Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 6. april 2022

Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 6. april 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
(Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.)
[af ministeren for ligestilling (Trine Bramsen)]
1. Ændringsforslag
Ministeren for ligestilling har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og FG) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF, NB, LA, Karina
Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for det stillede ændringsforslag.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er fornuf-
tigt, at både danske virksomheder og institutioner i den
offentlige sektor tager stilling til det ansvar, de har som
en del af det danske samfund – også når det kommer til
ligestilling. V ønsker dog ikke at pålægge hverken offentlige
organisationer eller private virksomheder skærpede krav om
måltal. Yderligere virker det bekymrende, at etableringen
af den offentligt tilgængelige hjemmeside kan risikere at
fungere som en offentlig gabestok for de virksomheder og
institutioner, som – på trods af ihærdige forsøg – ikke kan
leve op til de gældende skærpede krav til måltal vedrøren-
de det underrepræsenterede køn. Dertil kommer manglen
på arbejdskraft, som for mange både offentlige og private
virksomheder allerede nu ses som en stor udfordring. Ved
at pålægge virksomheder i både den private og offentlige
sektor skærpede krav til måltal for det underrepræsenterede
køn risikerer man ifølge V at opbygge yderligere barrierer
i forhold til at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. V
anerkender, at der eksisterer brancher og sektorer, som er
domineret af et enkelt køn, men at sikre en mere jævnbyrdig
fordeling af køn disse steder kan ikke løses med skærpede
krav til måltal, da det efter V’s overbevisning vil være en
længerevarende proces, som bør fokusere på en kulturæn-
dring i de pågældende institutioner. På den baggrund kan V
ikke støtte lovforslaget.
Frie Grønne
Frie Grønnes medlem af udvalget bakker op om lovfor-
slaget og dets formål om at indføre en forpligtelse til at
opstille måltal for kønssammensætningen i ledelser og be-
styrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.
FG deler regeringens holdning om, at udviklingen i antal
af kvinder i ledelse går for langsomt, og at der er behov
for at skærpe kravene om måltal og politikker for det under-
repræsenterede køn. Der er stadig en betydelig kønsskævhed
på bestyrelses- og ledelsesniveau i den offentlige sektor. I
2020 udgjorde den gennemsnitlige andel af kvinder i stats-
lige institutioners og virksomheders bestyrelser 42,9 pct.,
og kun lidt over halvdelen af de statslige institutioner har
en ligelig kønssammensætning i deres bestyrelser. I perio-
den 2013-2020 er den gennemsnitlige andel af kvinder kun
vokset med 3,2 procentpoint, og siden 2017 er andelen af
kvindelige topchefer på statsligt niveau kun steget med 4
procentpoint. Den langsomme udvikling, vi ser i forhold til
at opnå ligestilling i ledelser og bestyrelser, understreger,
at måltalsregler har en begrænset effekt, og at der er brug
for en skærpelse. Set i et bredere perspektiv halter Danmark
langt bagud i forhold til at opnå ligestilling, hvilket tydeligt
fremgår af Global Gender Index for 2021, hvor Danmark
ligger langt bag de øvrige nordiske lande.
Til lovforslag nr. L 124 Folketinget 2021-22
AX027600
Det er vigtigt for opnåelsen af ligestilling mellem kønne-
ne, at kvinder og mænd sikres reel lige adgang til ledelses-
og bestyrelsesposter. Ens køn eller kønsidentitet skal ikke
definere ens muligheder for indflydelse i hverken den of-
fentlige forvaltning eller i det private erhvervsliv. Lige så
vigtigt er det at huske på, at en underrepræsentation af kvin-
der på ledelses- og bestyrelsesposter efterlader Danmark
med en masse uudnyttet potentiale og arbejdskraft.
FG ser positivt på, at der med lovforslaget stilles skær-
pede krav til en mere ligelig kønsfordeling i ledelser og
bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.,
men mener samtidig, at initiativerne i lovforslaget ikke er
tilstrækkelige til at løse de udfordringer, som vi stadig står
med. Set fra FG’s perspektiv er det derfor nødvendigt på
længere sigt at fastsætte mere konkrete krav til virksomhe-
dernes og institutionernes måltal – og ikke blot, at de skal
tilstræbe en 40-60-fordeling. Et konkret krav til måltal for
det underrepræsenterede køn bør ligge på mellem 40 og 50
pct., og der bør desuden fastsættes konkrete tidshorisonter
for, hvornår 40-50 pct. kønsfordeling skal være nået. Kun
på den måde kan vi sikre os, at alle virksomheder, der er
omfattet af loven, har en ambitiøs målsætning.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af ministeren for ligestilling, tiltrådt af udvalget:
Til § 2
1) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Indberetning efter § 11, stk. 5, i lov om ligestil-
ling af kvinder og mænd som affattet ved denne lovs § 1, nr.
5, skal ske første gang for regnskabsår, der begynder den 1.
januar 2023 eller senere.«
[Præcisering af ikrafttrædelsesbestemmelsen]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
I lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås det at præcisere lov-
henvisningerne. Ændringen betyder, at det fremgår, at ind-
beretning efter § 11, stk. 5, i lov om ligestilling af kvinder
og mænd som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal ske
første gang for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023
eller senere. Der er alene tale om en præcisering.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2022 og var til
1. behandling den 22. februar 2022. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for ligestilling sendte den 27.
oktober 2021 dette udkast til udvalget, jf. LIU alm. del – bi-
lag 8. Den 14. februar 2022 sendte ministeren for ligestilling
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
ministeren for ligestilling til skriftlig besvarelse, som mini-
steren har besvaret.
Anne Paulin (S) Birgitte Vind (S) nfmd. Lars Aslan Rasmussen (S) Camilla Fabricius (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Theis Kylling Hommeltoft (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Astrid Carøe (SF)
Halime Oguz (SF) Christina Thorholm (RV) Samira Nawa (RV) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL)
Sikandar Siddique (FG) Heidi Bank (V) fmd. Fatma Øktem (V) Maja Torp (V) Karen Ellemann (V) Eva Kjer Hansen (V)
Morten Dahlin (V) Liselott Blixt (UFG) Karina Adsbøl (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF)
Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
2
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Dansk Folkeparti (DF) 10
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
3