L 117 - svar på spm. 20 om kommentar til henvendelsen af 14/3-22 fra F&P om skærpelse af FIL 79 a om måltal for bestyrelsesmedlemmer (lovforslagets § 5, nr. 1), fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-handelsloven, CVR-loven og forskellige andre love. (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.). (Spørgsmål 20)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-handelsloven, CVR-loven og forskellige andre love. (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.). (Spørgsmål 20)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love. (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn). (Spørgsmål 20)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsloven, søloven, lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel, og forskellige andre love. (Styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.). (Spørgsmål 20)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
ERU L 117 - svar på spm. 20.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l117/spm/20/svar/1867157/2547730.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 23. marts 2022 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål nr. 20 ad L 117 stillet af udvalget den 14. marts 2022. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 14/3-22 fra F&P om skær- pelse af FIL 79 a om måltal for bestyrelsesmedlemmer (lovforslagets § 5, nr. 1), jf. L 117 - bilag 5? Svar: Det foreslås med L 117, at de finansielle virksomheders måltal fremover kun skal omfatte de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af generalforsam- lingen eller lignende øverste myndighed. Forslaget betyder derfor, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation, fremadrettet ikke skal indgå i det opstillede måltal. Forslaget indebærer, at reglerne for de finansielle virksomheder ensrettes med reglerne for de ikke-finansielle virksomheder, hvor den gældende rets- tilstand allerede er, at måltallet alene skal omfatte de generalforsamlings- valgte medlemmer. Udover at der ikke ses at være grund til forskellige regler for finansielle hhv. ikke-finansielle virksomheder på dette område, afspejler forslaget om ensretningen to overordnede hensyn. For det første er det generelle reguleringsprincip i selskabsretten, at der alene reguleres for det, som virksomhedernes ledelse har indflydelse på. På samme måde som ledelsen i de ikke-finansielle virksomheder, så har ledel- sen i de finansielle virksomheder samt aktionærerne ikke indflydelse på, hvem medarbejderne vælger som deres repræsentant i bestyrelsen. De fi- nansielle virksomheders ledelse bør derfor, på samme måde som ledelserne i de ikke-finansielle virksomheder, kun pålægges at opstille måltal for den andel af bestyrelsen, hvor ledelsen kan påvirke sammensætningen. For det andet er det vurderingen, at denne ensretning af ikke-finansielle og finansielle virksomheder kan bidrage til den sammenlignelighed, som lov- forslaget bl.a. har til formål at skabe i forhold til måltal. Offentligt L 117 - endeligt svar på spørgsmål 20 Erhvervsudvalget 2021-22 2/2 Det skal afslutningsvist understreges, at det forhold, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke medregnes i opgørelsen af måltal, ikke ændrer på, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af selskabets øverste ledelses- organ. Opgørelsen af måltal har således ikke noget at gøre med medlem- mernes rettigheder, uanset hvem de er valgt af. Derfor vurderer jeg, at lovforslaget ikke skal ændres. Med venlig hilsen Simon Kollerup