Fremsat den 27. april 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 27. april 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler
(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1.
oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr.
2047 af 14. november 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 b indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder,
skal af skolens leder tilbydes en risikotest for ordblindhed
senest på 1. klassetrin. Elever, hvis forældre er ordblinde,
skal tilbydes en risikotest for ordblindhed, medmindre sko-
lens leder efter samråd med elevens forældre, jf. § 54, vur-
derer, at der ikke er behov herfor. Risikotest skal gennemfø-
res ved anvendelse af den risikotest for ordblindhed, som
Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.
Stk. 2. Forældre har én gang på 1. klassetrin krav på,
at der foretages en risikotest for ordblindhed af deres
barn. Kommunalbestyrelsen foretager risikotesten for ord-
blindhed efter forældrenes anmodning.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 3 b indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Elever skal screenes for læsevanskeligheder på 1. klasse-
trin ved brug af det klassebaserede screeningsværktøj, som
Børne- og Undervisningsministeriet udvikler.«
Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.
3. Efter § 3 b indsættes:
»§ 3 c. Elever, der viser tegn på høj begavelse, skal til-
bydes en screening for høj begavelse på 1. klassetrin, hvis
skolens leder vurderer, at screeningen er relevant. Tilbuddet
kan udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,
at elevens modenhed taler herfor. Screening skal ske ved
anvendelse af nationale tjeklister.
Stk. 2. Indikerer screening efter stk. 1, at eleven er
højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde
vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en aner-
kendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven
er højtbegavet. Intelligenstest skal tilbydes via Pædagogisk-
Psykologisk Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kom-
munen.«
4. I § 5, stk. 6, 5. pkt., og § 55 c, 1. pkt., ændres »§ 13, stk.
3« til: »§ 13 a, stk. 1«.
5. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparate« til:
»parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale
uddannelser og erhvervsuddannelser«.
6. I § 11, stk. 3, indsættes efter »obligatorisk sprogvurdering
i starten af børnehaveklassen,«: »herunder anvendelse af det
nationale sprogvurderingsredskab,«.
7. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »jf. stk. 3« til: »jf. § 13 a«,
og efter 2. pkt. indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Forældrene skal have adgang til de anvendte opgavefor-
muleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test,
hvis forældrene anmoder herom. Børne- og undervisnings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om tidspunktet for
forældrenes adgang.«
8. § 13, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 3-8.
9. I § 13, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 7« til:
»jf. stk. 5«, »jf. stk. 8« ændres til: »jf. stk. 6«, og »stk. 9«
ændres til: »stk. 7«.
Lovforslag nr. L 174 Folketinget 2021-22
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/00363
DA000842
10. I § 13 a indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Børne- og undervisningsministeren udarbejder obligato-
riske test, der skal anvendes som led i elevens løbende eva-
luering, jf. § 13, stk. 2, samt øvrige test.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter reg-
ler om obligatoriske og øvrige test efter stk. 1, herunder
regler om i hvilke fag og på hvilke klassetrin de obligatori-
ske test skal afholdes, afviklingen af testene, gennemførelse
af testene på særlige vilkår for elever med særlige behov og
om, at visse elever kan fritages for at aflægge testene. Bør-
ne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fri-
villig anvendelse af testene.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan, før en test
tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i
en test, udpege grupper af elever til afprøvning af testenes
relevans og pålidelighed.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 4 og 5.
11. I § 13 a, stk. 1, der bliver stk. 4, ændres »jf. § 13, stk. 3«
til: »jf. stk. 1«.
12. § 13 b affattes således:
»§ 13 b. Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk.
2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med
9. klassetrin udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelsesbo-
gen skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole
og hjem og indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den
enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.
Stk. 2. For elever på 1.-9. klassetrin skal fokuspunkter for
den faglige udvikling i fagene dansk og matematik indgå
i meddelelsesbogen, jf. stk. 1. For elever i børnehaveklas-
sen skal fokuspunkter for den faglige udvikling i kompeten-
ceområderne sprog og matematisk opmærksomhed indgå i
meddelelsesbogen, jf. stk. 1.
Stk. 3. På 7., 8. og 9. klassetrin skal meddelelsesbogen ud
over de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger indeholde oplysnin-
ger om elevernes overvejelser om uddannelse og de faglige
krav til uddannelsen. Meddelelsesbogen skal tillige indehol-
de oplysninger om eventuelle særlige målrettede skole- og
vejledningsindsatser, der måtte være igangsat efter 1. pkt.
Stk. 4. For elever i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin
med udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen ud over
de i stk. 1-3 nævnte oplysninger indeholde oplysninger om
de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at
imødekomme elevernes udfordringer.
Stk. 5. Meddelelsesbogen skal være skriftlig. Meddelel-
sesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig
for eleven og forældrene mindst én gang om året.«
13. To steder i § 19 d, stk. 1, udgår »erhvervsrettet«, og efter
»uddannelsesperspektiv« indsættes: », jf. lov om kommunal
indsats for unge under 25 år«.
14. To steder i § 19 d, stk. 6, udgår »erhvervsrettet«.
15. I § 19 h, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13,
stk. 3 og 4, og § 13 a« til: »§ 13, stk. 1 og 2, og § 13 a«.
16. I § 19 h, stk. 4, ændres »§ 13, stk. 9 og 10« til: »§ 13,
stk. 7 og 8«.
17. I § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., ændres »forældrebetaling el-
ler« til: »forældrebetaling,« og efter »delvis fri forplejning«
indsættes: »eller med differentieret indkomstafhængigt til-
skud«.
18. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 3« til: »§ 57 d,
stk. 5«.
19. § 40 a affattes således:
»§ 40 a. Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en
skoleudviklingssamtale med skolens leder.
Stk. 2. I samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske
test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. §
57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, samt
opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.«
20. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »handlingsplan, jf. § 40 a,
stk. 2« til: »handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4«.
21. I § 44, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »skole og hjem,«:
»skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. § 13 b, som led
i samarbejdet,«.
22. § 55 b, stk. 1, affattes således:
»Testresultater, jf. § 13 a, stk. 1 og 2, for den enkelte
elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og
regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt test-
opgaver til brug for øvrige test, som er adaptive test, jf. § 13
a, stk. 1 og 2, er fortrolige, jf. dog § 13, stk. 1.«
23. I § 57 d indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren udtrækker år-
ligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov
for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå
vedvarende dårlig kvalitet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal for skoler omfattet af
stk. 2 udarbejde en udviklingsplan med initiativer med hen-
blik på forbedring af skolens kvalitet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
24. I § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres », jf. § 40 a,
stk. 2« til: »med opfølgende initiativer med henblik på at
forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen«.
25. I § 57 d indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 4, som nyt
stykke:
»Stk. 5. Handlingsplan efter stk. 4 skal drøftes på et møde
i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingspla-
nen, herunder opfølgning herpå. Forinden mødet i kommu-
nalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne
om handlingsplanen. Kommunalbestyrelsen skal offentlig-
gøre handlingsplanen og skolebestyrelsernes udtalelser her-
om på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må
ikke offentliggøres.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
2
26. I § 57 d, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»jf. stk. 2« til »jf. stk. 4«.
27. I § 57 d indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunk-
tet for listens udtrækning, om udvælgelseskriterier og om
sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af li-
sten.«
§ 2
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1659 af 11. august 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparat« til:
»parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale
uddannelser og erhvervsuddannelser«.
2. I § 2 d, stk. 1, ændres »elevplan« til: »meddelelsesbog«.
3. § 2 g, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen og skolens leder iværksætter i
samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at
understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den
ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse, jf. stk. 2.«
4. I § 2 g, stk. 5, 2. pkt., ændres »eleven er blevet vurderet
ikkeuddannelsesparat« til: »eleven ikke er vurderet uddan-
nelsesparat«.
5. I § 2 g, stk. 10, ændres »som er vurderet ikkeuddannelses-
parat efter 9. klasse, og som i løbet af 10. klasse stadig er
vurderet ikkeuddannelsesparat« til: »som efter 9. klasse er
vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gym-
nasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, og som i løbet
af 10. klasse fortsat er vurderet parat til andre uddannelses-
aktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsud-
dannelser«.
6. I § 10 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparate«
til: »parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymna-
siale uddannelser eller erhvervsuddannelser«.
7. Efter § 10 g indsættes i kapitel 2 a:
»§ 10 h. For at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde
om brobygning kan børne- og undervisningsministeren efter
ansøgning fra kommunalbestyrelsen godkende forsøg om
fravigelse af § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk.
1, i op til 3 år. Forsøg efter 1. pkt. kan ud over folkesko-
ler omfatte friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie
fagskoler samt ungdomsskoler.
Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal være modtaget i mini-
steriet senest den 1. oktober 2022 for brobygning, der skal
finde sted fra skoleåret 2022/23, og senest den 1. april 2023
for brobygning, der skal finde sted fra skoleåret 2023/24.«
§ 3
I lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, foretages følgende
ændringer:
1. I § 9, stk. 4, ændres »§ 13, stk. 5« til: »§ 13, stk. 3«, og
» og kapitel 11« til: » §§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1-4 og 6, og §
57 e«.
2. I § 9, stk. 6, ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13 a, stk. 1«, og
»§ 13 b, stk. 6,« og »§ 40 a, stk. 5,« udgår.
§ 4
I lov om kommunale internationale grundskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 599 af 20. maj 2019, som ændret
ved lov nr. 2155 af 27. november 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »undervisningen på«: »8. og«.
2. I § 8, stk. 1, og to steder i § 8, stk. 2, indsættes efter
»afgangseksamen«: », prøve på 8. klassetrin«.
3. I § 8, stk. 3, ændres »§ 14, stk. 1-6« til: »§ 14, stk. 1-7«,
og »folkeskolens 9. klasseprøver« ændres til: »folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2022, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 5, og § 2, nr. 1 og 3-6, træder i kraft den 1.
oktober 2022.
Stk. 3. § 1, nr. 3 og 6, træder i kraft den 1. august 2024.
Stk. 4. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. august 2025.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og matematik
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Elever med sproglige udfordringer, læsevanskeligheder og risiko for ordblindhed
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Styrket fokus på højt begavede elever
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Meddelelser mellem skole og hjem
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Kvalitetsudvikling og tilsyn
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Ændringer i lov om kommunal indsats for unge under 25 år
3.6.1. Uddannelsesparathedsvurderingen
3.6.1.1. Gældende ret
3.6.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.6.1.3. Den foreslåede ordning
3.6.2. Forsøg med brobygning
3.6.2.1. Gældende ret
3.6.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.6.2.3. Den foreslåede ordning
3.7. Øvrige ændringer
3.7.1. Konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
3.7.1.1. Gældende ret
3.7.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.7.1.3. Den foreslåede ordning
3.7.2. Mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordning i folkeskoler
3.7.2.1. Gældende ret
3.7.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.7.2.3. Den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) har den
29. oktober 2021 indgået aftale om det fremtidige evaluer-
ings- og bedømmelsessystem i folkeskolen (aftalen).
Med lovforslaget foreslås udmøntet en række initiativer fra
aftalen, som kræver lovændringer. Det gør sig gældende for
følgende:
– Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i over-
gangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med 2025/26
m.v.
– Tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbe-
gyndes allerede i 1. klasse gennem obligatorisk klasse-
baseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse
af risikotesten for ordblindhed.
– Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i bør-
nehaveklassen.
– Styrket opsporing af højt begavede elever.
– Elevplanerne afskaffes og erstattes af en meddelelses-
bog, der rummer få, væsentlige fokuspunkter og skal
indgå i den løbende dialog mellem skole og hjem.
– Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat.
– Kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af skoleudvik-
lingssamtaler mellem kommuner og skoler.
– Indførelse af en udviklingsliste med pligt til at udarbejde
en udviklingsplan.
Lovforslaget indeholder i øvrigt forslag om at indføre mu-
lighed for indkomstafhængigt tilskud til madordninger i fol-
keskoler, en rettelse af en ældre manglende konsekvensæn-
dring i folkeskoleloven i forbindelse med en ændring af
reglerne om brobygning i det, der nu er lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, samt en rettelse af en manglen-
de konsekvensændring i lov om kommunale internationale
grundskoler i forbindelse med tilføjelsen af en prøve på 8.
klassetrin i folkeskolens prøver.
Lovforslaget indeholder derudover en række konsekvensæn-
dringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet som følge af, at de relevante kommuner
fortsat skal have mulighed for at fravige visse regler inden
for folkeskoleområdet.
2. Lovforslagets baggrund
Folkeskoleforligskredsen er med aftalen blevet enig om, at
det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bi-
drage til en endnu stærkere evalueringskultur i folkeskolen,
ligesom der skal etableres en stærkere opfølgningskultur. At
teste eleverne skal skabe gennemsigtighed for elever, foræl-
dre, lærere og samfund og skal danne baggrund for opfølg-
ning over for skoler og opfølgning i undervisningen.
Gennem et dybt og systematisk kendskab til elevernes styr-
ker og svagheder skal der skabes et solidt grundlag for at
støtte og stimulere alle elever, så de får det bedste ud af
deres skolegang. Dermed får vi en folkeskole, der skaber de
stærke faglige resultater, som alle partier er enige om, er helt
centrale både for børnenes liv og for samfundet som helhed.
Folkeskoleforligskredsen har med aftalen især lagt vægt på
inddragelse af interessenterne på folkeskoleområdet i Sam-
men om skolen. Sammen om skolen er et nationalt samtale-
og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet
står regeringen, folkeskoleforligskredsen, Danmarks Lærer-
forening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever,
Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforenin-
gen.
Folkeskoleforligskredsen er dermed blevet enig om et frem-
tidigt evaluerings- og bedømmelsessystem, som styrker den
lokale evalueringskapacitet og bidrager til en systematisk
lokal evaluerings- og opfølgningspraksis med anvendelse
af et bredt udvalg af forskellige evalueringsmetoder og -red-
skaber.
Test, feedback, karakterer og andre former for bedømmelse
og evaluering er en integreret del af evalueringskulturen på
tværs af klassetrin i folkeskolen i dag. Lærerne anvender
således en bred vifte af test i undervisningen til at blive klo-
gere på elevernes faglige udgangspunkter, så de kan tilpasse
undervisningen til, hvor eleverne er.
Samlet set skal det fremtidige evaluerings- og bedømmel-
sessystem sikre løbende evaluering af og feedback til alle
elever samt sikre en tidlig identifikation af elever med fagli-
ge og øvrige læringsmæssige udfordringer samt en systema-
tisk opfølgning.
Samtidig skal systemet gøre det muligt for kommunerne og
på landsplan at følge med i, hvordan eleverne klarer sig fag-
ligt. Skoler med kvalitetsudfordringer skal opdages hurtigt,
så der tidligt kan sættes ind med relevante tiltag for at vende
udviklingen.
5
Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal
samtidig bidrage til mindre bureaukrati og bedre muligheder
for at finde de løsninger, som giver bedst mening lokalt.
Folkeskoleforligskredsen er enig om, at evaluerings- og be-
dømmelsessystemet samlet set skal leve op til følgende:
– Det skal kunne anvendes til en let gennemskuelig og
systematisk tilbagemelding til forældre og elever fra
skolen om elevens faglige udvikling.
– Det skal understøtte det pædagogiske arbejde og en sy-
stematisk og stærk evalueringspraksis på skolerne, så
undervisningen tilrettelægges med fokus på elevernes
varierede udgangspunkter og sikrer deres faglige udvik-
ling.
– Det skal på skole-, kommunalt og nationalt niveau være
muligt løbende at følge med i elevernes faglige udvik-
ling, og der skal være en tidlig og systematisk opsporing
af og opfølgning på elever, der klarer sig dårligt fagligt
eller mistrives, ikke udvikler sig fagligt eller har andre
udfordringer, eller som på grund af høj begavelse har
brug for ekstra faglig stimulering.
Det er afgørende, at de forskellige elementer i det fremtidige
evaluerings- og bedømmelsessystem anskues som dele af
et sammenhængende og systematisk evalueringssystem. Det
skal bidrage til at styrke evalueringskapacitet og -praksis
i lærernes, skolernes og kommunernes arbejde med evalue-
ring og forbedring af kvaliteten. Folkeskoleforligskredsen er
derfor med aftalen blevet enig om, at det skal tydeliggøres
i folkeskoleloven, at der er en forpligtelse til systematisk
at arbejde med kvalitet og evalueringspraksis på alle sko-
ler. Samtidig skal det stå tydeligt, at både lærere, skoler og
kommuner er forpligtede til at følge systematisk op på kvali-
teten. Målet er, at de forskellige elementer af det fremtidige
evaluerings- og bedømmelsessystem anvendes på en måde,
der fokuserer mindre på dokumentation og afrapportering og
mere på systematisk kvalitetsarbejde på alle skoler og i alle
kommuner.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læs-
ning og matematik
3.1.1. Gældende ret
Afholdelsen af nationale test er reguleret i folkeskolelovens
§ 13, stk. 1-4, og § 13 a.
Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1, 1. pkt., skal
eleverne og forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, regelmæs-
sigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn
på elevernes udbytte af skolegangen.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal forældrene
underrettes skriftligt om resultaterne af de nationale test, jf.
folkeskolelovens § 13, stk. 3.
Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 2, at der som
led i undervisningen løbende skal foretages evaluering af
elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af
kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til
kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. folkeskole-
lovens § 10.
Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den en-
kelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse
af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18, og for under-
retning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen,
jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder bør-
ne- og undervisningsministeren test i udvalgte fag og på be-
stemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende
evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne-
og undervisningsministeren regler om, i hvilke fag og på
hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af
disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever
med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at
aflægge test.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskole-
lovens § 13, stk. 3, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg
A, side 2961, at testene vil være adaptive, således at prø-
vernes sværhedsgrad løbende tilpasses i forhold til elevens
besvarelser af opgaverne. Det vil sige, at det er forskellige
testspørgsmål, som eleverne vil komme til at svare på, alt
efter elevernes faglige niveau. Den enkelte test vil derfor
som regel variere fra elev til elev. Det fremgår derudover, at
der vil endvidere blive fastsat regler om, inden for hvilken
tidsperiode i skoleåret de obligatoriske test skal gennemfø-
res. Denne påtænkes, når alle testene er indfaset, at være i en
periode af 2. halvdel af skoleåret.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt.,
at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.
Bemyndigelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3.
pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017
om obligatoriske test i folkeskolen. Det fremgår af § 1 i
bekendtgørelsen om obligatoriske test i folkeskolen, at ele-
verne skal gennemføre følgende obligatoriske test, jf. folke-
skolelovens § 13, stk. 3:
1) Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klasse-
trin.
2) Engelsk på 4. og 7. klassetrin.
3) Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.
4) Fysik/kemi på 8. klassetrin.
Det fremgår endvidere af § 3 i bekendtgørelsen om obligato-
riske test i folkeskolen, at gennemførelse af test finder sted i
perioden fra den 1. marts til den 30. april i det skoleår, hvori
testen er placeret, og at hver elev kun kan gennemføre den
obligatoriske test én gang, bortset fra elever der undervises
på det samme klassetrin i to år, jf. folkeskolelovens § 12,
stk. 1, 2. pkt.
6
Det følger endvidere af § 6 i bekendtgørelsen om obligatori-
ske test i folkeskolen, at skolens leder skal tilbyde særlige
vilkår for gennemførelse af test til elever med psykisk eller
fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder
samt tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundska-
ber, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med
andre i testsituationen.
Det følger i øvrigt af § 8 i bekendtgørelsen om obligatori-
ske test i folkeskolen, at skolens leder i særlige tilfælde
kan beslutte, at en elev fritages for at gennemføre en test,
hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse el-
ler utilstrækkelige danskkundskaber vurderes ikke at kunne
gennemføre testen med et resultat, der kan bidrage til kvali-
ficering af den løbende evaluering.
Det fremgår bl.a. af § 12 i bekendtgørelsen om obligatoriske
test i folkeskolen, at der kan ske frivillig anvendelse af de
test, som er nævnt i bekendtgørelsens § 1, på det klassetrin,
hvor den obligatoriske afvikling finder sted samt på klasse-
trinnet før og efter.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 4, kan børne- og undervis-
ningsministeren før en test tages i brug og ved udskiftning af
opgaver, som indgår i en test, udpege repræsentative grupper
af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed
m.v.
3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Eleverne gennemførte de første nationale test i 2010. VI-
VE’s evaluering af de nationale test fra 2020 viser bl.a., at
testene er et vigtigt styringsmæssigt redskab, men ikke altid
opleves af lærerne som et relevant redskab til at tilrettelæg-
ge undervisningen med fokus på den enkelte elevs faglige
udvikling. Evalueringen viser bl.a., at testene er usikre på
elevniveau, og at det er svært for lærerne at forklare de
enkelte elevers resultater. Lærerne er generelt skeptiske over
for testene og oplever ikke, at de er anvendelige som hjælp
til at tilrettelægge undervisningen, så den enkelte elevs fag-
lige udvikling er i fokus.
Folkeskoleforligskredsen er enig om, at det er centralt for
indlæringen i alle fag i folkeskolen, at eleverne får kundska-
ber i dansk læsning og matematik. Hvis eleverne ikke har
tilstrækkelige kundskaber i dansk læsning og matematik,
er det vanskeligt for dem at følge med i folkeskolens fag
helt generelt. Desuden er der fortsat for mange elever, der
forlader skolen uden at have disse kundskaber på plads i
tilstrækkelig grad til at kunne klare sig.
Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om, at de nuværen-
de nationale test fra og med skoleåret 2026/27 erstattes med
Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som:
– Er lineære, så alle elever får de samme opgaver.
– Gennemføres i starten af skoleåret, så de kan bidrage til
tilrettelæggelsen af undervisningen resten af skoleåret.
– Fokuserer på centrale færdigheder for elevernes skole-
gang, dvs. dansk læsning og matematik.
– Anvendes hyppigt i det samme fag, så de kan styrke den
faglige udvikling.
– Er digitalt selvrettende.
Det tager flere år at udvikle, afprøve og implementere ny-
udviklede test. Derfor er folkeskoleforligskredsen enig om,
at der laves en modificering af eksisterende nationale test
i dansk læsning og matematik, som anvendes fra og med
efteråret 2022 til og med skoleåret 2025/26 og som vil være
lineære test, hvor alle elever får samme opgaver.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren udarbej-
der obligatoriske test, der skal anvendes som led i den lø-
bende evaluering af eleven, samt øvrige test. Det foreslås
endvidere, at børne- og undervisningsministeren fastsætter
regler om de obligatoriske og øvrige test, herunder i hvilke
fag og på hvilke klassetrin de obligatoriske test skal afhol-
des, om afviklingen af testene, om gennemførelse af test på
særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse
elever kan fritages for at aflægge test.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der vil skulle udar-
bejdes Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som vil være
test, som er obligatoriske og lineære. Ved lineære test forstås
test, hvor alle elever får samme opgavesæt – i modsætning
til de nuværende adaptive nationale test. Ved de adaptive
test forstås således test, der tilpasser sig den enkelte elevs
dygtighed undervejs i testforløbet.
Hensigten med de lineære test er også at gøre det lettere for
lærere, forældre og elever at se, hvor de enkelte elever har
særlige styrker og svagheder, og følge op herpå. Det gælder
både opfølgning i forhold til elever med faglige udfordrin-
ger, elever med god faglig udvikling, men som fortsat skal
understøttes, samt elever, som er højt begavede. Sammen
om skolen vil, ligesom faglige eksperter, blive inddraget i
udviklingen og implementeringen af Folkeskolens Nationale
Færdighedstest.
Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal udvikles, afprø-
ves og implementeres, herunder vil der skulle udvikles et
tilhørende nyt it-system. Testene forventes dermed at kun-
ne være klar til at blive taget i anvendelse fra skoleåret
2026/27. Med den foreslåede bestemmelse vil der derfor
i første omgang skulle udarbejdes en lineært modificeret
udgave af de eksisterende nationale test i dansk læsning
og matematik. Disse test vil være obligatoriske test i
overgangsperioden, dvs. fra skoleåret 2022/23 til og med
2025/26.
Testene vil være digitalt selvrettende, og der vil blive sam-
mensat nye opgavesæt og udviklet nye opgaver hvert år. I
overgangsperioden vil der i skoleåret 2022/23 blive sam-
mensat opgavesæt bestående af opgaver fra de nuværende
nationale test. Fra skoleåret 2023/24 til og med 2025/26 vil
opgavesæt kunne bestå af opgaver fra de nuværende natio-
nale test og nyudviklede opgaver.
7
Den foreslåede ændring vil også medføre, at der udarbejdes
øvrige test i udvalgte fag, som vil blive stillet til rådighed
for skolerne, og som kan give indblik i centrale færdigheder
inden for fagene. Ved øvrige test forstås bl.a. frivillige test,
som ikke er obligatoriske og som skolerne må anvende.
Der vil skulle udarbejdes frivillige færdighedstest i engelsk
(to test), natur/teknologi (en test), fysik/kemi (en test), bio-
logi (en test), geografi (en test), dansk som andetsprog
(to test), historie (en test), tysk (en test) samt fransk (en
test). Disse nye frivillige test kan anvendes fra skoleåret
2026/27.
Beslutning om anvendelse af disse frivillige test træffes på
skolerne af lærerne i dialog med skoleledelsen og med afsæt
i behovet i det pædagogiske arbejde. Ved dårlige resultater
eller dårlig trivsel mv. vil kommunen kunne gennemføre
ekstraordinære indsatser og beslutninger, herunder også om
brug af test, hvis kommunen vurderer, at dette er nødven-
digt. Dette følger den nuværende og normale kompetence-
fordeling mellem skolen og kommunen. Kommunalbestyrel-
sen vil således som led i fastlæggelsen af mål og rammer for
skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, kunne
træffe beslutning om, at skolerne i kommunen afholder eller
ikke afholder frivillige test.
De frivillige test formidles af Børne- og Undervisningsmi-
nisministeriet og vil på sigt indgå i ministeriets Test- og
Evalueringsbank. Test- og Evalueringsbanken vil indeholde
en række frivillige test i udvalgte fag og andre evaluerings-
materialer og eventuelle øvrige test, som stilles til rådighed
for skolerne og kan give indblik i centrale færdigheder inden
for fagene.
Den foreslåede ændring vil i øvrigt medføre, at børne-
og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om Folkeskolens Nationale Færdighedstest,
test i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med
2025/26, samt øvrige test, tidspunkt for afholdelse af test,
om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med
særlige behov og fritagelse af visse elever for aflæggelse af
test m.v.
Med hjemmel i bestemmelsen vil det skulle fastsættes, at
gennemførelse af de obligatoriske Folkeskolens Nationale
Færdighedstest skal ligge i begyndelsen af skoleåret, så de
kan benyttes i planlægningen af undervisningen og kan give
lærer, elev og forældre viden om, hvor der er behov for
særligt fokus i undervisningen. Dette vil endvidere skulle
medvirke til, at testene ikke får karakter af en prøve i slut-
ningen af året.
Med hjemmel i bestemmelsen vil det også skulle fastsættes,
at der kun skal være obligatoriske test i dansk læsning og
matematik, da disse færdigheder er afgørende for elevernes
læring i alle fag. Det vil skulle fastættes, at der på sigt skal
afholdes test i både dansk læsning på 2., 3., 4., 6. og 8.
klassetrin og matematik på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin.
Forslaget vil således medvirke til en løbende indsigt i ele-
vernes færdigheder gennem hele skoleforløbet og dermed
bidrage til et godt grundlag for at understøtte elevens udvik-
ling.
Med hjemmel i bestemmelsen vil der også skulle fastsættes
regler om, at elever fra specialklasser m.v. vil kunne aflægge
test, som ikke svarer til deres skolealder eller klassetrin. Den
konkrete løsning i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23
til og med skoleåret 2025/26 vil skulle undersøges nærmere.
Det foreslås også, at børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene. Med
hjemmel i denne bestemmelse vil det for det første kunne
fastsættes, at fri- og privatskoler, efterskoler og frie fag-
skoler samt ungdomsskoler og kommunale internationale
grundskoler kan få adgang til de obligatoriske test, hvis de
anmoder herom. Derudover vil der med hjemmel i denne
bestemmelse f.eks. kunne fastsættes regler om, at visse test
også vil kunne anvendes på andre klassetrin.
