende at disse udvikles i samarbejde med førende
forskere, at de er pædagogisk anvendelige og at der er en høj grad af
2
gennemsigtighed og troværdighed i forhold til tolkning af
testresultaterne.
Lovgivningen gælder alene folkeskolen, men når vi alligevel blander
os i debatten, er det fordi vi ved, at de obligatoriske tests i et
betydeligt omfang også anvendes på de frie skoler.
Elever vurderes også fremover som ’ikke parat til uddannelse’
Vi jublede ved udsigten til at begrebet ’ikkeuddannelsesparat’ skulle
afskaffes. Gennemlæsning af lovteksten viser imidlertid, at nok er
begrebet fjernet, men betydningen er stadig den samme. Således
fremgår det fortsat, at ”eleven ikke er parat til uddannelse”. Der er
ikke nogen reel ændring. Distinktionen mellem at være
uddannelsesparat og ikke at være uddannelsesparat er fortsat den
idé, der gennemsyrer lovteksten, og i praksis vil begrebet
’ikkeuddannelsesparat’ dermed leve videre. Ligesom det er tilfældet
med de mange tests, opdeles eleverne også her i ’dur’ og ’dur ikke’:
det er ikke sådan vi motiverer de unge til at lære eller til at tage en
uddannelse. Prioriter i stedet ressourcerne, så flere elever bliver klar
til at tage en ungdomsuddannelse.
Ja tak til forsøg med brobygning
De gode løsninger findes i lokale samarbejder, og det er afgørende, at
eleverne oplever brobygningstilbuddet som meningsfuldt og
værdiskabende. Fra Frie Skolers Lærerforening er vi derfor særligt
glade for, at der nu åbnes mere op for forsøgs- og udviklingsarbejde
omkring brobygning, og ikke mindst at muligheden også gælder for
de frie grundskoler og efterskoler.
Indsatser for elever med særlige udfordringer
Tilbuddet om risikotest for ordblindhed i 1. klasse hilser vi
velkomment, da en tidlig og intensiv undervisningsindsats er
afgørende for ordblinde elever. Lige så afgørende er det derfor, at der
afsættes ressourcer til opfølgning. Lærerne skal have den fornødne
tid og de nødvendige kompetencer til at følge op på testresultaterne.
Der skal være gode udviklingsmuligheder for alle elever, og vi
anerkender, at der er højtbegavede elever der ikke oplever sig
tilstrækkelig mødt i deres behov. Elevgruppen rummer et stort
potentiale, men risikerer at underpræstere og mistrives. Vi skal
imidlertid undgå at lave tests for testens skyld, og screening for høj
begavelse oplever vi ikke som et reelt behov: Læreren ved godt hvilke
elever, der er særligt højt begavede. Til gengæld bør der anvendes
flere ressourcer til udvikling af metoder og materialer målrettet
elevgruppen. Det vil understøtte lærerens opgave omkring
3
undervisningsdifferentiering og det er de fremadrettede
pædagogiske og didaktiske indsatser, der gør en forskel for eleverne.
Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed med yderligere
kommentarer eller for evt. spørgsmål.
Rikke Josiasen
Næstformand Frie Skolers Lærerforening
M: 2667 2111
E: rjo@fsl.dk
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Att: Rosa Novarro Hammer – Rosa.Novarro.Hammer@uvm.dk
AGRGRUND@uvm.dk
04.03 2022
Høringssvar – Lovforslag om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folke-
skolen mv.
Dansk Friskoleforening vil gerne takke for muligheden for at udtale sig om det foreliggende
udkast.
Ændringerne i nærværende lovforslag om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessy-
stem vedrører i mindre grad friskoler og private grundskoler. Dette lovforslag er dog rettet
mod den pædagogiske del af skolen og elevernes muligheder efter afslutningen af grund-
skolen, hvorfor det har vores principielle interesse.
Ambitionen om at sikre høj kvalitet i grundskolen kan man ikke være imod. Og i friskoleregi
kender vi til et fintmasket tilsyns-system som følge af at ville sikre kvaliteten. Det bakker
vi op. Vores erfaringer er dog også, at det samtidigt er afgørende, at både de, der skal
praktisere daglig undervisning, og de, der skal vurdere kvaliteten, er klædt på til opgaven.
Forståelse og indsigt i pædagogik og didaktik er afgørende. I lyset af, at der fra politisk side
er et markant fokus på frihed, er det vigtigt at balancere mellem at give frihed til lokalt at
udføre opgaven med undervisnig og fra centralt hold udvikle relevante og brugbare mate-
rialer og værktøjer, der netop ikke definerer en for stram skabelon for den tildelte friheds
rækkevidde
Det er i det lys, lovforslaget bør læses og forstås. Som en vej til at sikre høj kvalitet for alle
elever – uanset om de er udfordret med læsevanskeligheder, ordblindhed, høj begavelse
eller skal vejledes til videre uddannelse.
Om test
FRISKOLERNE bifalder, at de nationale test afskaffes i deres nuværende form. Lovforslaget
retter berettiget og nødvendig opmærksomhed på ordblindhed og læsevanskeligheder.
Det gælder for elever uanset om de er i regi af folkeskolen, friskolen eller en privat grund-
skole.
Det er afgørende vigtigt, at udviklingen af ”Folkeskolens Nationale Færdighedstests” ab-
solut må ske med et stærkt pædagogisk sigte, og netop ikke blive (et nyt) politisk målered-
skab til at vurdere den enkelte skoles kvalitet mod andre skoler. Test må og bør være et
væsentligt og validt værktøj for lærere, pædagoger og ledere i alle skoler.
Dansk Friskoleforening
Middelfartvej 77
5466 Asperup
62 61 30 13
df@friskoler.dk
www.friskoler.dk
Det fremgår ikke, hvorvidt det materiale og de tests, der bliver udviklet til at screene for
læsevanskeligheder og ordblindhed bliver tilgængelige for alle typer af grundskoler?
Vi finder det helt afgørende vigtigt, at materiale og test bliver frit tilgængelige og brugbare
for alle. Det skal være lige til at tage ned fra hylden og indeholde en klar vejledning, så vil
det kunne undersøtte arbejdet med at identifcere, kvalificere og udvikle undervisning af
elever med læsevanskeligheder og ordblindhed. Eleverne fortjener det – uanset hvilken
skole de går på.
Vi anbefaler, at de forskellige modeller afprøves grundigt og praktisk ,før de iværksættes.
Kun sådan kan vi opnå det mest effektive og brugervenlige værktøj, der samtidig er et
positivt og kvalificerende bidrag til det pædagogiske arbejde.
Pres på PPR
Det er vores oplevelse, at det store pres på PPR i kommunerne ofte medfører lang behand-
lingstid og deraf uhensigtmæssighed i forhold til afklaring af den enkelte elevs behov for
støtte i forbindelse med læsevanskeligheder og ordblindhed.
Vi vil derfor anføre, at der er behov for ressourcer og lettere adgang til PPR, så elever,
uanset om de er elever i folkeskolen, friskolen eller den private grundskole, kan bliver ud-
redt og tildelt den bedst mulige hjælp hjurtigst muligt.
Om UPV
Vi deler til fulde opfattelsen af det uheldige signal, som Uddannelsesparathedsvurderin-
gen indeholder, i kraft af muligheden for at vurdere en elev ikke-uddannelsesparat. Derfor
hilser vi forandringen velkommen. Men forholder os kritisk til, om ændringerne mesten-
dels er retoriske?
Vi så gerne, at der var politisk mod til for alvor at gentænke uddannelsesparathedsvurde-
ringen, og dermed være nysgerrige på, hvad brobygning, vejledning mv. kan og skal for
elever i grundskolen. Her er der gode grunde til at skærpe opmærksomheden.
Vi er derfor tilfredse med, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med nye
forslag til dette, og vi bidrager gerne hertil med viden fra FRISKOLERNE.
FRISKOLERNE lægger op til at lægge et stort øre til praktikerne i skolen for at få afklaret,
hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det er vigtigt at tilpasse systemet mod en højere
grad af anvendelighed i det daglige arbejde med eleverne.
Om højtbegavede elever
I FRISKOLERNE har vi 3 medlemsskoler, som har specialiseret sig i undervisning af elever
med høj begavelse. Det er en opgave med flere udfordrende aspekter, hvorfor vi meget
gerne stiller os til rådighed for folkeskolen med de erfaringer, viden og praksis, vi har kend-
skab til.
Betegenelsen »højtbegavede børn« dækker over et meget bredt felt af elever med meget
forskellige udfordringer. Det er ikke forkert at sammenligne denne elevgruppe med elever,
der har særlige udfordringer, som eksempelvis ordblindhed.
Denne elevgruppe har risiko for såvel mistrivsel som faglig underpræstation. Det er derfor
uhyre vigtigt, at der i undervisningen kan ske en differentiering i det faglige arbejde. Det
kræver ressourcer i form af viden og indsigt hos lærere og pædagoger.
Det er ligeledes afgørende vigtigt, at der er et særligt fokus på trivselsdelen, og at der i
skolehverdagen kan skabes mulighed for, at eleverne kan spejle sig i hinanden og danne
identitet på forhold, som de er fælles om, fremfor de forhold, som de er forskellige i.
På lignende vis, som der kan udarbejdes materiale og test til screening og afklaring af børn
med læsevanskeligheder og ordblindhed, er det relevant også at udarbejde lignende værk-
tøjer til afklaring af, hvorvidt et barn er højt begavet.
Det er skolernes erfaring, at der hos PPR ikke alle steder er den nødvendige indsigt og
faglighed omkring højtbegavede børn, hvorfor vi finder det oplagt, at der sikres øgede res-
sourcer til at løfte PPR´s kompetencer omkring højtbegavede børn.
Er der brug for yderligere, står vi gerne til rådighed.
Med venlig hilsen
på foreningens vegne
Peter Bendix Pedersen Søren Stein Brinck
Formand Sekretariatsleder
Dato: 3. marts 2022
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 9
NOTAT
KL's høringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge
under 25 år, lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om
kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt
evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen
m.v.)
KL har den 4. februar 2022 modtaget ovennævnte lovforslag i høring. På
den baggrund afgiver KL følgende bemærkninger:
KL takker for den gode dialog og samarbejde, der har været undervejs i
Sammen om Skolen og i forbindelse med drøftelserne af initiativerne i
lovforslaget.
Overordnet er det KL’s holdning, at det er vigtigt, at et fremtidigt evaluerings-
og bedømmelsessystem opleves som et sammenhængende system for
både skoler og kommuner. Et system, der både bidrager til at opbygge
evalueringskapacitet blandt lærere i deres arbejde med evaluering og i deres
arbejde med at tilrettelægge god undervisning, og som bidrager til
skolelederes og forvaltningers arbejde med at forbedre kvaliteten.
Derfor er det for KL også væsentligt og nødvendigt, at det sikres, at
lovforslaget lever op til at være digitaliseringsklar lovgivning, så de digitale
muligheder udnyttes og sikres gode betingelser ved implementeringen af det
fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. I implementeringen er det
væsentligt, at der ikke skabes processer, der enten er uhensigtsmæssige
eller ressourcekrævende for skoler og kommuner at implementere. Det kan
fx ske ved at sikre mulighed for tæt kobling mellem de data, der genereres
som led i de nye initiativer, med kommuners og skolers mulighed for at
arbejde videre med initiativerne i lokale sammenhænge.
Bemærkninger til Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i
overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med 2025/26
KL vil gerne kvittere for, at mange af elementerne i DLF’s,
Skolederforeningens og KL’s oplæg er medtaget i lovforslaget om
Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Det er positivt, at børne- og
undervisningsministeren og forligskredsen har lyttet til parterne.
Nu er det vigtigt, at vi tidligt i forløbet får inddraget de relevante faglige
eksperter samtidig med, at vi fortsætter den gode dialog og
inddragelsesproces i regi af Sammen om Skolen i den videre udvikling og
implementering af testene.
