Henvendelse af 2/3-22 fra Teleindustrien om begrebet lokaliseringsdata
Tilhører sager:
Aktører:
TI brev til retsudvalget vedr lokaliseringsdata 02-03-2022
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l93/bilag/40/2537565.pdf
1 2. marts 2022 Til Folketingets Retsudvalg Ændringsforslaget til L 93 – begrebet ”lokaliseringsdata” Teleindustrien (TI) hilser tillægsbetænkningen afgivet 1. marts 2022 velkommen og finder det positivt, at der med de politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen nu er bragt afklaring fra et flertal (S, V og KF) i Folketinget om, at lokaliseringsdata normalt skal udleveres samlet og både omfatter lokaliseringsdata, som er logningspligtige, og lokaliseringsdata, som ikke er logningspligtige, det vi sige alle lokaliseringsdata som i kort tid lagres i teleselskabernes fejlretningssystemer. TI forstår bemærkningerne i tillægsbetænkningen således, at der som altovervejende hovedregel ikke stilles krav om, at teleudbyderne ved udlevering af lokaliseringsdata skal kunne frafiltrere lokaliseringsdata, der er knyttet til slutbrugernes sms- og talekommunikation, uanset om en afsagt kendelse kun bruger ordlyden ”lokaliseringsdata”, uden at kendelsens ordlyd samtidig omfatter ”trafikdata”; og uanset om en politikreds pålægger hastesikring og kun bruger ordlyden ”lokaliseringsdata”, uden at pålægget også omfatter ”trafikdata”. Det er denne fortolkning, som TI og TIs medlemmer vil anvende under fremtidig praksis. Med venlig hilsen Jakob Willer Teleindustrien Offentligt L 93 - Bilag 40 Retsudvalget 2021-22