Det foreslås herudover, at børne- og undervisningsministe-
ren skal kunne fastsætte regler om øvrige test. Bemyndigel-
sen forventes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at
der fra og med skoleåret 2026/27 vil kunne afholdes de
omtalte frivillige færdighedstest. Bemyndigelsen forventes
endvidere anvendt til at give mulighed for, at skolerne fri-
villigt kan anvende de nuværende adaptive nationale test –
undtaget dansk læsning og matematik – i overgangsperioden
fra og med skoleåret 2022/23 og frem til og med skoleåret
2025/26.
Det foreslås i øvrigt, at børne- og undervisningsministeren
kan udpege grupper af elever til afprøvning af testenes rele-
vans og pålidelighed, før en test tages i brug og ved udskift-
ning af opgaver, som indgår i en test.
De obligatoriske test, dvs. Folkeskolens Nationale Færdig-
hedstest og test i overgangsperioden, samt de frivillige test
vil medvirke til en samlet evaluering af eleverne i overens-
stemmelse med folkeskolelovens § 13, stk. 2. Evalueringen
af elever skal bl.a. danne grundlag for vejledning af den en-
kelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse
af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18.
Det foreslås derudover, at elevens forældre skal have ad-
gang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar
på opgaverne i de lineære test, hvis forældrene anmoder
herom. Med den foreslåede ændring vil det således være
muligt for forældrene efter gennemførelse af barnets test
at kunne se opgaveformuleringer og deres barns svar på
de obligatoriske Folkeskolens Nationale Færdighedstest og
frivillige test fra og med skoleåret 2026/27, hvis de anmoder
om det. Forældrene vil f.eks. i forbindelse med skole-hjem-
samtalen have mulighed for at få indblik i barnets svar på
opgaverne, hvis de anmoder herom.
Der ændres ikke ved skolernes pligt til at underrette foræl-
drene skriftligt om resultater af testene. Tilbagemeldingen
om elevens resultater vil skulle være skriftlig og let forståe-
lig for forældrene.
8
For nærmere om Folkeskolens Nationale Færdighedstest i
dansk læsning og matematik, øvrige test m.v. henvises til
lovforslagets § 1, nr. 7 -11, og bemærkningerne hertil.
3.2. Elever med sproglige udfordringer, læsevanskelighe-
der og risiko for ordblindhed
3.2.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 3 b, stk. 1, at skolens
leder til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der
kan skyldes ordblindhed, skal tilbyde, at der foretages en
ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevan-
skeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin
efter samråd med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens
§ 54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt
under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 3 b, stk. 2, at
forældre én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klas-
setrin, har krav på, at der foretages en ordblindetest af deres
barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter
forældrenes anmodning.
Efter gældende regler i folkeskoleloven er der ikke specifik-
ke regler for, at elever skal screenes for læsevanskeligheder
eller for risiko for ordblindhed i 1. klasse.
Det følger af folkeskolelovens § 11, stk. 1, at undervisnin-
gen i børnehaveklassen overvejende gives i form af leg og
andre udviklende aktiviteter, og at det tilstræbes at gøre
børnene fortrolige med skolens daglige liv. Det følger af
folkeskolelovens § 11, stk. 2, at indholdet i undervisningen
i børnehaveklassen mindst skal omfatte følgende kompeten-
ceområder:
1) Sprog.
2) Matematisk opmærksomhed.
3) Naturfaglige fænomener.
4) Kreative og musiske udtryksformer.
5) Krop og bevægelse.
6) Engagement og fællesskab.
Med hjemmel i folkeskolelovens § 11, stk. 3, kan der fast-
sættes nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen,
herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og viden-
sområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges,
og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obliga-
torisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. dog
folkeskolelovens § 11 a om obligatoriske sprogprøver. Be-
myndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 86 af 5. marts
2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensom-
råder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fæl-
les Mål).
Det følger af § 3 i bekendtgørelse om formål, kompeten-
cemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomheds-
punkter i børnehaveklassen (Fælles Mål), at der i begyn-
delsen af børnehaveklassen som led i undervisningen skal
foretages en sproglig vurdering af eleverne, således at un-
dervisningen kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs
sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om
undervisningsdifferentiering. Efter gældende regler er der
ikke krav om et bestemt redskab, som skolerne skal anvende
for at sprogvurdere eleverne.
3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Folkeskoleforligskredsen er enig om, at det er afgørende at
identificere elever med læsevanskeligheder tidligt i skolefor-
løbet. Derfor skal der udvikles en ny it-understøttet klasse-
baseret screening for læsevanskeligheder, som alle elever
skal gennemføre i 1. klasse. Det skal medvirke til, at skoler-
ne bedre kan identificere elever med læsevanskeligheder og
yde faglig støtte til disse elever.
Screening for læsevanskeligheder skal også bidrage til, at
skolerne får et bedre fagligt grundlag for at identificere de
elever, der har behov for at gennemføre risikotesten for ord-
blindhed, som også foreslås udmøntet i dette lovforslag. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
Folkeskoleforligskredsen er også enig om, at ordblindhed i
en række tilfælde opdages for sent i elevens skoleforløb. For
at skolerne skal kunne støtte ordblinde elever bedst muligt,
skal elever med risiko for at udvikle ordblindhed identifice-
res tidligt. Hvis elever med specifikke læsevanskeligheder
tidligt får den nødvendige støtte, kan deres vanskeligheder i
vid udstrækning forebygges og reduceres, så eleverne klarer
sig bedst muligt.
Derfor er folkeskoleforligskredsen enig om, at det fremover
skal være obligatorisk for skoler at gennemføre risikotesten
for ordblindhed (nu Ordblinderisikotesten) for elever i bør-
nehaveklassen eller 1. klasse, der udviser tegn på specifikke
læsevanskeligheder. Elever med ordblinde forældre skal og-
så have mulighed for at få risikotesten for ordblindhed.
Folkeskoleforligskredsen er i øvrigt enig om, at forældre
skal have mulighed for at få deres barn testet med risiko-
testen for ordblindhed senest i 1. klasse, hvis forældrene
vurderer, at deres barn udviser tegn på specifikke læsevan-
skeligheder.
Folkeskoleforligskredsen er herudover enig om, at alders-
svarende sproglig udvikling er helt afgørende for, at børn får
en god skolestart og bliver sikre læsere tidligt i indskolin-
gen. Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om, at der skal
udvikles et forbedret nationalt sprogvurderingsredskab med
tilhørende it-system til den obligatoriske sprogvurdering i
børnehaveklassen, som skal medvirke til en systematisk og
ensartet vurdering af elever overalt i landet, samtidig med at
data herfra kan anvendes til at følge udviklingen lokalt og
nationalt.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første, at elever skal screenes for læse-
vanskeligheder på 1. klassetrin. Skolerne skal anvende det
klassebaserede screeningsværktøj, inklusive it-understøttel-
se, som Børne- og Undervisningsministeriet nyudvikler.
9
Formålet med det nyudviklede screeningsværktøj er at give
læreren et bedre redskab til at identificere de elever, som
har læsevanskeligheder. Screeningsværktøjet skal udvikles
af Børne- og Undervisningsministeriet og understøtte, at
screening kan gennemføres for hele klassen på én gang i
løbet af 1. klasse.
Det foreslås for det andet, at for elever, der viser tegn på
specifikke læsevanskeligheder, skal skolens leder tilbyde ri-
sikotesten for ordblindhed senest på 1. klassetrin. Testen kan
således ske i starten, midten eller slutningen af 1. klasse.
Det foreslås endvidere, at elever, hvis forældre er ordblinde,
skal tilbydes denne test, medmindre skolens leder efter sam-
råd med elevens forældre vurderer, at der ikke er behov her-
for. Forældre skal ikke dokumentere, at de er ordblinde. For-
ældrene skal således alene tilkendegive, at de er ordblinde,
for at få skolerne til at tilbyde testen. Skolerne kan f.eks.
vejlede forældrene om denne mulighed. Dette skal ses i
sammenhæng med forslaget om, at forældre én gang i løbet
af 1. klassetrin har krav for at få deres barn testet. Skolens
leder skal anvende risikotesten for ordblindhed, som Børne-
og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.
Det vil bidrage til, at der tages hånd om de relevante elever
og kan iværksættes den rette forebyggende indsats, idet en
tidlig indsats er vigtig for at understøtte elevens udvikling
bedst muligt.
Det foreslås endvidere, at forældre én gang i løbet af 1. klas-
setrin har krav på, at der foretages risikotest for ordblindhed
af deres barn. Dette vil medføre, at forældrene får en ny
rettighed i forhold til at få deres barn testet for risiko for
ordblindhed og ikke alene som i dag for ordblindhed. Det
foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen foretager risiko-
testen for ordblindhed efter forældrenes anmodning.
Forslaget medfører endvidere, at skolerne skal anvende en
bestemt test, dvs. risikotesten for ordblindhed, Børne- og
Undervisningsministeriet stiller til rådighed.
Det foreslås i øvrigt, at børne- og undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af det nationale
sprogvurderingsredskab. Med hjemmel i den foreslåede æn-
dring vil det skulle fastsættes, at sprogvurderingen i starten
af børnehaveklassen skal ske ved anvendelse af et nyt natio-
nalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-system. Det
nationale redskab gøres obligatorisk for skoler at anvende
til sprogvurderingerne i børnehaveklassen og udvikles med
afsæt i Sprogvurdering 3-6 og Sprogprøven, som allerede i
dag anvendes i mange børnehaveklasser.
Det foreslåede ændrer ikke ved bestemmelsen i folkeskole-
lovens § 11 a, hvorefter elever i børnehaveklassen på skoler,
hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der
har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden
for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve,
før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Det nye
obligatoriske sprogvurderingsredskab vil således ikke finde
anvendelse for disse elever, da de er undtaget, jf. gældende
folkeskolelovs § 11, stk. 3.
Det bemærkes i øvrigt, at screeningstesten for læsevanske-
ligheder, risikotesten for ordblindhed og det nationale sprog-
vurderingsredskab også vil kunne stilles til rådighed for fri-
og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler samt ungdoms-
skoler og kommunale internationale grundskoler.
For nærmere om elever med sproglige udfordringer, læse-
vanskeligheder og risiko for ordblindhed henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 1, 2 og 6, og bemærkningerne hertil.
3.3. Styrket fokus på højt begavede elever
3.3.1. Gældende ret
Folkeskoleloven indeholder ikke nærmere regler om en tid-
lig opsporing af elever, som er højt begavede, herunder om
et tilbud om screening. Folkeskoleloven indeholder heller
ikke regler om, at elever, som formodes at være højt begave-
de, skal tilbydes en almindelig anerkendt intelligenstest for
at afdække, om eleven er højtbegavet.
Undervisning for højt begavede elever er omfattet af de gæl-
dende regler i folkeskoleloven om undervisningsdifferentie-
ring og holddannelse. Det følger bl.a. af folkeskolelovens
§ 5, at indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges,
så den giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, over-
blik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal
give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags
erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal
eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tileg-
nede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i
tværgående emner og problemstillinger.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 25 a, stk. 1, at
undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte
klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Det følger af fol-
keskolelovens § 25 a, stk. 2, at holddannelsen i forbindelse
med undervisningen i folkeskolens fag, jf. folkeskolelovens
§§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens §
7, kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende
evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og for-
skellige behov, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, og § 18, stk.
4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk
begrundet holddannelse.
3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Folkeskoleforligskredsen er enig om, at det er et centralt
mål for folkeskolen, at skolen skal udfordre alle elever, så
de bliver så dygtige, de kan. Dette omfatter også de højt
begavede elever.
Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om, at der er behov
for at styrke den tidlige identifikation af de elever, som
oplever udfordringer som følge af høj begavelse.
Ifølge en rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners
og Regioners Analyse og Forskning (KORA), nu Det Natio-
10
nale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), kan
der være risiko for, at højt begavede elever i værste fald kan
udvikle uhensigtsmæssige faglige eller sociale adfærdsmøn-
stre, hvis de ikke mødes med tilstrækkelige læringsmæssige
udfordringer. Forskningen viser bl.a., at der kan ske en un-
derpræstering. Denne underpræstering kan skyldes, at lærer-
ne ikke er opmærksomme på de højt begavede børns særlige
behov eller misforstår deres signaler. Eleverne kan derfor
miste deres motivation for læring, samtidig med at de ikke
ønsker at skille sig fagligt ud i forhold til de øvrige elever
og derfor ikke viser, hvad de kan. Der er således også en
risiko for, at eleven kan blive opfattet som dårligt begavet
eller utilpasset, jf. KORA’s rapport: Indsatser målrettet højt
begavede børns faglige udvikling og trivsel, 2015, side 9.
Den tidlige identifikation af højt begavede elever skal give
skoler og kommuner bedre muligheder for at igangsætte
relevante undervisningsaktiviteter og undervisningsdifferen-
tiering, så højt begavede elever får gode rammer for at ud-
vikle sig svarende til deres forudsætninger.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at elever, som viser tegn på høj begavelse,
skal tilbydes en screening af høj begavelse på 1. klassetrin,
hvis skolens leder ud fra en helhedsvurdering skønner, at
screeningen er relevant. Tilbuddet kan dog udskydes til 2.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed
taler for det.
Det foreslås også, at screening for høj begavelse skal ske via
nationale tjeklister. Tjeklisterne omfatter en række spørgs-
mål og svar til elever, forældre og lærere. Disse anvendes
ved observationer af elevens adfærd og personlighedskarak-
teristika, og de består af en oplistning af indikatorer på
høj begavelse. En arbejdsgruppe med eksperter, parter og
praktikere vil udvikle tjeklister til anvendelse fra 1. klasse,
og arbejdet tager udgangspunkt i erfaringer m.v. fra eksister-
ende tjeklister.
Det bemærkes, at screeningen skal foretages i 1. eller 2.
klasse, da det er centralt med en tidlig identifikation af
målgruppen. Såfremt elever på ældre klassetrin udviser tegn
på høj begavelse, er skolerne forpligtede efter de gælden-
de regler til at iværksætte f.eks. undervisningsdifferentie-
ring. Skolerne kan i forbindelse med afdækningen af elevens
behov inddrage forældreperspektivet via skole-hjem-samar-
bejdet. Det bemærkes, at der i denne sammenhæng ved højt
begavede elever forstås elever med en intelligenskvotient
over 120. Dette medfører, at definitionen omfatter både
højt begavede elever (elever med en intelligenskvotient over
130) og elever med særlige forudsætninger (elever med in-
telligenskvotient over 120), jf. definition i KORA’s rapport:
Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og
trivsel, 2015, side 8.
Det foreslås også, at hvis screeningen indikerer, at eleven er
højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde
vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt
intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er
højtbegavet. Eleven skal tilbydes en anerkendt intelligens-
test, som f.eks. WISC-IV (Wechlers Intelligence Scale for
Children), hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
eller en tilsvarende faglig funktion i kommunen. Der stilles
ikke krav om anvendelse af en bestemt test.
Forslaget vil medvirke til, at skolerne bedre kan tage hensyn
til disse elever i forhold til skolens indsats efter de gældende
regler i folkeskoleloven for tilrettelæggelse af undervisnin-
gen, herunder med fokus på undervisningsdifferentiering,
valg af undervisningsmaterialer, brug af holddannelse m.v.
Elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fag-
ligt eller har andre udfordringer på grund af høj begavelse,
vil efter de gældende regler skulle modtage undervisning,
indsatser, støtte eller specialundervisning for at afhjælpe
eller kompensere for deres udfordringer og behov. Dette
vil eksempelvis også omfatte elever, der er højt begavede
og har psykiske funktionsnedsættelser som f.eks. autisme-
spektrumforstyrrelser, hvor der kan være brug for særlig
opmærksomhed.
Nationale tjeklister til brug for screening for høj begavelse
vil også kunne stilles til rådighed for fri- og privatskoler,
efterskoler og frie fagskoler samt ungdomsskoler og kom-
munale internationale grundskoler.
For nærmere om styrket fokus på højt begavede elever hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
3.4. Meddelelser mellem skole og hjem
3.4.1. Gældende ret
Siden 1993 har folkeskolelærere løbende som en integreret
del af undervisningen skullet evaluere elevernes udbytte af
undervisningen. Formålet er bl.a. at oplyse lærere, elever
og forældre om, hvorvidt undervisningen har givet det for-
ventede udbytte, og på hvilken måde den videre undervis-
ning skal planlægges og gennemføres. Evalueringen danner
grundlag for vejledning af den enkelte elev og er nødven-
dig for tilrettelæggelse og sikring af undervisningsdifferen-
tiering.
Med lov nr. 572 af 9. juni 2006 blev den skriftlige elev-
plan indført i folkeskoleloven med virkning fra 1. august
2006. Formålet hermed var at styrke grundlaget for under-
visningens planlægning og tilrettelæggelse og derigennem
forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev, at
styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af under-
visningen samt at styrke samarbejdet mellem skole og hjem,
jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5804.
Reglerne om elevplanen blev senest ændret i 2014 med lov
nr. 406 af 28. april 2014. Hensigten var bl.a., at elevplanen
i højere grad skulle opleves som et relevant og brugbart
redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende eva-
luering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af
undervisningen. Herudover skulle elevplanen i højere grad
11
understøtte en professionel og åben dialog om elevernes
faglige niveau og alsidige udvikling mellem elev, lærer og
forældre samt have et større fokus på fremadrettede udvik-
lings- og læringsmål frem for kun at være bagudskuende,
jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 150 som fremsat,
side 8.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 13 b, stk. 1, at der som led i den løbende evaluering
skal udarbejdes en elevplan for alle elever fra børnehave-
klassen til 9. klassetrin. Elevplanen skal i børnehaveklassen
og på 1.-8. klassetrin indeholde individuelle mål for den
enkelte elevs læring samt en statusdel, der viser elevens
progression i forhold til de opstillede læringsmål. Derudover
skal elevplanen indeholde en opfølgningsdel, der beskriver,
på hvilken måde henholdsvis elev, lærer og eventuelt foræl-
dre skal følge op på målene, herunder hvornår de forskellige
initiativer i opfølgningen forventes at skulle finde sted.
For elever i børnehaveklassen skal beskrivelsen ske i for-
hold til kompetencemålet for dette klassetrin, jf. folkeskole-
lovens § 13 b, stk. 2.
For elever på 1. til 8. klassetrin skal beskrivelsen ske i
forskellige fag på forskellige klassetrin. Det fremgår af fol-
keskolelovens § 13 b, stk. 3, hvilke fag der skal omtales
i elevplanen på hvilke klassetrin. Kravene i stk. 3 er mini-
mumskrav. Det betyder, at den enkelte skoleleder eller lærer
– inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og sko-
lebestyrelsens principper – kan bestemme, at elevplanen i
det enkelte år tillige skal indeholde oplysninger angående
andre fag, der ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev
anses for væsentlige at medtage i elevplanen, f.eks. hvor en
skoleleder eller lærer finder, at der er behov for en særlig
indsats i et bestemt fag, der ikke efter stk. 3 behøver at indgå
i elevplanen det pågældende år.
Tilsvarende kan den enkelte skoleleder eller lærer bestem-
me, at elevplanen skal indeholde andre oplysninger end
dem, der er fastsat i loven. Det kan f.eks. være oplysninger
om, hvordan forældrene kan bidrage til, at eleven får en god
skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven
møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisnings-
midler, møder udhvilet mv., samt oplysninger om andre for-
hold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen
og skolens dagligdag.
Kommunalbestyrelsen kan desuden beslutte, at der i elevpla-
nen for alle elever i kommunen, ud over de i stk. 3 nævnte
fag, skal indgå oplysninger om et eller flere af kommunalbe-
styrelsen udvalgte fag. Hvis en kommune f.eks. igangsætter
et naturvidenskabeligt projekt på alle skoler, kan kommunal-
bestyrelsen beslutte, at f.eks. fagene biologi og geografi skal
indgå i alle skolers elevplaner i de år, hvor projektet løber.
For elever på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde
oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelses-
parathed, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 4. Elevplanen
skal i den forbindelse indeholde oplysninger om, hvilken
ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller
10. klasse samt en vurdering af, om eleven har de nødvendi-
ge sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger for
at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9.
klasse. For de elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate
i 8. klasse, skal elevplanen desuden indeholde oplysninger
om den indsats, det er besluttet at gennemføre for eleven.
Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 5, at elevplaner
skal være digitale. Det fremgår derudover, at elevplanen skal
gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres
mindst en gang hvert skoleår, ligesom forældre efter anmod-
ning skal modtage en udskrift af den digitale elevplan.
Endelig fremgår det af folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, at
børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om elevplanen, herunder om anvendelsen af digitale
løsninger. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse
nr. 704 af 23. juni 2014 om krav til digitale elevplaner i
folkeskolen.
Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, at sko-
lebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem
skole og hjem og om, hvilket ansvar skole og forældre hver
især har i samarbejdet. Principperne vil f.eks. kunne beskri-
ve, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse
i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller socia-
le aktiviteter på skolen. Principperne kan f.eks. også handle
om, hvad forældrene kan forvente af skolen i forhold til sko-
lens tilgang til forskelligartede forældregrupper, eller hvor-
dan skolen håndterer særligt vanskelige familierelationer i
skole-hjem-samarbejdet.
Derudover følger det af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr.
5, at skolebestyrelsen fastsætter principper for underretning
af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen. Be-
stemmelsen skal ses i forlængelse af folkeskolelovens § 13,
stk. 1, hvoraf det fremgår, at eleverne og forældrene regel-
mæssigt skal have besked om, hvordan læreren synes, det
går med eleverne i skolen og med deres udbytte af skolegan-
gen. Elevplanen kan være et værktøj til denne dialog.
3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
En undersøgelse fra 2020 udarbejdet af Danmarks Evalue-
ringsinstitut (EVA) viser, at der er udfordringer med anven-
delsen af elevplanen. Den skal indfri mange formål, hvilket
kan gøre det uklart, om det er lærerne, eleverne eller foræl-
drene, der er den primære målgruppe for elevplanen. De
mange og uklare målgrupper betyder, at det er svært at
udvælge indhold til den nuværende elevplan, som er rele-
vant for de forskellige målgrupper. Dertil kommer, at elev-
planen ofte ikke anvendes i det pædagogiske arbejde, få
forældre læser den, og den tager tid fra undervisningen. På
specialundervisningsområdet anvendes elevplanen derimod
ofte aktivt pædagogisk.
Sideløbende hermed afgav Rådgivningsgruppen for forenk-
ling af elevplanen i juni 2020 deres anbefalinger om forenk-
linger af elevplanen i folkeskolen. Det fremgår af Rådgiv-
12
ningsgruppens afrapportering, at Rådgivningsgruppen anbe-
faler at afskaffe elevplanen i sin nuværende form og funk-
tion. Rådgivningsgruppen understreger, at der bør træde
noget andet i stedet for elevplanen, hvis den afskaffes i
sin nuværende form og funktion. Rådgivningsgruppen anbe-
faler, at elevplanen erstattes af en forpligtelse for skolerne
til at udarbejde få, væsentlige fokuspunkter for elevernes
faglige og alsidige udvikling til brug for dialogen mellem
skole og hjem om udvikling og status.
I forlængelse heraf har folkeskoleforligskredsen den 29.
oktober 2021 indgået aftale om at afskaffe elevplanen og
erstatte den med en ny og mindre administrativt tung med-
delelsesbog.
Folkeskoleforligskredsen er enig om, at en stærk og syste-
matisk evalueringspraksis i skolen er en forudsætning for at
styrke elevers faglige udvikling og læring. Løbende evalue-
ring og fokus på børn og unges faglige og alsidige udvikling
er centralt i samarbejdet mellem skole og hjem. Forældrene
spiller en afgørende rolle i børnenes skolegang og udvik-
ling. Barn og forældre skal have en klar og let forståelig
tilbagemelding på elevens faglige niveau og alsidige udvik-
ling og fokuspunkter for elevens udvikling.
Den nye meddelelsesbog skal – modsat elevplanen – have et
mere fokuseret formål, nemlig at understøtte og kvalificere
samarbejdet mellem skole og hjem om den enkelte elevs
faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen skal derfor
alene rumme få fokuspunkter og indgå i den løbende kon-
takt mellem skole og hjem. Samtidig skal der være særligt
fokus på elever, der har udfordringer i skolen, herunder
stærke faglige forudsætninger såsom høj begavelse. For dis-
se elever vil der være behov for yderligere oplysninger i
meddelelsesbogen, så både elev og forældre får et indblik
i skolens vurderinger af elevens udfordringer og ressourcer
og de særlige indsatser, skolen har iværksat i den forbindel-
se.
Parterne i Sammen om skolen har afgivet en række anbefa-
linger til folkeskoleforligskredsen om den nærmere udmønt-
ning af meddelelsesbogen. Parterne i Sammen om skolen
anbefaler bl.a., at meddelelsesbogen skal være et redskab,
der understøtter og kvalificerer dialogen mellem skole, læ-
rer, pædagog, forældre og elev, og den skal med et formativt
sigte opstille få væsentlige fokuspunkter for elevens faglige
og alsidige udvikling. Parterne anbefaler i forlængelse heraf,
at der i meddelelsesbogen tages afsæt i et ressourcesyn på
eleven, så meddelelsesbogen har fokus på et fremadrettet
udviklingsperspektiv for eleven, herunder de relevante næs-
te skridt.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at elevplanen afskaffes og erstattes af en med-
delelsesbog, der skal være et redskab til at understøtte og
kvalificere dialogen mellem skole, lærer, pædagog, forældre
og elev om elevens faglige og alsidige udvikling.
Meddelelsesbogen skal udarbejdes for alle elever fra børne-
haveklassen til og med 9. klasse, og den skal indeholde
få, væsentlige fokuspunkter for elevens faglige og alsidige
udvikling.
Fokuspunkterne skal være få og væsentlige for at sikre, at
der ikke udarbejdes lange, uoverskuelige rapporter, men at
skolen alene udvælger de elementer af elevens faglige og
alsidige udvikling, som vurderes at være mest relevante at
have en dialog og et samarbejde med hjemmet om for at un-
derstøtte elevens videre udvikling. Fokuspunkterne vil ikke
skulle være en gengivelse af al den viden, skolen får gen-
nem den løbende evaluering af elevens faglige og alsidige
udvikling eller et redskab til fastholdelse af alle iagttagelser
af en elev, ligesom fokuspunkterne heller ikke bør være det
eneste redskab, der anvendes til løbende evaluering og feed-
back. Fokuspunkerne bør så vidt muligt være fremadrettede
og tage udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer. De
nærmere principper for, hvordan fokuspunkterne skal udar-
bejdes, vil skulle besluttes lokalt.
For elever i 1.-9. klasse skal fagene dansk og matematik
indgå i meddelelsesbogen, da færdigheder i disse fag er
afgørende for elevernes læring i alle fag. For elever i børne-
haveklassen, hvor undervisningen overvejende gives i form
af leg og andre udviklende aktiviteter i stedet for som fa-
gopdelt undervisning, skal kompetenceområderne sprog og
matematisk opmærksomhed indgå.
I udskolingen skal meddelelsesbogen tillige omfatte elevens
overvejelser om uddannelse og de faglige krav i den forbin-
delse. Til brug herfor vil der skulle være en retningsgivende
dialog mellem skolen og hjemmet, så det vil stå klart for
elev og forældre, hvordan skolen vurderer elevens forudsæt-
ninger til den eller de ønskede uddannelser, og hvilke udvik-
lingspunkter der skal sættes for eleven for at nå den eller de
ønskede uddannelser. I den forbindelse vil der også skulle
indgå oplysninger om eventuelle særlige målrettede skole-
og vejledningsindsatser, der måtte være igangsat. Oplysnin-
gerne vedrørende vejledning og afklaring af uddannelsesøn-
sker vil – ligesom det har været tilfældet med elevplanen
– skulle danne grundlag for udarbejdelse af en uddannelses-
plan ved udgangen af 9. klasse, jf. også lovforslagets § 2, nr.
2.
For elever, der er udfordrede i skolen, vil meddelelsesbogen
skulle udvides, således at den ud over de nævnte fokuspunk-
ter også vil skulle indeholde oplysninger om de indsatser
og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme
elevernes udfordringer. Formålet hermed er at give forældre
og elev indsigt i skolens vurderinger af elevens udfordringer
og ressourcer samt de særlige indsatser, skolen har iværksat.
Elever med udfordringer i skolen skal ses som en samlebe-
tegnelse for elever – både på almen- og specialområdet – der
har faglige udfordringer, indlæringsmæssige vanskeligheder,
adfærdsmæssige udfordringer, mistrivsel, højt fravær samt
udfordringer grundet høj begavelse m.v. Det kan også være
elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt
elever, der af andre årsager ikke er i trivsel.