Dato: 3. marts 2022
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 9
NOTAT
KL vil gerne appellere til, at den lineære modificeret udgave af de
nuværende test i dansk, læsning og matematisk, som skolerne skal
gennemføre i efteråret 2022, når at blive klar i god tid, inden skolerne skal
gennemføre testene. Dette er vigtigt ift. skolernes planlægning og
forberedelse af eleverne.
I den forbindelse fremgår det af lovforslaget, at det på nuværende tidspunkt
er usikkert, hvorvidt testen i matematik 2. klasse når at blive klar til efteråret
2022. KL mener, uanset afsnittet lige oven for, at det vigtigste må være, at
testen i matematik 2. klasse har en høj kvalitet og er valid, fremfor en
presset proces, der resulterer i en test, som er mangelfuld, og som ikke er
tilpasset elever i 2. klasse.
Det fremgår af lovforslaget, at forældre skal have adgang til anvendte
opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de obligatoriske test
efter anmodning, og at det fx kan ske ved udlevering af papirkopier til eleven
eller digitalt via Aula. KL skal i den forbindelse bemærke, at evt. papirkopier
af testopgaver og elevbesvarelser for hver enkel elev, der har gennemført en
test, potentiel kan blive omfattende. Udover, at det miljømæssigt ikke kan
anbefales, vil det også være indbefattet af et stort tids- og ressourceforbrug
for lærere, ligesom det vil være vanskeligt for skoler og kommuner at leve op
til kravet om GDPR og sikkerhed omkring fortrolige oplysninger. Det er KL’s
vurdering, at langt de fleste kommuner vil vælge en digital løsning. I den
forbindelse vil det for kommunernes arbejde være væsentligt, at der er
mulighed for at overføre test og testresultater digitalt til et relevant
kommunalt system.
KL er uforstående overfor, at det med en lineær test stadig vil være
nødvendigt med en afprøvning på grupper af elever, da den enkelte opgave
ikke længere skal have tilknyttet en nøjagtig sværhedsgrad. Hvis det stadig
er nødvendigt, at elever afprøver opgaver til testene, opfordrer KL til, at man
forstyrrer så få elever og skoler som overhovedet muligt med afprøvningen.
Alternativt foreslår KL, hvis det er muligt, at man anvender samme model
som folkeskolens prøver og dermed benytter sig af forcensur og lader
eleverne løse tidligere stillet opgaver eller opgavesæt, og samtidig gør det
frivilligt for skolerne at deltage i afprøvningen/forcensuren.
Om fortrolighed i testresultater
Det fremgår af lovforslaget, at bestemmelsen om fortrolighed i
folkeskolelovens § 55 b ophæves således, at testopgaver og testresultater
ikke længere vil være fortrolige. Det betyder, at testresultater i anonymiseret
eller aggregeret form, herunder både for klasser, hold, skoler, kommuner og
regioner samt på landsplan kan offentliggøres. Dette kan KL ikke bakke op
om.
Hvis ikke testresultater fortsat er fortrolige, er det KL’s vurdering, at
resultaterne vil kunne bruges til at rangordne skoler, kommuner og sågar
klasser. Parterne i Sammen om Skolen var enige om, at hovedformålet med
det nye evaluerings- og bedømmelsessystem netop var at fremme testenes
pædagogiske værdi, styrke den formative anvendelse af testresultaterne og
reducere teaching to the test. Det er KL’s vurdering, at testene, hvis det
bliver muligt at offentliggøre testresultaterne, vil kunne bruges til
Dato: 3. marts 2022
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 9
NOTAT
rangordninger, og dermed vil testene tabe deres pædagogiske værdi, og
opbakningen til testene blandt lærere, skoler og kommuner vil falde.
KL mener, at det er helt afgørende, at man i udviklingen af et nyt system står
på de erfaringer – gode som dårlige, der er fra de nuværende nationale test.
Fortroligheden omkring de nuværende testresultater har medført, at det ikke
har været muligt at udstille skoler med dårlige resultater i test offentligt, og
det er en væsentlig erfaring, som vi skal tage med videre i anvendelsen af
det nye testsystem.
Derfor vil KL opfordre til, at fortrolighedsparagraffen fastholdes, således at
det ikke bliver muligt at offentliggøre testresultater – heller ikke i
anonymiseret eller aggregeret form for hverken klasser, hold, skoler,
kommuner og regioner. Opgørelser af testresultater på landsplan vil KL
derimod bakke op om, da det vil ikke kunne bruges til at rangordne og
dermed udstille klasser, skoler eller kommuner.
Kommunernes adgang og anvendelse af testresultater
For forvaltning og lokalpolitikere er det vigtigt, at de har indsigt i kvaliteten på
alle de folkeskoler, som kommunalbestyrelsen står på mål for. Ikke for at
detailstyre eller kontrollere, men for at kunne identificere de skoler, der har
brug for hjælp og for at kunne understøtte udviklingen på skolerne. Test- og
evalueringsresultater er således et element i kommunernes
tilsynsforpligtelse, dialog og samarbejde med skolerne om skoleudvikling og
udvikling af undervisning og anden praksis. Derfor er det også væsentligt, at
kommunerne har adgang til testresultater på både skole- og klasseniveau og
for både de obligatoriske og frivillige test, som de har i dag.
KL foreslår derudover, at test- og prøvesystemet udvides med visninger og
rettigheder, der også gør det muligt for kommuner at se andre kommuners
testresultat på skoleniveau. Det er for KL især vigtigt med lokal indsigt i
skoler, der ligner hinanden på tværs af kommunegrænser. Det kan fx være
skoler, der ligner hinanden på flere parametre, såsom elevgrundlag og
socioøkonomi, men er fra forskellige kommuner, eller skoler der har
gennemført samme læseindsatser på en bestemt årgang. Det er for KL
vigtigt, at kommuner kan få sådan en indsigt, da skoler i en kommune ofte
har mere tilfælles med skoler i andre kommuner, der har samme
elevgrundlag og/eller socioøkonomi og dermed et bedre
sammenligningsgrundlag. Formålet er ikke kontrol, men at understøtte
samarbejde, dialog og udvikling på tværs af kommuner.
Test- og evalueringsbank, herunder frivillige test
Test er et vigtigt pædagogisk redskab, men ikke det eneste redskab. For at
styrke skolernes evalueringsarbejde, er der behov for, at lærere, skoler og
forvaltninger får stillet en lang række evalueringsværktøjer til rådighed, der
understøtter en pædagogisk anvendelse med henblik på at kvalificere
undervisningen. Den brede tilgang til det løbende arbejde med evaluering er
for KL en væsentlig del af at få etableret og udviklet en test- og
evalueringsbank, og derfor er det for KL også vigtigt, at banken kommer til at
indeholde et bredt udsnit af både kvalitative og kvantitative
evalueringsredskaber. Den nuværende beskrivelse af test- og
evalueringsbanken rummer ikke denne brede tilgang til evaluering.
Dato: 3. marts 2022
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 9
NOTAT
KL mener, at det er problematisk med frivillig test i historie. Fælles Mål i
historie rummer ikke færdigheder og viden, der egner sig til digitale test og
vil derfor ikke kunne give læreren indblik i elevernes faglige niveau. Det vil
derfor mere blive en test i, hvor dygtige eleverne er til at huske eksempelvis
kongerækken og dermed en test i paratviden inden for historie, hvilket vil
komme til at skævvride faget.
Det er uklart, hvorvidt forældrene har får adgang til de frivillige
færdighedstest, herunder til de adaptive nationale test, som i
overgangsperioden bliver stillet frivilligt til rådighed for skolerne. KL mener,
at forældrene også bør have adgang til de frivillige færdighedstest for netop
at sikre størst mulig gennemsigtighed, men også for at give forældrene
mulighed for at understøtte deres børns læring bedst muligt. KL opfordrer
dog til, at fortroligheden omkring testopgaver og testresultater i de adaptive
test fastholdes, så vi sikrer, at skoler og kommuner har et så validt redskab
som muligt i overgangsperioden. Det er i den forbindelse væsentligt, at det i
lovgivningen fremgår tydeligt, om testresultater og testopgaver i de adaptive
nationale test stadig er fortrolige, jf. ophævelsen af § 55b.
Bemærkninger til obligatorisk klassebaseret screening for
læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed
Det fremgår af lovforslaget, at elever, hvis forældre er ordblinde, skal
tilbydes en risikotest for ordblindhed, medmindre, at skolens leder efter
samråd med elevens forældre vurderer, at der ikke er behov herfor. Det
fremgår dog ikke af lovforslaget, hvordan skolen vil skulle finde frem til,
hvilke forældre der er ordblinde.
Det er KL’s vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, hvis screeningen for
læsevanskeligheder først træder i kraft den 1. august 2025, når den samtidig
fungerer som en screening, der skal kunne sige noget om behovet for
yderligere udredning, fx ift. risiko for ordblindhed, og risikotesten for
ordblindhed træder i kraft fra næste skoleår. Det vil kunne resultere i, at for
få elever får tilbudt risikotesten for ordblindhed indtil screeningen er klar i
2025.
Generelt er det KL’s vurdering, at en screening for læsevanskeligheder bør
afdække flere typer af læsevanskeligheder end blot afkodning. Skal vi lykkes
med at løfte alle børns læsefærdigheder, er der brug for forbedrede
redskaber til tidlig afdækning også af de vanskeligheder, der skyldes
sprogforståelsesvanskeligheder. Det gælder både de
sprogforståelsesvanskeligheder, der bunder i indlæringsvanskeligheder, fx
udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, som fx DLD, hvor det anslås, at der er
ca. 7 pct. af en årgang, der lider ad DLD, eller vanskeligheder der skyldes
begrænsede erfaringer med dansk, som fx kan skyldes sprogfattige miljøer.
Det er derudover KL’s vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis
udvalgte oplysningerne fra test og screeningerne kan overføres digitalt, fx til
digitale udgaver af meddelelsesbogen med henblik på at mindske lærernes
administrative opgaver.
Bemærkninger til obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i
børnehaveklassen
Dato: 3. marts 2022
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 9
NOTAT
Det er KL’s vurdering, at mange kommuner i dag har fået opbygget et godt
og sammenhængende forløb omkring sprogvurderingen i børnehaveklassen
og i dag anvender et sprogvurderingsredskab, som de finder nyttigt og er
fortrolige med, og hvor opfølgning, kommunikation med forældre og
ledelsesinformation allerede er en del af redskabet og den gode praksis i
kommunen. Det er derfor også KL’s vurdering, at det er problematisk, at der
nu udvikles ét samlet redskab, som alle kommuner er forpligtet til at skulle
anvende. Mange kommuner vil derfor skulle bruge unødig mange ressourcer
på at ændre en praksis, som allerede fungerer godt, og det er stærkt
utilfredsstillende.
KL opfordrer til, at man lader kommunerne anvende det sprogredskab, som
de anvender i dag, og som de allerede har gode erfaringer med, men så
forpligtes til at levere data ind til BUVM, således, at data kan overføres
begge veje. Det vil fordre, at de forskellige redskaber bygger på en fælles
metode- og kriterietilgang, som så kunne defineres af BUVM.
For at lette overgangen for kommunerne er det væsentligt, at det nye
tilhørende it-system kan overføre resultater til et kommunalt system på en
nem og tilgængelig måde for kommunerne, og at der er en klar
sammenhæng til sprogvurderingen i børnehaven. Det vil give kommunerne
afsæt for at følge barnets sproglige udvikling og progression over tid. Et
sammenhængende datagrundlag på tværs af dagtilbud og skole vil samtidig
give kommunerne mulighed for at se på sprogindsatserne i dagtilbud i
relation til børnenes resultat af sprogvurderingen i skolen, og udvikle de
forhold, som det kan give anledning til.
Bemærkninger til styrket opsporing af højt begavede elever
Med denne bestemmelse indføres i alt tre nye obligatoriske screeninger
og/eller test i 1. klasse. Det er mange nye test, som både elever, lærere,
forældre og skoleledere og kommuner skal tage til sig, og selvom KL er
opmærksom på, at nogle af screeningerne vil skulle gennemføres klassevis,
er der andre test, der skal foretages enkeltvis og af læsevejledere eller
læsekonsulent/PPR.
