Svar på L 176 - spm. 27 om, hvordan der er sikret eller kan sikres transparens og gennemsigtighed i forhold til anvendelsen af midlerne i Forsyningspuljen, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lodsloven og lov om Danpilot (Konkurrenceudsættelse på lodsområdet). (Spørgsmål 27)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lodsloven, lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love. (Konkurrenceudsættelse på lodsområdet, skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulykker). (Spørgsmål 27)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring af søloven og forskellige andre love og lov om søfarendes ansættelsesforhold. (Skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulykker). (Spørgsmål 27)
Aktører:
ERU - L 176 - Spm. 27 - Svar.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L176/spm/27/svar/1136895/1369903.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 18. maj 2014 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Besvarelse af spørgsmål 27 ad L 176 stillet af udvalget den 9. maj 2014. Spørgsmål: Vil ministeren oplyse, hvordan der er sikret eller kan sikres transparens og gennemsigtighed i forhold til anvendelsen af midlerne i Forsyningspul- jen? Svar: DanPilot vil med L176 fortsat have forsyningspligt på at udføre lodsnin- ger. Konkret betyder det bl.a., at DanPilot skal udføre lodsninger i havne (regionallodsninger) på trods af, at omkostningerne herved kan overstige den takst, som DanPilot kan opkræve for lodsningerne. Det gælder, når der er tale om havne, hvor der er lodspligt. Da DanPilot pålægges en forsyningsforpligtelse kan der - i takt med at konkurrencen øges på lodsmarkedet - blive behov for at kompensere virk- somheden, såfremt det viser sig, at der er udækkede meromkostninger forbundet med at løfte forsyningsforpligtelsen. En kompensation vil dog alene kunne komme til udbetaling på baggrund af et revisorpåtegnet regnskab, der dokumenterer underskuddet, og i til- fælde af, at DanPilots omkostninger til at løfte forsyningspligten ikke modsvares af de fordele, som virksomheden har via sin funktion som for- syningspligtsoperatør og sin i øvrigt dominerende stilling på markedet. Såfremt det viser sig nødvendigt at kompensere DanPilot, vil det ske på baggrund af en beregning af, hvilke omkostninger en effektiv og konkur- renceudsat virksomhed vil have ved at løfte forsyningspligten. Beregnin- gen heraf vil blive foretaget af en ekstern part, og vil være offentlig til- gængelig. Udgifterne til en evt. kompensation af DanPilot vil blive finansieret af et forsyningsbidrag, der vil blive opkrævet af Søfartsstyrelsen. Bidraget vil således alene blive opkrævet, såfremt det viser sig behov herfor, og der vil derfor ikke være en stående forsyningspulje. Forsyningsbidraget stør- relse vil blive fastsat på de årlige finanslove og vil blive opkrævet med hjemmel i L176’s § 22a stk. 1. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 176 , L 176 A , L 176 B Offentligt