13
De særlige indsatser, skolen iværksætter for elever med ud-
fordringer, og som vil skulle beskrives i meddelelsesbogen,
vil kunne være ordblindeindsatser, indsatser for højt begave-
de elever med udfordringer, anden faglig støtte, supplerende
undervisning, rådgivning fra PPR eller inddragelse af spe-
cialpædagogiske kompetencer m.v. Der vil både kunne være
tale om kortvarige og længerevarende indsatser.
De konkrete meddelelsesbøger vil således i praksis indpla-
cere sig i et kontinuum fra helt korte meddelelsesbøger med
enkelte fokuspunkter over til mere udvidede meddelelsesbø-
ger med beskriveles af en række indsatser.
Det bemærkes i øvrigt, at der er enighed i folkeskolefor-
ligskredsen om, at der er behov for at etablere bedre data
om de elever, der har særlige udfordringer i skolen. Derfor
vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge
forskellige modeller og komme med en konkret løsning for,
hvordan der kan indsamles relevante og anvendelige data
om elever, der modtager særlige indsatser i skolen. Arbejds-
gruppen skal både undersøge mulighederne for at anvende
eksisterende data på tværs af sektorområder samt nye data.
Det foreslås, at den nye meddelelsesbog skal anvendes re-
gelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene
mindst én gang om året. Det kan f.eks. være i forbindelse
med en skole-hjem-samtale.
Det foreslås samtidig, at meddelelsesbogen skal være skrift-
lig. Den skriftlige udformning bør have en form, der bedst
muligt understøtter dialogen mellem skole og hjem om ele-
vens faglige og alsidige udvikling og den efterfølgende op-
følgning på dialogen. De nærmere rammer for den skriftlige
meddelelsesbog fastlægges lokalt, da det vil bidrage til at
sikre, at der kan tages hensyn til den enkelte skoles elever
og forældres behov og forudsætninger samt den arbejdsind-
sats, lærere og pædagoger pålægges. Der vil derfor ikke
blive fastsat formkrav ud over kravet om skriftlighed. Det
indebærer, at det vil være op til hver enkelt skole eller
kommune at finde en nærmere model for meddelelsesbogen,
herunder om meddelelsesbogen skal være digital eller udar-
bejdes i papirform.
Det foreslås derudover, at skolebestyrelsen vil skulle fast-
sætte lokale principper for, hvordan skolen skal arbejde med
meddelelsesbogen som en del af dialogen mellem skole og
hjem. Principperne fastsættes i dialog med skolens ledelse.
Der vil i forlængelse af indførelsen af meddelelsesbogen
fra centralt hold blive udarbejdet faglige vejledninger til
inspiration for skolernes arbejde med meddelelsesbogen.
Børne- og Undervisningsministeriet vil foretage en evalue-
ring af meddelelsesbogen, når den har haft virkning i tre år
med henblik på at finde ud af, om meddelelsesbogen har
virket efter hensigten.
For nærmere om meddelelser mellem skole og hjem henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 12 og 21, og § 2, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
3.5. Kvalitetsudvikling og tilsyn
3.5.1. Gældende ret
Ansvars- og ledelsesforholdene i folkeskolen er reguleret i
folkeskolelovens §§ 2, 40, 44 og 45.
Det følger af folkeskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at kom-
munalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog folke-
skolelovens § 20, stk. 3, om henvisning af elever til andre
skoler og uddannelsesinstitutioner, folkeskolelovens § 44
om skolebestyrelsens kompetence og folkeskolelovens § 45,
stk. 2, 2. pkt., om skolelederens kompetence. Efter bestem-
melsens 2. pkt. har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at
alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning
i folkeskolen.
Efter folkeskolelovens § 2, stk. 2, har den enkelte skoles
leder inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbe-
styrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for un-
dervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf.
folkeskolelovens § 1, og fastlægger undervisningens organi-
sering og tilrettelæggelse.
Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., at kom-
munalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes
virksomhed.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 44, stk. 1, at
skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål
og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. folke-
skolelovens § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf.
folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med
alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og
elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente
enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig
for at varetage tilsynet.
Efter folkeskolelovens § 45, stk. 1, ansættes der ved hver
skole en leder, jf. dog folkeskolelovens § 24, stk. 3, §
24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1, om fælles ledelse med
andre folkeskoler og institutionsformer. Skolens leder har
den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er
ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen
og kommunalbestyrelsen.
Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 2, 1. pkt., at skole-
lederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte
og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens ele-
ver. Det følger endvidere af folkeskolelovens § 45, stk. 2,
2. pkt., at lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens
elever inden for de mål og rammer og principper, som kom-
munalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat,
ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder
ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov om elevers og
studerendes undervisningsmiljø.
Efter folkeskolelovens § 45, stk. 5, udøver skolens leder sin
virksomhed i samarbejde med de ansatte.
14
Kvalitetsarbejdet i kommunerne og det statslige ressorttilsyn
med folkeskolen er reguleret i henholdsvis folkeskolelovens
§ 40 a og § 57 d. Herudover er nedlæggelse af skoler regule-
ret i folkeskolelovens § 24, stk. 4.
Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, udarbejder kommunal-
bestyrelsen en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrap-
porten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers
niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommu-
nalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå,
de enkelte skolers afkortning af skoleugens længde og kom-
munalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvali-
tetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive
skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvali-
tetsrapporten.
Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at hvis niveauet
i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende,
skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten
udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med
henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på sko-
len.
Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, skal kvalitetsrapporten
drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling
til rapporten, herunder opfølgning herpå. Forinden drøftel-
sen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra
skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.
Det fremgår af folkeskolelovens § 40 a, stk. 4, at kom-
munalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med
eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser
herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt
må ikke offentliggøres.
Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, kan børne- og un-
dervisningsministeren fastsætte regler om kvalitetsrapporter,
herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for
vedtagelse af kvalitetsrapporter. Bemyndigelsen er udmøntet
i bekendtgørelse nr. 204 af 13. marts 2020 om kvalitetsrap-
porter i folkeskolen.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, fører børne- og under-
visningsministeren tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvik-
ling.
I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller
i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren efter
folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, med henblik på at forbed-
re niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en
handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og eventu-
elt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne-
og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist
for udarbejdelsen af handlingsplanen. Handlingsplanen skal
godkendes af ministeren.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag
nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 5794 ff, at der ved vedvarende dårlig kvalitet
på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helheds-
vurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testre-
sultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år
ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må
kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser
dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om
elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er op-
stillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis
skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud
fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det
også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 57 d, stk. 2,
3. pkt., jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 60 som
fremsat, side 24f, at hvis det vurderes, at der på en eller flere
af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet,
optages der en dialog med kommunalbestyrelsen herom og
eventuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedrin-
ger. I de tilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nødvendi-
ge initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan børne-
og undervisningsministeren pålægge en kommunalbestyrel-
se at udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige
niveau. Det fremgår endvidere, at det forhold, at ministeren
skal godkende en pålagt handlingsplan, indebærer, at mini-
steren har kompetence til at pålægge kommunalbestyrelsen
at arbejde efter at opnå bestemte mål og til at iværksætte
bestemte indsatser.
Tilsynet varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, kan ministeren træffe
beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden
for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den
af ministeren godkendte handlingsplan, jf. bestemmelsens
stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne
bestemmelse udøver ministeren på kommunalbestyrelsens
vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i medfør
af folkeskolelovens § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen træf-
fer med ministerens godkendelse beslutning om tilpasning
af kommunens skoledistrikter, jf. folkeskolelovens § 36, stk.
2, i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at
nedlægge skolen.
Det følger af folkeskolelovens § 24, stk. 4, at kommunal-
bestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en skole
efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. I
forbindelse med en beslutning efter 1. pkt. kan der træffes
beslutning om etablering af fælles ledelse. Endelig beslut-
ning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1.
marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning
fra august. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr.
700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en
folkeskole.
3.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Folkeskoleforligskredsen er enig om, at elever og forældre
skal møde en folkeskole med høj kvalitet, uanset hvor i lan-
det de bor, eller hvilket skoledistrikt de er tilknyttet. En god
undervisning og et trygt og godt læringsmiljø på skolen er
15
forudsætninger for, at eleverne lærer og trives. Derfor skal
folkeskolernes faglige udvikling og niveau løbende følges,
så der kan sættes ind de steder, hvor kvaliteten halter.
Det kræver, at der fra nationalt og kommunalt niveau er et
styringsmæssigt grundlag for at følge, om folkeskolen er på
rette spor, og til at sætte ind med justeringer eller nye tiltag.
Hidtil har kommunernes og skolernes arbejde med udviklin-
gen af skolen blandt andet skullet omfatte arbejdet med
kvalitetsrapporten hvert andet år. Kvalitetsrapporterne har
imidlertid været kritiseret for at være for bureaukratiske. Det
er derfor nødvendigt at finde en ny ramme for kommunens
og skolens – herunder kommunalbestyrelsens og skolebesty-
relsens – dialog og samarbejde om udviklingen af skolen,
som tager udgangspunkt i skolens udviklingsområder, og i
hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes.
Derudover skal skoler med kvalitetsudfordringer opdages
hurtigt, så der kan sættes ind med relevante tiltag tidligt for
at vende udviklingen. Det kræver en styrket opmærksomhed
og opfølgning fra centralt hold, og at kommunerne hjælper
og støtter de skoler, der ikke formår at tilbyde et læringsmil-
jø af tilstrækkelig kvalitet.
Det bemærkes, at rammerne for det eksisterende indikator-
baserede kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, der
gennemføres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, æn-
dres ikke.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første, at kvalitetsrapporterne afskaffes
og erstattes af en forpligtelse til en årlig skoleudviklings-
samtale mellem kommunen og hver enkelt skole.
De foreslåede skoleudviklingssamtaler vil skulle styrke den
fælles forståelse af skolens udviklings- og indsatsområder
samt frigive ressourcer på skolerne til at arbejde med egne
indsatsområder. Skoleudviklingssamtalen vil bl.a. skulle ta-
ge udgangspunkt i resultaterne af test i dansk læsning og
matematik, jf. pkt. 3.1 ovenfor, samt anden relevant viden
om skolevæsenet.
Den konkrete udmøntning af rammerne for skoleudviklings-
samtalerne er beskrevet i samarbejde med parterne i Sam-
men om skolen, som har peget på, at det er vigtigt, at
kommuner og skoler arbejder med deres lokale praksis
for løbende og systematisk evaluering og opfølgning, så
denne praksis kan danne et naturligt fundament under det
fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. Sammen
om skolen har herudover peget på, at det vil skulle være
de enkelte skoler, der har initiativretten i forhold til at ana-
lysere udviklingsområderne på egen skole, så skolerne er
med til at sætte retningen for, hvordan skolen skal udvikle
sig i samspil med de overordnede mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen har fastsat. Skolens leder vil skulle
identificere og fremhæve nedslag i skolens egen analyse af
skolens aktuelle fokus, som skal danne udgangspunkt for
samtalen, og skolebestyrelse, medarbejdere, elever og foræl-
dre bør inddrages heri. Skolen vil således i udgangspunktet
skulle opstille de konkrete temaer, som skolen ønsker drøftet
i samtalerne. Kommunalbestyrelsen vil i samarbejde med
skolen kunne supplere med yderligere temaer.
Det foreslås derfor, at det vil være skolelederen, der i første
omgang beskriver de udviklings- og indsatsområder, som
samtalen skal fokusere på. Skolelederen vil i denne forbin-
delse skulle inddrage sine samlede erfaringer fra skolens
virksomhed. Det vil i denne forbindelse være naturligt, at
skolebestyrelsen forinden har drøftet skolens udviklings- og
indsatsområder, således at skolebestyrelsens perspektiver er
velbelyste forud for samtalen. En skoleudviklingssamtale
er en dialog mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen,
som har til formål at sikre en fælles refleksion over skolens
udviklings- og indsatsområder. Samtalen må derfor nødven-
digvis også tage afsæt i kommunalbestyrelsens blik udefra
på skolen, dens udfordringer, indsatsområder og udviklings-
potentiale og i kommunalbestyrelsens blik for det kommu-
nale skolevæsen på tværs af skolerne i kommunen. Kom-
munalbestyrelsen vil derfor kunne supplere skolelederens
beskrivelse af udviklings- og indsatsområder.
Formålet med skoleudviklingssamtalerne vil være at skabe
rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kom-
munalbestyrelse, forvaltning og skole, herunder den eller de
fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen. Samtaler-
ne vil skulle gennemføres årligt.
Det foreslås for det andet, at opfølgningen over for kommu-
ner og skoler styrkes, så kommunalbestyrelserne får et bedre
grundlag for opfølgning på det lokale skolevæsen og de en-
kelte skoler i kommunen. Formålet vil være at sikre, at der
tidligt kommer fokus på de skoler, der ikke løfter eleverne
som forventet.
Til det formål vil Børne- og Undervisningsministeriet skulle
udarbejde en årlig udviklingsliste til kommunalbestyrelserne
over skoler med bekymrende kvalitet. Skolerne vil skulle
udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive indika-
torer, der indikerer, om skolen er i risiko for at have eller
få udfordringer med kvaliteten. De objektive indikatorer,
som udviklingslisten vil blive udtrukket på baggrund af,
vil skulle defineres af Børne- og Undervisningsministeriet
i samarbejde med parterne i Sammen om skolen. Disse
vil herefter blive drøftet med folkeskoleforligskredsen før
udstedelse af bekendtgørelse herom. Ved udvælgelsen af
indikatorer vil der blive lagt vægt på, at indikatorerne vil
kunne sige noget om skolens kvalitet i højere grad end om
skolens elevsammensætning. Der vil også blive lagt vægt
på, at indikatorerne vil kunne sige noget om de risici i
forhold til elevernes faglige og alsidige udvikling, der er
på den enkelte skole, så udtagelsen til listen så vidt muligt
bliver forebyggende og fremadrettet frem for tilbageskuen-
de. Herudover vil der blive valgt indikatorer, der vil kunne
sige noget om, hvorvidt den enkelte skole er i risiko for at
blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d,
stk. 1. Det bemærkes, at der kan blive behov for at bruge
16
eksisterende, mindre målrettede indikatorer, indtil det måtte
blive muligt at udvikle mere målrettede indikatorer.
Listen forventes at omfatte op til 10 pct. af landets skoler,
herunder også skoler, der allerede er i kvalitetstilsyn hos
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter folkeskolelo-
vens § 57 d, stk. 1.
Det bemærkes, at der ikke aktuelt er udviklet indikatorer,
der vil kunne benyttes til at udvælge specialskoler, som ikke
løfter eleverne som forventet, og som har behov for styrket
opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende
dårlig kvalitet. Disse skoler vil derfor ikke indledningsvis
kunne blive udtaget til udviklingslisten. Det er dog hensig-
ten, at disse skoler og andre specialtilbud i fremtiden vil
skulle kunne udtages til udviklingslisten.
Det vil være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling
til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den
baggrund sikre den fornødne forbedring af de pågældende
skolers resultater. Kommunalbestyrelserne vil derfor skulle
udarbejde en udviklingsplan for hver enkelt skole på listen,
som kan indgå i kommende skoleudviklingssamtaler, jf.
ovenfor. En udviklingsplan vil kunne indeholde en redegø-
relse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen,
de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem
der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en
tidsplan for forbedringerne.
Hvis der er meget bekymrende resultater og vedvarende
dårlig kvalitet, vil skolerne som hidtil skulle udtages til til-
syn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1. Skoler, der over
flere år fremgår af udviklingslisten, vil desuden ud fra en
konkret vurdering af kvaliteten kunne udtages til kvalitetstil-
syn. Skoler i kvalitetstilsyn tilbydes som hidtil rådgivning
og understøttelse fra Børne- og Undervisningsministeriets
læringskonsulenter til at løfte kvaliteten.
For skoler med vedvarende dårlig kvalitet, hvor der ikke
sker forbedringer, vil børne- og undervisningsministeren
fortsat kunne pålægge kommunalbestyrelserne mere vidtgå-
ende tiltag, dvs. at udarbejde en handlingsplan inklusiv
eventuelt pålæg af konkrete tiltag og i sidste ende lukke
skolen, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2 og 3, der bliver
stk. 4-6.
For nærmere om kvalitetsudvikling og tilsyn henvises til
lovforslagets § 1, nr. 18-20 og 23-27, og bemærkningerne
hertil.
3.6. Ændringer i lov om kommunal indsats for unge
under 25 år
3.6.1. Uddannelsesparathedsvurderingen
3.6.1.1. Gældende ret
Vurdering af uddannelsesparathed er reguleret i lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1659 af 11. august 2021, og blev indført i 2010 ved
lov nr. 641 af 14. juni 2010.
Elever, som ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse
– forstået som enten en 3-årig gymnasial uddannelse (stx,
htx, hhx), en højere forberedelseseksamen (2-årig hf) eller
en erhvervsuddannelse – skal have foretaget en vurdering
af, hvorvidt de er parate hertil. Uddannelsesparathedsvurde-
ringen blev indført med det formål at give skoler og kom-
muner mulighed for at hjælpe elever, der ikke umiddelbart
vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at kun-
ne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter
grundskolen. For de elever, der bliver vurderet til ikke at
være parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse (de ”ik-
keuddannelsesparate”), er kommunalbestyrelsen og skolens
leder i samarbejde forpligtet til at iværksætte en målrettet
vejlednings- og skoleindsats.
Vurderingen foretages af kommunalbestyrelsen eller af
den skole, der har ansvar for at udarbejde uddannelsespla-
nen. Ved lov nr. 746 af 8. juni 2018 ophævedes kravet om,
at vejledningsindsatsen, herunder uddannelsesparathedsvur-
deringen, skal organiseres i regi af Ungdommens Uddannel-
sesvejledning. Det er i dag op til kommunalbestyrelsen selv
på baggrund af lokale ønsker, prioriteringer og behov at af-
gøre, om de ønsker at bibeholde eller nedlægge en lokal en-
hed for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center).
Siden indførelsen af uddannelsesparathedsvurderingen i
2010 er der foretaget en række justeringer. Herunder blev
det ved lov nr. 734 af 16. juni 2014 fastsat, at uddannelses-
parathedsvurderingen påbegyndes i 8. klasse, hvor vurderin-
gen hidtil kun havde omfattet 9. og 10. klasse.
Bestemmelserne om uddannelsesparathedsvurdering er fast-
sat i gældende lovs kapitel 1 c, §§ 2 g-2 i.
3.6.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Folkeskoleforligskredsen er enig om, at der skal nedsættes
en arbejdsgruppe i regi af Sammen om skolen, som skal
foreslå (en) konkret(e) model(ler) for en grundlæggende
justering af uddannelsesparathedsvurderingen, så vurderin-
gen af elevernes uddannelsesmuligheder bliver positivt ret-
ningsgivende for de enkelte elever, og sådan at eleverne
fortsat får den skole- og vejledningsindsats, som de har brug
for. Forslag fra arbejdsgruppen skal ifølge aftalen foreligge
i efteråret 2022. Inden den nye model er på plads er folke-
skoleforligskredsen enig i, at der i første omgang skal ske
afskaffelse af betegnelsen ”ikkeuddannelsesparat”.
Den grundlæggende ændring af uddannelsesparathedsvurde-
ringen, som den kommende arbejdsgruppe skal fremsætte
anbefalinger til, vil skulle ske efter Folketingets behandling
af nærværende lovforslag. Det er hensigten at fremsætte
forslag til ny lov om kommunal indsats for unge under 25
år, som bl.a. vil skulle indeholde en grundlæggende ændring
af uddannelsesparathedsvurderingen med virkning fra skole-
året 2024/25.
17
3.6.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at betegnelsen ”ikkeuddannelsesparat” afskaf-
fes, sådan at ingen elever fremover vil blive erklæret ikke-
uddannelsesparate. Forslaget tydeliggør, at de pågældende
elever, ligesom i dag, vil være parate til andre uddannelses-
aktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsud-
dannelser. Det kan f.eks. være forberedende grunduddan-
nelse (FGU) eller 10. klasse, men også eksempelvis fri
fagskole eller ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov (STU). Den gældende term ”ikkeuddannelsesparat”
kan let tages som udtryk for, at den unge ikke er parat til
nogen form for uddannelse, hvilket ikke er tilsigtet, idet
begrebet alene knytter sig til de tre ovennævnte kategorier
af ungdomsuddannelser. Udtrykket ”ikkeuddannelsesparat”
skygger således for de andre muligheder efter grundskolen,
som fortsat består. For den enkelte unge kan en vurdering
af manglende uddannelsesparathed desuden opleves som
en stigmatisering, som det kan være svært at slippe af
med. Nogle elever oplever vurderingen ”ikkeuddannelsespa-
rat” som en diskvalificerende etikette koblet til egen identi-
tet, hvilket kan indebære manglende motivation for uddan-
nelse.
Sigtet med forslaget er at tydeliggøre, at de elever, der
ikke er parate til enten en gymnasial uddannelse eller en
erhvervsuddannelse, vil være parate til andre uddannelses-
mæssige, eventuelt beskæftigelsesmæssige, aktiviteter.
Forslaget ændrer ikke på målsætningen om, at 90 pct. af
en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er
25 år, og at andelen af unge under 25 år, som ikke er i
gang med en uddannelse eller har fast tilknytning til arbejds-
markedet, skal være halveret i 2030. Disse målsætninger
fremgår af henholdsvis den politiske aftale om bedre veje
til uddannelse og job fra 2017 og af den politiske aftale
”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser” til frem-
tiden” fra 2018. Målsætningerne skal ses i sammenhæng
med det forhold, at nogle unge har behov for yderligere
kvalificering, inden de er klar til at påbegynde en ungdoms-
uddannelse. Unge, som har behov herfor, herunder unge,
som vil kunne være i målgruppen for f.eks. forberedende
grunduddannelse, vil med forslaget ikke længere modtage
en vurdering af, at de er ikkeparate til uddannelse. Med
forslaget om at undgå termen ”ikkeuddannelsesparat” er det
således hensigten at understrege, at alle unge er parate til
uddannelsestilbud eller beskæftigelse efter grundskolen. Der
kan som nævnt være tale om f.eks. 10. klasse eller forbered-
ende grunduddannelse (FGU). Den terminologiske ændring
er ikke udtryk for en realitetsændring af retstilstanden, og
bl.a. af den grund vil den gruppe, der i dag vurderes ikkeud-
dannelsesparate, heller ikke fremover få foretaget en formel
vurdering af, hvilken konkret uddannelse de er parate til.
Forslaget ændrer ikke ved de vejledningsforpligtelser,
som kommunalbestyrelsen har over for elever i grundsko-
len. Kommunalbestyrelsen (den kommunale ungeindsats)
skal således fortsat i samarbejde med skolens leder iværk-
sætte en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at under-
støtte, at eleven kan blive parat til den ønskede uddannelse
ved afslutningen af 9. klasse. For elever, der ønsker at gå i
10. klasse, skal det ligeledes fortsat vurderes, hvad der kan
iværksættes, for at eleven i løbet af 10. klasse kan blive
parat til at påbegynde den uddannelse, som vedkommende
ønsker.
Begrebet ikkeuddannelsesparat forekommer i øvrigt også i
folkeskolelovens § 7 a, hvorfor der foreslås en konsekvens-
ændring heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
For nærmere om uddannelsesparathedsvurderingen henvises
til lovforslagets § 2, nr. 1 og 3-6, og bemærkningerne hertil.
3.6.2. Forsøg med brobygning
3.6.2.1. Gældende ret
Bestemmelserne om brobygning (og om introduktionskurser
i 8. klasse) er fastsat i kapitel 2 a, jf. §§ 10 a-10 f, i lov om
kommunal indsats for unge under 25 år.
Bestemmelser om brobygning blev oprindelig fastsat i loven
i 2007 (dengang lov om vejledning om valg af uddannelse
og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 27. juni 2007)
ved en flytning af bestemmelser fra den tidligere brobyg-
ningslov. Formålet hermed var at understrege brobygningens
tætte sammenhæng med vejledningen. Der blev endvidere i
2007 indført obligatorisk brobygning for alle elever i 10.
klasse. Der er siden 2007 foretaget justeringer i lovens
bestemmelser om brobygning, senest i 2017, hvorefter bro-
bygning ikke alene skal målrettes elever i 9. klasse, som
er vurderet ikkeuddannelsesparate, men tillige elever, som
har behov for afklaring af uddannelsesvalg. Derudover blev
der, på foranledning af Efterskoleforeningen, fastsat mere
fleksible rammer for tilrettelæggelsen af brobygningen i 10.
klasse, idet det tidligere krav om at afvikling af brobygning
skulle ske på to på hinanden følgende dage blev ændret, så-
dan at der nu er mulighed for brobygning én gang om ugen
i 5 uger. Den obligatoriske brobygning i 10. klasse, der før
var på 2 uger, blev endvidere forkortet til en uge. Den ene
uge blev overført til den frivillige brobygning i 10. klasse.
Det overordnede formål med brobygning, hvorefter eleverne
bl.a. skal gives et repræsentativt indblik i krav og perspekti-
ver i den pågældende ungdomsuddannelse og gøres bekendt
med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer, har væ-
ret det samme fra 2007 og til i dag. Da et væsentligt formål
med brobygning efter gældende lovgivning er, at eleverne
skal opnå et mere indgående kendskab til ungdomsuddan-
nelserne, end vejledning i grundskolens klasserum kan give,
er det forudsat, jf. gældende lovs § 10 a, stk. 3, og § 10 e,
stk. 1, samt regler om brobygning udstedt i medfør af lovens
§ 10 g, at brobygning fysisk finder sted på en ungdomsud-
dannelse.
Det følger af gældende lovs § 10 a, stk. 2, at brobygning
er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ung-
domsuddannelserne, og at brobygning skal give den unge
bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemfø-
18
re en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og
personlige kompetencer.
Det er i § 10 a, stk. 3, fastsat, at brobygning på en ungdoms-
uddannelse skal afspejle undervisningen i de uddannelses-
områder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt
med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et
eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområ-
det retter sig mod.
Det følger af bestemmelsens stk. 4 og 5, at der kan etableres
brobygning til grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsud-
dannelser og endvidere til de indledende dele af de gymnasi-
ale ungdomsuddannelser.
I bestemmelsens stk. 6 er det fastsat, at elevens uddannelses-
plan skal påføres oplysning om gennemført brobygning med
angivelse af formål med og varighed af de enkelte forløb.
Lovens § 10 c omhandler brobygning fra 9. klasse. I be-
stemmelsens stk. 1 er det fastsat, at elever i folkeskolen og
den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som
er vurderet ikkeuddannelsesparate, eller som har behov for
afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9.
klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse
i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd
med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers
mulighed for fortsat uddannelse. I bestemmelsens stk. 2 er
det fastsat, at brobygningen har en varighed af mindst 2 og
højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der deltager i undervis-
ningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og §
33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer
i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af
brobygningen forlænges til i alt 4 uger.
Lovens § 10 d omhandler brobygning fra 10. klasse. I be-
stemmelsens stk. 1 er det fastsat, at elever i folkeskolens
10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i brobygning eller
kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst én er-
hvervsrettet ungdomsuddannelse eller én erhvervsgymnasial
uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed, som kan
afvikles samlet eller enkeltvis. Brobygning eller kombinati-
oner af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelses-
perspektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial
uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende til 21
timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret.
I bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at elever i folkesko-
lens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere bro-
bygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse
eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannel-
se. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet
praktik kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobyg-
ning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For
10. klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan brobygningen
eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv dog højst udgøre 4 uger.
I bestemmelsens stk. 3 er det fastsat, at andre skoleformer,
der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning
eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannel-
se. I stk. 4 er det fastsat, at elever, der efter folkeskoleloven
følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10),
skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddan-
nelse i 6 uger svarende til 126 timer.
I lovens § 10 e er der fastsat bestemmelser om brobygning
fra øvrige uddannelsesforløb m.v. Efter bestemmelsens stk.