De mange nye test stiller nogle naturlige krav til skolerne om en opfølgning
på testresultaterne. Erfaringer fra læsetest, den nuværende ordblindetest og
fra de obligatoriske nationale test viser, at det er noget af det, der kan være
vanskeligt og kræver implementering. Det er KL’s vurdering, at skoler og
kommuner vil skulle bruge tid og ressourcer til at sætte sig ind i de nye test,
tolke resultater, følge op over for forældre, og der vil især i starten være et
stort behov for at understøtte skolernes og kommunernes arbejde med de
nye test og med opfølgningen på resultatet.
Det er desuden KL’s vurdering, at skolerne på baggrund af den nye
bestemmelse om højt begavede elever, vil opleve et større pres fra forældre
om særlig opfølgning, herunder tilbud om supplerende undervisning og
behov for særlig faglig støtte. Det vil potentielt medføre en stigning i behovet
for flere ressourcer på skolerne og i kommunerne.
Dato: 3. marts 2022
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 9
NOTAT
Derudover fremgår det af lovforslaget, at hvis fremtidigt skole-hjem-
samarbejde viser, at elever på ældre klassetrin udviser tegn på høj
begavelse, er skolerne forpligtet efter de gældende regler til at iværksætte
en indsats som f.eks. undervisningsdifferentiering. Det er uklart for KL,
hvordan fremtidigt skole-hjem-samarbejde skal kunne fremvise tegn på høj
begavelse. KL foreslår i stedet for, at afsnittet helt udgår. Skolerne er jo i
forvejen forpligtet på at differentiere undervisningen, så den svarer til
elevernes behov og forudsætninger
Bemærkninger til elevplanerne afskaffes og erstattes af en
meddelelsesbog
KL mener, at meddelelsesbogen er et godt udgangspunkt til at understøtte
og kvalificere dialogen mellem skole og hjem og mener, at bestemmelserne
overordnet set er faldet positivt ud.
Dog mener KL, at det manglende formkrav, dvs. at meddelelsesbogen skal
være skriftlig, men ikke nødvendigvis digital, er problematisk. KL forventer i
den sammenhæng, at alle ændringer ift. elevplanen som udgangspunkt er
digitale, og at det bør fremgå eksplicit af lovforslaget. Desuden mener KL, at
printning af meddelelsesbøger mv. kun kan være en løsning ift. de forældre,
der ikke har mulighed for at benytte sig af en digital løsning. Kommuner og
skoler skal leve op til kravet om GDPR og sikkerhed omkring de oplysninger,
der er i meddelelsesbogen i henhold til forvaltningsloven. Ved ikke at
fastlægge i lovgivningen, at meddelelsesbogen også skal være digital, vil
lærere og forældre berettiget kunne have forventninger om, at en fysisk
meddelelsesbog i print vil være tilstrækkeligt. Dermed mener KL, at en evt.
konflikt om udformning skubbes ud lokalt til kommuner og skoler.
Derudover skal det pointeres, at der med kravene om dataindhold i
meddelelsesbogen forudses udfordringer for kommunerne i forhold til
systemunderstøttelsen. Den korte tidsfrist og sikkerhedskrav vedr.
opbevaring af data gør, at der vil skulle udvikles kommunale løsninger med
det rette sikkerhedsniveau, samtidigt skal meddelelsesbogen kunne tilgås af
forældre og elever. Disse løsninger forventes at ville være
omkostningstunge for kommunerne.
Bemærkninger til afskaffelse af begrebet ikke-uddannelsesparat
Det er positivt, at der nedsættes en arbejdsgruppe i regi af Sammen om
Skolen, der skal foreslå konkrete modeller for en grundlæggende justering af
uddannelsesparathedsvurderingen, så vurderingen bliver positiv
retningsgivende for eleven. Ligesom det er positivt, at betegnelsen
”ikkeuddannelsesparat” afskaffes, så ingen elever får en negativ vurdering.
KL mener, at det derudover er vigtigt, at der skabes en sammenhæng
mellem ændringen af uddannelsesparathedsvurderingen,
meddelelsesbogen og uddannelsesplanen. De bør tænkes sammen, så der
ikke er overlappende redskaber til at understøtte de unge. Et redskab skal
kunne rumme forskellige funktioner og dokumentation.
Bemærkninger til kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af
skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler
Dato: 3. marts 2022
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 9
NOTAT
Det fremgår af lovforslaget, at skoleudviklingssamtaler vil frigive ressourcer
på skolerne til at arbejde med egne indsatsområder. KL bemærker, at det
ikke er forventningen, at det at afskaffe kvalitetsrapporter og erstatte dem
med skoleudviklingssamtaler vil medføre et mindre ressourceforbrug. Der vil
skulle bruges betydelige ressourcer på at sikre stærk og kontinuerlig dialog
om kvalitetsudviklingen mellem skole og kommunalbestyrelse og mellem
den enkelte skoles aktører.
Det fremgår, at kommuner og skoler skal udarbejde og offentliggøre et notat
med gengivelse af evalueringens resultater. KL bemærker, at det er vigtigt,
at skolerne kan have fokus på det løbende arbejde med kvalitetsudviklingen,
og at det i den forbindelse vil være uhensigtsmæssigt, hvis der skal bruges
tid på unødigt bureaukrati. Fokus på offentliggørelse og udkommet af
skoleudviklingssamtalen kan forstyrre den kontinuerlige og tillidsfulde dialog
om skolernes kvalitetsudvikling, som er centralt i aftalen. Derfor anbefalede
parterne i Sammen om Skolen heller ikke en offentliggørelse af
skoleudviklingssamtalen. Såfremt, det alligevel besluttes at fastholde kravet
om offentliggørelse er det afgørende, at der ikke stilles yderligere krav til
notatet, så man lokalt kan gøre det så ubureaukratisk som muligt, og så det
bedst muligt understøtter det lokale arbejde.
KL bemærker, at i rækken af elementer, som skoleudviklingssamtalen skal
tage udgangspunkt, fremgår resultaterne af test i læsning og matematik. KL
er enige i, at resultaterne i læsning og matematik skal indgå i
skoleudviklingssamtalen. Som det fremgår af Sammen om Skolens
anbefalinger skal fokus være på at styrke den fælles forståelse af skolens
udviklingsområder, og de indsatser der iværksættes på skolen og i
skolevæsenet. Det fremgår også af anbefalingerne, at fokus på dialog frem
for dokumentation. Derfor bør det fremhæves, at det centrale element i
skoleudviklingssamtale er skolernes analyse af egne udviklingsområder
suppleret med kommunalbestyrelsens temaer og indsigter fra forvaltningen.
Det kan herefter fremgå, at samtalen også skal inddrage resultater fra
læsning og matematik.
Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen vil kunne vælge at
henlægge opgaven til et udvalg eller delegere opgaven til den kommunale
forvaltning eller til skolebestyrelserne. KL mener, at det er væsentligt med
muligheden for at kunne delegere opgaven til forvaltningen, men mener ikke,
at en kommunalbestyrelse i dette tilfælde skal kunne delegere opgaven til
skolebestyrelserne. Der er tale om en udviklingssamtale mellem skole og
kommune om skolernes kvalitet, som kommunalbestyrelsen står på mål for,
og at skulle delegere sådan en opgave videre til skolebestyrelsen, så det
ikke længere er en samtale mellem skole og kommune går imod
intentionerne med initiativet og dermed intentionerne i aftalen samt de
drøftelser, der har været i regi af Sammen om Skolen. KL opfordrer, at
”skolebestyrelserne” udgår af lovforslaget.
Derudover bemærker KL, at der konsekvens bør fremgå, at der er tale om
en skoleudviklingssamtale og ikke flere skoleudviklingssamtaler. Der er tale
om et minimumskrav på én samtale.
Dato: 3. marts 2022
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 9
NOTAT
KL vil derudover gerne have ændret sætningen på side 35, hvor der står:
”Kommunalbestyrelsen vil i samarbejde med skolen kunne supplere med
yderligere temaer” til denne sætning: ”Kommunalbestyrelsen kan supplere
med yderligere temaer”. Dermed flugter sætningen med sætningen fra de
anbefalingerne som parterne i Sammen om Skolen er kommet med.
Bemærkninger til indførelse af udviklingsliste med pligt til at udarbejde
en udviklingsplan
KL opfordrer til, at der i lovforslaget indføres en sætning om, at skoler på
udviklingslisten ikke offentliggøres, og at oplysninger vedr. udviklingslisten er
undergivet tavshedspligt. Det var også en klar anbefaling fra arbejdsgruppen
af parter i Sammen om Skolen. Ved ikke at udstille listen offentligt kan der
bedre skabes den nødvendige tillid og åbenhed mellem skole, kommune og
stat, som er helt afgørende for god skoleudvikling, ligesom der ikke vil kunne
laves offentlige ranglister.
KL mener, at det er væsentligt, at skolernes løfteevne og faglige resultater i
forhold til elevernes socioøkonomisk baggrund spiller en rolle i udvælgelsen
af de objektive indikatorer. Ligesom det er afgørende, at de indikatorer, der
ligger til grund for udtagelse af skoler til udviklingslisten, defineres i
samarbejde med parterne i Sammen om Skolen.
I forlængelse heraf er det for KL meget vigtigt, at der ikke udtages skoler til
udviklingslisten, før de objektive kriterier er besluttet i samarbejde med
parterne. En overgangsordning med mindre målrettede indikatorer, som den,
der er beskrevet i lovforslaget (s. 36), er ikke meningsfuldt for skoler eller
kommuner og vil i værste fald kunne føre til, at de forkerte skoler udtages til
listen. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at udvikle målrettede
indikatorer, mener KL, at rammerne for udviklingslisten helt bør gentænkes.
I det hele taget er det for KL vigtigt, at indikatorerne opleves som relevante
for skoler og kommuner. Det samme gælder i forhold til specialskoler, hvis
de på sigt også skal udtrækkes til udviklingslisten. Også udviklingslisten og
den efterfølgende understøttelse af skolerne skal opleves som meningsfuldt
for skoler og kommuner, og som et redskab til at understøtte og forbedre
kvaliteten på skolerne. For KL er det vigtigt, at der etableres en robust
national understøttelse af skolernes og kommunernes kapacitet og vil gerne
opfordre til, at der sker en nærmere drøftelse heraf i Sammen om Skolen.
Det er desuden vigtigt, at der er en klar sammenhængen mellem
udviklingslisten og udviklingsplanen samt tilsynet og handlingsplan. I
lovforslagets side 36 fremgår det, at ”Skoler, der over flere år fremgår af
udviklingslisten, vil desuden ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kunne
udtages til kvalitetstilsyn.” Det er her vigtigt, at der er gennemsigtighed i
forhold til, hvornår en ”plads” på listen udløser tilsyn. Derudover er det
væsentligt, at skoler eller kommuner ikke er på listen år efter år, men at de
derimod tages af listen, hvis det på baggrund af en helhedsvurdering af
skolens udfordringer vurderes, at skolen er inde i en positiv udvikling, jf.
lovforslagets bemærkninger side 80.
Dato: 3. marts 2022
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 9
NOTAT
Endvidere er det væsentligt, at de data (kriterier), der kommer til at lægge til
grund for udviklingslisten, vil kunne tilgås af kommunen således, at der i
kommunalt regi kan arbejde aktivt med kvalitetsarbejdet så tidligt som muligt.
Det fremgår af bemærkningerne på side 80, at det på nuværende tidspunkt
ikke er muligt at adskille elever i specialtilbud i flere opgørelser i forhold til
indikatorer. KL mener, at det er afgørende, at man kan adskille data fra
elever i specialtilbud på en skole, da det ellers vil kunne skjule en væsentlig
årsag til, hvorfor nogle skoler præsterer dårligere end forventet. Det vil i
værste fald få den konsekvens, at der er skoler, der udtages til listen på et
uklart eller forkert grundlag.
