L 117 - svar på spm. 14 om at redegøre for sammenhængen mellem den i § 1 (aktivt ejerskab for udenlandske aktionærer i danske børsnoterede selskaber) foreslåede nr. 2 og 3, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-handelsloven, CVR-loven og forskellige andre love. (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.). (Spørgsmål 14)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-handelsloven, CVR-loven og forskellige andre love. (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.). (Spørgsmål 14)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love. (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn). (Spørgsmål 14)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsloven, søloven, lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel, og forskellige andre love. (Styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.). (Spørgsmål 14)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Mona Juul
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Mona Juul
ERU L 117 - svar på spm. 14.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l117/spm/14/svar/1867137/2547687.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg ERHVERVSMINISTEREN 23. marts 2022 Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 117 stillet af Erhvervsudvalget den 22. februar 2022 efter ønske fra Mona Juul (KF). Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem den i § 1 (aktivt ejer- skab for udenlandske aktionærer i danske børsnoterede selskaber) foreslå- ede nr. 2 og 3. Især ønskes følgende spørgsmål besvaret: - Har selskabet ret til at begære den i nr. 3 nævnte dokumentation af nomineen som en forudgående betingelse for, at nomineen kan ud- øve stemmerettighederne efter nr. 2 på den pågældende generalfor- samling, eller er der snarere tale om mulighed for en efterfølgende prøvelse af, at der var den fornødne bemyndigelse fra ejeren af ak- tien? - Hvad er de retlige konsekvenser, hvis nomineen ikke kan frem- lægge fornøden dokumentation - vil det eksempelvis have selskabs- retlige konsekvenser for en allerede afholdt afstemnings gyldighed og kræve afholdelse af en ny generalforsamling, eller vil det alene have aftaleretlige konsekvenser i forholdet mellem nomineen og ejeren af aktien? Svar: Overordnet set er formålet med de foreslåede ændringer at fremme mulig- heden for aktivt ejerskab i de danske børsnoterede selskaber for udenland- ske aktionærer. Rammerne for god selskabsledelse er bygget på den anta- gelse, at aktionærer interagerer med virksomheder og holder ledelsen an- svarlig for deres præstation. I relation til spørgsmålets første del fremgår det af lovforslagets § 1, nr. 3, at nominee’en indestår for, og på begæring fra selskabet er forpligtet til hurtigst muligt at dokumentere, at nominee’en udøver stemmerettighe- derne efter bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien. Formålet med det foreslåede § 104, stk. 3, 2. pkt., i selskabsloven er at give mulighed for en forudgående eller efterfølgende prøvelse af, om nomi- nee’en udøver eller har udøvet stemmerettighederne efter bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien. Fremlæggelse af dokumentationen er således ikke en betingelse for, at nominee’en kan udøve stemmerettighederne. Den foreslåede bestemmelse giver selskabet mulighed for at anmode om dokumentation for, at nominee’en udøver stemmerettighederne efter be- myndigelse og instruks fra ejeren af aktien, f.eks. i tilfælde af, at der efter- følgende opstår tvivl om, der forelå gyldig bemyndigelse og instruks. ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt L 117 - endeligt svar på spørgsmål 14 Erhvervsudvalget 2021-22 2/2 I relation til spørgsmålets anden del fremgår det af bemærkningerne til lov- forslagets § 1, nr. 2, at en nominee har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er ejet af nomi- nee’en, men som er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn. Det inde- bærer, at nominee angiver over for selskabet, hvilke(n) aktionær(er) nomi- nee’en stemmer på vegne af, og at der stemmes individuelt for hver enkelt aktionær. Nominee’en må alene udøve stemmerettighederne efter bemyn- digelse og instruks fra ejeren af aktien. Overfor selskabet er nominee legitimeret til at stemme, men nominee har ansvaret for, at bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien består. Der er tale om et inter partes forhold mellem aktionæren og nominee, hvilket med- fører, at gyldigheden af beslutninger truffet af generalforsamlingen ikke bliver berørt. Mangler i forhold til bemyndigelse eller instruks kan dog have f.eks. civilretslige konsekvenser for aftaleparterne. Det bemærkes i forlængelse heraf, at forslaget ikke ændrer på det forhold, at dirigenten har ansvaret for at lede generalforsamlingen og sikre, at gene- ralforsamlingen afholdes på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde, herun- der sikre at forslagene vedtages med den fornødne majoritet. Det bemærkes endvidere, at forslaget heller ikke ændrer på det forhold, at såfremt en kapitalejer eller et medlem af ledelsen finder, at en generalfor- samlingsbeslutning ikke er blevet til på lovlig måde eller er i strid med selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter, så kan den pågældende få forholdet prøvet ved domstolene. Med venlig hilsen Simon Kollerup