1 kan elever, der har opfyldt undervisningspligten, deltage i
brobygning på grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsud-
dannelser i op til 6 uger i et skoleår indtil det fyldte 19. år,
hvis de bortset fra 10. klasse deltager i heltidsundervisning
af mindst 3 måneders varighed på kommunale ungdomssko-
ler eller frie grundskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler og
frie fagskoler, der modtager statstilskud. Efter bestemmel-
sens stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for unge, der har af-
sluttet 9. klasse, etablere brobygning til 2 af grundforløbene
i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, indtil udgangen
af den måned, hvori den unge fylder 19 år. Denne brobyg-
ning kan have en varighed af op til 6 uger. Aldersgrænsen
kan fraviges i særlige tilfælde efter regler, der er fastsat
i bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning i
medfør af lovens § 10 g, jf. nedenfor.
Bestemmelser om finansiering af brobygning, udbud m.v. er
fastsat i § 10 f. Det følger af bestemmelsens stk. 1, at finan-
sieringen sker gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud
til ungdomsuddannelserne, hvor taksterne fastsættes på de
årlige finanslove. I bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at
eleven er berettiget til støtte, herunder til befordring, efter de
regler, der gælder for den skoleform eller aktivitet, hvorfra
elevens brobygning udgår. Ved brobygningsforløb for unge,
der har opfyldt undervisningspligten, jf. bestemmelserne i
lovens § 10 e, sørger kommunalbestyrelsen i bopælskommu-
nen for befordring mellem elevens bopæl og brobygnings-
institutionen, hvis afstanden her imellem er mere end 9
km. Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise eleven til
offentlige transportmidler og godtgøre udgiften hertil.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at institutioner, der ud-
byder ungdomsuddannelser, skal, i det omfang det er nød-
vendigt for at imødekomme et konstateret behov, udbyde
brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal indgå i et
lokalt samarbejde med kommunalbestyrelsen.
Endelig følger det af lovens § 10 g, at børne- og under-
visningsministeren fastsætter regler om (introduktionskurser
og) brobygning og om de pligter for institutioner og kom-
munalbestyrelsen, der er nævnt ovenfor, jf. lovens § 10 f,
stk. 3. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1015
af 4. oktober 2019 om introduktionskurser og brobygning
til ungdomsuddannelserne. I bekendtgørelsen er det bl.a.
fastsat, at brobygning skal afspejle undervisningen i de ud-
dannelsesområder, der indgår i brobygningen, og at eleverne
skal gives mulighed for at opleve miljøet i uddannelsen og
gøres bekendt med uddannelsens faglige, sociale og person-
19
lige krav. Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at der
skal være en grundig forberedelse og efterbehandling af bro-
bygningsforløbet. For skoler, der selv foretager vejledningen
foretages dette af skolen selv, mens det for elever i folkesko-
len foretages af lederen af elevens skole i samarbejde med
kommunalbestyrelsen (den kommunale ungeindsats).
3.6.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Brobygning mellem folkeskole og erhvervsuddannelse er
løbende blevet evalueret i forskellige sammenhænge. I 2017
gennemførte Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG)
– Lederne, en undersøgelse, der viser, at kun 57 pct. af
lederne vurderede, at eleverne i 9. klasse var motiverede
for brobygningsforløb, og nogle ledere anførte, at det var
en opgave for Ungdommens Uddannelsesvejledning (i dag
kommunalbestyrelsen, hvor UU’s opgaver varetages i regi
af den kommunale ungeindsats, KUI) og folkeskolen at for-
berede eleverne godt forud for forløbene. En undersøgelse
fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2018 viser, at
mange elever oplevede brobygning som en hjælp til at få er-
faring med en bestemt ungdomsuddannelse og hjælper til at
træffe beslutning om uddannelsesvalg. Dog oplevede nogle
unge ifølge undersøgelsen, at brobygning ikke havde værdi
for dem, da de ikke kunne se formål og relevans. Flere un-
ge tilkendegav, at der efter brobygningsforløbet ikke havde
været refleksioner over forløbet i undervisningen. En anden
undersøgelse fra 2018 – fra Rambøll – viser, at brobygning
kunne bidrage til uddannelsesafklaring, når brobygningen
blev forberedt og efterbehandlet. Undersøgelsens afdækning
af praksis på området viser, at det typisk var Ungdommens
Uddannelsesvejledning, der varetog brobygningsforløb for
ikkeuddannelsesparate elever, mens skolen i mindre grad var
involveret.
DEG og Efterskoleforeningen har i efteråret 2021 foreslå-
et Børne- og Undervisningsministeriet, at der foretages en
revision af brobygningsreglerne, idet den brobygning, der
gennemføres i dag, efter foreningernes opfattelse ikke klæ-
der de unge godt nok på til deres valg af ungdomsuddannel-
se. På kort sigt foreslås derfor forsøg med brobygning, jf.
nærværende forslag, mens det vil skulle overvejes, om der
på længere sigt skal foreslås en revision af brobygningsbe-
stemmelserne, herunder om der skal etableres brobygning,
som baserer sig på konkrete projekter og samarbejde mellem
grundskole, ungdomsuddannelse og erhvervsskoler.
I øvrigt fremgår det af den politiske aftale ”Fra folkeskole
til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” fra 2018, at
de gældende brobygningsbestemmelser ikke fungerer hen-
sigtsmæssigt, og at der inden for de gældende økonomiske
og tidsmæssige rammer skal udarbejdes en fremtidig model
for brobygning (og introduktionskurser), hvor hovedfokus
primært skal være på valg af ungdomsuddannelse. Det vil
skulle overvejes, om lovforslag om ændrede bestemmelser
om brobygning vil kunne fremsættes for Folketinget i en
kommende samling og med virkning fra skoleåret 2024/25.
3.6.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der gives mulighed for at gennemføre forsøg
med elementer i brobygning, hvor lovens § 10 a, stk. 3, §
10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1, kan fraviges i en periode
på op til 3 år efter forudgående ansøgning til Børne- og
Undervisningsministeriet. Det er hensigten, at der skal kun-
ne ansøges om forsøg med henholdsvis den obligatoriske
og den frivillige brobygning i 10. klasse samt forsøg med
brobygning fra øvrige uddannelsesforløb, jf. gældende lovs
§ 10 e. Fravigelse af de foreslåede bestemmelser vil inde-
bære, at kommunalbestyrelsen kan gennemføre forsøg med
fleksibel lokation og forsøg med rammerne for timetallet
til brobygning både hvad angår den obligatoriske og den
frivillige brobygning.
Med forslaget om fravigelse af forudsætningen om, hvor
brobygning kan finde sted, vil skolerne få mulighed for
at gennemføre brobygningsaktiviteter, f.eks. som kombina-
tioner af forløb, der deles mellem en virksomhed, en ung-
domsuddannelse og grundskolens lokation. Forslaget giver
ikke mulighed for at ændre grundlæggende på formålet med
brobygningen, , hvorefter brobygningsforløb gennemføres
på en ungdomsuddannelsesinstitution. Det vil derfor skulle
være en forudsætning for godkendelse af forsøg, at dele af
brobygningen finder sted på en ungdomsuddannelsesinstitu-
tion. Der vil således ikke kunne godkendes forsøg, hvor hele
brobygningsforløbet finder sted på f.eks. en efterskole eller i
en virksomhed.
Forsøgsordningen vil give mulighed for, at et brobygnings-
forløb sammensættes af ophold på f.eks. virksomheder og/
eller grundskoler som supplement til ungdomsuddannelser. I
så fald vil statstilskuddet fortsat skulle udbetales til ung-
domsuddannelsesinstitutionen med ansvar for forløbet, der
herefter foretager en aftalt afregning med samarbejdsparter
om dækning af deres andel af udgifterne til det samlede
forløb.
Forsøgsordningen vil derudover muliggøre, at et forløb på
én dag kan spredes ud over to dage. De gældende regler in-
debærer, at institutioner opgør deres elevaktivitet på brobyg-
ning for hver påbegyndt dag. De gældende regler indebærer,
at institutionen får tilskud for to dage frem for en dag, selv
om elevens brobygningsforløb ikke samlet set har en længe-
re varighed. Der vil betyde, at der skal foretages ændringer
i kravene til institutionernes indberetning af tilskudsudløsen-
de aktivitet.
For nærmere om forsøg med brobygning henvises til lovfor-
slagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
3.7. Øvrige ændringer
3.7.1. Konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
3.7.1.1. Gældende ret
Ved lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og fol-
keskoleområdet (velfærdsaftaleloven), jf. lov nr. 880 af
12. maj 2021, blev der etableret hjemmelsgrundlag for vel-
20
færdsaftaler på dagtilbudsområdet med Helsingør og Rebild
Kommuner og på folkeskoleområdet med Esbjerg og Hol-
bæk Kommuner.
Loven etablerer bl.a. hjemmel til, at Esbjerg og Holbæk
Kommuner på folkeskoleområdet frem til den 30. september
2024 kan fravige visse dele af lovgivningen på folkeskole-
området.
Efter lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen
træffe beslutning om, at folkeskoleloven helt eller delvis
ikke vil skulle gælde for kommunen eller de folkeskoler i
kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger, jf. dog stk.
2-4.
Efter lovens § 9, stk. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen
beslutte at fravige reglerne i folkeskolelovens § 42, stk. 1,
2. og 3. pkt., og nr. 1-4, og § 44 med henblik på at styrke
skolebestyrelsens rolle og kompetencer.
Det følger af lovens § 9, stk. 4, hvilke bestemmelser der
ikke kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler,
herunder folkeskolelovens §§ 3 a-4 om supplerende under-
visning og anden faglig støtte, om ordblindetest af elever
med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, og
om specialpædagogisk bistand, folkeskolelovens § 13, stk.
5, om standpunktskarakterer, folkeskolelovens § 55 b om
fortrolighed af testresultater og testopgaver, samt folkesko-
lelovens kapitel 11, herunder § 57 d, om børne- og undervis-
ningsministerens tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.
Efter lovens § 9, stk. 6, kan børne- og undervisningsministe-
ren bestemme, at kommunen eller folkeskoler i kommunen
udpeget af kommunalbestyrelsen kan fravige bestemte reg-
ler udstedt i medfør af en række bemyndigelsesbestemmel-
ser i folkeskoleloven, herunder folkeskolelovens § 11, stk. 3,
om sprogvurdering, folkeskolelovens § 13, stk. 3, om afhol-
delse af test m.v., folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, om elev-
planer, folkeskolelovens § 40, stk. 4, om krav til indholdet
af mål- og indholdsbeskrivelserne for skolefritidsordninger
samt folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, om kvalitetsrapporter.
3.7.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Formålet med velfærdsaftaleloven er at frisætte de udvalgte
kommuner mest muligt med henblik på at give kommunerne
mulighed for at udvikle velfærden og skabe større handle-
rum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og
nærværet i velfærden til gavn for kommunens borgere. Lo-
ven udmønter en aftale af 9. december 2020 om velfærdsaf-
taler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet mellem re-
geringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance
og Alternativet.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, A, L 199 som fremsat, side 6, at hvis der
i perioden for lovens tidsmæssige gyldighed – og dermed
forsøgsperioden – foretages ændringer i de lovgivninger og
bestemmelser, som de udvalgte kommuner efter kapitel 4
og 5 får mulighed for at fravige og afskæres fra at fravige,
vil Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med en
sådan lovændring skulle tage stilling til, om dette samtidig
giver anledning til ændring af nærværende lov. Hvis nærvæ-
rende lov ikke ændres, vil de udvalgte kommuner kunne
fravige den ændrede bestemmelse, hvis bestemmelsen er en
del af den lovgivning, som kommunerne gives mulighed for
at fravige efter nærværende lov. Hvis bestemmelsen er en
del af de bestemmelser, som de udvalgte kommuner ikke
gives mulighed for at fravige efter nærværende lov, vil de
udvalgte kommuner ikke kunne træffe beslutning om at fra-
vige den ændrede bestemmelse.
Børne- og Undervisningsministeriet har gennemgået vel-
færdsaftaleloven og identificeret de steder, hvor de foreslå-
ede ændringer i lovforslagets § 1 kan få betydning for
loven. Der vil ved håndteringen skulle lægges vægt på at
sikre, at de to kommuner bevarer deres frihedsgrader på
de områder, hvor de hidtil har haft mulighed for at fravige
lovgivningen, således at kommunerne ikke kommer i en
situation, hvor de må afbryde et forsøgselement under hen-
visning til de foreslåede regler.
De væsentligste ændringer i lovforslagets § 1, der kan få
betydning for velfærdsaftaleloven, omfatter den foreslåede
indførelse af:
– Risikotest for ordblindhed samt screeninger for læsevan-
skeligheder og høj begavelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
1-3, som vil skulle supplere reglerne om den nødvendige
støtte i undervisningen. De gældende regler om den nød-
vendige støtte i undervisningen kan ikke fraviges efter
velfærdsaftaleloven.
– Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i over-
gangsperioden, jf. § 1, nr. 4, 7-11, 15-16 og 22, som
afløser de nationale test. Reglerne om de nationale test
kan fraviges.
– Meddelelsesbogen, jf. § 1, nr. 12 og 21, som afløser
elevplanen. Reglerne om elevplanen kan fraviges.
– Skoleudviklingssamtaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 19,
som afløser kvalitetsrapporten. Reglerne om kvalitets-
rapporten kan fraviges.
– Udviklingslisten m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 23-26,
som supplerer kvalitetstilsynet. Reglerne om kvalitetstil-
synet kan ikke fraviges.
Enkelte steder er der herudover behov for konsekvensrettel-
ser af henvisninger til folkeskoleloven.
3.7.1.3. Den foreslåede ordning
I det følgende er foretaget en gennemgang af alle de steder
i velfærdsaftaleloven, som bliver påvirket af de foreslåede
ændringer i lovforslagets §§ 1 og 2.
Med lovens § 9, stk. 2, 2. pkt., er kommunalbestyrelsen
tillagt kompetence til at fravige kravene til skolebestyrelsens
sammensætning, kompetence og valgregler med henblik på
at styrke skolebestyrelsens rolle og indflydelse på skolen.
21
Lovforslagets § 1, nr. 21, indeholder et forslag til ændring
af folkeskolelovens § 44 om skolebestyrelsens kompetencer
i form af en tilføjelse om, at skolebestyrelsen fastsætter prin-
cipper for skolens arbejde med meddelelsesbogen. Denne
tilføjelse i folkeskoleloven vil automatisk blive omfattet af
bestemmelsen i velfærdsaftalelovens § 9, stk. 2, 2. pkt., og
kræver derfor ikke lovændring.
I lovens § 9, stk. 4, er opregnet de bestemmelser, der ikke
kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler.
Lovforslagets § 1, nr. 1-3, indeholder tilføjelser til bestem-
melserne i folkeskolelovens §§ 3 a-4 om kommunalbesty-
relsens pligt til at tilbyde den nødvendige støtte i undervis-
ningen, herunder ordblindetest, undervisning i dansk som
andetsprog, modersmålsundervisning, supplerende undervis-
ningen eller anden faglig støtte, specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand m.v. De foreslåede tilføjelser
omfatter risikotesten for ordblindhed, screening for læsevan-
skeligheder samt screening for høj begavelse. Screening for
læsevanskeligheder foreslås dog først at træde i kraft efter
udløbet af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet den 30. september 2024. Disse tilføjelser
vil ved deres ikrafttræden automatisk blive omfattet af op-
regningen af de bestemmelser, der ikke kan fraviges som
led i forsøg med velfærdsaftaler, og kræver derfor ikke lov-
ændring.
Lovforslagets § 1, nr. 8, indebærer, at folkeskolelovens § 13,
stk. 5, bliver til stk. 3. En konsekvensændring heraf kræver
lovændring. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Lovforslagets § 1, nr. 22, indebærer, at folkeskolelovens §
55 b justeres, således at testresultater, jf. folkeskolelovens
§ 13 a, stk. 1 og 2, for den enkelte elev, grupper af elever,
hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset
fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver til brug for
øvrige test, som er adaptive test, er fortrolige, jf. dog folke-
skolelovens § 13, stk. 1. Denne ændring vil automatisk blive
omfattet af bestemmelsen og kræver derfor ikke lovændring.
Lovforslagets § 1, nr. 23-26, indeholder en række ændrin-
ger til folkeskolelovens § 57 d om børne- og undervisnings-
ministerens tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling, som
indgår i folkeskolelovens kapitel 11. Ændringerne omfatter
forslag om indførelse af en udviklingsliste, om udarbejdelse
af en udviklingsplan, samt en flytning af reglerne om ind-
hold og beslutningsproces m.v. i forhold til handlingsplaner
fra folkeskolelovens § 40 a til folkeskolelovens § 57 d,
herunder kravet om, at handlingsplanen skal drøftes på et
møde i kommunalbestyrelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til lov om velfærdsaftaler
på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, tillæg A, L 199 som fremsat, side 28, at
lovforslaget ikke ændrer på ansvarsfordelingen på folkesko-
leområdet. Driften af folkeskolen er en kommunal opgave,
og det ændrer lovforslaget ikke på. Et egentligt krav til
kommunalbestyrelserne om ikke eksempelvis at fastsætte
nye dokumentationskrav m.v. i folkeskolen er således ikke
indeholdt i dette lovforslag.
I opregningen af bestemmelser, som kommunalbestyrelsen
ikke kan fravige efter lovens § 9, stk. 4, fremgår hverken
folkeskolelovens § 40, stk. 2, om kommunalbestyrelsens
fastsættelse af mål og rammer for folkeskolen, § 40, stk.
5, om kommunalbestyrelsens adgang til ekstern delegation,
herunder til skolebestyrelsen, og § 40 a, stk. 3, om kommu-
nalbestyrelsens drøftelse af kvalitetsrapporter og handlings-
planer på et møde. Med loven er således etableret en rets-
tilstand, hvor kommunalbestyrelsen kan fravige delegations-
forbud og proceskrav i folkeskoleloven i forbindelse med
udarbejdelse af handlingsplaner.
En opretholdelse af kommunalbestyrelsens frihedsgrader i
denne forbindelse kræver lovændring, da delegationsforbud-
det vedrørende handlingsplaner ellers automatisk vil blive
omfattet af henvisningen, ligesom de øvrige foreslåede æn-
dringer til folkeskolelovens § 57 d. Der henvises til lovfor-
slagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
I lovens § 9, stk. 6, er opregnet de bemyndigelsesbestem-
melser, som børne- og undervisningsministeren kan bestem-
me, at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af
kommunalbestyrelsen kan fravige bestemte regler udstedt i
medfør af.
Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer, at folkeskolelovens §
11, stk. 3, ændres, således at der indføres et nationalt sprog-
vurderingsredskab. Ændringen foreslås at træde i kraft den
1. august 2024, jf. lovforslagets § 5, stk. 3, og således ca.
to måneder før udløbet af lov om velfærdsaftaler på dag-
tilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. dennes § 11, stk.
1. Denne ændring vil automatisk blive omfattet af henvis-
ningen og kræver derfor ikke lovændring.
Lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, indebærer, at folkeskolelo-
vens § 13, stk. 3, ophæves, og at bestemmelsen med enkelte
ændringer i stedet vil fremgå af folkeskolelovens § 13 a,
stk. 1. En konsekvensændring heraf kræver lovændring. Der
henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
Lovforslagets § 1, nr. 12, indebærer, at folkeskolelovens
§ 13 b ændres, således at elevplanen erstattes af en med-
delelsesbog. Den nyaffattede bestemmelse indeholder ikke
en bemyndigelsesbestemmelse. En konsekvensændring her-
af kræver lovændring. Der henvises til lovforslagets § 3, nr.
2, og bemærkningerne hertil.
Lovforslagets § 1, nr. 19, indebærer, at folkeskolelovens §
40 a ændres, således at kvalitetsrapporten erstattes af en
skoleudviklingssamtale. Den nyaffattede bestemmelse inde-
holder ikke en bemyndigelsesbestemmelse. En konsekvens-
ændring heraf kræver lovændring. Der henvises til lovforsla-
gets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
For nærmere om konsekvensændringer i lov om velfærdsaf-
22
taler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet henvises
til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
3.7.2. Mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madord-
ning i folkeskoler
3.7.2.1. Gældende ret
Efter den gældende folkeskolelovs § 40, stk. 2, fastlægger
kommunalbestyrelsen mål og rammer for skolernes virk-
somhed. Beslutninger omfattet af folkeskolelovens § 40, stk.
2, nr. 1-7, træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, er det kommunal-
bestyrelsen, der træffer beslutning om frivillige madordnin-
ger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kom-
munalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres
med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud
med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærme-
re rammer for ordningerne.
Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der
kan tilbydes madordninger, følger det af folkeskolelovens §
44, stk. 9, at skolebestyrelsen herefter træffer beslutning om,
hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herun-
der i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter prin-
cipper for madordningen inden for de rammer, som kommu-
nalbestyrelsen har fastsat. Principperne kan f.eks. vedrøre
sund mad m.v. Madordninger kan alene være et tilbud til
forældrene. Det er dermed det enkelte barns forældre, der
beslutter, om barnet skal være med i madordningen eller ej.
En kommunalbestyrelse kan således træffe beslutning om, at
der på kommunens folkeskoler kan oprettes madordninger
med fuld forældrebetaling, eller om at yde tilskud til at
oprette madordninger med hel eller delvis fri forplejning. I
begge tilfælde er det skolebestyrelsen, der herefter træffer
beslutning om, hvorvidt madordningen skal oprettes. Til-
skud til madordninger med hel eller delvis fri forplejning er
således tilskud til den enkelte skole (til skolens drift af mad-
ordningen). Der er ikke efter folkeskoleloven mulighed for,
at kommunerne kan yde differentieret tilskud til forældre på
baggrund af indkomst i forhold til madordninger.
3.7.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Folkeskoleforligskredsen er enig om, at kommunerne skal
have mulighed for at differentiere tilskud til forældre på
baggrund af indkomst, da det vil udbrede muligheden for
skolemadsordninger særligt af hensyn til elever fra ressour-
cesvage hjem.
3.7.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at give et
differentieret tilskud til madordninger på baggrund af ind-
komst, således at der tages hensyn til elever fra ressour-
cesvage hjem. Kommunerne vil også have mulighed for
at fastsætte nærmere rammer for ordningerne. Det betyder
f.eks., at kommunerne vil kunne sætte rammer for, inden for
hvilken indtægtsgrænse tilskud kan gives samt evt. betingel-
ser for tilskuddet.
For nærmere om muligheden for indkomstafhængigt tilskud
til madordninger i folkeskoler henvises til lovforslagets § 1,
nr. 17, og bemærkningerne hertil.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter
det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennem-
fører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ung-
domsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater. Det skyldes, at der med det frem-
tidige evaluerings- og bedømmelsessystem skabes et solidt
grundlag for at støtte og stimulere alle elever, så de får det
bedste ud af deres skolegang.
Samtidig vurderes lovforslaget at understøtte delmål 4.6,
hvorefter alle unge og en væsentlig del af voksne, både
mænd og kvinder, inden 2030 skal have opnået færdigheder
i at læse og regne. Det skyldes bl.a. forslaget om en tidligere
screening af læsefærdigheder samt forslaget om en risikotest
for ordblindhed allerede i 1. klasse, således at skolerne tidli-
gere kan iværksætte indsatser, i det omfang, det er hensigts-
mæssigt.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget omfatter en række initiativer, som vil have
økonomiske konsekvenser for stat og kommuner.
For kommunerne vurderes lovforslaget at medføre øgede
serviceudgifter til indkøb og gennemførelse af intelligenstest
for højt begavede elever, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det
skønnes at ca. 5 pct. af eleverne i folkeskolens 1. klasse
skal tilbydes testen, og at tilbuddet vil kunne udrulles fra
august 2024. Indsatsen forventes at medføre merudgifter for
3 mio. kr. i 2024 og 7 mio. kr. årligt herefter til finansiering
af indkøb og gennemførelse af intelligenstest. Lovforslagets
øvrige elementer vurderes samlet set ikke at medføre mer-
eller mindreudgifter for kommunerne.
På den nævnte baggrund vurderes lovforslaget at medføre
kommunale merudgifter på 3 mio. kr. i 2024 og herefter 7
mio. kr. årligt.
For staten vil der være udgifter i Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet samt Styrelsen for It og Læring til udvikling og
drift mv. af en række nye it-understøttede test og redskaber,
herunder Folkeskolens Færdighedstest, en lineær modifice-
ring af de nationale test i overgangsperioden (skoleårene
2022/23-2025/26), en klassebaseret screening for læsevan-
skeligheder samt et redskab til brug ved sprogvurdering i
børnehaveklassen. Endvidere vil der være udgifter til udvik-
ling af en tjekliste til opsporing af højt begavede elever. En
del af udgifterne til Folkeskolens Færdighedstest modsvares
af mindreudgifter i forbindelse med udfasningen af de eksi-
sterende nationale test og it-understøttelsen heraf.
23
For staten vil der endvidere være udgifter i Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet til vejledning, opfølgning, evaluering
og øvrig implementering og understøttelse i forbindelse med
de ovenfor nævnte test og redskaber samt i forbindelse med
bl.a. meddelelsesbogen samt styrket og tidlig opfølgning
over for skoler med udfordringer. Der forventes endvidere
øgede udgifter til tilsyn med skoler i forbindelse med at
skoler, der er på udviklingslisten i flere år, ud fra en konkret
vurdering vil kunne udtages til tilsyn.
De samlede statslige nettoudgifter i forbindelse med lovfor-
slaget forventes at udgøre 28,6 mio. kr. i 2022, 32,0 mio.
kr. i 2023, 45,7 mio. kr. i 2024, 51,0 mio. kr. i 2025, 45,2
mio. kr. i 2026, 40,1 mio. kr. årligt i 2027-2028 og 34,4 mio.
kr. i 2029 og frem. Heraf udgør de statslige it-udgifter 12,3
mio. kr. i 2022, 13,5 mio. kr. i 2023, 17,7 mio. kr. i 2024,
24,2 mio. kr. i 2025 og 20,3 mio. kr. i 2026 og 16,8 mio. kr.
årligt herefter. It-udgifterne dækker både over nyinvesterin-
ger forbundet med de nye test og tilrettelser af eksisterende
it-systemer samt bearbejdning og visning af data.
Lovforslaget medfører ikke ændringer på regionernes områ-
de og medfører derfor hverken mer- eller mindreudgifter på
dette område.
Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige
konsekvenser for kommunerne som følge af den nye opgave
med gennemførsel af intelligenstest.
Lovforslaget forventes endvidere at medføre implemente-
ringsmæssige konsekvenser for staten i form af udvikling,
tilretning og løbende drift af en række nye it-understøttede
test, vejledning, opfølgning mv.
Derudover opfylder lovforslaget betingelserne for digitalise-
ringsklar lovgivning.
For lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle og klare reg-
ler) relevant for en række forslag, såsom risikotesten for
ordblindhed, screening af læsekundskaber samt screening
for højt begavede elever.
Princip nr. 5 (tryg og sikker datahåndtering) er også afgøren-
de for lovforslaget. Herunder har det f.eks. betydning, at
borgere kan se de data, en myndighed ligger inde med om
dem. Hertil lægger lovforslaget op til, at obligatoriske og
frivillige testresultater samt meddelelsesbøger årligt bliver
videreformidlet til forældre, som derved inddrages. Lovfor-
slaget lægger op til, at data indsamles både med henblik på
at understøtte det formative arbejde ude på skolerne og det
styringsmæssige arbejde i skoleledelsen, kommuner og på
landsplan. Dette findes der hjemmel til i lovforslaget, som
bl.a. beskriver, for hvilke test der skal offentliggøres resulta-
ter på landsplan mv. Lovgivningen understøtter databeskyt-
telse gennem design bl.a. ved at klassificere testresultater
som fortrolige og ved at beskrive, til hvilke formål brugen
skal afgrænses.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har positive administrative konsekvenser for
borgerne, idet lovforslaget på flere punkter styrker borgernes
rettigheder. Med lovforslaget foreslås således indført en ret
for forældre til at få deres barn testet med risikotesten for
ordblindhed i 1. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Herud-
over ophæves fortroligheden om testopgaver til brug for
lineære test, således at både forældre og offentligheden ge-
nerelt kan få indsigt i de anvendte opgaver i forbindelse med
de lineære test i folkeskolen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og
22.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. februar
2022 til den 4. marts 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Børne-
og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Priva-
te Skoler – grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Un-
dervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervs-
skoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervssko-
ler og -Gymnasier – Lederne, Danske Gymnasier, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske
HF og VUC – Bestyrelserne, Danske HF og VUC – Le-
derne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professions-
højskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske
SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske
Undervisningsorganisationers Samråd, De Private Sociale
Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul-
und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrel-
sen, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervs-
skolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen – Team Ef-
24
fektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevægelsens Hoved-
organisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For-
eningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Tekni-
ske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Foreningen for
Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfælles-
skabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers Lærer-
forening, Friskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Ju-
stitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA,
Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsfor-
eningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslut-
ningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-che-
fer, OpenDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser,
Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,
Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sko-
lelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes
Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelses-
lederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, VUC
Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Lovforslaget medfører statslige mindreud-
gifter for 1,3 mio. kr. i 2022, 3,6 mio. kr.