Det har ikke været muligt at behandle høringssvaret politisk inden for
tidsfristen, hvorfor der tages forbehold for senere politisk behandling.
Med venlig hilsen
Peter Pannula Toft
Børn og Skolechef
KL’s Kontor for Børn, Unge og Folkeskole
10. februar 2022
J.nr. 22-6481
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Børne- og Undervisnings-
ministeriet (BUVM)
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige
evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.
Klagenævnet for Specialundervisning har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Klagenævnet for Specialundervisning
Landsforeningen af Læsepædagoger
c/o Thomas Ais Christensen
Strandhavevej 50, 1, DK 2650 Hvidovre | Tlf. 4189 7428 | læsepæd.dk | info@laesepaed.dk
1
AGRGRUND@uvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk
17. februar 2022
Høringsvar til Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov
om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i
folkeskolen mv.)
Landsforeningen af Læsepædagoger har med interesse læst lovforslaget. Vi har valgt kun at
kommentere på de områder, som direkte relaterer sig til foreningens arbejde og formål.
Der er meget nyt inden for vores faglige felt, der skal udarbejdes i forbindelse med denne
lovændring. Vi bistår gerne ministeriet med input, kommentarer o.a. i udviklingsperioden,
ligesom vi kan være behjælpelige med at få kontakt med fagligt kompetente lærere på de
forskellige områder. Foreningen har næsten 1000 medlemmer, som stort set alle har tilknytning
til danskundervisningen på et eller andet niveau i uddannelsessystemet. En meget stor andel af
både læsevejledere og ordblindelærere i Danmark er medlemmer hos os, så vi har et stort
netværk at trække på.
Vedr. Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden fra
skoleåret 2022/23 til og med 2025/26 mv.
Først og fremmest hilser vi et tiltag mhp. ændring af de nuværende Nationale Test velkommen.
Utilfredsheden og debatten er efterhånden nået til et punkt, hvor der ikke er andet at gøre end
at starte forfra. Vi har noteret os, at ministeriet har valgt at kalde de nye test for
færdighedstest, hvilket vi bifalder. Det giver et mere klart signal om, hvad testene tester – og
ikke mindst: hvad de ikke tester – i fagene.
Vi undrer os over, at der udarbejdes test i læsning til 2., 3., 4., 6. og 8. klasse. Hvorfor i alverden
skal 5. og 7. klasse dog springes over? Det vil fagligt set give bedst mening, hvis alle elever blev
testet en gang om året. Vi synes tilgengæld ikke, at der skal indføres test i 1. klasse, dels er
eleverne meget små, dels er der andre gode tiltag i forhold til de yngste elevgrupper (screening
for risiko for ordblindhed, risikotest og obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen). Vi
mener heller ikke, der er behov for test i 9.klasse, som jo afrundes med Folkeskolens
Afgangseksamen.
Landsforeningen af Læsepædagoger
c/o Thomas Ais Christensen
Strandhavevej 50, 1, DK 2650 Hvidovre | Tlf. 4189 7428 | læsepæd.dk | info@laesepaed.dk
2
Det er vores håb, at ministeriet ved udarbejdelse af de nye test – og det gælder både testene i
overgangsperioden og fremtiden Nationale Færdighedstest – i højere grad, end det var tilfældet
i forhold til de Nationale Test vil sikre, at der udarbejdes omfattende vejledninger og alsidige
inspirationsmaterialer til hjælp til tolkning af testresultater og til omsætning af disse til en
hensigtsmæssig pædagogisk praksis. Målet med testene bør være, at lærerne får reelle
redskaber til at analysere og forstå elevernes færdigheder, så de efterfølgende kan
tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder. Det betyder
også, at vurderingsskalaen skal være nem at forstå, og at inspirationsmaterialerne åbner op for,
at der er mange mulige pædagogiske tiltag, som kan følge op på et konkret testresultat. Sikres
dette ikke, så understøttes tendensen til ”teaching to the test”, hvor testopgaver anvendes som
undervisningsmateriale. Vi har desværre set mange eksempler på dette i den periode, hvor de
Nationale Test har været afviklet. Dette er blevet yderligere aktuelt i og med testperioden er
rykket fra foråret til efteråret.
Det fremgår endvidere, at testene i overgangsperioden tager udgangspunkt i de eksisterende
opgaver, som anvendes i de nationale test. Vi må derfor også lægge til grund for dette
høringssvar, at de nuværende tre profilområder bibeholdes. I forhold til testene i læsning vil vi
derfor kraftigt henstille, at det sikres, at lærerne får tilbagemeldinger på hvert af de tre
profilområder, og ikke som det har været tilfældet de seneste år: et samlet resultat for alle tre
profilområder.
For en dansklærer er det af afgørende betydning at kunne skelne mellem elevens
sprogforståelse, afkodningsfærdigheder og tekstforståelse. Det er tre grundlæggende faglige
færdigheder, som – hvis de ses i relation til hinanden og ikke som én samlet færdighed – giver
læreren et uvurderligt indblik i den enkelte elevs styrker og svagheder i forhold til at lære sig at
læse og forstå tekster på alderssvarende niveau.
Vedr. Tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1.
klasse gennem obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og
anvendelse af risikotesten for ordblindhed.
Et tiltag, som vi kun kan hilse velkomment. Som nævnt under forrige afsnit så er det af
afgørende betydning, at der i forbindelse med test og screeninger udarbejdes hensigtsmæssige
vejledninger og inspirationsmaterialer til lærerne. Vi er i sagens natur meget spændte på at se
det nyudviklede screeningsværktøj, som ministeriet planlægger at udvikle. Som nævnt i
indledningen af dette høringssvar, så kan vi være behjælpelige med at få kontakt med fagligt
kompetente lærere også i denne sammenhæng.
Det er vores indtryk, at Risikotesten for ordblindhed efterhånden er velkendt i folkeskolen. Vi
opfordrer ministeriet til at tage hånd om den store udfordring, som mange lærere oplever i
Landsforeningen af Læsepædagoger
c/o Thomas Ais Christensen
Strandhavevej 50, 1, DK 2650 Hvidovre | Tlf. 4189 7428 | læsepæd.dk | info@laesepaed.dk
3
forhold til de elever, som er udtaget til test (fordi lærerne er usikre på deres faglige udvikling),
men som i testen ikke viser tegn på ordblindhed. Denne elevgruppe har i hht. folkeskoleloven
ret til en særligt tilrettelagt undervisning, men bliver ofte afvist, fordi de ikke viser tegn på
ordblindhed. Dette er en udfordring, som både vedrører Risikotesten og Ordblindetesten. Vi er
fuldt bevidste om, at det er et kommunalt ansvar at finde midler til særligt tilrettelagt
undervisning til denne elevgruppe. Så denne bemærkning er blot en stille bøn om, at
ministeriet i de fremtidige vejledninger og inspirationsmaterialer medtænker problemstillingen.
Vedr. Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen.
Også dette er et tiltag, som vi kun kan hilse velkomment. Som nævnt under de forrige afsnit, så
er det også her af afgørende betydning, at der i forbindelse med test og screeninger udarbejdes
hensigtsmæssige vejledninger og inspirationsmaterialer til lærerne. Igen: vi kan være
behjælpelige med at få kontakt med fagligt kompetente lærere også i denne sammenhæng.
Vedr. andre tiltag, som ikke direkte berører vores faglige felt
 Styrket opsporing af højt begavede elever
 Elevplanerne afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog
 Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat.
 Kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler.
 Indførelse af en udviklingsliste med pligt til at udarbejde en udviklingsplan.
 Indkomstafhængigt tilskud til madordninger i folkeskoler
 konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. som
følge af, at de relevante kommuner fortsat skal have mulighed for at fravige visse regler inden for
folkeskoleområdet.
Som nævnt i indledningen vælger vi ikke at forholde os til disse punkter.
Vi håber, at vores kommentarer tages ad notam i det videre arbejde med udmøntning af
lovændringen. Vi står gerne til rådighed for uddybning både nu – og i forbindelse med det
videre arbejde.
På bestyrelsens vegne
Thomas Ais Christensen
fmd. Landsforeningen af Læsepædagoger
Børne- og undervisningsministeriet
Att: Departementet
Rønne d. 23. februar 2022
”Høringssvar – Lovforslag om det fremtidige evaluerings-og
bedømmelsessystem i folkeskolen mv”
Landsamrådet for PPR Chefer kan tilslutte sig de fleste elementer i det fremsendte lovforslag,
og vi har derfor valgt at fokusere vores høringssvar på et enkelt element, hvor vi også har
nogle betænkeligheder og forslag til ændringer. Dette omhandler lovforslaget vedrørende:
Styrket opsporing af højt begavede elever
Landssamrådet for PPR-Chefer tilslutter sig intentionerne og ambitionerne omkring en styrket
opsporing af højt begavede elever. Der er imidlertid nogle elementer i den foreslåede praksis
som vækker vores bekymring om som vi derfor vil forslå bliver justeret.
 Landssamrådet kan tilslutte sig intentionen med en screening for høj begavelse, og mener
samtidig, at en sådan screening kan og bør udarbejdes således, at screeningen i de fleste
tilfælde kan stå alene. En stærk screening vil i sig selv godt kunne opfylde hensigten
omkring at identificere elever med høj begavelse og dermed giver skolerne bedre mulighed
for at igangsætte relevante undervisningsaktiviteter og undervisningsdifferentiering, så højt
begavede elever får gode rammer for at udvikle sig svarende til deres forudsætninger.
 Landsamrådet mener således ikke at det vil være hverken nødvendigt eller
hensigtsmæssigt at følge screeningen op med en anerkendt intelligenstest for ALLE de
elever hvor screeningen indikerer, at eleven er højt begavet. Der er yderligere flere grunde
til at vi finder dette uhensigtsmæssigt, hvilket vi vil gennemgå nedenfor.
 Høj intelligens er først og fremmest en force og en beskyttelsesfaktor. For den store del
af elever med høj begavelse som ”kun” har brug for undervisningsdifferentiering, vil en
IK-test ikke bidrage med afgørende mere information end en god screening allerede har
givet. Så i mange tilfælde vil en opfølgende test være et uhensigtsmæssigt
ressourcetræk på i forvejen knappe ressourcer. De anerkende IK test som PPR
hovedsageligt benytter må kun foretages af psykologer. Den meget omfattende
psykologtid der vil skulle bruges til at test ca. 9% af alle børn (se nedenfor) vil medføre
et stærkt forringet serviceniveau for andre grupper af elever med alvorlige
udfordringer.
 Den mest udbredte IK-test i PPR i dag er WISC-V. Jf. vejledningen for
WISC-V ligger en IK score på 120 på 91% percentilen. Hvilket vil sige
at ca. 9 % af alle børn (92-100% percentilen) har en IK over 120. Så når lovmaterialet
definerer elever med en IK over 120 som højt begavede elever, er det altså ca. 9% af
alle børn, der får ret til en IK-testning i forlængelse af screeningen. Højst sandsynligt
endda lidt flere (anslået 10-12%), da en screening jo også skal sende grænsetilfældene
videre til den efterfølgende testning. Dette er et meget stort ressourcetræk på de
samlede psykologressourcer i PPR. Selv med en evt. medfølgende stor ekstrabevilling til
PPR vil det være usikkert om PPR kan rekruttere så mange ekstra psykologer. Dette
skal også ses i lyset af andre nye opgaver som er på vej til psykologerne i PPR (Bl.a.
ønsket om lettere behandling, som vi fra landssamrådet finder vil gøre mere gavn end
IK-test til alle højt begavede elever).
 For de højtbegavede elever som viser tegn på mistrivsel, som ikke udvikler sig fagligt
eller har andre udfordringer (på grund af høj begavelse) vil en IK-test meget sjældent i
sig selv kunne stå alene. Her vil der være brug for den bredere tilgang som ligger i en
Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV). Det vil således være en meget mere
hensigtsmæssig og fornuftig brug af ressourcerne, at indføre en ret til en PPV til denne
mindre gruppe end en ret til en intelligenstest til de mange.
