B 66 - svar på spm. 6 om, hvor mange børn der har mistet kontakten til en forælder på grund af samværschikane, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det strafbart at obstruere forældremyndigheds- og samværssager og om at tillægge uhensigtsmæssig adfærd i familieretlige sager processuel skadevirkning. (Spørgsmål 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det strafbart at obstruere forældremyndigheds- og samværssager og om at tillægge uhensigtsmæssig adfærd i familieretlige sager processuel skadevirkning. (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
B 66 - svar på spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b66/bilag/0/2556919.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (B 66) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG). Spørgsmål nr. 6: ”Vil ministeren tage initiativ til en undersøgelse af omfanget af problemet, herunder hvor mange børn, der har mistet kontakten til en forælder på grund af samværschikane?” Svar: En omfangsundersøgelse, som der i spørgsmålet lægges op til, vil i givet fald skulle foretages i forhold til både Familieretshusets og familieretternes afgørelser, idet det er retten, der træffer endelig afgørelse i § 7-sagerne. Der findes ikke statistik over begrundelserne for domstolenes afgørelser i forældreansvarssager. I forhold til Familieretshuset kan jeg oplyse, at der ikke her sker en elektronisk registrering af, hvilke årsager der ligger bag vurderingen i de konkrete sager. En nærmere redegørelse for de bagvedliggende årsager vil derfor kræve en manuel gennemgang af Familieretshusets afgørelser og dermed et betydeligt ressourcetræk. Jeg finder ikke, at der er grundlag for at bede Familieretshuset om at gennemgå samtlige sager, da der altid vil være tale om en konkret vurdering. Til anskueliggørelse af omfanget af afgørelser om suspension/ophævelse i Familieretshuset kan jeg henvise til min besvarelse af hhv. SOU alm. del spørgsmål 45 og 250 (vedlagt). Som det fremgår ovenfor er den nærmere årsag for disse afgørelser dog ikke registreret. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2022 - 1674 Doknr. 549420 Dato 07-04-2022 Offentligt B 66 - endeligt svar på spørgsmål 6 Social- og Ældreudvalget 2021-22 2 Bilag: SOU alm. del – svar på spørgsmål 45 og 250
Bilag SOU alm. del - svar på spm. 45.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b66/bilag/0/2556920.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 27. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 45 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 45: ”Vil ministeren oplyse, hvor mange gange Familieretshuset har afvist eller suspenderet samvær i de såkaldte § 7-sager (røde sager)? Der henvises til, at ministeren under besvarelsen af samrådsspm. AG den 19. august 2021 nævnte, at Familieretshuset havde oplyst, at de har afvist/suspenderet samværet i 3 ud af 105 § 6-sager (gule sager).” Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Familieretshuset. Familieretshuset har på baggrund af en manuel gennemgang oplyst, at Familieretshuset i perioden 1. januar – 30. juni 2021 har truffet 95 afgørelser i § 7-sager, hvor et samvær blev ophævet/suspenderet. I forbindelse med ovennævnte gennemgang er Familieretshuset blevet opmærksom på, at de oplysninger om ophævelse/suspension af samvær i § 6- sager, som blev givet til brug for samrådet den 19. august 2021, beklageligvis bygger på en gennemgang af et mangelfuldt datagrundlag. Familieretshuset oplyste således til brug for samrådet, at en manuel gennemgang af en række § 6-sager viste, at der perioden 1. januar – 30. juni 2021 var truffet tre afgørelser om ikke at fastsætte et samvær eller om at ophæve et allerede aftalt/fastsat samvær. En fornyet gennemgang af sagerne på baggrund af det korrekte datagrundlag viser imidlertid, at Familieretshuset rettelig besluttede at ophæve/suspendere samværet i 12 tilfælde i denne sagskategori i perioden. Familieretshuset beklager fejlen, som hermed korrigeres. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2021 - 7397 Doknr. 485737 Dato 24-11-2021 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 45 Social- og Ældreudvalget 2021-22 Offentligt B 66 - endeligt svar på spørgsmål 6 Social- og Ældreudvalget 2021-22
Bilag SOU alm. del - svar på spm. 250.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b66/bilag/0/2556921.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalget Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 250 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG). Spørgsmål nr. 250: ”Vil ministeren oplyse, hvor mange gange Familieretshuset har afvist eller suspenderet samvær i de såkaldte paragraf 6 og paragraf 7-sager i perioden 1. juli – 31. december 2021?” Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Familieretshuset. Familieretshuset har på baggrund af en manuel gennemgang oplyst, at Familieretshuset i perioden 1. juli – 31. december 2021 har truffet 94 afgørelser i § 7-sager og 8 afgørelser i § 6-sager, hvor et samvær blev ophævet/suspenderet. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2022 - 1124 Doknr. 535667 Dato 15-03-2022 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 250 Social- og Ældreudvalget 2021-22 Offentligt B 66 - endeligt svar på spørgsmål 6 Social- og Ældreudvalget 2021-22