årligt i 2023-2025, 4,2 mio. kr. i 2026 og 8,6
mio. kr. årligt fra 2027 og frem.
Lovforslaget medfører ikke kommunale el-
ler regionale mindreudgifter.
Lovforslaget medfører kommunale mer-
udgifter på 3 mio. kr. i 2024 og herefter 7
mio. kr. årligt.
Lovforslaget medfører statslige merudgif-
ter for 29,9 mio. kr. i 2022, 35,6 mio. kr.
i 2023, 49,3 mio. kr. i 2024, 54,6 mio. kr.
i 2025, 49,4 mio. kr. i 2026, 48,7 mio. kr.
årligt i 2027-2028 og 43,0 mio. kr. i 2029
og frem.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre admi-
nistrative meropgaver i kommunerne som
følge af nye opgaver forbundet med gen-
nemførsel af intelligenstest.
Lovforslaget forventes endvidere at med-
føre implementeringsmæssige konsekvenser
for staten i form af udvikling, tilretning og
løbende drift af en række nye it-understøtte-
de test, vejledning, opfølgning mv.
Lovforslaget medfører ikke konsekvenser
for regionerne.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har positive administrative
konsekvenser for borgerne, f.eks. en ret for
forældre til at få deres barn testet med risi-
kotesten for ordblindhed i 1. klasse, samt at
forældre og offentligheden kan få indsigt i de
anvendte opgaver i forbindelse med de lineæ-
re test i folkeskolen.
Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og na-
turmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
25
Er i strid med de
principper for im-
plementering af er-
hvervsrettet EU-re-
gulering/ Går videre
end minimumskrav
i EU-regulering (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 1, skal sko-
lens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med
henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder til elever
i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ord-
blindhed. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin
efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunk-
ter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til ele-
vens alder og modenhed.
Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 2, har for-
ældre én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klas-
setrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres
barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter
forældrenes anmodning.
Det foreslås, at der indsættes i lovens § 3 b som nyt stk.
1, at elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder
skal af skolens leder tilbydes en risikotest for ordblindhed
senest på 1. klassetrin til. Elever, hvis forældre er ordblinde,
vil skulle tilbydes risikotesten for ordblindhed, medmindre
skolens leder efter samråd med elevens forældre vurderer, at
der ikke er behov herfor. Risikotest skal gennemføres ved
anvendelse af den risikotest for ordblindhed, som Børne- og
Undervisningsministeriet stiller til rådighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil elever med specifik-
ke læsevanskeligheder få mulighed for at gennemføre risi-
kotesten for ordblindhed senest på 1. klassetrin, hvilket vil
skabe grundlag for, at disse elever får den rette indsats efter
de gældende regler i folkeskoleloven for tilrettelæggelse af
undervisningen, herunder med fokus på undervisningsdiffe-
rentiering, valg af undervisningsmaterialer, brug af holddan-
nelse m.v.
Forslaget medfører, at skolerne er ansvarlige for at tes-
te de relevante elever, som viser tegn på specifikke læse-
vanskeligheder. Ved ”specifikke læsevanskeligheder” forstås
elever, der har afkodningsvanskeligheder, som kan skyldes
ordblindhed.
Forslaget medfører endvidere, at skolerne vil skulle an-
vende en bestemt test, dvs. risikotesten for ordblindhed, som
udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet.
Med forslaget kan skolerne tilbyde risikotesten for ord-
blindhed for elever, hvis forældre er ordblinde, selvom sko-
lerne ikke umiddelbart vurderer, at eleven har specifikke
læsevanskeligheder. Der vil ikke være krav om dokumenta-
tion for, at forældrene er ordblinde.
Det foreslås også, at det indsættes i lovens § 3 b, som nyt
stk. 2, at forældre én gang på 1. klassetrin har krav på, at der
foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn. Kom-
munalbestyrelsen foretager risikotesten for ordblindhed efter
forældrenes anmodning.
Med den foreslåede bestemmelse får forældrene et rets-
krav på at få deres barn testet med risikotesten for ordblind-
hed senest i 1. klasse, uanset skolens vurdering af barnets
læsefærdigheder.
Til nr. 2
Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 1, skal sko-
lens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med
henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder til elever
i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ord-
blindhed. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin
efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunk-
ter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til ele-
vens alder og modenhed.
Det foreslås, at der indsættes i folkeskolelovens § 3 b som
nyt stk. 1, at elever skal screenes for læsevanskeligheder på
1. klassetrin ved brug af det klassebaserede screeningsværk-
tøj, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler.
Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2025,
jf. lovforslagets § 5, og vil således skulle indsættes foran de
foreslåede stykker i lovforslagets § 1, nr. 1, om risikotesten
for ordblindhed.
Med den foreslåede bestemmelse vil alle elever i 1. klasse
som udgangspunkt skulle screenes for læsevanskeligheder,
hvilket vil kunne medvirke til at sikre, at skolerne tidligt
opdager de elever, der har læsevanskeligheder, med henblik
på at tilbyde yderligere udredning eller støtte, herunder risi-
kotesten for ordblindhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Forslaget medfører, at skolerne vil skulle anvende det
klassebaserede screeningsværktøj, som Børne- og Undervis-
ningsministeriet udvikler, herunder it-understøttelse. Screen-
ingen vil skulle gennemføres af hele klassen på én gang i
løbet af 1. klasse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som §
26
3 c i folkeskoleloven om mulighed for screening af højt
begavede elever.
Det foreslås som stk. 1, at elever, der viser tegn på høj
begavelse, skal tilbydes en screening for høj begavelse på
1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at screeningen
er relevant. Tilbuddet kan dog udskydes til 2. klassetrin,
hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed taler her-
for. Screeningen skal ske ved anvendelse af nationale tjekli-
ster.
Forslaget medfører, at screening for høj begavelse vil
skulle baseres på spørgsmål og svar via tjeklister til hen-
holdsvis elever, forældre og lærer, der medvirker til at skabe
grundlag for lærerens vurdering af, om eleven viser tegn
på høj begavelse. Tjeklisterne anvendes sammen med obser-
vationer af elevens adfærd og personlighedskarakteristika,
og de består af en oplistning af indikatorer på høj begavel-
se. Tjeklisterne skal tage udgangspunkt i erfaringer fra eksi-
sterende tjeklister og vil blive udviklet af en arbejdsgruppe
med eksperter, parter og praktikere til anvendelse fra 1.
klasse.
Screeningen vil skulle foretages i 1. eller 2. klasse, da det
er centralt med en tidlig identifikation af målgruppen. Det
bemærkes, at såfremt elever på ældre klassetrin udviser
tegn på høj begavelse, er skolerne forpligtet efter de gælden-
de regler til at iværksætte f.eks. undervisningsdifferentie-
ring. Skolerne kan i forbindelse med afdækningen af elevens
behov inddrage forældreperspektivet via skole-hjem-samar-
bejdet.
Det bemærkes, at der ved højt begavede elever forstås
elever med en intelligenskvotient over 120. Definitionen
vil dermed omfatte både højt begavede elever (elever med
en intelligenskvotient over 130) og elever med særlige for-
udsætninger (elever med intelligenskvotient over 120), jf.
KORA’s rapport: Indsatser målrettet højt begavede børns
faglige udvikling og trivsel, 2015, side 8.
Det foreslås endvidere som stk. 2, at indikerer screening
efter stk. 1, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder
i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, skal ele-
ven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at
afdække, om eleven er højtbegavet. Ved helt særlige tilfælde
forstås de situationer, hvor skolens leder vurderer, at screen-
ingen ikke er retvisende. Intelligenstesten vil skulle tilbydes
via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en til-
svarende faglig funktion i kommunen. En anderkendt intelli-
gentest kunne f.eks. være WISC-testen (Wechsler Intelligen-
ce Scale for Children).
Der vil ikke blive stillet krav om anvendelse af en bestemt
test.
Forslaget vil medvirke til at sikre, at skolerne bedre kan
tage hensyn til disse elever i forhold til skolens indsats efter
de gældende regler i folkeskoleloven for tilrettelæggelse af
undervisningen, herunder med fokus på undervisningsdiffe-
rentiering, valg af undervisningsmaterialer, brug af holddan-
nelse m.v.
Det bemærkes, at elever, som viser tegn på mistrivsel, ik-
ke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer på grund
af høj begavelse, har krav på at modtage undervisning,
indsatser, støtte eller specialundervisning efter de gældende
regler. Efter gældende regler er indsatsens formål at afhjæl-
pe eller kompensere for elevens udfordringer og behov. Det-
te er ikke begrænset til, men vil eksempelvis også omfatte
elever, der er højtbegavede og har en psykisk funktionsned-
sættelse som f.eks. autismespektrumforstyrrelser, hvor der
kan være brug for særlig opmærksomhed.
Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2024, jf.
lovforslagets § 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 6, 3. pkt.,
kan børne- og undervisningsministeren fravige visse regler,
herunder regler i folkeskolelovens § 13, stk. 3, om test i
forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i
dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter den gældende folkeskolelovs § 55 c, kan børne- og
undervisningsministeren tilbyde skoler som nævnt i folke-
skolelovens § 22, stk. 1, nr. 2-5, eller en ungdomsskole som
nævnt i folkeskolelovens § 33, stk. 3, at anvende testene, jf.
folkeskolelovens § 13, stk. 3.
Det foreslås, at § 5, stk. 6, 5. pkt., og § 55 c, 1. pkt.,
ændres, således at henvisningen til § 13, stk. 3, ændres til §
13 a.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den gældende folkeskole-
lovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet og overført med
relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende folkeskolelovs § 7 a, stk. 2, iværksæt-
ter skolens leder fra 8. klasse en målrettet indsats for elever,
der er vurderet ikkeuddannelsesparate, jf. lov om kommunal
indsats for unge under 25 år.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at beteg-
nelsen ”ikkeuddannelsparate” ændres til ”parate til andre
uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelser”.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 2, hvorefter begrebet ”ikkeuddannelsesparat” er-
stattes med ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end
gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens §11, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan
27
fastsætte nærmere regler om obligatorisk sprogvurdering i
starten af børnehaveklassen.
Bestemmelsen om den obligatoriske sprogvurdering blev
indsat i folkeskoleloven med lov nr. 369 af 26. maj 2008,
og det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lov-
forslag nr. L 82 af 27. februar 2008, jf. Folketingstidende
2007-08 (2. samling), tillæg A, side 3170 ff, at formålet
med den obligatoriske sprogvurdering er, at undervisningen
i børnehaveklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt
i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet
om undervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er en del
af den løbende evaluering, som skal danne grundlag for
vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning
og tilrettelæggelse af undervisningen samt for underretning
af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Sprog-
vurderingen foretages af børnehaveklasselederen, men vur-
deringen kan også efter omstændighederne foretages af an-
dre.
Det foreslås, at det indsættes i bemyndigelsesbestemmelse
om den obligatoriske sprogvurdering i folkeskolelovens §
11, stk. 3, herunder anvendelse af det nationale sprogvurde-
ringsredskab, således at der også kan fastsættes regler om
anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab.
Med den foreslåede ændring indsættes det således, at
børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelse af det nationale sprogvurderingsred-
skab. Med hjemmel i denne bemyndigelse vil det blive fast-
sat, at sprogvurdering i starten af børnehaveklassen skal ske
ved et nyt nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende
it-system. Alle folkeskoler vil dermed blive forpligtet til at
anvende dette redskab.
Det nye nationale sprogvurderingsredskab vil tage ud-
gangspunkt i ”Sprogprøven” og ”Sprogvurdering 3-6”, der
er frivillige redskaber, som Børne- og Undervisningsmini-
steriet har udviklet, og som allerede anvendes i børnehave-
klassen på visse skoler.
Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2024, jf.
lovforslagets § 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., at elever og forældre regel-
mæssigt skal underrettes om lærernes og eventuelt skolens
leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene
skal underrettes skriftligt om resultaterne af test.
Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk.
1, ændres.
Med den foreslåede ændring i 2. pkt. konsekvensrettes
henvisningen til folkeskolelovens § 13, stk. 3, således at der
vil blive henvist til folkeskolelovens § 13 a. Det følger af
den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvor-
efter indholdet af folkeskolelovens § 13, stk. 3, overføres
med relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a.
Med den foreslåede ændring indsættes endvidere som 3.
pkt., at forældrene skal have adgang til de anvendte opgave-
formuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære
test, hvis forældrene anmoder herom. Ved lineære test for-
stås test, hvor alle elever får samme opgavesæt – i modsæt-
ning til de nuværende adaptive nationale test, der tilpasser
sig den enkelte elevs dygtighed undervejs i testforløbet.
Forslaget vil forbedre forældrenes mulighed for at under-
støtte deres børns læring.
Opgavesættene vil indeholde gengivelser af tekster m.v.,
der er beskyttet af ophavsretlige regler. Under henvisning til
KL’s og de frie grundskoleforeningers aftale med Copydan
om tilgængeliggørelse af prøvesæt m.v. er det derfor en for-
udsætning, at udlevering sker på en måde, der er omfattet af
begrebet ”undervisningsvirksomhed” i ophavsretsloven. Det
kan f.eks. være ved udlevering af en papirkopi til eleven
eller digitalt via Aula eller lignende system, som i forvejen
anvendes til sådan kommunikation til eleven, og som foræl-
drene også har adgang til. Forældrene vil også i forbindelse
med skole-hjem-samtalen have mulighed for at få indblik
i opgaverne, hvis anvendelsen har til formål at understøtte
undervisningen af eleven.
Med den foreslåede bestemmelse vil forældrene kunne få
udleveret opgaver og barnets svar på opgaver i de relevante
test og dermed skabe gennemsigtighed i forhold til elevens
niveau.
Det bemærkes, at det endvidere følger af den foreslåede
affattelse af bestemmelse i folkeskolelovens § 55 b, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 22, at forældrene ikke vil være omfattet af
tavshedspligt i forhold til udleverede opgaver. Det bemær-
kes dog, at hvis en forælder gør et udleveret opgavesæt
tilgængeligt for andre – f.eks. på internettet – vil det kunne
udgøre en krænkelse af ministeriets, opgavekommissionens
og eventuelle tredjemænds ophavsret, jf. ophavsretslovens
§ 2. En sådan krænkelse vil efter omstændighederne kunne
påtales efter ophavsretslovens § 76 om straf og § 83 om
vederlag og erstatning.
Med den foreslåede ændring indsættes herudover som
4. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tidspunktet for forældrenes adgang.
Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet således,
at forældres anmodninger om adgang til de anvendte opga-
veformuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære
test først vil kunne imødekommes, når testperioden i det
pågældende skoleår er afsluttet. Dermed sikres, at elever,
der aflægger testene sent i testperioden, ikke kan gøre sig
bekendt med testopgavernes indhold på forhånd. Hvis for-
ældrene måtte henvende sig efter så lang tid, at opgaver
og opgavesvar – i overensstemmelse med gældende regler
og almen praksis i forhold til sletning af data – er slettet
fra systemet, vil forældrene i sagens natur ikke kunne få
udleveret de pågældende oplysninger.
Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til tidspunktet
for lærernes gennemgang af konkrete opgavebesvarelser i
klassen, således at dette først bør ske efter testperioden
udløb, idet en gennemgang under testperioden ligeledes
vil kunne kompromittere formålet med testgennemførelsen,
28
hvis f.eks. opgaveformuleringer og -svar videreformidles fra
elever i en klasse, der har gennemført test, til elever i en
klasse, der ikke har gennemført test.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 13, stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministe-
ren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin,
som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk.
2. Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., at bør-
ne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke
fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afvik-
lingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår
for elever med særlige behov og om, at visse elever kan
fritages for at aflægge test. Det følger af folkeskolelovens
§ 13, stk. 3, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren
kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende
testene.
Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 4, at før en test
tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår
i en test, kan børne- og undervisningsministeren udpege
repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes
relevans og pålidelighed m.v.
Det foreslås, at § 13, stk. 3 og 4, ophæves. Forslaget skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter
disse bestemmelser foreslås overført med de relevante æn-
dringer til folkeskolelovens § 13 a om de nye Folkeskolens
Nationale Færdighedstest m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Folkeskolelovens § 13, stk. 7-9, indeholder regler om den
obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin, om en selvvalgt
opgave på 9. klassetrin, samt om bevis for afslutning af 7.-9.
klasse.
Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 10, kan den
skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatoriske
projektopgave, jf. stk. 7, og en eventuel skriftlig udtalelse
og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte opgave,
jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte bevis.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 13, stk. 10, ændres,
således at henvisningerne til folkeskolelovens § 13, stk. 7-9,
bliver ændret til folkeskolelovens § 13, stk. 8-10.
Det foreslåede er konsekvensændringer som følge af lov-
forslagets § 1, nr. 8, hvorefter folkeskolelovens § 13, stk. 3
og 4, foreslås ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder
børne- og undervisningsministeren test i udvalgte fag og på
bestemte klassetrin, som anvendes som led i den løbende
evaluering.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter bør-
ne- og undervisningsministeren regler om, i hvilke fag og
på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af
disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever
med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at
aflægge test.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., kan børne-
og undervisningsministeren fastsætte regler om, at skolerne
frivilligt kan anvende testene.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 4, kan børne- og under-
visningsministeren før en test tages i brug og ved udskift-
ning af opgaver, som indgår i en test, udpege repræsentative
grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og påli-
delighed m.v.
Det foreslås, at indholdet af folkeskolelovens § 13, stk. 3,
med de relevante ændringer som følge af de nye forslag om
de nye Folkeskolens Nationale Færdighedstest m.v. affattes i
folkeskolelovens § 13 a, stk. 1. Ved Folkeskolens Nationale
Færdighedstest forstås de nationale obligatoriske test, som
skal være lineære test.
Det foreslås dermed, at det af stk. 1, fremgår, at børne- og
undervisningsministeren udarbejder obligatoriske test, som
skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. folke-
skolelovens § 13, stk. 2, samt øvrige test.
Med den foreslåede bestemmelse vil der i første omgang
udarbejdes en lineær modificering af eksisterende nationale
test i dansk og matematik. Disse test vil være obligatoriske
og skulle anvendes i overgangsperioden frem til og med
skoleåret 2025/26, når de nyudviklede obligatoriske Folke-
skolens Nationale Færdighedstest kan tages i anvendelse.
Med den foreslåede bestemmelse vil der skulle udarbej-
des Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som vil erstatte
de gældende nationale test. Folkeskolens Nationale Færdig-
hedstest vil være lineære test. De lineære test erstatter det
adaptive princip i de nationale test, hvor opgavernes svær-
hedsgrad tilpasses elevens niveau. Det betyder, at alle elever
– i modsætning til i dag – vil få det samme opgavesæt. Dette
vil medvirke til en mere gennemskuelig testsituation for
eleverne og lærerne. Testene vil skulle tages i brug fra og
med skoleåret 2026/27 og vil være obligatoriske.
Det foreslås endvidere, at der i stk. 2, gives hjemmel til,
at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
obligatoriske og øvrige test, herunder regler om i hvilke fag
og på hvilke klassetrin de obligatoriske test skal afholdes,
afviklingen af testene, gennemførelse af testene på særlige
vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever
kan fritages for at aflægge testene, samt til at børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om frivillig an-
vendelse af testene.
Med den foreslåede bestemmelse vil børne- og undervis-
ningsministeren fastsætte regler om de obligatoriske test,
dvs. Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i over-
gangsperioden, samt øvrige test, herunder i hvilke fag og
på hvilke klassetrin Folkeskolens Nationale Færdighedstest
29
og test i overgangsperioden skal afholdes, om afviklingen
af testene, om gennemførelse af test på særlige vilkår for
elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages
for at aflægge test. Samtidig vil børne- og undervisningsmi-
nisteren kunne fastsætte regler om frivillig anvendelse af
testene.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at de obligatoriske test, Folkeskolens Nationale Fær-
dighedstest og test i overgangsperioden – modsat i dag –
skal ligge i begyndelsen af skoleåret, så de kan benyttes
i planlægningen af undervisningen og kan give lærer, elev
og forældre viden om, hvor der er behov for særligt fokus
i undervisningen. Samtidig skal den tidsmæssige placering
forhindre, at testene får karakter af en prøve i slutningen af
året. Med henblik på at sikre den fornødne tid til udvikling
af test forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at de
obligatoriske test vil blive gennemført på et senere tidspunkt
i skoleåret 2022/23 end i de efterfølgende skoleår.
Der vil også blive fastsat regler om, at test i dansk læs-
ning og matematik er obligatoriske test. Det skyldes, at
disse færdigheder findes afgørende for elevernes læring i
alle fag. Med hyppige test i både dansk læsning og mate-
matik skal det være muligt at følge progressionen i begge
fag. Konkret vil det blive fastsat, at test i dansk læsning skal
foregå på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin, mens test i matematik
skal foregå på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. Hensigten er, at
disse test vil give en løbende indsigt i elevernes færdigheder
gennem hele skoleforløbet og give et godt grundlag for at
understøtte elevens faglige udvikling.
Med den foreslåede ændring vil der derudover blive fast-
sat regler om, at skolens leder skal tilbyde særlige vilkår
for gennemførelse af test svarende til de gældende regler
for nationale test, således at der tilbydes særlige vilkår til
elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller
tilsvarende vanskeligheder samt tosprogede elever med util-
strækkelige danskkundskaber, når dette er nødvendigt for at
ligestille disse elever med andre i testsituationen.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at elever fra
specialklasser m.v. vil kunne aflægge test, som ikke svarer
til deres skolealder eller klassetrin. Den konkrete løsning
i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med skole-
året 2025/26 vil skulle undersøges nærmere.
Samtidig vil der blive fastsat regler om, at der kan ske
frivillig anvendelse af de obligatoriske test. Bemyndigelsen
forventes også anvendt til at give adgang til, at fri- og pri-
vatskoler samt efterskoler og frie fagskoler kan få adgang til
de obligatoriske test, hvis de anmoder herom. Derudover vil
der med hjemmel i denne bestemmelse f.eks. kunne fastsæt-
tes regler om, at visse test også vil kunne anvendes på andre
klassetrin.
Herudover forventes der at blive fastsat regler om øvri-
ge test. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte
bestemmelser om, at der fra og med skoleåret 2026/27 vil
kunne afholdes frivillige færdighedstest i engelsk (to test),
natur/teknologi (en test), fysik/kemi (en test), biologi (en
test), geografi (en test), dansk som andetsprog (to test),
historie (en test), tysk (en test) samt fransk (en test). Bemyn-
digelsen forventes endvidere anvendt til at give mulighed
for, at skolerne frivilligt kan anvende de nuværende adaptive
nationale test – undtaget dansk læsning og matematik – i
overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og frem til
og med skoleåret 2025/26.
Det bemærkes, at beslutningen om frivillig anvendelse af
testene forventes at ville blive truffet af skolelederen, jf.
folkeskolelovens § 45, stk. 1, eller af det undervisende per-
sonale som led i tilrettelæggelsen af undervisningen. Kom-
munalbestyrelsen vil dog som led i fastlæggelsen af mål og
rammer for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40,
stk. 2, kunne træffe beslutning om, at skolerne i kommunen
afholder eller ikke afholder frivillige test. Skolelederne på
skolerne i kommunen vil herefter være forpligtede til at føre
kommunalbestyrelsens beslutning ud i livet. Tilsvarende vil
skolebestyrelsen som led i fastsættelsen af principper for
skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, kunne
træffe beslutning om, at skolen afholder eller ikke afholder
frivillige test.
Det foreslås endvidere, at det i folkeskolelovens § 13 a,
stk. 3, fastslås, at børne- og undervisningsministeren, før en
test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår
i en test, kan udpege grupper af elever til afprøvning af
testenes relevans og pålidelighed.
Med forslaget videreføres den gældende folkeskolelovs §
13, stk. 4, med visse ændringer.
Det bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til bestem-
melsen i folkeskolelovens § 13, stk. 4, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 2962, at før en test tages i brug og
ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, vil der
skulle ske en afprøvning på en større gruppe af elever, som
er repræsentativt sammensat i forhold til landets elever på
klassetrinnet. Disse elevers resultater skal danne grundlag
for en standardisering af hver test med henblik på at bestem-
me den enkelte opgaves tyngde og sværhedsgrad. Kommu-
nalbestyrelsen skal sikre, at skoler, hvis elever udpeges til
denne afprøvning, deltager heri.
Med forslaget vil der alene være mulighed for, at der kan
udpeges grupper af elever til afprøvning af testene og ikke
længere en repræsentativ gruppe af elever. Det skyldes, at
det primære i forbindelse med afprøvning af testenes rele-
vans og pålidelighed er, at afprøvningen foregår på elever
udvalgt blandt målgruppen for testen, og at de udvalgte ele-
ver afspejler den spredning, der er i bred forstand, herunder i
forhold til spredningen i elevernes dygtighed. Dette vedrører
både afprøvning af enkeltopgaver og af samlede opgavesæt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11
Efter den gældende folkeskolelovs § 13 a, stk. 1, offent-
liggør børne- og undervisningsministeren på baggrund af
de afholdte test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, hvert år
landsresultaterne.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, der bliver
30
stk. 4, som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, ændres, således
at henvisningen til § 13, stk. 3, bliver ændret til en henvis-
ning til stk. 1 i samme paragraf.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den gældende folkeskole-
lovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet og overført med
relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 12
Folkeskolelovens 13 b indeholder regler om den skriftlige
elevplan. Det fremgår heraf, at elevplanen for elever i bør-
nehaveklassen til og med 8. klassetrin for udvalgte fag skal
indeholde individuelle mål, status for elevens læring og en
beskrivelse af, hvordan der følges op herpå. For elever på
8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger til
brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed. For en
nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede affattelse af § 13 b, stk. 1, at
der som led i den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens §
13, stk. 2, for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9.
klassetrin skal udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelses-
bogen skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole
og hjem og indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den
enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elevplanen
afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der skal anven-
des som et redskab i dialogen mellem skole og hjem. Med-
delelsesbogen vil skulle udarbejdes af elevens lærere ud fra
en løbende dialog mellem skolen, elev og forældre.
Meddelelsesbogen skal udarbejdes for alle elever i børne-
haveklassen til og med 9. klassetrin og skal indeholde få,
væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og
alsidige udvikling. Fokuspunkterne skal tage udgangspunkt
i lærere og pædagogers observationer af elevens aktuelle
status og sætte rammen for dialog mellem skole og hjem
om, hvordan elevens faglige og alsidige udvikling bedst un-
derstøttes fremover. Fokuspunkterne skal være få og væsent-
lige for at sikre, at skolen alene udvælger de elementer af
elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes at være
mest relevante at have dialog og samarbejde med hjemmet
om for at understøtte elevens videre udvikling. Fokuspunk-
terne skal dermed ikke være en gengivelse af al den viden,
skolen får gennem den løbende evaluering af elevens faglige
og alsidige udvikling eller et redskab til fastholdelse af alle
iagttagelser af en elev.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § folkeskole-
lovens § 13 b, stk. 2, at for elever på 1.-9. klassetrin skal
fokuspunkter for den faglige udvikling i fagene dansk og
matematik indgå i meddelelsesbogen.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i fol-
keskolelovens § 13 b, stk. 2, at for elever i børnehaveklas-
sen skal fokuspunkter for den faglige udvikling i kompe-
tenceområderne ”Sprog” og ”Matematisk opmærksomhed”
indgå i meddelelsesbogen.
Det forhold, at der alene indføres en forpligtelse til at
omtale fagene dansk og matematik i meddelelsesbogen for
elever på 1.-9. klassetrin, ændrer ikke på, at der fortsat
gælder et krav om løbende evaluering af den enkelte elevs
faglige niveau i andre fag end dansk og matematik. Der vil
blot ikke længere være krav om, at denne evaluering skal
være skriftlig.