Landsamrådet for PPR-Chefer foreslår således at § 3c. stk. 2 ændres til:
Stk. 2. Hvis screening efter stk. 1 indikerer, at eleven er højt begavet, og hvis eleven viser
tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer, skal skolens leder
vurdere, hvorvidt det vil være relevant at eleven indstilles til en Pædagogisk Psykologisk
Vurdering.
Eller simpelthen bare:
Stk. 2. Hvis screening efter stk. 1 indikerer, at eleven er højt begavet, skal skolens leder
vurdere, hvorvidt det vil være relevant at eleven indstilles til en Pædagogisk Psykologisk
Vurdering
På vegne af Landssamrådet for PPR Chefer
Jakob Holst
Ledende psykolog
Center for Børn og Familie
PPR
Ullasvej 23
3700 Rønne
Telefon: 5692 4202
Mobil: 3018 0542
Jakob.Holst@brk.dk
www.brk.dk
Bornholms Regionskommune
Logopædisk Forum
www.logoforum.dk
Logopædisk Forums bidrag til høring over udkast til lovforslag om ændring af
folkeskolen – fremtidig evaluering – og bedømmelsessystem
Tak for invitationen til at bidrage med input til fremtidig evaluering- og bedømmelses system i folkeskolen
m.v.
Logopædisk Forum vil i bidraget have fokus på: Obligatorisk redskab til brug for sprogvurdering i
børnehaveklassen.
6. I § 11, stk. 3, indsættes efter »obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen,«: »herunder
anvendelse af det nationale sprogvurderings-redskab,«.
Logopædisk Forums medlemmer – altså logopæder i PPR har siden 2009 samarbejdet med skoler/
børnehaveklasseledere, om at gennemføre de obligatoriske kommunale selvtilrettelagte sprogvurderinger
af alle børn i børnehaveklassen. Desuagtet, at disse ser forskellige ud fra kommune til kommune, vil der her
klart være viden og erfaring, som er værd at inddrage i udarbejdelsen af et nationalt
sprogvurderingsmateriale - Dette bidrager vi gerne med.
Mange kommuner anvender i dag Socialministeriet sprogvurderingsmateriale. Materialer tilgås via it-
systemet Rambøll Sprog.
(se www.hjernenoghjertet.dk), som gør det muligt, at eleverne laver en stor del af sprogvurderingen
digitalt.
Dette har betydning for, at der anvendes færre ressourcer på databearbejdning på skolerne, hvilket er en
væsentlig opmærksomhed, da tiden til opgaven ofte ses som knap.
Det kommunale selvstyre sættes højt, hvilket ligeledes har indflydelser på hvilket support fra PPR, skolerne
modtager til deres elever i udsatte positioner. Det er ikke altid til gavn for børn og unge med tale, sprog og
kommunikationsvanskeligheder. Vi kan konstatere, at der er stor diskrepans på den logopædiske
intervention i Danmark.
Som faglig forening ser vi det derfor, som kærkommet, at der nu sættes fokus på, at alle landet elever i
børnehaveklassen sprogvurderes med et nationalt obligatorisk materiale. Vigtig er det at have for øje,
hvilket formål der er med at gennemføre sprogvurderingen - så der ikke blot testes for at teste.
Væsentligt er det, at det sker ud fra, at undervisningen fra skoleåret start i børnehaveklassen kan tage
udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger. Vi ser derfor for os, at et
nationalt sprogvurderingsredskab kan give bedre mulighed for, at udarbejdet evidensbaseret statistik.
Således at resultaterne af sprogvurderingen anvendes til at skabe læringsmiljøer, hvor elevens sproglige
udvikling støttes bedst muligt.
Vi kan se følgende prioriteter ved at sprogvurdere eleverne i børnehaveklassen, når det sker så hurtigt og
kvalificeres som muligt fra starten af børnehaveklassen:
• for at identificere de elever, der er sprogligt udfordrede
• for at skabe målrettede læringsmiljøer
Logopædisk Forum
www.logoforum.dk
• for at sikre, at de elever, der ved skolestart kan læse eller som er tæt på, får passende udfordringer
• for at danne sammenhæng mellem skole og dagtilbud ved at skabe overblik over barnets sproglige
progression fra 3-års alderen til skolestart.
Som faglig forening ligger det os særligt på sinde, hvordan der følges op på resultaterne af den
kommende nationale obligatoriske sprogvurdering og hvordan man tænker at inddrage PPR
logopæderne.
Vi mener, det er være væsentligt at inddrage logopæderne:
• i tolkning af resultaterne
• omkring de elever, hvor der en bekymring for sprogudviklingen
• for tilrettelæggelse af målrettede læringsmiljøer - hvad der skal sættes i gang for at elevernes
sproglige udvikling understøttes på optimalt vis.
I forholdt til 7. I § 13, stk. 1, ændres »jf. stk. 3.« til: »jf. § 13 a. Forældrene skal have adgang til de anvendte
opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de obligatoriske test, hvis forældrene anmoder
herom.«
Vi anerkender, at det skal være en mulighed for forældrene at få adgang til opgaveformulering og elevens
svar på opgaverne. Samtidig vil vi gerne lægge op til, at dette sker fx ved et netværksmøde, hvor de
fagprofessionelle - altså logopæd og børnehaveklasseleder deltager i en gennemgang af
opgaveformuleringer som forståelse for valg af disse, samt for at være hjælpsom i tolkning af elevens
resultat af sprogvurderinger – specifikt hvis der er behov for en særlig sproglig indsats fra PPR, som har
specifikke viden på område.
Afslutningsvis vil vi gerne med ærbødighed bidrage med et indspark i forhold til; Tidlig indsats i forhold til
ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem obligatorisk klassebaseret screening for
læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed.
Vi er bekendt med, at det ikke er Logopædisk Forums ressortområde, men alene ud fra en opmærksomhed
på, at PPR-logopæder også har deres gang i dagtilbuddene, hvormed vores medlemmer ofte inden
skolestart kender til de børn som er disponeret for dysleksi qua de stadig ved skolestart er udfordret med
fonologiske vanskeligheder.
Derfor vil vi gerne opfordre til, at der er en opmærksomhed på, at PPR-logopæden medtænkes i
planlægningen af undervisningen, så disse elever også oplever at det er sjovt og godt at gå i skole, og med
undervisning tilpasset på deres sproglige niveau.
På vegne af Logopædisk Forums bestyrelse
Sanne Weisbjerg Vilstrup, forkvinde
Kommentarer fra Læsekonsulenternes Landsforening vedr. høringsmaterialet om et kommende
evaluerings- og bedømmelsessystem
Lovforslaget udmønter en række initiativer fra aftalen om det fremtidige evaluerings-og
bedømmelsessystem i folkeskolen mv., som kræver lovændringer. Det gør sig gældende for
følgende:
• Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden fra skoleåret
2022/23 til og med 2025/26 mv. (Nationale færdighedstest i dansk og matematik)
Kommentarer:
De nationale færdighedstest og elever som ikke er aldersvende i deres faglige
udvikling
I forhold til de nationale færdighedstest vil det være hensigtsmæssigt med nogle
retningslinjer omhandlende elever i almen- eller specialklasser, som ikke undervises
på alderssvarende niveau. Med en lineære test vil disse elever i vidt omfang blive
mødt af opgaver i de nationale færdighedstest, som de ikke har forudsætninger for
at løse. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de nationale færdighedstest giver
mulighed for at regulere sværhedsgraden således, at der kan åbnes op for, at en
elev på fx 6. klassetrin kan afvikle den nationale færdighedstest i dansk eller
matematik målrettet fx 4. kl.
For elever, forældre, lærer, vejledere og ledelser m.m. er det afgørende at Nationale
Færdighedstest bliver valide på elev-niveau. Derfor er det centralt at
evalueringsrapporten fra VIVE fra 2020 tillægges værdi. Det kan bekymre at der
arbejdes med en modificeret udgave af de eksisterende, der bør være
opmærksomhed på at sikre og formidle den nye udgaves validitet.
Det påskønnes, at de Nationale Færdighedstest skal danne udgangspunkt for de
videre tilrettelæggelse af undervisning og derfor tages i begyndelsen af skoleåret.
• Tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem
obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af
risikotesten for ordblindhed.
For elever, forældre, lærer, vejledere og ledelser er tidlig opsporing af
læsevanskeligheder et vigtigt redskab, som i videste mulige omfang bør foregår med
udgangspunkt i en national fælles opsporingsmetode samt med samme systematik
og vurderingsgrundlag. Derfor påskønnes disse lovforslag. Dog kunne
dokumentationskravene i meddelelsesbogen af denne risikotests resultater
understreges. Der er bekymring for hvordan risikotesten og den resultat kan følge
eleven ved skoleskift/kommuneskift m.m. Ligeledes bør der sættes fokus på at test
ikke kan og bør stå alene, det er centralt at elever i risiko for ordblindhed sikres en
ret til en indsats efter en eventuel tidlig opsporing.
Kommentarer fra Læsekonsulenternes Landsforening vedr. høringsmaterialet om et kommende
evaluerings- og bedømmelsessystem
• Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen.
Sprogvurdering 0. kl.
For fortsat at have fokus på samarbejdet og den røde tråd i overgangen mellem
dagtilbud og skole - og understøttelse af børnenes sprogudvikling er det vigtigt, at
det obligatoriske redskab til brug for sprogvurdering i børnehaveklassen fortsat
følger op på og har afsæt i sprogvurderingen i dagtilbud.
Med et obligatorisk redskab for sprogvurderinger i børnehaveklassen mangen til det
redskab, som dagtilbud bruger, er der mulighed for at sætte fokus på overlevering af
børnenes sproglige udvikling allerede i SFO-perioden forud for skolestart i
børnehaveklassen og sikre opfølgning til Børnehaveklassen.
• Styrket opsporing af højt begavede elever.
Screening af højt begavede elever
Lovforslaget lægger op til en styrket opsporing af højtbegavede elever. Det er vigtigt
at understøtte, at alle børn udvikler sig fagligt fra netop deres udgangspunkt, men
en lovbestemt screening og efterfølgende intelligenstest udført af PPR vil være
ressourcekrævende og lægge beslag på skolens og PPR samlede ressourcer, som
nødvendigvis må tages fra andre opgaver. Man kunne i stedet have fokus på nogle
opmærksomhedspunkter, som lærerteamet kunne bruge som afsæt for
observationer på klasseniveau. En kognitiv testning ved PPR af potentielt højt
begavede elever er stik imod den test-kultur-praksis, som man på andre områder
bevæger sig væk fra. Alternativt kunne man tale om foregribende indsatser med
fokus på opgavedifferentiering og pædagogiske principper for at tilgodese denne
målgruppe.
En lovbestemt screening og eventuel testning matcher - vigtigst af alt - ikke det
børnesyn og læringssyn, som er dominerende i den danske folkeskole og netop
elevernes mangeartede udgangspunkter og udviklingsforløb på såvel faglige,
personlige og sociale områder.
• Elevplanerne afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der rummer få, væsentlige
fokuspunkter og skal indgå i den løbende dialog mellem skole og hjem.
Den udvidede meddelelsesbog
Så vidt vi forstår, skal elever med udvidet meddelelsesbog indberettes til STUK pr.
CPR nummer. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at denne opgave beskrives klart for
skolerne. Samtidig er det vigtigt, at målgruppen for brugen af udvidede
meddelelsesbøger beskrives nøje. Endelig kan det give anledning til mange
Kommentarer fra Læsekonsulenternes Landsforening vedr. høringsmaterialet om et kommende
evaluerings- og bedømmelsessystem
forskellige tolkninger af den udvidede meddelelsesbog, hvis hver kommune/ skole
har mulighed for at definere og udarbejde skabeloner for udvidede
meddelelsesbøger. Det vil gøre det vanskeligt at sammenligne på tværs og overføre
viden på tværs af kommunegrænser.