De nærmere principper for, hvordan fokuspunkterne kon-
kret udarbejdes, vil skulle besluttes lokalt på skolen. Inten-
tionen er, at fokuspunkterne er ”fælles”, så både lærere,
pædagoger, elev og forældre spiller en rolle i at omsætte
fokuspunkterne til handling. Fokuspunkterne skal tage ud-
gangspunkt i lærere og pædagogers observationer af elevens
aktuelle status og sætte rammen for dialog mellem skole
og hjem om, hvordan elevens faglige og alsidige udvikling
bedst understøttes fremover. Fokuspunkterne vil ikke skulle
gengive en status for elevens faglige og alsidige udvikling
og dermed være bagudskuende. Der skal i stedet ved udar-
bejdelse af fokuspunkterne tages afsæt i et ressourcesyn på
eleven, så meddelelsesbogen får fokus på et fremadrettet ud-
viklingsperspektiv for eleven, herunder de relevante næste
skridt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 13 b, stk. 3, at meddelelsesbogen på 7., 8. og 9.
klassetrin ud over fokuspunkterne, jf. stk. 1, skal indeholde
oplysninger om elevernes overvejelser om uddannelse og de
faglige krav til uddannelsen.
Det er hensigten, at oplysningerne skal kunne understøtte
en retningsgivende dialog mellem skole og hjem om elevens
ønsker om uddannelse og udviklingspunkter i den forbindel-
se.
eskolelovenBestemmelsen ændrer ikke på, at eleverne i
9. klasse fortsat vil skulle have en uddannelsesplan, der
påbegyndes i 9. klasse, og som følger den unge, indtil
vedkommende er 25 år eller har gennemført en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, jf. § 2 c i lov om kommunal ind-
sats for unge under 25 år.
Oplysningerne fra meddelelsesbogen, som har relevans i
forhold til elevens videre forløb, vil derfor – ligesom det har
været tilfældet med elevplanen – skulle danne grundlag for
udarbejdelse af en uddannelsesplan.
Det foreslås, at det vil skulle fremgå af folks § 13 b, stk.
4, at meddelelsesbogen for elever i børnehaveklassen og på
1.-9. klassetrin med udfordringer i skolen ud over de i stk.
1-3 nævnte oplysninger også skal indeholde oplysninger om
de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at
imødekomme elevernes udfordringer.
Bestemmelsen indebærer, at meddelelsesbogen i nogle
tilfælde vil blive udvidet, idet de indsatser, skolen måtte
iværksætte for elever med udfordringer i skolen, fremover
skal fremgå af meddelelsesbogen. Det vil f.eks. som i dag
være skolens ansvar at sikre, at der iværksættes en indsats
i forlængelse af risikotesten for ordblindhed, jf. den foreslå-
31
ede bestemmelse i folkeskolelovens § 3 b, stk. 1, som affat-
tet ved lovforslagets § 1, nr. 1, der imødekommer elevens
behov. Den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 4, indebæ-
rer, at denne indsats fremover vil skulle fremgå af elevens
meddelelsesbog. Tilsvarende vil de særlige indsatser, skolen
iværksætter for elever, der mistrives, ikke udvikler sig fag-
ligt eller har andre udfordringer f.eks. grundet høj begavelse,
fremover skulle dokumenteres i meddelelsesbogen.
Det er ikke tanken, at meddelelsesbogen skal indeholde
al viden om eleven, ligesom det er afgørende, at den ikke
medfører dobbeltarbejde i forhold til andre tiltag for samme
elever, f.eks. hvis der anvendes handleplaner i skolen. Ind-
holdet i eventuelle handleplaner vil således ikke også en til
en skulle beskrives i meddelelsesbogen.
Kravene i stk. 1-4 vil være minimumskrav. Hvis det ud
fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt, vil
en lærer f.eks. kunne vælge tillige at omtale andre fag end
dansk og matematik, ligesom en lærer vil kunne vælge at
lade andre oplysningstyper end de foreskrevne indgå i med-
delelsesbogen. Tilsvarende vil det også på den enkelte skole
f.eks. kunne besluttes, at meddelelsesbøgerne skal omfatte
andre fag end dansk og matematik.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 13 b, stk. 5, at meddelelsesbogen skal være skriftlig.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at
meddelelsesbogen vil skulle anvendes regelmæssigt og gø-
res tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om
året.
Det vil være op til lokal beslutning, hvordan det foreslåe-
de krav om skriftlighed nærmere udmøntes, f.eks. om der på
den enkelte skole skal fastsættes krav om, at meddelelsesbo-
gen skal være digital.
Forslaget om, at meddelelsesbogen skal anvendes regel-
mæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene
mindst én gang om årdet indebærer, at skolerne minimum
én gang om året vil skulle udarbejde fokuspunkter for den
enkelte elev, således at forældrene kan få udleveret medde-
lelsesbogen eller gives adgang til den mindst én gang om
året. Det vil være en lokal beslutning, om man på den enkel-
te skole vil udarbejde fokuspunkter hyppigere, hvornår på
året det skal ske, og om der skal være lokale variationer
i forhold til f.eks. årgange, klasser, elever eller andet. Da
fokuspunkterne skal formuleres med henblik på dialog mel-
lem skole og hjem, vil det derfor være oplagt, at tidspunktet
for udarbejdelsen af fokuspunkter knyttes til tidspunkterne
for, at skolen i øvrigt har dialog med hjemmet om elevens
faglige og alsidige udvikling, f.eks. tidspunkterne for skole-
hjem-samtaler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 19 d, stk.
1, at den valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag, an-
dre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med
et uddannelsesperspektiv.
Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 641 af 14. juni 2010 blev lov om
kommunal indsats for unge under 25 år – dengang lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v. – ændret, således at der brobygges
til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en er-
hvervsgymnasial uddannelse i 10. klasse. Ændringen trådte i
kraft den 1. august 2010, jf. lovens § 9, stk. 1.
Det foreslås derfor, at der er i to steder i folkeskolelovens
§ 19 d, stk. 1, udgår »erhvervsrettet« og efter »uddannelses-
perspektiv« indsættes: », jf. lov om kommunal indsats for
unge under 25 år«. Ændringen medfører således at kravet
om, at der alene brobygges til »erhvervsrettet ungdomsud-
dannelse« ændres til »ungdomsuddannelse« de to steder,
hvor det er nævnt, og således at der i stedet tilføjes en
henvisning til lov om kommunal indsats for unge under 25
år, hvor indholdet af brobygningen normalt reguleres.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer med hensyn til
den tilbudte brobygning, da lov om kommunal indsats for
unge under 25 år indeholder de mest specifikt målrettede
regler om emnet og derfor har været bestemmende for den
tilbudte brobygning.
Til nr. 14
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 19 d, stk.
6, at eleverne skal tilbydes brobygning til erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med
et uddannelsesperspektiv, jf. lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 641 af 14. juni 2010 blev lov om
kommunal indsats for unge under 25 år – dengang lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v. – ændret, således at der brobygges
til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en er-
hvervsgymnasial uddannelse i 10. klasse. Ændringen trådte i
kraft den 1. august 2010, jf. lovens § 9, stk. 1.
Det foreslås derfor, at to steder i folkeskolelovens § 19
d, stk. 6, udgår »erhvervsrettet«, således at kravet om, at
der alene brobygges til »erhvervsrettet ungdomsuddannelse«
ændres til »ungdomsuddannelse« de to steder, hvor det er
nævnt.
Ændringerne vil ikke indebære realitetsændringer med
hensyn til den tilbudte brobygning, da lov om kommunal
indsats for unge under 25 år indeholder de mest målrettede
regler om emnet og derfor har været bestemmende for den
tilbudte brobygning.
Til nr. 15
Efter den gældende folkeskolelovs § 19 h, stk. 2, gælder
folkeskolelovens § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3 og 4,
og § 13 a tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 19 h, stk. 2, ændres,
således at der henvises til folkeskolelovens § 13, stk. 1 og 2,
samt § 13 a.
32
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lov-
forslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den gældende folkesko-
lelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet og overført med
relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 16
Efter den gældende folkeskolelovs § 19 h, stk. 4, gælder
folkeskolelovens § 13, stk. 9 og 10, tilsvarende for elever i
10. klasse.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 19 h, stk. 4, ændres,
således at henvisningerne til § 13, stk. 9 og 10, bliver ændret
til § 13, stk. 7 og 9.
Forslaget er konsekvensændringer som følge af lovforsla-
get til § 1, nr. 8 og 10, hvorefter gældende folkeskolelovens
§ 13, stk. 3 og 4 foreslås ophævet og overført med relevante
ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 17
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., beslutter
kommunalbestyrelsen, om madordningerne etableres med
fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med
hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere
rammer for ordningerne.
Det foreslås, at det i § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., tilføjes, at
kommunalbestyrelsen også kan beslutte, om madordninger
etableres med et differentieret indkomstafhængigt tilskud.
Med den foreslåede ændring vil kommunerne kunne væl-
ge at yde et indkomstafhængigt tilskud til skolemad, således
at der tages hensyn til elever fra ressourcesvage hjem. Kom-
munerne vil også kunne fastsætte nærmere rammer for den-
ne ordning. Det betyder f.eks., at kommunerne vil kunne
sætte rammer for, inden for hvilken indtægtsgrænse tilskud
til skolemad kan gives samt evt. betingelser for tilskuddet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter den gældende folkeskolelovs § 40, stk. 5, kan kom-
munalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser
efter denne lov til skolebestyrelserne, bortset fra de beføjel-
ser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutnin-
ger om kvalitetsrapporten, der er nævnt i § 40 a, stk. 3.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 5, 1. pkt., æn-
dres, således at henvisningen til folkeskolelovens § 40 a, stk.
3, ændres til en henvisning til folkeskolelovens § 57 d, stk.
4.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 24 og 25, hvorefter reguleringen af hand-
lingsplanen flyttes fra folkeskolelovens § 40 a til § 57 d.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 19
Kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitets-
rapport hvert andet år er reguleret i folkeskolelovens § 40 a
og regler udstedt med hjemmel heri. For en nærmere beskri-
velse af gældende ret henvises til pkt. 3.7.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens pligt til at udarbej-
de en kvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen hvert
andet år afskaffes, og at der i stedet indføres en pligt til at
gennemføre årlige skoleudviklingssamtaler.
Det foreslås således, at det i folkeskolelovens § 40 a, stk.
1, fastslås, at kommunalbestyrelsen årligt gennemfører en
skoleudviklingssamtale med skolens leder, jf. folkeskolelo-
vens § 45.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal
gennemføre samtaler med hver af skolelederne ved samtlige
skoler i det kommunale skolevæsen. Formålet med skole-
udviklingssamtalerne vil være at skabe rammerne om en
tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, for-
valtning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner,
der modtager elever fra skolen, hvor fokus skal være på at
styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og
de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsenet.
Det følger af det foreslåede, at kommunalbestyrelsen skal
gennemføre samtalen med skolelederen. Det bemærkes, at
opgaven foreslås tillagt kommunalbestyrelsen, men ikke
foreslås omfattet af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1-7,
eller tilsvarende bestemmelser, hvorefter opgaven skal va-
retages af kommunalbestyrelsen på et møde. Kommunalbe-
styrelsen vil således kunne vælge at henlægge opgaven til
et udvalg eller delegere opgaven til den kommunale forvalt-
ning eller til skolebestyrelserne.
Der vil således ikke være noget til hinder for, at deltager-
kredsen udvides, således at denne ud over kommunalbesty-
relsen og skolelederen f.eks. også omfatter skolebestyrelsen
eller repræsentanter herfra. Deltagelse i samtalen vil deri-
mod ikke kunne delegeres fra kommunalbestyrelsen til de
enkelte skoleledere, selvom skolelederne er en del af den
kommunale forvaltning, eller til skolebestyrelsen alene, da
dette ville forspilde formålet med skoleudviklingssamtalen.
Samtalerne vil skulle gennemføres årligt. Den nærmere
tilrettelæggelse vil skulle fastlægges lokalt. Det vil således
være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvornår på året
samtalerne gennemføres. Dette vil f.eks. afhænge af, hvor-
når i skolernes og skolevæsnets årsplanlægning det giver
bedst mening at have en samtale om skolens udviklings-
og indsatsområder. Det bemærkes, at der ikke vil være no-
get til hinder for, at kommunalbestyrelsen planlægger at
gennemføre skoleudviklingssamtaler hyppigere end en gang
om året.
Det foreslås endvidere, at det i folkeskolelovens § 40 a,
stk. 2, fastslås, at resultaterne fra obligatoriske test, jf. folke-
skolelovens § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner,
jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf.
folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, samt opfølgning på tidligere
33
skoleudviklingssamtaler, inddrages i skoleudviklingssamta-
len.
Det foreslåede vil udgøre minimumskravene til grundlaget
for skoleudviklingssamtalen.
Skoleudviklingssamtalen vil således skulle tage udgangs-
punkt i resultaterne af test i dansk læsning og matematik,
jf. pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt
lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Skoleudviklingssamtalen vil endvidere skulle tage ud-
gangspunkt i status på eventuelle udviklingsplaner, der måt-
te være udarbejdet, fordi skolen er eller har været udtaget
til udviklingslisten, jf. pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 23, og bemærknin-
gerne hertil.
Herudover vil skoleudviklingssamtalen skulle tage ud-
gangspunkt i eventuelle handlingsplaner, der måtte være
udarbejdet, fordi skolen er eller har været udtaget til kvali-
tetstilsyn, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk.
4.
Endelig vil skoleudviklingssamtalen skulle tage udgangs-
punkt i den fælles forståelse af skolens udviklingsområder
og de indsatser, som foregående skoleudviklingssamtaler har
givet anledning til. Formålet hermed er at understøtte, at
skoleudviklingssamtalen ikke blot er en samtale om status
for skolens resultater og kvalitet på tidspunktet for samtalen,
men også peger fremad mod en udvikling af skolen i det
eller de kommende år.
Herudover vil skoleudviklingssamtalen kunne tage ud-
gangspunkt i anden relevant viden om skolevæsenet.
Denne viden vil kunne være kvantitativ i form af data
om skolens faglige og trivselsmæssige resultater. Det kunne
f.eks. være nationale data om resultaterne ved folkeskolens
prøver og trivselsmålinger. Det kunne endvidere være lokale
data om f.eks. elevsammensætning, elev-lærer-ratio, resulta-
ter af brugerundersøgelser m.v.
Denne viden vil også kunne være kvalitativ i form af
udtalelser fra skolebestyrelsen og elevrådet, modtagne bor-
gerhenvendelser om skolen eller resultater af fokusgruppein-
terviews, erfaringer fra projekter og samarbejder m.v.
Skoleudviklingssamtalen vil endvidere skulle tage ud-
gangspunkt i en identifikation af skolens udviklings- og
indsatsområder.
Det vil være skolelederen, der i første omgang beskriver
de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal foku-
sere på. Skolelederen vil i denne forbindelse skulle inddrage
sine samlede erfaringer fra skolens virksomhed. Det vil i
denne forbindelse være naturligt, at skolebestyrelsen forin-
den bl.a. på baggrund af det relevante datagrundlag har
drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, således at
skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste forud for samta-
len.
En skoleudviklingssamtale er en dialog mellem skolelede-
ren og kommunalbestyrelsen, som har til formål at sikre
en fælles refleksion over skolens udviklings- og indsatsom-
råder. Samtalen må derfor nødvendigvis også tage afsæt
i kommunalbestyrelsens blik udefra på skolen, dens udfor-
dringer, indsatsområder og udviklingspotentiale og i kom-
munalbestyrelsens blik for det kommunale skolevæsen på
tværs af skolerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil
derfor kunne supplere skolelederens beskrivelse af udvik-
lings- og indsatsområder.
Det bemærkes, at skoleudviklingssamtalen vil være om-
fattet af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og
åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810
af 20. juni 2018, hvorefter en skole eller en uddannelsesin-
stitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven,
skal sikre, at gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten
af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplys-
ninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer,
hvor alene skolens ansatte har medvirket, er oplyst på en let-
tilgængelig måde på skolens eller institutionens hjemmeside
på internettet.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 2,
stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddan-
nelserne m.v., som i lovforslag nr. L 175 af 20. marts 2002
er § 2, stk. 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. sam-
ling), tillæg A, side 4494, at på en række uddannelsesområ-
der er der fastsat regler om krav til institutionernes interne
kvalitetsudvikling. I det omfang disse krav indebærer kva-
litetsvurderinger af institutionens uddannelser og undervis-
ning, indebærer den foreslåede bestemmelse, at resultaterne
lægges frem, når vurderingen er afsluttet.
Det følger således af gældende ret, at der i forlængelse af
skoleudviklingssamtalen vil skulle udarbejdes et notat med
gengivelse af evalueringens resultater.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 20
Folkeskolelovens § 44, stk. 1, regulerer, hvordan skolebe-
styrelsen udøver sin virksomhed, herunder at dette kan ske
i en eventuel handlingsplan efter folkeskolelovens § 40 a,
stk. 2. Handlingsplanen efter folkeskolelovens § 40 a, stk.
2, udarbejdes af kommunalbestyrelsen, når niveauet i skole-
væsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, og skal
indeholde opfølgende initiativer med henblik på at forbedre
niveauet i skolevæsenet eller på skolen.
Bestemmelsen i folkeskolelovens § 40 a foreslås ophævet
og erstattet af en ny bestemmelse med et andet indhold, jf.
lovforslagets § 1, nr. 19. Samtidig foreslås bestemmelsen
om udarbejdelse af en handlingsplan flyttet til folkeskolelo-
vens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr.
24.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 44, stk. 1, 1.
pkt., ændres, således at »handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2«
ændres til: »handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4,«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 21
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 44,
34
stk. 2, nr. 4, fastsætter skolebestyrelsen principper om sko-
lens virksomhed, herunder om samarbejdet mellem skole og
hjem.
Det foreslås, at det indsættes i den foreslåede bestemmelse
i § 44, stk. 2, nr. 4, at skolebestyrelsen ved fastsættelsen af
principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal
fastsætte principper for skolens arbejde med meddelelsesbo-
gen, jf. folkeskolelovens § 13 b, som led i samarbejdet.
Principperne kan f.eks. omfatte temaer, der typisk vil
skulle inddrages i meddelelsesbogen, ligesom de vil kunne
omfatte beslutning om, at også andre fag end dansk og ma-
tematik vil skulle omtales i meddelelsesbogen. Derudover
vil principperne også kunne omfatte form og format for
den skriftlige meddelelsesbog, herunder hvor ofte den skal
udarbejdes og gøres tilgængelig for forældrene, og om den
skal udarbejdes digitalt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 22
Det følger af folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, at testresulta-
ter, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte
elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og
regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt test-
opgaver, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.
Efter folkeskolelovens § 55 b, stk. 2, er ansatte m.fl., der
virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om
testresultater og testopgaver, med hensyn til disse oplysnin-
ger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, nyaffattes,
således at det følger af bestemmelsen, at testresultater, jf.
folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2, for den enkelte elev,
grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regio-
ner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopga-
ver til brug for øvrige test, som er adaptive test, er fortrolige,
jf. dog folkeskolelovens § 13, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 10, hvorefter indholdet af bestemmelserne i folkeskolelo-
vens § 13, stk. 3 og 4, foreslås overført med ændringer til
folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2, samt i sammenhæng
med folkeskolelovens § 13, stk. 1, herunder som foreslået
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter forældrene
skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, samt skal
have adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens
svar på opgaverne i de lineære test, hvis forældrene anmoder
herom.
Ved lineære test forstås test, hvor alle elever får samme
opgavesæt – i modsætning til de nuværende adaptive natio-
nale test. Ved de adaptive test forstås således test, der tilpas-
ser sig den enkelte elevs dygtighed undervejs i testforløbet.
Den foreslåede bestemmelse om fortrolighed er i det væ-
sentlige enslydende med den gældende bestemmelse i fol-
keskolelovens § 55 b, stk. 1, dog således, at testopgaver
til brug for lineære test ikke længere vil være omfattet af
fortroligheden.
Det foreslåede vil indebære, at testresultater for den enkel-
te elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner
og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, som
udgangspunkt vil være fortrolige. Det vil dog ikke gælde
i forhold til forældre, som vil skulle underrettes skriftlig
om resultaterne af de test, deres børn har aflagt, samt have
adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar
på de lineære test, hvis forældrene anmoder herom, jf. folke-
skolelovens § 13, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 7.
Det foreslåede vil også indebære, at resultaterne af test
i anonymiseret eller aggregeret form, herunder for klasser,
hold, skoler, kommuner og regioner mv., vil være omfattet
af fortrolighed. Det skyldes, oplysningernes særlige karak-
ter. Testene udgør et element i den løbende evaluering af
elevernes udbytte af undervisningen. Denne evaluering er et
internt arbejdsredskab og foregår løbende som en integreret
del af undervisningen. Det er derfor afgørende, at skolerne
og eleverne kan foretage denne evaluering i tillid til, at
testresultaterne ikke uberettiget videregives.
Det bemærkes, at resultaterne af testene i kraft af deres
karakter som internt pædagogisk arbejdsredskab adskiller
sig fra oplysninger om afsluttende karakterer, der dækker et
samlet fag. Sidstnævnte offentliggøres i medfør af § 2, stk.
1, nr. 3, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannel-
serne mv. Resultaterne er endvidere omfattet af undtagelsen
til offentliggørelse i lovens § 2, stk. 1, nr. 5, om en enkelt
lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens an-
satte har medvirket.
Det foreslåede vil herudover indebære, at testopgaver til
brug for øvrige test, som er adaptive test vil være omfattet af
fortrolighed. Baggrunden er, at de opgaver, den enkelte elev
får, i et adaptivt testforløb udtrækkes fra opgavebanken med
en opgavesværhedsgrad, der bedst muligt passer til elevens
dygtighed. De samme opgaver anvendes igen og igen over
en længere tidsperiode (4 skoleår). Fortrolighed er en forud-
sætning for, at opgavernes sværhedsgrad er retvisende, og
dermed en forudsætning for, at systemet kan vælge opgaver
af den rette sværhedsgrad til den enkelte elev. Der har der-
for hidtil været anvendt den praksis, at i opgaver er blevet
fjernet fra opgavebanken, hvis fortroligheden omkring den
pågældende opgave er blevet brudt.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at oplysninger, der
vedrører de grupper af elever, som skal forestå afprøvning
af testene, jf. forslagets § 1, nr. 10, vil være omfattet af
fortrolighed.
Fortrolighedsbestemmelsen vil endvidere indebære, at
personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, i
medfør af forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser
herom fortsat vil have tavshedspligt om oplysningerne og
derved er begrænset i adgangen til at videregive sådanne
oplysninger.
De nævnte oplysninger vil være undtaget fra retten til
aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 35, hvorefter
pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige
bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med
35
hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste
eller hverv.
Tilsvarende vil en elev ikke – udover hvad der foreslås
at følge af folkeskolelovens § 13, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7 – have ret til indsigt efter databeskyttelsesforord-
ningens bestemmelser om registreredes indsigtsret i, hvilke
oplysninger der behandles om eleven. Efter databeskyttel-
seslovens § 22, stk. 3, kan oplysningerne undtages i samme
omfang som efter offentlighedslovens §§ 19-29 og 35. En
elev vil således ikke, bortset fra landsresultatet, kunne få
indsigt i aggregerede testresultater, som elevens eget resultat
indgår i. Fortroligheden udelukker ikke en berettiget vide-
regivelse af oplysningerne efter bestemmelserne herom i
forvaltningsloven, f.eks. som led i nødvendig opgavevareta-
gelse. Det vil således være berettiget at videregive oplysnin-
ger om testresultater og testopgaver til ansatte i kommunale
og regionale forvaltninger, medlemmer af kommunalbesty-
relser og regionsråd, ansatte i folkeskolen, medlemmer af
skolebestyrelser, ansatte i Børne- og Undervisningsministe-
riet med tilhørende styrelser og børne- og undervisningsmi-
nisteren, i det omfang disse har væsentlig betydning for de
pågældendes virksomhed. Det vil således f.eks. kunne være
berettiget at videregive testresultater for enkelte elever eller
aggregerede testresultater til de lærere, som underviser i en
klasse, eller til skolelederen som den pædagogisk ansvarlige
for skolen. Det vil endvidere være berettiget at videregive
testresultater og testopgaver for enkelte elever i forbindelse
med skoleskift.
Børne- og Undervisningsministeriet vil efter anmodning
kunne give adgang til de omhandlede oplysninger i forbin-
delse med gennemførelse af videnskabelige eller statistiske
undersøgelser. Videregivelsen og behandlingen af oplysnin-
gerne vil i så fald skulle ske i overensstemmelse med da-
tabeskyttelseslovens § 10 og regler fastsat med hjemmel
heri. I det omfang, at der videregives oplysninger til private
til brug for de nævnte formål, forudsættes det, at de pågæl-
dende vil blive meddelt et tavshedspålæg. Det forudsættes
endvidere, at der i sådanne tilfælde i nødvendigt omfang vil
skulle udarbejdes retningslinjer for behandling af data.
Den foreslåede bestemmelse vil som nævnt indebære, at
testopgaver til brug for lineære test ikke vil være omfattet af
fortroligheden i folkeskolelovens § 55 b, stk. 1.
Det bemærkes dog, at selvom testopgaver til brug for
lineære test ikke vil være omfattet af tavshedspligt, vil der
fortsat være begrænsninger i forhold til videregivelse her-
af. Materialet kan således være omfattet af ophavsretsloven,
således at det vil kunne udgøre en krænkelse af ministeriets,
opgavekommissionens og eventuelle tredjemænds ophavs-
ret, jf. ophavsretslovens § 2, hvis materialet tilgængeliggø-
res, f.eks. på internettet.
Det bemærkes i denne forbindelse, at ophavsretten ikke er
til hinder for, at en borger kan anmode myndighederne om
aktindsigt i et opgavesæt. Det vil skulle indgå i den konkrete
afvejning, at en udlevering før testene har været gennemført
på landsplan, dvs. før afslutningen af testperioden, vil kunne
kompromittere formålet med testgennemførelsen, herunder
testenes validitet. Det er antaget i ombudsmandspraksis, at
der i sådanne tilfælde vil kunne ske afslag på aktindsigt i
medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5 (tidligere § 13, stk.
1, nr. 6), indtil testperioden er afsluttet, jf. FOB 1995.331
og FOB 1996.431. Der henvises i denne forbindelse til den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i folkeskolelovens §
13, stk. 1, 4. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 23
Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og
undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvali-
tetsudvikling.
Det foreslås, at der i § 57 d, indsættes et nyt stk. 2, hvor-
efter børne- og undervisningsministeren årligt udtrækker en
udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styrket
opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende
dårlig kvalitet.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisnings-
ministeren årligt udarbejder en udviklingsliste til kommu-
nalbestyrelserne over skoler med bekymrende kvalitet.
Formålet med listen vil være at sikre, at der tidligt kom-
mer fokus på de skoler, der ikke løfter eleverne som forven-
tet, i de enkelte kommuner. Det vil således være hensigten,
at udviklingslisten skal være et arbejdsredskab for de enkel-
te kommuner, som vil skulle etablere en åben og tillidsfuld
dialog med de omfattede skoler med henblik på at understøt-
te en positiv udvikling på skolen.
Skolerne vil skulle udtages til udviklingslisten på bag-
grund af objektive udvælgelseskriterier eller indikatorer, der
viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer
med kvaliteten. De objektive indikatorer, som udviklingsli-
sten vil blive udtrukket på baggrund af, vil skulle defineres
af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med
parterne i Sammen om skolen før udstedelse af bekendtgø-
relse, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 27.
Det vil ikke blive muligt at blive taget af listen under
henvisning til, at der er iværksat en udviklingsplan. Skoler
på udviklingslisten vil således kunne være inde i en positiv
udvikling, selvom de fortsat måtte være på listen.
Børne- og Undervisningsministeriet kan tilbyde skoler på
listen at deltage i understøttende aktiviteter. De understøt-
tende aktiviteter vil bl.a. kunne omfatte faciliterede netværk
på tværs af skoler, webinarer, temadage m.v.
Det foreslås, at der i § 57 d, indsættes et nyt stk. 3, hvoref-
ter kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af stk. 2 skal
udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik på
forbedring af skolens kvalitet.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen for
de skoler, der er udtaget til udviklingslisten, jf. til den fore-
slåede bestemmelse i § 57 d, stk. 2, ovenfor, vil skulle
udarbejde en udviklingsplan.
Det vil således være kommunalbestyrelsernes ansvar at ta-
ge stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver,
36
og på den baggrund sikre den fornødne forbedring. Kom-
munalbestyrelsen vil kunne delegere udarbejdelsen af udvik-
lingsplanen til den kommunale forvaltning, herunder skole-
lederen, eller skolebestyrelsen.
Udviklingsplanen vil skulle indeholde initiativer med hen-
blik på forbedring af skolens kvalitet, jf. kommunalbesty-
relsens beslutning om niveauet herfor. En udviklingsplan
vil således kunne indeholde en redegørelse for de forhold,
der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal
tages for at forbedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for til-
tagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for forbedrin-
gerne. Udviklingsplanen kan omfatte tiltag både i og uden
for den udtagne skole, herunder om f.eks. forpligtende sam-
arbejder på skolelederniveau, partnerskaber mellem skoler,
ændringer af skolens rammevilkår m.v.
I det omfang der er udarbejdet en udviklingsplan for en
skole i tidligere skoleår, som fortsat er under implemente-
ring, vil kommunalbestyrelsen kunne anse pligten til at ud-
arbejde en udviklingsplan for opfyldt med denne plan, hvis
den fortsat er dækkende og relevant. Der vil således ikke
være krav om, at der skal udarbejdes en ny plan hvert år,
hvis en skole måtte blive udtaget til udviklingslisten flere år
i træk. Udviklingsplanen vil dog skulle inddrages og følges
løbende i de årlige skoleudviklingssamtaler, jf. folkeskolelo-
vens § 40 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.
I det omfang kommunalbestyrelsen måtte være pålagt at
udarbejde en handlingsplan efter folkeskolelovens § 57 d,
stk. 2, der bliver stk. 4, vil denne kunne træde i stedet for
udviklingsplanen.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan vælge at of-
fentliggøre udviklingsplanen. Beslutningen om offentliggø-
relse kan delegeres til den kommunale forvaltning, herunder
skolelederen, eller til skolebestyrelsen.
Det bemærkes, at en udviklingsplan efter den foreslåede
bestemmelse vil skulle indgå i kommende skoleudviklings-
samtaler, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens
§ 40 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 24
Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 1. pkt., at
børne- og undervisningsministeren i tilfælde af vedvarende
dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet – med
henblik på at forbedre niveauet – kan pålægge kommunalbe-
styrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens
§ 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage
i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det
følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 2. og 3. pkt., at
ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlings-
planen og at handlingsplanen skal godkendes af ministeren.
Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at hvis
niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstil-
lende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrap-
porten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiati-
ver med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller
på skolen.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver
stk. 4, ændres, således at henvisningen til folkeskolelovens
§ 40 a, stk. 2, erstattes med beskrivelsen af handlingsplanen
fra den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a,
stk. 2.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
21, hvorefter kvalitetsrapporter foreslås erstattes med skole-
udviklingssamtaler, således at folkeskolelovens § 40 a, stk.
2, ikke længere vil indeholde en nærmere beskrivelse af
kravene til handlingsplanen.
Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen
i folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, at i tilfælde af vedvarende
dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan
børne- og undervisningsministeren med henblik på at for-
bedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde
en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik
på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen og
eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra
Børne- og Undervisningsministeriet.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i folke-
skolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, jf. Folketings-
tidende 2013-14, A, L 150 som fremsat, side 27, at mini-
sterens mulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at
udarbejde en handlingsplan både gælder i tilfælde af vedva-
rende dårlig kvalitet i kommunens skolevæsen mere generelt
og på en specifik folkeskole.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmel-
sen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk.
4, 3. pkt., jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 60 som frem-
sat, side 25, at en handlingsplan typisk vil skulle indeholde
en beskrivelse af kommunens konkrete målsætninger for
at løfte det faglige niveau med angivelse af tidsfrister for,
hvornår kommunen forventer at nå de opstillede mål. Der-
næst vil handlingsplanen skulle indeholde en nærmere be-
skrivelse af de konkrete initiativer, som kommunen vil skul-
le iværksætte for at nå målene. De konkrete initiativer vil
afhænge af udfordringerne i den pågældende kommune og
skole. Det kan både være relevant med tværgående tiltag
som f.eks. styrkelse af underviser- og ledelseskompetencer
på en eller flere af kommunens skoler, tiltag til at styrke
det kommunale skolevæsen generelt, tiltag rettet mod særli-
ge problemstillinger f.eks. udfordringer med mange elever
med svag social baggrund eller mange tosprogede elever
på en eller flere af kommunens skoler eller andet, som
kræver en særlig indsats, før en skoles faglige resultater
kan løftes. Handlingsplanen vil f.eks. kunne indeholde gen-
nemførelse af bestemte pædagogiske tilbud for udvalgte
målgrupper osv. Handlingsplanen vil også kunne vedrøre
mere strukturelle og indgribende ændringer i en kommunes
skoleforvaltning og -drift. Det vil f.eks. kunne være forhold
omkring den kommunale økonomi for skolen, ændringer i
ledelse og personale på skolen og i den kommunale forvalt-
ning samt skolestrukturen i kommunen.
37
Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig æn-
dring af kravene til kommunalbestyrelsens handlingsplan.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 25
Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 1. pkt., at
børne- og undervisningsministeren i tilfælde af vedvarende
dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet – med
henblik på at forbedre niveauet – kan pålægge kommunal-
bestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § folkeskole-
lovens 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri
at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministe-
riet. Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 2. og 3.
pkt., at ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af
handlingsplanen og at handlingsplanen skal godkendes af
ministeren.
Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at handlings-
planen er en del af kvalitetsrapporten. Det følger endvidere
af folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, at kvalitetsrapporten skal
drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling
til rapporten, herunder opfølgning herpå, samt at der forin-
den drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse
fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Efter folkesko-
lelovens § 40 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal offent-
liggøre kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner
og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplys-
ninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.
Det foreslåede nye stk. 5 er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 19, hvorefter kvalitetsrapporter foreslås erstattes
med skoleudviklingssamtaler, således at folkeskolelovens §
40 a ikke længere vil indeholde en nærmere beskrivelse
af kravene til handlingsplanen, herunder kravene til dens
behandling i kommunalbestyrelsen og offentliggørelse.
Med den foreslåede bestemmelse vil indholdet af de gæl-
dende bestemmelser i folkeskolelovens § 40 a, stk. 3 og 4,
således blive flyttet til folkeskolelovens § 57 d, stk. 5, og
afgrænset til alene at finde anvendelse på handlingsplanen, i
det omfang børne- og undervisningsministeren med henblik
på at forbedre niveauet måtte pålægge kommunalbestyrelsen
at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer
med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller
på skolen, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås således, at der i folkeskolelovens § 57 d
indsættes et nyt stk. 5, 1. pkt., hvorefter handlingsplaner
efter bestemmelsens stk. 4 skal drøftes på et møde i kom-
munalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen. Det
foreslåede svarer således til indholdet af den gældende fol-
keskolelovs § 40 a, stk. 3, 1. pkt., men alene for så vidt
angår handlingsplaner.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal
tage stilling til og behandle en handlingsplan, som børne-
og undervisningsministeren måtte have pålagt kommunalbe-
styrelsen at udarbejde, jf. den foreslåede bestemmelse i fol-
keskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 24.
Det bemærkes, at det følger af bemærkningerne til §
40 a, stk. 3, i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf.
Folketingstidende, tillæg A, side 5809, at den årlige kvali-
tetsrapport skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen,
der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Be-
stemmelsen indebærer således et delegationsforbud, dvs. at
kommunalbestyrelsen ikke vil kunne overlade drøftelsen til
et udvalg. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Med
offentligheden bliver der grundlag for, at folkeskolen i høje-
re grad kan blive et kommunalpolitisk tema. Drøftelse af
fortrolige oplysninger vil dog skulle behandles for lukkede
døre.
Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig æn-
dring af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af
handlingsplaner.
Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbesty-
relsen fortsat vil skulle drøfte en handlingsplan på et mø-
de i kommunalbestyrelsen, og at der heri ligger et delega-
tionsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens beslutning
om handlingsplaner, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke kan
overlade beslutningen til et udvalg eller til den kommunale
forvaltning.
Det bemærkes, at handlingsplanen først vil være endelig,
når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om den i et
møde, og når ministeren har godkendt handlingsplanen, jf.
folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 4,
3. pkt. Herefter vil handlingsplanen kunne offentliggøres, jf.
herom forslaget til en ny bestemmelse i § 57 d, stk. 5, 4.
pkt., nedenfor.
Det bemærkes, at det sidste led i bestemmelsen i folkesko-
lelovens § 40 a, stk. 3, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen
også skal tage stilling til opfølgning på kvalitetsrapporten,
ikke er medtaget, da opfølgningen er et element i kvalitets-
rapporten og ikke knyttet til handlingsplanen. Det vil såle-
des være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om denne
ønsker at drøfte opfølgningen på en handlingsplan på et
møde.
Det foreslås endvidere, at der i folkeskolelovens § 57
d indsættes et nyt stk. 5, 2. pkt., hvorefter der forinden
drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra
skolebestyrelserne om handlingsplanen.
Det foreslåede svarer således til indholdet af den gælden-
de folkeskolelovs § 40 a, stk. 3, 2. pkt., men alene for så vidt
angår handlingsplaner.
Det foreslåede vil indebære, at der forud for og til brug
for kommunalbestyrelsens drøftelse af handlingsplanen skal
være indhentet en udtalelse fra skolebestyrelserne ved de
skoler, der er omfattet af handlingsplanen.
Det bemærkes, at det følger af bemærkningerne til § 40
a, stk. 3, i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folke-
tingstidende, tillæg A, side 5809, at de enkelte skolebesty-
relser inden drøftelsen af kvalitetsrapporten i kommunalbe-
styrelsen skal have lejlighed til at udtale sig om udkast til
rapporten vedrørende forhold på den pågældende skole. Det
38
fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen skal indhente
en udtalelse fra skolebestyrelsen, før der træffes beslutning
om iværksættelse af handlingsplanen. Der kan således ikke
træffes beslutning i kommunalbestyrelsen om handlingspla-
nen, før der foreligger en udtalelse fra skolebestyrelsen,
men kommunalbestyrelsen er ikke bundet til at følge sko-
lebestyrelsens udtalelse ved den endelige udformning af
handlingsplanen. Herudover fremgår, at skolelederen natur-
ligt vil blive inddraget i kommunalbestyrelsens arbejde med
at udarbejde rapporten. Denne vil i øvrigt kunne formidle
synspunkter om rapporten til skolebestyrelsen i forbindelse
med sin funktion som sekretær for denne.
Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig æn-
dring af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af
handlingsplaner og skolebestyrelsernes udtalelser herom.
Det foreslås herudover, at der i folkeskolelovens § 57 d
indsættes et nyt stk. 5, 3. pkt., hvorefter kommunalbestyrel-
sen skal offentliggøre handlingsplaner og skolebestyrelsers
udtalelser herom på internettet. Det foreslåede svarer således
til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 4,
1. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.
Det foreslåede vil indebære, at handlingsplaner og sko-
lebestyrelsers udtalelser herom fortsat skal være offentligt
tilgængelige.
Det følger af bemærkningerne til § 40 a, stk. 4, i lovfor-
slag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, tillæg
A, side 5809, at kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt
skolebestyrelsers udtalelser herom skal gøres tilgængelige
på internettet.
Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig æn-
dring af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af
handlingsplaner.
Det foreslås endvidere, at der i folkeskolelovens § 57 d
indsættes et nyt stk. 5, 4. pkt., hvorefter oplysninger omfattet
af tavshedspligt ikke må offentliggøres. Det foreslåede sva-
rer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40
a, stk. 4, 2. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.
Det følger af bemærkningerne til § 40 a, stk. 4, i lovfor-
slag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, tillæg
A, side 5809, at fortrolige oplysninger i rapporterne m.v.,
herunder resultater af de nationale test, dog ikke må offent-
liggøres.
Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig æn-
dring af kravene til kommunalbestyrelsens handlingsplan.
Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrel-
sen fortsat vil være omfattet af en eventuel tavshedspligt ved
offentliggørelse af handlingsplaner.
Det vil for det første have betydning under kommunalbe-
styrelsens behandling af handlingsplanen på et møde, jf. til
den foreslåede bestemmelse i § 57 d, stk. 5, 1. pkt., ovenfor,
hvor eventuelle fortrolige oplysninger alene vil kunne drøf-
tes på et lukket møde i kommunalbestyrelsen.
Det vil for det andet have betydning i forbindelse med
offentliggørelsen af handlingsplanen i forlængelse af kom-
munalbestyrelsens behandling, jf. til den foreslåede bestem-
melse i § 57 d, stk. 5, 3. pkt., ovenfor, hvor eventuelle
fortrolige oplysninger vil skulle fjernes fra handlingsplanen
før offentliggørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 26
Efter den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 3, 1. pkt.,
kan ministeren træffe beslutning om at nedlægge en folke-
skole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de
fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan,
jf. stk. 2.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, 1. pkt., der
bliver stk. 6, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til fol-
keskolelovens § 57 d, stk. 2, bliver ændret til en henvisning
til folkeskolelovens § 57 d, stk. 4.
Forslaget er konsekvensændringer som følge af lovforsla-
gets § 1, nr. 23 og 25, hvorefter der indsættes nye stk. 2,
3 og 5 i folkeskolelovens § 57 d om udviklingslisten, udvik-
lingsplaner og flytning af regler om handlingsplanen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 27
Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og
undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvali-
tetsudvikling.
Med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at børne- og
undervisningsministeren årligt udtrækker en udviklingsliste
over de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksom-
hed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvali-
tet.
Det foreslås, at der i § 57 d indsættes som stk. 7, at børne-
og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for listens ud-
trækning, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og
klager i forbindelse med udtræk af listen.
Skolerne vil skulle udtages til udviklingslisten på bag-
grund af objektive udvælgelseskriterier eller indikatorer, der
viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer
med kvaliteten, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 23. De ob-
jektive indikatorer, som udviklingslisten vil blive udtrukket
på baggrund af, vil skulle defineres af Børne- og Undervis-
ningsministeriet i samarbejde med parterne i Sammen om
skolen før udstedelse af bekendtgørelse.
Den foreslåede bemyndigelse til at udstede nærmere reg-
ler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for listens
udtrækning, om udvælgelseskriterier og om klager i forbin-
delse med udtræk af listen, forventes udmøntet i en bekendt-
gørelse, der indeholder en liste over de objektive indikato-
rer, som skolerne vil skulle udvælges på baggrund af, med
oplysning om opgørelsesmetoder og grænseværdier for de
enkelte indikatorer samt en eventuel afgrænsning af de om-
fattede skoleformer og en eventuel indbyrdes vægtning af
indikatorerne, således at udtrækket så vidt muligt ikke stiller
39
krav om, at der foretages et konkret skøn i forbindelse med
udtrækket.
Ved udvælgelsen af indikatorer vil der blive lagt vægt på,
at indikatorerne vil kunne sige noget om skolens kvalitet i
højere grad end om skolens elevsammensætning. Det kunne
f.eks. være indikatorer for elevernes faglige resultater med
socioøkonomisk reference.
Der vil endvidere blive lagt vægt på, at indikatorerne vil
kunne sige noget om de risici i forhold til elevernes faglige
og alsidige udvikling, der er på den enkelte skole, så udta-
gelsen til listen bliver forebyggende og fremadrettet frem
for tilbageskuende. Det kunne bl.a. være forhold, som har
en påvist sammenhæng til elevernes resultater eller trivsel
senere i deres skolegang, f.eks. tal for bekymrende mistriv-
sel eller elevfravær.
Listen vil endvidere skulle indeholde de skoler, der på
udtrækningstidspunktet er udtaget til kvalitetstilsyn efter fol-
keskolelovens § 57 d, stk. 1.
Herudover vil der blive valgt indikatorer, der vil kunne
sige noget om, hvorvidt den enkelte skole er i risiko for at
blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d,
stk. 1, således at udviklingslisten også giver skoler og kom-
muner anledning til at arbejde med at forbedre kvaliteten,
før den bliver vedvarende dårlig.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan blive behov
for at bruge eksisterende, mindre målrettede indikatorer, da
det kan vise sig nødvendigt at udvikle de nødvendige indi-
katorer, før det bliver muligt at anvende mere målrettede
indikatorer. Udviklingen af sådanne målrettede indikatorer
vil forudsætte, at der er et datagrundlag med tilstrækkelig
signifikante forskelle mellem skolerne. Det kan derfor også
vise sig umuligt at udvikle sådanne målrettede indikatorer.
Det bemærkes endvidere, at der ikke aktuelt er udviklet
indikatorer, der vil kunne benyttes til at udvælge specialsko-
ler, som ikke løfter eleverne som forventet, og som har
behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for
at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Disse skoler vil der-
for ikke indledningsvis kunne blive udtaget til udviklingsli-
sten. Det er dog hensigten, at disse skoler og andre special-
tilbud i fremtiden vil skulle kunne udtages til udviklingsli-
sten. Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke er mulighed
for at adskille elever i specialtilbud i flere opgørelser, f.eks. i
opgørelsen af resultaterne fra de nationale test og fra trivsel.
Det bemærkes herudover, at det i perioden frem til skole-
året 2026/27, hvor Folkeskolens Nationale Færdighedstest
vil skulle gennemføres første gang, jf. lovforslagets § 1,
nr. 10, og bemærkningerne hertil, kun vil være muligt at
anvende resultater fra test i overgangsperioden, og at der
både med hensyn til anvendelsen af testresultater og ved
anvendelse af testresultater med socioøkonomisk reference
kan blive tale om databrud både ved overgangen til test
i overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og ved
overgangen til Folkeskolens Nationale Færdighedstest fra og
med skoleåret 2026/27.
Bekendtgørelsen vil således skulle ændres, når det vurde-
res, at andre indikatorer eller en anden indbyrdes vægtning
vil være bedre egnet til at nå målet med udviklingslisten. De
valgte indikatorer vil blive drøftet med folkeskoleforligs-
kredsen før udstedelse af bekendtgørelsen.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne udmøntes i regler om
sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen.
Det bemærkes hertil, at afgørelsen om, hvilke skoler,
der efter bekendtgørelsen udtrækkes til udviklingslisten, vil
skulle træffes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,
som også varetager tilsynet efter folkeskolelovens § 57 d.
Det er forventningen, at det i almindelighed ikke vil være
nødvendigt at foretage partshøring af kommuner og skoler
forud for udtagelsen af skolerne, idet udtrækket baseres på
data, som kommuner og skoler enten selv har indberettet,
eller som kommuner og skoler er ansvarlige for, at elevernes
på en skole indberetter direkte i forbindelse med aflæggelse
af test, målinger og lignende. Det forudsættes således, at det
efter oplysningernes karakter i almindelighed vil være ube-
tænkeligt at træffe afgørelse uden gennemførelse af partshø-
ring, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1. Det forhold,
at data bearbejdes ved anvendelse af f.eks. oplysninger om
elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold fra Danmarks
Statistik, forudsættes ikke at indebære, at styrelsen i almin-
delighed vil have pligt til at høre kommunen eller skolen
over de herved tilvejebragte data, ligesom der f.eks. ikke
ville være pligt til at høre over beregningen af et beløb,
der pristalsreguleres på baggrund af en af de forskellige
indeksberegninger i Danmarks Statistik.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
udstede nærmere regler om, hvornår datagrundlaget for ud-
trækket af udviklingslisten vil være tilgængeligt for kommu-
ner og skoler forud for udtrækket af udviklingslisten.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fast-
sætte en frist for indgivelse af anmodning om genoptagelse
af styrelsens afgørelse. I det omfang en skole måtte være
optaget på listen, og der fremkommer nye faktiske oplysnin-
ger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis
sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald,
hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med sty-
relsens oprindelige stillingtagen til sagen, vil sagen således
skulle genoptages af styrelsen. Hvis en skole herefter på
baggrund af bestemmende, væsentlige fejl i datagrundlaget,
konstateres ikke at ville være blevet udtrukket, vil skolen
kunne udgå af udviklingslisten, men det samlede udtræk
vil ikke skulle foretages på ny, således at en anden skole
udtrækkes i stedet.
Det bemærkes, at styrelsens afgørelser om udtræk af ud-
viklingslisten ikke vil kunne indbringes for anden forvalt-
ningsmyndighed, idet der ikke er klageadgang til børne-
og undervisningsministeren, jf. § 1, nr. 9, i bekendtgørelse
nr. 83 af 20. januar 2022 om afskæring af klageadgang
til ministeren for visse afgørelser truffet af Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet.
Bekendtgørelsen vil skulle udstedes af Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet, jf. § 1, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 81
af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervis-
40
ning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørel-
ser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er
fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan
vurderes enten ”uddannelsesparate” elle ”ikkeuddannelses-
parate”.
Det foreslås, at termen ”ikkeuddannelsesparat” udgår og
erstattes af betegnelsen ”parat til andre uddannelsesaktivite-
ter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-
ser”.
Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå ud-
trykket ”ikkeuddannelsesparat” i loven, er rent sproglig og
indebærer ingen ændring af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2 d, stk. 1, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at for elever i folkeskolen udarbejdes
uddannelsesplanen efter lovens § 2 c med udgangspunkt i
elevens elevplan.
Med den foreslåede ændring af § 2 d, stk. 1, ændres beteg-
nelsen elevplan til meddelelsesbog.
Ændringen er en konsekvensændring som følge af forsla-
get om at afskaffe elevplanen og erstatte den med en ny
meddelelsesbog, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12.
Forslaget indebærer ikke ændringer af uddannelsesplanen,
men er alene en konsekvensændring af, at elevplanen fore-
slås afskaffet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er
fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan
vurderes enten ”uddannelsesparate” elle ”ikkeuddannelses-
parate”.
Det foreslås, at termen ”ikkeuddannelsesparat” udgår og
erstattes af betegnelsen ”parat til andre uddannelsesaktivite-
ter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-
ser”.
Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå ud-
trykket ”ikkeuddannelsesparat” i loven, er rent sproglig og
indebærer ingen ændring af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er
fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan
vurderes enten ”uddannelsesparate” elle ”ikkeuddannelses-
parate”.
Det foreslås, at termen ”ikkeuddannelsesparat” udgår og
erstattes af betegnelsen ”parat til andre uddannelsesaktivite-
ter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-
ser”.
Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå ud-
trykket ”ikkeuddannelsesparat” i loven, er rent sproglig og
indebærer ingen ændring af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er
fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan
vurderes enten ”uddannelsesparate” elle ”ikkeuddannelses-
parate”.
Det foreslås, at termen ”ikkeuddannelsesparat” udgår og
erstattes af betegnelsen ”parat til andre uddannelsesaktivite-
ter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-
ser”.
Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå ud-
trykket ”ikkeuddannelsesparat” i loven, er rent sproglig og
indebærer ingen ændring af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er
fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan
vurderes enten ”uddannelsesparate” elle ”ikkeuddannelses-
parate”.
Det foreslås, at termen ”ikkeuddannelsesparat” udgår og
erstattes af betegnelsen ”parat til andre uddannelsesaktivite-
ter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-
ser”.
Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå ud-
trykket ”ikkeuddannelsesparat” i loven, er rent sproglig og
indebærer ingen ændring af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Der er tale om en ny bestemmelse i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år.
Bestemmelser om brobygning er fastsat i lovens kapitel
2 a. Det følger af § 10 a, stk. 3, og § 10 e, stk. 1, at
brobygning foregår på ungdomsuddannelser. Det følger af
§ 10 d, stk. 1, at brobygning skal gennemføres i forløb af
mindst 2 dages varighed, som afvikles samlet eller enkeltvis.
Det foreslås, at der efter § 10 g indsættes en ny § 10 h,
hvoraf fremgår, at der som led i forsøg og efter forudgående
ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet vil blive
41
mulighed for at fravige § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10
e, stk. 1.
Forslaget om mulighed for fravigelse af de foreslåede §
10 a og § 10 e vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan
gennemføre forsøg med fleksibel lokation for brobygningen,
således at hele brobygningen ikke nødvendigvis skal finde
sted på ungdomsuddannelsen.
Med forslaget vil der endvidere kunne gennemføres for-
søg med rammen for timetallet, jf. forslaget om mulighed
for fravigelse af § 10 d, stk. 1. Med denne mulighed for
fravigelse vil brobygningen f.eks. kunne afvikles i timer
fremfor i hele dage.
Det er som udgangspunkt alene de elementer i de nævnte
bestemmelser, der vedrører lokation og rammerne for tiden
for afviklingen, der kan fraviges som led i forsøg. Det inde-
bærer, at der vil være mulighed for fleksibel lokation for
brobygningen. Det er således ikke hensigten, at der skal
kunne gennemføres forsøg med de overordnede rammer for
brobygningen, herunder for det forhold, at den obligatoriske
brobygning i 10. klasse samlet skal udgøre 1 uge svarende
til 21 timer. Ligeledes er det ikke sigtet, at der vil skulle
kunne gennemføres forsøg med den brobygning, der kan
gennemføres for elever i erhvervsrettet 10. klasse (eud10).
Det er forudsat, at Børne- og Undervisningsministeriet
forud for ansøgningsfristen om forsøg, jf. det foreslåede stk.
2, udsender retningslinjer til kommunerne om de nærmere
rammer for forsøgene, herunder om det antal timer, som
brobygningen på en ungdomsuddannelsesinstitution skal
omfatte, samt om processuelle forhold.
Der foreslås i stk. 2, at ansøgning om fravigelse fra lovens
§ 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1, skal være
modtaget i ministeriet senest den 1. oktober 2022 for bro-
bygning, der finder sted fra skoleåret 2022/23 og senest den
1. april 2023 for brobygning, der finder sted fra skoleåret
2023/24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 9, stk. 4, hvilke bestemmelser der ikke kan
fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler, herunder fol-
keskolelovens § 13, stk. 5, hvoraf fremgår, at for elever på 8.
og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7.
klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de
fag, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer), samt
folkeskolelovens kapitel 11, herunder § 57 d om børne- og
undervisningsministerens tilsyn med folkeskolers kvalitets-
udvikling.
Det foreslås, at i § 9, stk. 4, ændres henvisning til folke-
skolelovens § 13, stk. 5, til en henvisning til folkeskolelo-
vens § 13, stk. 3.
Der er tale om konsekvensændring som følge af lovforsla-
gets § 1, nr. 8, hvorefter folkeskolelovens § 13, stk. 3 og
4, foreslås ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 5-10 bliver
stk. 3-8.
Det foreslås herudover, at i § 9, stk. 4, ændres henvis-
ningen til folkeskolelovens kapitel 11 til henvisning til §§
57-57 c, § 57 d, stk. 1- 4 og stk.6, og § 57 e. Det foreslåede
vil indebære, at den med loven etablerede retstilstand, hvor
kommunalbestyrelsen kan fravige delegationsforbud og pro-
ceskrav i folkeskoleloven i forbindelse med udarbejdelse af
handlingsplaner, opretholdes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter lovens § 9, stk. 6, kan børne- og undervisningsmini-
steren bestemme, at kommunen eller folkeskoler i kommu-
nen udpeget af kommunalbestyrelsen kan fravige bestemte
regler udstedt i medfør af en række bemyndigelsesbestem-
melser i folkeskoleloven, herunder folkeskolelovens § 13,
stk. 3, om afholdelser af test m.v., folkeskolelovens § 13
b, stk. 6, om elevplaner, folkeskolelovens § 40, stk. 4, om
krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne for sko-
lefritidsordninger samt folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, om
kvalitetsrapporter. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgø-
relse nr. 893 af 12. maj 2021 om fravigelse af regler fastsat
på bekendtgørelsesniveau på folkeskoleområdet i henhold til
lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskole-
området.
Det foreslås, at i § 9, stk. 6, ændres »§ 13, stk. 3« til:
»§ 13 a, stk. 1«. Med forslaget ændres henvisningen til
folkeskolelovens § 13, stk. 3, til en henvisning til folkesko-
lelovens § 13 a, stk. 1, som følge af lovforslagets § 1, nr. 8
og 10.
Det foreslås samtidigt, at i § 9, stk. 6, udgår »§ 13 b,
stk. 6,« og »§ 40 a, stk. 5,« således, at henvisningen til
folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, udgår som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 13, og at henvisningen i folkeskolelovens §
40 a, stk. 5, tilsvarende udgår som følge af lovforslagets §
1, nr. 21, idet de to bestemmelser ikke længere indeholder
bemyndigelsesbestemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kommunale internati-
onale grundskoler, at eleverne i kommunale internationale
grundskoler ved afslutningen af undervisningen på 9. klasse-
trin aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprø-
ver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt børne-
og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke
afholder prøverne for eleverne.