I lovforslaget nævnes at Meddelsesbogen skal gøre tilgængelig for forældre mindst
en gang om året, men skal det forenes med indholdet, som vil kommende løbende. I
begyndelse af skoleåret vil færdighedstest-resultaterne være klar, mens der i andre
perioder vil være andre relevante informationer. De lokale muligheder vil kunne
betyde at skoleskift og flytninger bliver en administrativ opgave.
• Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat.
Det anerkendes at elever ikke længere beskrives med et meget begrænsende
begreb.
1/2
22. Februar 2022
Høringssvar vedr. Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen
I Rambøll har vi med stor tilfredshed læst aftaleteksten omkring det fremtidige evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen. Det er glædeligt, at så mange parter har fundet sammen om gode
forbedringer for folkeskolen.
Det er dog med bekymring, vi har konstateret, at parterne er blevet enige om at basere den fremtidige
evalueringskultur i folkeskolen på en række obligatoriske fælles nationale it-løsninger, som drives og
udvikles i statsligt regi. Det gælder Folkeskolens Nationale Færdighedstest, obligatorisk klassebaseret
screening for læsevanskeligheder i 1. klasse og obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i
børnehaveklassen.
I dag benytter kommunerne allerede en lang række forskellige test og prøver i det daglige pædagogiske
arbejde med børnenes udvikling. Disse test og prøver bor i forskellige systemer og udviklingen er
dynamisk og præget af konkurrence efter at finde de mest velfungerende metoder og ikke mindst it-
løsninger.
Det kan give god mening at lovgivningen sætter krav til brugen af en række nationalt udviklede
metoder (test og prøvesystemer), men selve it-understøttelsen, hvordan data benyttes i det daglige
pædagogiske arbejde og flyder ind som grundlag for den kommunale forvaltnings samlede
kvalitetsudvikling, bør være del af det kommunale selvstyre.
Som den største private it-leverandør af den nuværende løsning til sprogvurdering i børnehaveklassen
vil vi i det efterfølgende forholde os til ønsket om at indføre et nyt obligatorisk nationalt
sprogvurderingssystem. Situationen er den, at der allerede findes velfungerende it-løsninger i brug i
kommunerne, der håndterer netop dette formål.
Det er et godt og rigtigt initiativ at opdatere og forbedre det nuværende nationale
sprogvurderingsmateriale ”Sprogvurdering 3-6”. Det er en ærgerlig beslutning at tvinge kommunerne til
at benytte én bestemt it-løsning til gennemførelse af sprogvurderingerne.
BUVM har i dag rettighederne til Sprogvurdering 3-6 og udbyder en gratis it-løsning til kommunerne.
Rambøll og to andre private virksomheder understøtter ligeledes Sprogvurdering 3-6 i egne it-løsninger.
2/2
Rambøll leverer i dag it-understøttelsen af Sprogvurdering 3-6 til størstedelen af de danske kommuner.
En it-understøttelse som kommunerne aktivt har valgt at benytte, frem for det eksisterende gratis it-
løsning fra BUVM.
Grunden til at kommunerne vælger at betale for sprogvurderingerne gennem en tredjeparts it-løsning
er, at leverandørerne har indlejret sprogvurderingen i et større univers, som hjælper pædagoger og
lærere i arbejdet med børn og elever.
Nogle leverandører har udviklet inspirations-, undervisnings- og handleplansuniverser, som understøtter
personalets arbejde med barnets sproglige udvikling efter endt test. Nogle leverandører sikrer overførsel
af viden mellem personalet i dagtilbud og skole omkring overgang og nogle leverandører har
sprogvurderingen som ét værktøj blandt flere til en nuanceret beskrivelse af den enkelte elevs
færdigheder og trivsel.
Ved at tvinge kommunerne til at bruge ét bestemt system til sprogvurdering i børnehaveklassen, gøres
det sværere end i dag at skabe sammenhæng i lærernes og pædagogernes samarbejde omkring børn
og elever.
Det er uheldigt og vel det modsatte af, hvad aftalekredsen ønsker at opnå.
Ved at udvikle obligatoriske statslige it-løsninger lukker man ned for det konkurrenceprægede marked
og den innovation, der har blomstret i den private sektor vedrørende it-understøttelse på området for it-
redskaber målrettet arbejdet med udvikling af kvaliteten på dagtilbuds- og skoleområdet. Fra Rambølls
side vil vi opfordre til at man i videst muligt omfang bibeholder kommunernes frie valg af it-løsning til
gennemførelse af test og prøver på uddannelsesområdet.
For at sikre muligheden for national vidensdeling og forskning i resultaterne fra sprogvurderingen og
andre test og prøver vil Rambøll foreslå, at private leverandører som del af lovteksten pålægges løbende
at overføre resultaterne fra de gennemførte test til en samlet national database. Dette vil kunne
afhjælpe den tvivl, som i dag findes blandt kommuner og private leverandører af testsystemer om
hjemmelsgrundlaget for overførsel af resultater til BUVMs datavarehus.
Fastholdes beslutningen om udvikling af obligatoriske nationale testværktøjer, vil vi opfordre til at
kommunerne sikres mulighed for løbende, detaljeret og på individniveau at modtage resultaterne fra de
gennemførte test, så resultaterne kan nyttiggøres i det daglige pædagogiske arbejde gennem de
platforme som allerede benyttes af det pædagogiske personale.
Med venlig hilsen
Thomas Hagen Holten
Director of Solutions, Hjernen&Hjertet
Rambøll
51617817
thj@ramboll.com
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk
Til: ARGRUND@uvm.dk; Rosa Navarro Hammer
Emne: SV: Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i
folkeskolen mv.
Dato: 22. februar 2022 07:51:08
Vedhæftede filer: image001.png
image002.png
image003.png
Børne- og Undervisningsministeriet har den 7. februar 2022 sendt lovforslag, som udmønter aftale
om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem, i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan
have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller
regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Fra: Rosa Navarro Hammer <Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk>
Sendt: 4. februar 2022 18:17
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; Ankestyrelsen
<ast@ast.dk>; bkf@bkchefer.dk; bupl@bupl.dk; Børnerådet <brd@brd.dk>;
bf@boernesagen.dk; info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; Danmarks Evalueringsinstitut
<eva@eva.dk>; dif@dif.dk; dlf@dlf.org; info@privateskoler.dk; da@da.dk; info@blind.dk;
dcum@dcum.dk; Dansk Erhverv (høring) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; drc@drc.ngo;
Emballageindustrien <hoering@di.dk>; metal@danskmetal.dk; dp@dp.dk; abo@skoleidraet.dk;
ds@socialraadgiverne.dk; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; ddl@ddl.dk;
bestyrelserne@deg.dk; lederne@deg.dk; mail@danskegymnasier.dk; kontakt@dgsnet.dk;
info@dgi.dk; dh@handicap.dk; bestyrelsesforeningen@vuc.dk; vuc@vuc.dk;
danskemusikkulturskoler@gmail.com; Danske Professionshøjskoler <Uc-dk@uc-dk.dk>; Danske
Regioner <regioner@regioner.dk>; dse@skoleelever.dk; bestyrelserne@sosu.dk; sosu@sosu.dk;
dus@dus.dk; los@los.dk; dch@dch.dk; dssv@dssv.dk; Digitaliseringsklar lovgivning - høring
<klarlovgivning@digst.dk>; info@efterskoleforeningen.dk; lbh@sde.dk; kontakt@eeo.dk;
Erhvervsstyrelsen CKR <letbyrder@erst.dk>; foa@foa.dk; fh@fho.dk; info@fadd.dk;
hej@friefagskoler.dk; fkf@kristne-friskoler.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; tat@tat.dk;
info@fffp.dk; ligevaerd@ligevaerd.dk; fp@forsikringogpension.dk; fsl@fsl.dk; df@friskoler.dk;
info@humanrights.dk; info@justitia-int.org; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; Kommunernes
Landsforening <KL@KL.DK>; kontakt@kraka.org; heras@slagelse.dk; lu@lus.dk;
lh@handelselever.dk; jakob.holst@brk.dk; info@opendenmark.dk; info@privateskoler.dk;
Hoeringer@redbarnet.dk; Rigsrevisionen <info@rigsrevisionen.dk>; UVM - RBL <rbl@uvm.dk>;
UVM - Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser <reu@uvm.dk>; SIRI Rådet for
Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; UVM - Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse <VEU-raadet@uvm.dk>; skolelederne@skolelederne.org;
post@skole-foraeldre.dk; sl@sl.dk; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <star@star.dk>;
post@teamdanmark.dk; info@uddannelsesforbundet.dk; info@uddannelseslederne.dk;
ungdomsringen@ungdomsringen.dk; ung@ungdomsskoleforeningen.dk;
bestyrelsesforeningen@vuc.dk; Økonomistyrelsen <oes@oes.dk>
Cc: Anna Sofie Weigaard Jørgensen <Anna.Sofie.Weigaard.Jorgensen@uvm.dk>; Rikke
Nørregaard <Rikke.Norregaard@uvm.dk>; Louise Ebbe Jørgensen
<Louise.Ebbe.Joergensen@uvm.dk>
Emne: Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen mv.
Til høringsparter, jf. vedhæftede høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov
om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i
folkeskolen mv.) i høring.
Der henvises til vedhæftede høringsbrev.
Med venlig hilsen
Rosa Navarro Hammer
Chefkonsulent
Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriets departement
Center for Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
Direkte tlf.: +45 21 63 53 16
E-mail: Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk
Skole og Forældre
Valdemarsgade 8, 2. sal
1665 København V
Tlf. 3326 1721
post@skole-foraeldre.dk
www.skole-foraeldre.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
AGRGRUND@uvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk
Dato: 4. marts 2022
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-
og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)
Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar – og for at være med til at kvalificere
arbejdet i Sammen om skolen.
Indledningsvist bemærkes, at det er helt afgørende, at der bevilges støtte til at understøtte den
nødvendige vidensdeling og kompetenceudvikling for at implementere lovens intentioner i
skolebestyrelsen og skolens samlede ledelse, så det kan virke i hverdagens praksis for elever, ansatte
og forældre. Det er afgørende med ejerskab og fælles forståelse mellem skolens parter på de enkelte
skoler, hvis de nationale visioner skal blive til virkelighed. Derfor opfordrer Skole og Forældre til, at der
sikres en national implementeringspulje som forudsætning for at skabe et rimeligt grundlag for den
kommende indsats.
Tidlig indsats i forhold til ordblindhed
Det er godt og rigtigt at styrke indsatsen i forhold til ordblindhed. Det er især godt, at ordningen
baserer sig på samråd med forældrene og giver forældrene et retskrav på at få deres barn testet med
risikotesten for ordblindhed senest i 1. klasse, uanset skolens vurdering af barnets læsefærdigheder.
Skole og Forældre bakker op om den foreslåede ordning.
Styrket opsporing af højt begavede elever
Det er Skole og Forældres erfaring – blandt andet fra samtaler med både forældre og
fagprofessionelle i Forældrerådgivningen – at folkeskolen har en udfordring med at tilbyde rammer,
aktiviteter og undervisning, som giver højt begavede elever en god skolegang. Det er acceptabelt, at
det er skolens leder, som vurderer, om screening for høj begavelse er relevant. Blot har vi et ønske
om, at det kommer til at fremgå af lovens bemærkninger, at lærere og forældre kan indstille eleven til
screening.
Vi må dog understrege, at det er nødvendigt, at lovgivningens intentioner bliver fulgt op med klare
retningslinjer for og vejledning i at skabe rammer, undervisningsaktiviteter og
2
undervisningsdifferentiering, som hjælper højt begavede børn. Der er ellers risiko for øget
konfliktgrundlag, hvis lovgrundlaget alene stiller krav om øget opsporing uden støtte til bedre løsninger
og kapacitet.
Skole og Forældre bakker derfor op om intentionen og den foreslåede ordning.
Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat
Begrebet ”ikkeuddannelsesparat” er oplagt uheldigt, og det er godt at få det afskaffet. Sprogændringer
løser dog ikke den reelle udfordring for de elever, som oplever uddannelsesparathedsvurderingen
som et pres. Det er oplagt som det første at afskaffe vurderingen og i stedet blot sige, at alle elever
skal have en uddannelsesplan, og så indføre individuel vejledning for alle elever.
Skole og Forældre ser derfor frem til arbejdet i Sammen om skolen om en grundlæggende justering af
uddannelsesparathedsvurderingen.
Obligatorisk redskab til sprogvurderinger i børnehaveklassen
Tidlig indsats i forhold til sprogproblemer og en undervisning, som tager udgangspunkt i det enkelte
barns sproglige forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering, er vigtig. Det er derfor
også udmærket at indføre et obligatorisk redskab, som kan sikre, at sprogvurderingen foretages efter
samme standarder i hele landet.
Mere grundlæggende er det dog et problem, når sprogvurderinger bruges til at lade elever gå en
klasse om, blive tvunget på sommerskole eller køres i bus til andre skoler. Disse foranstaltninger kan
virke kontraproduktive for sårbare og små børn. Der bør derfor sikres støtte til kapacitet og faglig
indsats på de skoler, som har børn med behov for øget støtte til sprogindlæring.
Skole og Forældre bakker derfor op om den foreslåede ordning.
Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden 2022/23 – 2025/26
Forslaget om at give forældrene adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar, hvis
forældrene anmoder om det, er god og rigtig, da det netop kan forbedre forældrenes mulighed for at
understøtte deres børns læring. Enhver formidling af elevernes testresultater skal dog altid følges op
af feedback til den enkelte elev og hjemmet og indeholde anbefalinger til, hvordan elevens faglige
udvikling kan understøttes. Der er således behov for at styrke skolernes feedbackkultur til eleverne og
passende dialog med forældrene om deres børns trivsel og faglige udvikling.
Af den foreslåede § 13 a, stk. 1 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om frivillig anvendelse af testene. Skole og Forældre noterer med tilfredshed, at det i
bemærkningerne slås fast, at skolebestyrelsen som led i fastsættelsen af principper for skolens
virksomhed, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, kan træffe beslutning om, at skolen afholder eller ikke
afholder frivillige test. Det er netop vigtigt, at denne beslutning kan tages lokalt.
Skole og Forældre støtter bestræbelserne på at tilrettelægge de obligatoriske tests, så de understøtter
den pædagogiske praksis og modvirker teaching to the test-kultur. Det er derfor godt, at der i lovens
bemærkninger er lagt op til at Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden
skal ligge i begyndelsen af skoleåret, så de kan benyttes i planlægningen af undervisningen og kan
give lærer, elev og forældre viden om, hvor der er behov for særligt fokus i undervisningen.
Forslaget om at afskaffe folkeskolelovens § 55 b må forstås som et ønske om at understøtte behovet
for indblik i og en åben debat om forholdene på den enkelte skole, og det er i sig selv prisværdigt. Men
3
det indebærer også en risiko for, at skoler bliver ”sat i gabestok”. For skolebestyrelserne er det
imidlertid afgørende nødvendigt for varetagelsen af tilsynet med skolen at have indblik i disse data.
Hvis man skulle overveje at droppe forslaget om at afskaffe § 55 b, er det således nødvendigt, at der i
stedet fastsættes klare regler, som siger, at skolebestyrelserne skal have adgang til disse data som
grundlag for deres medansvar for udvikling af skolens faglige niveau.
Meddelelsesbog i stedet for elevplaner
Den skriftlige underretning til eleverne og deres forældre som led i den løbende evaluering har længe
trængt til en revitalisering. Den nuværende løsning virker over-engineered, så en ny løsning skal
bedre imødekomme elevers, skole og forældrenes behov. Skole og Forældre ser derfor positivt på
forslaget om meddelelsesbogen.
Det er vigtigt, at forældrene løbende får viden deres børns udbytte af skolegangen, så der er et godt
grundlag for dialogen mellem skole og hjem som gavner eleverne og styrker forældrenes tilknytning til
skolen.
Formuleringen af de foreslåede paragraffer udmærker sig ved, at der ikke er begreber som fx
”almindelig meddelelsesbog” og ”udvidet meddelelsesbog”, men blot ”meddelelsesbog” som generel
standard.
Af bemærkningerne fremgår det, at der ikke er noget formkrav til meddelelsesbogen ud over, at den
skal være skriftlig, og at man lader det være op til hver enkelt skole eller kommune, om
meddelelsesbogen skal være digital eller udarbejdes i papirform. Det er for så vidt fint, at der gives
frihed til lokalt at finde den løsning, der passer bedst, men det er også nødvendigt, at der stilles krav
om, at det i den løsning, man vælger lokalt, er muligt for forældrene at orientere sig i historikken, så
man kan dokumentere indgåede aftaler. Den manglende dokumentation er i praksis en udfordring på
forskellige skoler i landet, som gør det svært for forældrene at samarbejde om elevens vilkår, når der
er udfordrende sager. Idealet om det tillidsfulde samarbejde mellem skole og forældre forudsætter, at
der er styr på den nødvendige dokumentation. Det kan også være relevant at se på, om der er ledere,
som mangler den nødvendige uddannelse i dette. Derudover er det oplagt, at ministeriet bør tage
ansvar for at udvikle en brugbar digital løsning, som man så kan vælge at bruge lokalt.
Der er også i bemærkningerne taget med, at skolebestyrelsen i fastsættelsen af principper for
samarbejdet mellem skole og hjem, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 5, skal fastsætte principper for
skolens arbejde med meddelelsesbogen, og at det fx kan omfatte temaer, der typisk vil skulle
inddrages i meddelelsesbogen, ligesom det vil kunne omfatte beslutning om, at også andre fag end
dansk og matematik vil skulle omtales i meddelelsesbogen. Her er det Skole og Forældres klare
anbefaling, at skolebestyrelserne forpligtes til at forholde sig til, hvordan forældrene får underretning
om andre fag end dansk og matematik.
Skoleudviklingssamtaler i stedet for kvalitetsrapporter
Skole og Forældre bakker op om forslaget om at afskaffe kvalitetsrapporterne til fordel for
skoleudviklingssamtaler.
Det er i bemærkningerne anført, at det vil ”være naturligt, at skolebestyrelsen forinden har drøftet
skolens udviklings- og indsatsområder, således at skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste forud
for samtalen.” Det er en alt for blød formulering, som betyder, at det vil kunne forekomme, at
skolebestyrelsens perspektiver ikke er taget med til samtalen. Det naturlige i enhver organisation,
virksomhed eller institution er, at bestyrelsen er en aktiv part i samtaler om udvikling af organisationen,
virksomheden eller institutionen – og således også i folkeskolerne. Skole og Forældre foreslår derfor,
4
at skolebestyrelserne skal deltage i udviklingssamtalerne – eller i det mindste i dele af samtalerne. Det
bør også skrives ind i bemærkningerne – eller direkte ind i minimumskravene i § 40 a, stk. 2 – at
skolebestyrelsen forinden skoleudviklingssamtalen skal drøfte skolens udviklings- og indsatsområder,
så skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste og en del af samtalen.
Derudover er det vigtigt og bør fremgå at lovens bemærkninger, at datagrundlaget for
skoleudviklingssamtalen er tilgængeligt for skolebestyrelsen, inden skolebestyrelsens drøftelse af
skolens udviklings- og indsatsområder.
I forhold til lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne vil det i øvrigt være en
hjælp, hvis det også skrives ind i lovens bemærkninger, at referatet fra skoleudviklingssamtalen skal
være offentligt tilgængeligt på skolens hjemmeside.
Udviklingsliste
Intentionen med en udviklingsliste over skoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres
udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet og krav om en handlingsplan for disse skoler, er god.
Den foreslåede § 57 d, stk. 3 bør dog formuleres sådan, at det er tydeligt, at udarbejdelsen af
udviklingsplanen skal ske i samarbejde med skolen, så vi undgår, at dem, der skal løfte opgaven, ikke
bliver inddraget eller blot får et pålæg ”oppefra”.
Forslaget om, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 2. pkt., hvorefter der forinden
drøftelsen i kommunalbestyrelsen skal indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om
handlingsplanen, har Skole og Forældres fulde opbakning.
Skole og Forældre ser i øvrigt frem til at deltage i fastlæggelsen af de objektive kriterier for
udviklingslisten i Sammen om skolen.
Mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordninger
Skole og Forældre tilslutter sig intentionen og det konkrete forslag om, at kommunerne skal have
mulighed for at differentiere tilskud til forældre på baggrund af indkomst, da det vil udbrede
muligheden for skolemadsordninger, hvilket, vi har erfaring med, giver bedre fysisk og psykisk velvære
for den samlede gruppe elever, uanset hvilket hjem de kommer fra.
Med venlig hilsen
Rasmus Edelberg Regitze Spenner Ishøy
Formand for Skole og Forældre Næstformand for Skole og Forældre
Dir. tlf. 2327 0538 Dir. tlf. 2989 7267
rae@skole-foraeldre.dk rsi@skole-foraeldre.dk
København, den 2. marts 2022
Sagsnr.: 22/00363
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K.
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og lov om kommunale internationale grundskoler
(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)
Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende ovenstående udkast til
lovforslag.
Som det fremgår indledningsvis i bemærkninger til lovforslaget, har der i forbindelse med udarbejdelsen af
forslaget været et tæt samarbejde mellem folkeskoleforligspartierne og parterne i ’Sammen om skolen’.
Skolelederforeningen har med stor glæde og interesse deltaget i dette samarbejde og håber på, at
samarbejdet kan forsætte og udbygges til gavn for alle interessenter.
Skolederforeningen har store forventninger til, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem vil blive
til gavn for eleverne i folkeskolen.
Skolelederforeningen er helt på linje med folkeskoleforligspartierne, når der i indledningen til
bemærkningerne til lovforslaget står:
Folkeskoleforligskredsen er dermed blevet enig om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem, som
styrker den lokale evalueringskapacitet og bidrager til en systematisk lokal evaluerings- og
opfølgningspraksis med anvendelse af et bredt udvalg af forskellige evalueringsmetoder og -redskaber.
Skolelederforeningen forventer, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem samtidig skal bidrage
til mindre bureaukrati.
Skolelederforeningen er derfor positiv over for langt de fleste elementer i lovforslaget om det fremtidige
evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Der er dog et par af ændringsforslagene, hvor
Skolelederforeningen vil udtale stærk kritik.
Skolelederforeningen vil i dette høringssvar ikke kommentere på samtlige 26 ændringsforslag, men kun på
de mest relevante elementer. Der vil være en overskrift for hvert punkt og en henvisning til det eller de
relevante numre i lovforslaget.
1. Ordblindetest
Skolelederforeningen er glad for, at der kan anvendes en valid risikotest til at afsløre eventuel ordblindhed
allerede i 1.klasse. Jo før ordblindhed opdages jo bedre.
Skolelederforeningen finder det vigtigt, at der ved offentliggørelse af loven fremhæves, at det skal være
forældrene selv, der fortæller, om der allerede findes ordblindhed i familien, og at det ikke er skolen, der skal
udspørge forældre.
Forældresamarbejde er i sin spæde begyndelse i 1.klasse, og der er risiko for, at nogle forældre vil opleve
det som utidig indblanding i private forhold, hvis skolen udspørger for meget eller forkert.
2. Screeningsværktøj
Børne- og Undervisningsministeriet skal udvikle et it-baseret screeningsværktøj.
Skolelederforeningen finder det vigtig, at udviklingsarbejdet sker i tæt samarbejde med såvel praktikere som
faglige eksperter således, at værktøjet bliver både validt og enkelt for lærerne og skolen at arbejde med.
3. Højt begavede elever
Skolelederforeningen mener, at det som udgangspunkt er en god ide, at der bliver gennemført screening af
højt begavede elever. Screeningen kan med fordel tages i 2.klasse, da vurderingsgrundlaget for såvel lærere
som forældre og elever er bedre.