Det følger endvidere af § 8, stk. 2, i lov om kommuna-
le internationale grundskoler, at har kommunalbestyrelsen
meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågæl-
dende skole ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, jf. bestemmelsens stk. 1, kan eleverne af-
42
lægge prøverne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for ele-
verne afholder en fremmed stats eller andre udenlandske
prøver, der svarer til folkeskolens afgangseksamen og 9.-
klasseprøver. Skolen skal meddele børne- og undervisnings-
ministeren, hvilke elever der skal deltage i prøverne i faget
dansk.
Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev
folkeskoleloven ændret, således at der blev indført en prø-
ve på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksa-
men. Ved lovens §§ 3-5 blev der gennemført de nødvendige
konsekvensændringer i henholdsvis lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler
og lov om ungdomsskoler. Ændringerne trådte i kraft den 1.
august 2019, jf. lovens § 6, stk. 1.
Det foreslås derfor, at § 8, stk. 1, i lov om kommunale
internationale grundskoler indsættes efter »undervisningen
på«: »8. og«, således at 8. klassetrin tilføjes, hvor der er
henvist til undervisningen på 9. klassetrin og 9.-klasseprø-
verne.
Det foreslåede vil indebære, at eleverne på en kommunal
international grundskole, der giver undervisning på 8. og
9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve
på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne.
Med forslaget sikres det, at elever på prøveafholdende
kommunale internationale grundskoler vil kunne aflægge
folkeskolens afgangseksamen, da aflæggelse af prøve på 8.
klassetrin vil være en forudsætning for, at eleverne har aflagt
folkeskolens afgangseksamen.
Ændringerne vil dermed indebære, at der foretages de
samme konsekvensrettelser i prøveordningen for kommuna-
le internationale grundskoler som for andre grundskoler, der
afholder folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver,
således at de kommunale internationale grundskoler også
afholder prøven på 8. klassetrin.
Til nr. 2
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kommunale internati-
onale grundskoler, at eleverne i kommunale internationale
grundskoler ved afslutningen af undervisningen på 9. klasse-
trin aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprø-
ver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt børne-
og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke
afholder prøverne for eleverne.
Det følger endvidere af § 8, stk. 2, i lov om kommuna-
le internationale grundskoler, at har kommunalbestyrelsen
meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågæl-
dende skole ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, jf. bestemmelsens stk. 1, kan eleverne af-
lægge prøverne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for ele-
verne afholder en fremmed stats eller andre udenlandske
prøver, der svarer til folkeskolens afgangseksamen og 9.-
klasseprøver. Skolen skal meddele børne- og undervisnings-
ministeren, hvilke elever der skal deltage i prøverne i faget
dansk.
Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev
folkeskoleloven ændret, således at der blev indført en prø-
ve på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksa-
men. Ved lovens §§ 3-5 blev der gennemført de nødvendige
konsekvensændringer i henholdsvis lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler
og lov om ungdomsskoler. Ændringerne trådte i kraft den 1.
august 2019, jf. lovens § 6, stk. 1.
Det foreslås derfor, at der i § 8, stk. 1 og 2, i lov om kom-
munale internationale grundskoler indsættes efter »afgangs-
eksamen«: », prøve på 8. klassetrin«., således at prøven på
8. klassetrin tilføjes, hvor der er henvist til undervisningen
på 9. klassetrin og 9.-klasseprøverne.
Til nr. 3
Det følger af § 8, stk.1, i lov om kommunale internatio-
nale grundskoler, at folkeskolelovens § 14, stk. 1-6, om fol-
keskolens 9.-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil
gælder tilsvarende for en kommunal international grundsko-
le og dens elever.
Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev fol-
keskoleloven ændret, således at der blev indført en prøve på
8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksamen. I
denne forbindelse blev der i folkeskolelovens § 14 tilføjet et
nyt stk. 3. Ændringerne trådte i kraft den 1. august 2019, jf.
lovens § 6, stk. 1.
Det foreslås derfor, at § 8, stk. 3, i lov om kommunale
internationale grundskoler ændres, »§ 14, stk. 1-6« til: »§
14, stk. 1-7«, og »folkeskolens 9. klasseprøver« ændres til:
»folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og
9.-klasseprøver«. Med forslaget ændres henvisningen til fol-
keskolelovens § 14, stk. 1-6, til en henvisning til folkeskole-
lovens § 14, stk. 1-7, og beskrivelsen af indholdet af disse
bestemmelser udvides til at omfatte folkeskolens afgangsek-
samen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver.
Ændringerne vil indebære, at henvisningen opdateres i
forlængelse af lov nr. 209 af 5. marts 2019, således at det på
ny fremgår klart, at bemyndigelsesbestemmelsen i folkesko-
lelovens § 14, stk. 7, er omfattet af henvisningen.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
august 2022 med de undtagelser, som fremgår af stk. 2-4.
Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser
om risikotesten for ordblindhed, jf. § 1, nr. 1, om obligatori-
ske og øvrige test m.v., jf. § 1, nr. 4, 7-11, 15-16 og 22, om
meddelelsesbogen, jf. § 1, nr. 12 og 21, og § 2, nr. 2, om
en konsekvensrettelse af en tidligere ændring til reglerne om
brobygning, jf. § 1, nr. 13 og 14, om tilskud til madordning,
jf. § 1, nr. 17, om kvalitetsudvikling og tilsyn, herunder
om skoleudviklingssamtalen og udviklingslisten, jf. § 1, nr.
18-20 og 23-27, om forsøg med brobygning, jf. § 2, nr. 7,
samt de foreslåede konsekvensændringer i lov om velfærds-
aftaler, jf. § 3, og den foreslåede konsekvensændring i lov
om kommunale internationale grundskoler, jf. § 4, vil skulle
gælde fra og med skoleåret 2022/23.
43
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5, og § 2, nr. 1 og 3-6,
træder i kraft den 1. oktober 2022.
Det foreslåede indebærer, at de foreslåede ændringer af
begrebet ikkeuddannelsesparat i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år og folkeskoleloven vil skulle træde i
kraft den 1. oktober 2022. Med det foreslåede ikrafttrædel-
sestidspunkt vil de nødvendige it-tilpasninger kunne nå at
blive gennemført.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 3 og 6, træder i kraft den 1.
august 2024.
Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser
om screening for høj begavelse, jf. § 1, nr. 3, og om et nyt
nationalt sprogvurderingsredskab, jf. § 1, nr. 6, vil skulle
gælde fra og med skoleåret 2024/25. Det skyldes, at både
screeningsværktøjet samt sprogvurderingsredskabet skal ud-
vikles inden de kan tages i brug.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 2, træder i kraft den 1.
august 2025.
Det foreslåede indebærer, at den foreslåede bestemmelse
om screening for læsevanskeligheder, jf. § 1, nr. 2, vil skulle
gælde fra og med skoleåret 2025/26. Det skyldes, at screen-
ingsværktøjet skal udvikles og it-understøttes inden det kan
tages i brug.
Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, jf. dennes § 17,
og lov om kommunale internationale grundskoler, jf. dennes
§ 22, ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette
lovforslags §§ 1, 2 og 4 heller ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Det bemærkes endvidere, at lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet efter sit indhold
alene finder anvendelse i Esbjerg og Holbæk Kommuner, jf.
dennes § 2, nr. 2.
Det bemærkes herudover, at Færøerne og Grønland har
overtaget skoleområdet før de fire hovedloves ikrafttræden,
hvorfor dette lovforslag af denne grund heller ikke gælder
for Færøerne og i Grønland.
44
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1.
oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr.
2047 af 14. november 2021, foretages følgende ændringer:
§ 3 b. ---
Stk. 2. ---
1. I § 3 b indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder,
skal af skolens leder tilbydes en risikotest for ordblindhed
senest på 1. klassetrin. Elever, hvis forældre er ordblinde,
skal tilbydes en risikotest for ordblindhed, medmindre sko-
lens leder efter samråd med elevens forældre, jf. § 54, vur-
derer, at der ikke er behov herfor. Risikotest skal gennemfø-
res ved anvendelse af den risikotest for ordblindhed, som
Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.
Stk. 2. Forældre har én gang på 1. klassetrin krav på, at der
foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn. Kom-
munalbestyrelsen foretager risikotesten for ordblindhed efter
forældrenes anmodning.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 3 b indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Elever skal screenes for læsevanskeligheder på 1. klasse-
trin ved brug af det klassebarede screeningsværktøj, som
Børne – og Undervisningsministeriet udvikler.«
Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.
3. Efter § 3 b indsættes:
»§ 3 c. Elever, der viser tegn på høj begavelse, skal til-
bydes en screening for høj begavelse på 1. klassetrin, hvis
skolens leder vurderer, at screeningen er relevant. Tilbuddet
kan udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,
at elevens modenhed taler herfor. Screening skal ske ved
anvendelse af nationale tjeklister.
Stk. 2. Indikerer screening efter stk.1, at eleven er højtbe-
gavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurde-
rer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt
intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højt-
begavet. Intelligenstest skal tilbydes via Pædagogisk-Psyko-
logisk Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommu-
nen.«
45
§ 5. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk
som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning
i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om moders-
målsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæ-
iske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færø-
erne og Grønland. For elever i 1.-9. klasse, som modtager
undervisning i dansk som andetsprog, på skoler og afdelin-
ger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et
boligområde, der har været på listen over udsatte boligområ-
der, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en
gang inden for de seneste 3 år, kan børne- og undervisnings-
ministeren fastsætte regler om obligatoriske sprogprøver,
som forudsætning for at eleven kan ophøre med at modtage
undervisning i dansk som andetsprog. Består eleven ikke
prøven, skal eleven undervises på det pågældende klassetrin
i 2 år. Børne- og undervisningsministeren kan fravige stk.
1-3, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,
i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i
dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
Stk. 7. ---
§ 55 c. Børne- og undervisningsministeren kan tilbyde sko-
ler som nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-5, eller en ungdomsskole
som nævnt i § 33, stk. 3, at anvende testene, jf. § 13, stk.
3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om afviklingen af test for disse skoler.
4. I § 5, stk. 6, 4. pkt., og § 55 c, 1. pkt., ændres »§ 13, stk.
3« til: »§ 13 a, stk. 1«.
7 a. ---
Stk. 2. Den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har
etableret efter kapitel 1 d i lo§v om kommunal indsats for
unge under 25 år, og skolens leder iværksætter fra 8. klasse
en målrettet indsats for elever, der er vurderet ikkeuddannel-
sesparate, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25
år. I 9. klasse deltager elever i brobygning, i det omfang
lov om kommunal indsats for unge under 25 år fastsætter
dette. Den målrettede vejledningsindsats og brobygning sker
efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
5. I § 7 a, stk. 2, 1.pkt., ændres »ikkeuddannelsesparate«
til: »parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymna-
siale uddannelser og erhvervsuddannelser«.
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder
om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområ-
der, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og op-
mærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obligatorisk
sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. dog § 11 a.
6. I § 11, stk. 3, indsættes efter »obligatorisk sprogvurde-
ring i starten af børnehaveklassen,«: »herunder anvendelse
af det nationale sprogvurderingsredskab,«.
§ 13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt
underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på
7. I § 13, stk. 1, 2.pkt., ændres »jf. stk. 3.« til: »jf. § 13 a«,
og efter 2. pkt. indsættes som 3. og 4. pkt.:
46
elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underret-
tes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.
Stk. 2. ---
»Forældrene skal have adgang til de anvendte opgavefor-
muleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test,
hvis forældrene anmoder herom. Børne- og undervisnings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om tidspunktet for
forældrenes adgang.«
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren udarbejder test
i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes
som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Børne- og un-
dervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og
på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af
disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever
med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for
at aflægge test. Børne- og undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.
Stk. 4. Før en test tages i brug og ved udskiftning af op-
gaver, som indgår i en test, kan børne- og undervisningsmi-
nisteren udpege repræsentative grupper af elever til afprøv-
ning af testenes relevans og pålidelighed.
Stk. 5-9. ---
8. § 13, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 3-8.
Stk. 10. Efter elevens valg kan den skriftlige udtalelse eller
karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 7, og
en eventuel skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse
af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9
nævnte bevis. Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefa-
gene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes beviset
som en del af dette. Eleven kan vælge, at oplysninger om
fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ung-
domsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer,
påføres eller vedhæftes beviset.
9. I § 13, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 7« til:
»jf. stk. 5«, »jf. stk. 8« ændres til: »jf. stk. 6« og »stk. 9«
ændres til: »stk. 7«.
§ 13 a. Børne- og undervisningsministeren offentliggør
på baggrund af de afholdte test, jf. § 13, stk. 3, hvert år
landsresultaterne.
Stk. 2. ---
10. I § 13 a indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Børne- og undervisningsministeren udarbejder obligato-
riske test, der skal anvendes som led i elevens løbende eva-
luering, jf. § 13, stk. 2, samt øvrige test.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler
om obligatoriske og øvrige test efter stk. 1, herunder regler
om i hvilke fag og på hvilke klassetrin de obligatoriske test
skal afholdes, afviklingen af testene, gennemførelse af teste-
ne på særlige vilkår for elever med særlige behov og om,
at visse elever kan fritages for at aflægge testene. Børne-
og undervisningsministeren kan fastsætte regler om frivillig
anvendelse af testene.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan, før en test
tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i
en test, udpege grupper af elever til afprøvning af testenes
relevans og pålidelighed.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 4 og 5.
11. I § 13 a, stk. 1, der bliver stk. 4, ændres »jf. §13, stk.
3« til: »jf. stk. 1«.
§ 13 b. Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk.
2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9.
12. § 13 b affattes således:
47
klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for eleve-
rne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde in-
dividuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse
af, hvordan der skal følges op herpå.
Stk. 2. En elevplan skal for elever i børnehaveklassen
indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i forhold til kompe-
tencemålet for dette klassetrin.
Stk. 3. En elevplan skal på 1.-8. klassetrin indeholde de i
stk. 1 nævnte oplysninger i følgende fag på følgende klasse-
trin:
1) Dansk på 1.-8. klassetrin.
2) Matematik på 1.-8. klassetrin.
3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.
4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.
5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.
6) Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.
7) Samfundsfag på 8. klassetrin.
8) Geografi på 8. klassetrin.
9) Biologi på 8. klassetrin.
10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.
11) Idræt på 2., 5. og 8. klassetrin.
12) Musik på 2. og 6. klassetrin.
13) Billedkunst på 5. klassetrin.
14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de
klassetrin, som fagene tilbydes på.
15) Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.
16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget
tilbydes på.
Stk. 4. Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9. klassetrin
indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens
uddannelsesparathed, jf. lov om kommunal indsats for unge
under 25 år. Elevplanen skal indeholde oplysninger om:
1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge
efter 9. eller 10. klasse.
2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale
og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennem-
føre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for
elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller
senere.
Stk. 5. Elevplaner skal være digitale. Elevplanen skal gø-
res tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres
mindst en gang hvert skoleår. Forældre skal endvidere efter
anmodning modtage en udskrift af den digitale elevplan.
Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om elevplaner, herunder om anvendelse af digi-
tale løsninger.
»§ 13 b. Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk.
2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med
9. klassetrin udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelsesbo-
gen skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole
og hjem og indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den
enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.
Stk. 2. For elever på 1.-9. klassetrin skal fokuspunkter for
den faglige udvikling i fagene dansk og matematik indgå
i meddelelsesbogen, jf. stk. 1. For elever i børnehaveklas-
sen skal fokuspunkter for den faglige udvikling i kompeten-
ceområderne sprog og matematisk opmærksomhed indgå i
meddelelsesbogen, jf. stk. 1.
Stk. 3. På 7., 8. og 9. klassetrin skal meddelelsesbogen ud
over de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger indeholde oplysnin-
ger om elevernes overvejelser om uddannelse og de faglige
krav til uddannelsen. Meddelelsesbogen skal tillige indehol-
de oplysninger om eventuelle særlige målrettede skole- og
vejledningsindsatser, der måtte være igangsat efter 1. pkt.
Stk. 4. For elever i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin
med udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen ud over
de i stk. 1-3 nævnte oplysninger indeholde oplysninger om
de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at
imødekomme elevernes udfordringer.
Stk. 5. Meddelelsesbogen skal være skriftlig. Meddelelses-
bogen skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for
eleven og forældrene mindst én gang om året.«
§ 19 d. Den valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag,
andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervs-
rettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobyg-
13. To steder i § 19 d, stk. 1, udgår »erhvervsrettet«,og
efter »uddannelsesperspektiv« indsættes: », jf. lov om kom-
munal indsats for unge under 25 år«.
48
ning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet prak-
tik med et uddannelsesperspektiv.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Eleverne skal tilbydes brobygning til erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med
et uddannelsesperspektiv, jf. lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
Stk. 7-8. ---
14. To steder i § 19 d, stk. 6, udgår »erhvervsrettet«.
§ 19 h. ---
Stk. 2. § 6, stk. 1, § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3
og 4, og § 13 a gælder tilsvarende for undervisningen i 10.
klasse.
Stk. 3. ---
15. I § 19 h, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13,
stk. 3 og 4, og § 13 a« til: »§ 13, stk. 1 og 2, og § 13 a«.
Stk. 4. § 13, stk. 9 og 10, gælder tilsvarende for elever
i 10. klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprø-
ver og den sidste udtalelse i faget idræt skal påføres bevi-
set. Endvidere skal gennemførte brobygnings- og praktikfor-
løb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af
forløbene fremgå af beviset.
Stk. 5. ---
16. I § 19 h, stk. 4, ændres »§ 13, stk. 9 og 10« til: »§ 13,
stk. 7 og 8«.
§ 40. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer
for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af
kommunalbestyrelsen på et møde:
1-6) ---
7) Frivillige madordninger, herunder madordninger i sko-
lefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om mad-
ordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gen-
nem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning,
og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.
Stk. 3-4. ---
17. I § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., ændres »forældrebetaling
eller« til: »forældrebetaling,« og efter »delvis fri forplej-
ning« indsættes: »eller med differentieret indkomstafhæn-
gigt tilskud«.
Stk. 5. Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgi-
verkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2,
nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk.
3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine
beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne. Kommunal-
bestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til
at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens
forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og
at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejr-
skoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe
beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner,
lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.
Stk. 6-7. ---
18. I § 40, stk. 5,1. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 3« til: »§ 57
d, stk. 5«.
§ 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrap-
port hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skole-
19. § 40 a affattes således:
49
væsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale
og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af
niveauet og opfølgning herpå, de enkelte skolers afkortning
af skoleugens længde og kommunalbestyrelsens opfølgning
på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrel-
sen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at
fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.
Stk. 2. Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ik-
ke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del
af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opføl-
gende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i sko-
levæsenet eller på skolen.
Stk. 3. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kom-
munalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder
opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrel-
sen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om
kvalitetsrapporten.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitets-
rapporter med eventuelle handlingsplaner og skolebestyrel-
sers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af
tavshedspligt må ikke offentliggøres.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og ud-
formning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrappor-
ter.
»§ 40 a. Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en sko-
leudviklingssamtale med skolens leder.
Stk. 2. I samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske
test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. §
57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, samt
opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.«
§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for
de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf.
§ 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk.
2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksom-
hed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen
kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens
virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.
20. I § 44, stk. 1, 1.pkt., ændres »handlingsplan, jf. § 40 a,
stk. 2« til: »handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4«.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens
virksomhed, herunder om
1-3) ---
4) samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og
forældrenes ansvar i samarbejdet,
5-8) ---
Stk. 3-13. ---
21. I § 44, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »skole og hjem,«:
»skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. § 13 b, som led
i samarbejdet,«.
§ 55 b. Testresultater, jf. § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte
elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og
regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt test-
opgaver, jf. § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.
Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c,
der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver,
er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1
omhandlede tavshedspligt.
22. § 55 b, stk. 1, affattes således:
»Testresultater, jf. § 13 a, stk. 1 og 2, for den enkelte
elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og
regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt test-
opgaver til brug for øvrige test, som er adaptive test, jf. § 13
a, stk. 1 og 2, er fortrolige, jf. dog § 13, stk. 1.«
§ 57 d. --- 23. I § 57 d indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren udtrækker år-
ligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov
50
for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå
vedvarende dårlig kvalitet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal for skoler omfattet af
stk. 2 udarbejde en udviklingsplan med initiativer med hen-
blik på forbedring af skolens kvalitet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
Stk. 2. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folke-
skole eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsmini-
steren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommu-
nalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk.
2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning
fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsæt-
ter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Handlings-
planen skal godkendes af ministeren.
24. I § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres », jf. § 40
a, stk. 2« til: »med opfølgende initiativer med henblik på at
forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen«.
25. I § 57 d indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 4, som nyt
stykke:
»Stk. 5. Handlingsplan efter stk. 4 skal drøftes på et møde
i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingspla-
nen, herunder opfølgning herpå. Forinden mødet i kommu-
nalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne
om handlingsplanen. Kommunalbestyrelsen skal offentlig-
gøre handlingsplanen og skolebestyrelsernes udtalelser her-
om på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må
ikke offentliggøres.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
Stk. 3. Ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge
en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har
indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte hand-
lingsplan, jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i med-
før af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunal-
bestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen
har i medfør af § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer
med ministerens godkendelse beslutning om tilpasning af
kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar for-
længelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.
26. I § 57 d, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»jf. stk. 2« til »jf. stk. 4«.
27. I § 57d indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunk-
tet for listens udtrækning, om udvælgelseskriterier og om
sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af li-
sten«.
§ 2
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1659 af 11. august 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 2 c. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparat«
til: »parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasi-
ale uddannelser og erhvervsuddannelser«.
51
Stk. 4. For elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen
forestår vejledningen, har kommunalbestyrelsen ansvaret for
uddannelsesplanen, hvis eleven vurderes ikkeuddannelses-
parat, jf. §§ 2 g og 2 h. Det samme gælder for elever på
skoler, jf. § 4, hvor kommunalbestyrelsen ikke forestår vej-
ledningen.
Stk. 5-7. ---
§ 2 d. For elever i folkeskolen udarbejdes uddannelsespla-
nen efter § 2 c med udgangspunkt i elevens elevplan, jf.
folkeskolelovens § 13 b.
Stk. 2-3. ---
2. I § 2 d, stk. 1, ændres »elevplan« til: »meddelelsesbog«.
§ 2 g. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For ikkeuddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværk-
sætter kommunalbestyrelsen og skolens leder i samarbejde
en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte,
at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddan-
nelse ved afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er
uddannelsesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som ønsker
at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10.
klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsespa-
rat i løbet af 10. klasse.
Stk. 4. ---
3. § 2 g, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen og skolens leder iværksætter i
samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at
understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den øn-
skede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse, jf. stk. 2.«
Stk. 5. For elever, der er vurderet uddannelsesparate til den
ønskede uddannelse i 8. klasse, foretager Ungdommens Ud-
dannelsesvejledning alene en fornyet vurdering i 9. klasse,
hvis elevens faglige niveau falder eller skolens leder vurde-
rer, at elevens sociale og personlige forudsætninger har ænd-
ret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere
en fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af
ungdomsuddannelse, som eleven er blevet vurderet ikkeud-
dannelsesparat til. Den fornyede vurdering foretages alene,
hvis eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar for-
længelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, jf. stk.
3. Ønsker eleven at gå på forberedende grunduddannelse,
foretager kommunalbestyrelsen en målgruppevurdering, jf. §
2 k.
Stk. 6-9. ---
4. I § 2 g, stk. 5, 2. pkt., ændres »eleven er blevet vurderet
ikkeuddannelsesparat« til: »eleven ikke er vurderet uddan-
nelsesparat«.
Stk. 10. For en elev, som er vurderet ikkeuddannelsesparat
efter 9. klasse, og som i løbet af 10. klasse stadig er vurderet
ikkeuddannelsesparat, foretager kommunalbestyrelsen, hvis
eleven ønsker at gå på forberedende grunduddannelse, en
målgruppevurdering efter § 2 k.
5. I § 2 g, stk. 10, ændres »som er vurderet ikkeuddan-
nelsesparat efter 9. klasse, og som i løbet af 10. klasse
stadig er vurderet ikke uddannelsesparat« til: »som efter
9. klasse er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter
m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser,
og som i løbet af 10. klasse fortsat er vurderet parat til andre
uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelser«.
§ 10 c. Elever i folkeskolen og den kommunale ungdoms-
skoles heltidsundervisning, som er vurderet ikkeuddannel-
sesparate, eller som har behov for afklaring af uddannelses-
valg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan
endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når
6. I § 10 c, stk. 1, 1.pkt., ændres »ikkeuddannelsesparate«
til: »parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymna-
siale uddannelser eller erhvervsuddannelser«.
52
lederen af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen
vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddan-
nelse.
Stk. 2. ---
7. Efter § 10 g indsættes i kapitel 2 a:
»§ 10 h. For at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde om
brobygning kan børne- og undervisningsministeren efter an-
søgning fra kommunalbestyrelsen godkende forsøg om fra-
vigelse af § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1 i op
til 3 år. Forsøg efter 1. pkt. kan ud over folkeskoler omfatte
friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler
samt ungdomsskoler.
Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal være modtaget i mini-
steriet senest den 1. oktober 2022 for brobygning, der skal
finde sted fra skoleåret 2022/23, og senest den 1. april 2023
for brobygning, der skal finde sted fra skoleåret 2023/24.«
§ 3
I lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtil-
budsområdet og folkeskoleområdet, foretages følgende æn-
dringer:
§ 9. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke fravige folkeskole-
lovens § 1, § 2, § 3, stk. 2 og 3, §§ 3 a-4, § 5, stk. 5 og 6, §
6, stk. 2, 1.-3. pkt., § 12, stk. 2 og 3, § 13, stk. 5, § 19, stk. 1,
§ 20, stk. 1, 2 og 6-8, § 20 a, § 21, § 22, stk. 2 og 5, § 23, §
26, §§ 32 og 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 3, 4, 6 og 7, § 40, stk.
1, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 46, kapitel 7-9, §§ 52 a, 54 og 55 b,
§ 56, stk. 1 og 2, og kapitel 11.
Stk. 5. ---
1. I § 9, stk. 4, ændres »§ 13, stk. 5« til: »§ 13, stk. 3«, og
»og kapitel 11« til: »§§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1-4 og 6, og §
57 e«.
Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme,
at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af kom-
munalbestyrelsen efter stk. 1 kan fravige bestemte regler
udstedt i medfør af folkeskolelovens § 6, stk. 2, § 9, stk. 9,
§ 10, stk. 1, § 11, stk. 3, § 11 a, stk. 6, § 13, stk. 3, § 13 b,
stk. 6, § 19, stk. 5, § 19 c, stk. 5, § 19 e, stk. 6, § 19 j, stk. 7,
§ 22, stk. 12 og 13, § 24, stk. 4, § 39, stk. 3, § 40, stk. 4, §
40 a, stk. 5, § 43, stk. 3 og 4, § 46, stk. 1, og § 52 og regler
udstedt i medfør af § 2 i, nr. 1, bortset fra de faglige kriterier,
§ 2 i, nr. 2, § 5, stk. 5, og § 10 g bortset fra regler om pligter
for institutioner og kommunalbestyrelsen, der er nævnt i §
10 f, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
2. I § 9, stk. 6, ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13 a, stk. 1«,
og »§ 13 b, stk. 6,« og »§ 40 a, stk. 5,« udgår.
§ 4
I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 599 af 20. maj 2019, som ændret ved lov nr.
2155 af 27. november 2021, foretages følgende ændringer:
§ 8. Eleverne i kommunale internationale grundskoler
aflægger ved afslutningen af undervisningen på 9. klasse-
trin folkeskolens afgangseksamen og 9∙-klasseprøver, med-
1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »undervisningen på«: »8.
og«.
53
mindre kommunalbestyrelsen har meddelt undervisningsmi-
nisteren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for
eleverne.
Stk. 2. ---
2. I § 8, stk. 1, og to steder i § 8, stk. 2, indsættes efter
»afgangseksamen«: », prøve på 8. klassetrin«.
Stk. 3. Folkeskolelovens § 14, stk. 1-6, om folkeskolens
9.-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil gælder til-
svarende for en kommunal international grundskole og dens
elever.
3. I § 8, stk. 3, ændres »§ 14, stk. 1-6« til: »§ 14, stk. 1-7«,
og »folkeskolens 9. klasseprøver« ændres til: »folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver«.
54