Det er en god ide, at der udvikles tjeklister i forbindelse med screeningen, og at der også kommer fokus på
elevens social kompetence, da nogle af de højt begavede elever kan have sociale udfordringer.
6. Obligatorisk sprogvurdering
Skolelederforeningen har her de samme kommentarer som ved screeningsværktøjet, nemlig at værktøjet
skal udvikles i tæt samarbejde med såvel faglige eksperter som med praktikere således, at værktøjet bliver
så let anvendeligt som muligt
7. – 10. Test
Skolelederforeningen ser med glæde frem til de ændringer, der er skitseret i lovforslaget.
Tænkningen bag ’Folkeskolens Nationale Færdighedstest’ er helt rigtig til at give eleverne den bedst mulige
undervisning.
Det er godt, at de færre nationale test bliver lineære og skal finde sted i begyndelsen af skoleåret. Testene
bliver således et værdifuldt pædagogisk værktøj for skolerne.
Skolelederforeningen er også positiv over for, at spørgsmålene og testresultaterne kan bruges i skole-hjem-
samarbejdet.
Skolelederforeningen ser frem til, at alle de nye ændringer og konsekvenser er slået fuldt igennem, men har
bange anelser om, at det godt kan give problemer i overgangsårene.
Skolelederforeningen er glad for, at der også er frivillige test, men ser med stor skepsis på, hvis de mange
beslutningslag gør de frivillige test tvungne for skolerne. Test er et pædagogisk værktøj, som skal anvendes
meningsfyldt af personalet på skolerne.
Skolelederforeningen foreslår derfor, at Børne- og Undervisningsministeriet, efter få års anvendelse af de
frivillige test, foretager en undersøgelse af, hvorvidt det er skolerne selv, der har besluttet sig for anvendelse
af frivillige test, eller om beslutningen om anvendelse af frivillige test er foretaget af beslutningstagere
længere væk fra skolens hverdag.
På den måde kan man se, om der er behov for en senere ændring i lovteksten, således at det alene bliver
på skolerne, at beslutningen om anvendelse af frivillige test kan foretages.
12. Meddelelsesbog
Skolelederforeningen ser meget positiv på de nytænkninger, der er i forbindelse med indførelse af
meddelelsesbogen. Det er godt, at der ikke er formkrav til meddelelsesbogen.
Skolelederforeningen ser frem til de konstruktive dialoger, der nu skal være på den enkelte skole og i den
enkelte kommune om udformningen af meddelelsesbogen/bøgerne og håber, at vægten bliver lagt på, at det
skal være et enkelt og anvendeligt pædagogisk værktøj. Keep it simple.
19. Skoleudviklingssamtaler
Skiftet fra kvalitetsrapporter til udviklingssamtaler er udtryk for den helt rigtige tænkning, og
Skolelederforeningen ser frem til at se den meningsfyldte mangfoldighed, som vil komme på området.
Skoleudviklingssamtalen vil medføre, at alle involverede parter omkring skoleudviklingen får mulighed for at
komme med tilbagemeldinger på en hurtig og effektiv måde.
Dog skal man huske, at det kan være svært at se udviklingstendenserne i løbet af kun et skoleår.Derfor vil
der flere år i træk være gengangere med en del af de emner, som samtalen skal tage sit udgangspunkt i.
22. Ophævelse af § 55 b
Skolelederforeningen stiller sig fuldstændig uforstående over for, at dette forslag har fundet adgang til
lovforslaget.
En ophævelse af § 55 b giver ingen mening og vil bringe et forkert fokus og indhold i centrum jf. indledningen
til dette høringssvar. En ophævelse af § 55 b vil medføre unødig bureaukratisk arbejde for skolerne, og vil
fjerne skolelederne fra deres væsentligste opgave med at drive og understøtte den pædagogiske udvikling af
læringsmiljøerne på skolerne.
Bemærkningerne til dette punkt i lovforslaget bidrager heller ikke med et eneste argument for at ophæve
paragraffen, men beskæftiger sig udelukkende med, hvilken konsekvens en ophævelse vil medføre.
Da dette forslag heller ikke har været drøftet i samarbejdet mellem ministeriet og parterne i ’Sammen om
skolen’, bør forslaget bortfalde.
23. – 26. Lavt præsterende skoler
Skolelederforeningen var meget begejstret for den tænkning, der ligger bag begrebet
skoleudviklingssamtale.
Skolelederforeningen kan konstatere, at det er et totalt anderledes syn, der ligger bag ved udformningen af
reglerne for lavt præsterende skoler. Her erstattes en god konstruktiv samtale og proces med tilsyn og
kontrol.
Der mangler grundlæggende en forståelse for, at der rundt omkring på de lavt præsterende skoler allerede
ydes en stor og solid indsats fra de involverede lærere og ledere, men at opgaven er stor og meget
kompleks. Udover skolernes egne muligheder for at yde en indsats, er der også en række andre faktorer
uden om skolen, som påvirker skolernes muligheder for at skabe resultater.
Opgaverne på de skoler, der således sidder med særlige store udfordringer, løses bedst gennem øget
kvalificeret support og ikke gennem mere tilsyn og kontrol.
Det er ikke fremmende for en god skoleudvikling, at skolen først skal befinde sig på en liste med baggrund i
såkaldte objektive indikatorer og siden hen skal udstilles gennem offentliggørelse af en handleplan for
skolens udvikling.
Lige som børn ikke udvikler sig godt, når de mødes med mistillid, gør skoler det heller ikke.
Skolelederforeningen foreslår derfor, at de påtænkte ændringer udskydes og tages op til drøftelse mellem
involverede parter og ’Sammen om skolen’. Det giver tid til at finde et bedre og mere konstruktive
løsningsforslag end det i lovforslaget skitserede.
Skolelederforeningen vil gerne afslutningsvis takke for samarbejdet der ligger forud for det nye lovforslag og
generelt udtrykke sin store tilfredshed med resultatet, som det er skitseret i lovforslaget.
Den generelle store tilfredshed kan et par – om end store – ”smuttere” ikke rokke ved.
Det tegner godt for fremtidens folkeskole.
Med venlig hilsen,
Claus Hjortdal
Formand
From: formand@sproglaererforeningen.dk
Sent: Thu, 24 Feb 2022 11:47:29 +0100
To: Jeanette Hansen
Subject: kommentarer til lovudkast
hej Jeanette
Sproglærerforeningen har følgende kommentarer til lovudkastet om fremtidigt evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen:
ad 1:Vi ser gerne, at der også indføres Nationale Test i engelsk. man kunne evt. nøjes med at have dem i 7. kl.
De nationale test i engelsk fungerede godt.
2: Det er udmærket, at der allerede i 1. kl testes, om elever er ordblinde. Det må dog kræve, at der afsættes de
nødvendige ressourcer til at støtte de ordblinde elever efterfølgende.
4: Det er ligeledes en god idé, at man også i 1. kl vil finde frem til de højtbegavede børn, men igen kræver det, at
der afsættes ressourcer til at støtte elevernes udvikling.
5: Meddelelsesbogen lyder godt. også at man vil undgå de fejl og det tidsspilde, der var med elevplanerne.
Spændende at følge udviklingen, da der gives frihed til den enkelte kommune til at udvikle meddelelsesbogen.
6: Positivt, at begrebet ikke uddannelsesparat afskaffes.
7: Skoler som underperformer vil komme under opsyn og i værste fald kan de lukkes. Det er godt, at man vil
forsøge at sikre, at samtlige folkeskoler leverer uddannelse af højst mulig kvalitet.
8: Hvem skal udarbejde udviklingsplanerne?
vh
Rita Mogensen
Formand for Sproglærerforeningen
Fra: Mia Christina Petersen
Til: Rosa Navarro Hammer
Emne: SV: Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.
Dato: 11. februar 2022 15:26:55
Vedhæftede filer: image002.png
image004.png
image006.png
image007.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Mia Petersen
Ekspeditionssekretær
Arbejdsmarkedspolitisk Center 2
Direkte 72217488
E-mail: mia@star.dk
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø.
Tlf.: +45 72 21 74 00
Sikker e-mail: star@star.dk
Hjemmeside: www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38
2100 København Ø.
Phone: +45 72 21 74 00
Secure e-mail: star@star.dk
Website: www.star.dk
P Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail, hvis det er nødvendigt
Fra: Rosa Navarro Hammer <Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk>
Sendt: 4. februar 2022 18:17
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>;
bkf@bkchefer.dk; bupl@bupl.dk; Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; info@cepos.dk;
cevea@cevea.dk; Danmarks Evalueringsinstitut <eva@eva.dk>; dif@dif.dk; dlf@dlf.org;
info@privateskoler.dk; da@da.dk; info@blind.dk; dcum@dcum.dk; Dansk Erhverv (høring)
<hoeringssager@danskerhverv.dk>; drc@drc.ngo; Emballageindustrien <hoering@di.dk>;
metal@danskmetal.dk; dp@dp.dk; abo@skoleidraet.dk; ds@socialraadgiverne.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; ddl@ddl.dk; bestyrelserne@deg.dk; lederne@deg.dk;
mail@danskegymnasier.dk; kontakt@dgsnet.dk; info@dgi.dk; dh@handicap.dk;
bestyrelsesforeningen@vuc.dk; vuc@vuc.dk; danskemusikkulturskoler@gmail.com; Danske
Professionshøjskoler <Uc-dk@uc-dk.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; dse@skoleelever.dk;
bestyrelserne@sosu.dk; sosu@sosu.dk; dus@dus.dk; los@los.dk; dch@dch.dk; dssv@dssv.dk;
Digitaliseringsklar lovgivning - høring <klarlovgivning@digst.dk>; info@efterskoleforeningen.dk;
lbh@sde.dk; kontakt@eeo.dk; Erhvervsstyrelsen CKR <letbyrder@erst.dk>; foa@foa.dk; fh@fho.dk;
info@fadd.dk; hej@friefagskoler.dk; fkf@kristne-friskoler.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; tat@tat.dk;
info@fffp.dk; ligevaerd@ligevaerd.dk; fp@forsikringogpension.dk; fsl@fsl.dk; df@friskoler.dk;
info@humanrights.dk; info@justitia-int.org; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; Kommunernes Landsforening
<KL@KL.DK>; kontakt@kraka.org; heras@slagelse.dk; lu@lus.dk; lh@handelselever.dk;
jakob.holst@brk.dk; info@opendenmark.dk; info@privateskoler.dk; Hoeringer@redbarnet.dk;
info@rigsrevisionen.dk; UVM - RBL <rbl@uvm.dk>; UVM - Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser <reu@uvm.dk>; SIRI Rådet for Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; Rådet for Socialt Udsatte
<post@udsatte.dk>; UVM - Rådet for Voksen- og Efteruddannelse <VEU-raadet@uvm.dk>;
skolelederne@skolelederne.org; post@skole-foraeldre.dk; sl@sl.dk; Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering <star@star.dk>; post@teamdanmark.dk; info@uddannelsesforbundet.dk;
info@uddannelseslederne.dk; ungdomsringen@ungdomsringen.dk; ung@ungdomsskoleforeningen.dk;
bestyrelsesforeningen@vuc.dk; Økonomistyrelsen <oes@oes.dk>
Cc: Anna Sofie Weigaard Jørgensen <Anna.Sofie.Weigaard.Jorgensen@uvm.dk>; Rikke Nørregaard
<Rikke.Norregaard@uvm.dk>; Louise Ebbe Jørgensen <Louise.Ebbe.Joergensen@uvm.dk>
Emne: Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen mv.
Til høringsparter, jf. vedhæftede høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge
under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale
internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.) i høring.
Der henvises til vedhæftede høringsbrev.
Med venlig hilsen
Rosa Navarro Hammer
Chefkonsulent
Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriets departement
Center for Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
Direkte tlf.: +45 21 63 53 16
E-mail: Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk