L 93 - svar på spm. 119, om Rigspolitiet/Rigsadvokaten har haft ikkefaglige indvendinger eller andre bemærkninger til de ændringsforslag, ministeren har stillet uden for betænkning, fra justitsministeren

Side 1/5
Notat der afspejler den tekniske gennemgang af justitsministerens
ændringsforslag til lovforslag nr. L 93 om lov om ændring af rets-
plejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjene-
ster (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplys-
ninger om teletrafik (logning) mv.)
Formålet med justitsministerens ændringsforslag af 14. februar 2022
til lovforslag nr. L 93 er overordnet at sikre det bedst mulige funda-
ment for politiets og anklagemyndighedens mulighed for at benytte
loggede oplysninger med blik for, at man ikke derved pålægger tele-
udbyderne unødige byrder.
Ændringsforslagene indebærer overordnet set tre byrdereducerende
tiltag udformet med udgangspunkt i Teleindustriens tre centrale for-
slag.
Ændringsforslagene er udformet i meget tæt samarbejde med myndig-
hederne, og hverken Rigspolitiet eller Rigsadvokaten har faglige ind-
vendinger herimod. I den forbindelse har Rigspolitiet navnlig lagt
vægt på mulighederne for at anvende loggede oplysninger til efter-
forskning af grov kriminalitet.
Nummereringen i det følgende følger nummeringen i de ændringsfor-
slag, som Justitsministeriet har oversendt til Retsudvalget den 14. fe-
bruar 2022.
Dato: 22. februar 2022
Kontor: Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: DASI
Sagsnr.: 2020-187-0036
Dok.: 2335289
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 96
Retsudvalget 2021-22
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 119
Retsudvalget 2021-22
Side 2/5
Samme kriminalitetskrav ved udlevering af logningspligtige og ikke-
logningspligtige oplysninger (ændringsforslag nr. 1, 5 og 6)
For det første indebærer ændringsforslagene, at der skal gælde samme
kriminalitetskrav ved udlevering af logningspligtige og ikke-lognings-
pligtige oplysninger.
I det fremsatte lovforslag lægges der op til, at logningspligtige oplys-
ninger alene kan udleveres til sager om grov kriminalitet, mens ikke-
logningspligtige oplysninger kan udleveres til alle typer af kriminali-
tet. Det forudsættes således, at udbyderne kan filtrere de logningsplig-
tige fra de ikke-logningspligtige oplysninger i forbindelse med udle-
vering til politi og anklagemyndighed.
Med ændringsforslagene indføres samme kriminalitetskrav ved udle-
veringen af logningspligtige og ikke-logningspligtige oplysninger.
Ændringsforslaget vil have den konsekvens, at de ikke logningsplig-
tige oplysninger ikke vil kunne udleveres til bekæmpelse af krimina-
litet, der ikke kan kategoriseres som grov i henhold til lovforslagets
bestemmelser.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten har ikke faglige indvendinger mod æn-
dringsforslaget. Politiet og anklagemyndigheden vil også efter æn-
dringsforslagene kunne anvende ikke-logningspligtige oplysninger i
sager om grov kriminalitet som f.eks. drab og drabsforsøg, våben og
eksplosivstoffer, røverier samt narkotikakriminalitet. Som det fremgår
af justitsministerens besvarelse af 12. januar 2022 af spørgsmål nr. 25
til lovforslaget, har Rigspolitiet på baggrund af tal for 2020 oplyst, at
det er sager om drab og drabsforsøg, våben og eksplosivstoffer, røve-
rier samt narkotikakriminalitet, hvor loggede oplysninger er et særligt
efterspurgt efterforskningsredskab.
På den baggrund foreslås det med ændringsforslag nr. 1 og 5, at der
skal gælde samme kriminalitetskrav ved udlevering af ikke-lognings-
pligtige og logningspligtige oplysninger. Ændringsforslag nr. 6 er en
konsekvens af ændringsforslag nr. 1 og 5.
Side 3/5
Alternativ model for entydig identifikation af slutbrugere/brugere
(ændringsforslag nr. 4, 7 og 9)
For det andet foreslås en alternativ model for den entydige identifika-
tion af slutbrugere/brugere i forbindelse med den målrettede person-
bestemte registrering og opbevaring. I det fremsatte lovforslag er der
lagt op til, at teleudbyderne skal registrere og verificere oplysninger
om unikt ID, dvs. f.eks. et personnummer, og eventuelle oplysninger
om en bruger. Endvidere lægges der i det fremsatte lovforslag op til,
at udbydere efterfølgende skal indberette bl.a. personnumrene til den
såkaldte 118-database (nummeroplysningen), som politiet har adgang
til. Kravet om verificering og indberetning i det fremsatte lovforslag
har til formål at sikre, at der kan bygges en it-understøttet løsning til
brug for målrettet personbestemt logning, og at der i videst muligt om-
fang kan ske en entydig identifikation af slutbrugeren/brugeren af et
abonnement. Dette er særligt vigtigt ved den målrettede personbe-
stemte logning. Dels for i videst muligt omfang at undgå, at der sker
logning af forkerte personer. Dels for at sikre, at der logges på alle de
relevante personer samt alle de telefonnumre, der er registreret til disse
personer.
Ændringsforslagene indebærer en model, hvor teleudbyderne fortsat
registrerer unikt ID og på baggrund heraf validerer oplysninger om
navn og adresse på deres kunder, hvorefter det i stedet vil være de
validerede navne- og adresseoplysninger, som teleudbyderne skal ind-
berette til 118-databasen, dvs. ikke oplysninger om unikt ID på slut-
brugerne.
Udbyderne indberetter allerede i dag navn og adresse til 118-databa-
sen. Med ændringsforslaget vil udbyderne, hvor det er muligt, være
forpligtet til at validere oplysningerne om slutbrugere op mod CPR-
registeret med henblik på at bidrage til en bedre datakvalitet i 118-
databasen.
Med ændringsforslag nr. 4 lægges der desuden op til at udvide den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i retsplejelovens § 786 h,
Side 4/5
hvorefter der administrativt vil kunne fastsættes de nødvendige regler
til brug for denne nye model. Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet
til at fastsætte krav om verificeringsmetode med henblik på at sikre,
at udbyderne validerer navne- og adresseoplysninger op mod CPR-
registeret samt krav om hurtig indberetning af disse validerede oplys-
ninger, så der i videst muligt omfang er samtidighed mellem de oplys-
ninger, som udbyderne skal registrere, og de oplysninger, som politiet
modtager. Endelig vil udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen give
mulighed for i relevant omfang at fastsætte regler om tilsyn og oplys-
ningspligt. De nærmere regler vil blive udformet i dialog mellem myn-
dighederne og branchen, så det i videst muligt omfang sikres, at syste-
merne kan ”tale sammen”.
Rigspolitiet har oplyst, at denne nye model forudsætter mere manuel
understøttelse fra politiet side, og at modellen forudsætter udvikling
af it-understøttelse hos politiet.
Ændringsforslag nr. 9 er en konsekvens af ændringsforslag nr. 7.
Undtagelse af fastnettelefoni fra målrettet geografisk logning (æn-
dringsforslag nr. 2 og 3)
For det tredje foreslås det med ændringsforslag nr. 2 og 3 at undtage
trafikdata vedrørende fastnettelefoni fra målrettet geografisk logning,
dvs. al trafikdata vedrørende fastnettelefoni, som ikke registreres på
master. Det bemærkes hertil, at myndighederne kun i begrænset om-
fang anvender loggede oplysninger om fastnetkunder i forbindelse
med efterforskning mv.
Ændringsforslag om ikrafttræden (ændringsforslag nr. 8)
I det fremsatte lovforslag foreslås det, at loven skal træde i kraft den
1. januar 2022. Med ændringsforslag nr. 8 lægges i stedet op til, at
loven skal træde i kraft den 3. marts 2022. Ændringsforslaget skal ses
i sammenhæng med, at lovforslaget er berammet til 3. behandling den
24. februar 2022.
Side 5/5
Økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene
Teleindustrien har peget på, at deres tre byrdereducerende forslag
samlet ses forventes at reducere udbydernes omkostninger ved lov-
forslaget i en størrelsesorden 100 mio. kr. Det vil indebære, at de sam-
lede omstillingsomkostninger ved lovforslaget for udbyderne vil blive
reduceret fra ca. 191 mio. kr. til ca. 91 mio. kr.
De løbende administrative byrder for Teleindustrien er i lovforslaget
estimeret til ca. 107 mio. kr. årligt. Med ændringsforslagene skønnes
de løbende administrative byrder at kunne nedbringes med 5-7 mio.
kr. årligt, dvs. fra 107 mio. kr. årligt til ca. 101 mio. kr. årligt.
Hvad angår økonomiske konsekvenser for det offentlige skønnes det,
at ændringsforslag nr. 4 i sammenhæng med ændringsforslag nr. 7
(dvs. ændringsforslagene vedrørende en alternativ model for entydig
identifikation af slutbrugere/brugere) vil kunne medføre økonomiske
konsekvenser for politiet som følge af bl.a. øget ressourcebehov til
udvikling og drift af it-løsningen for politiet. Justitsministeriet skøn-
ner på et foreløbigt grundlag, at merudgifterne vil udgøre i omegnen
5-10 mio. kr. En nærmere afklaring heraf vil skulle indgå i den sam-
lede konsolidering af udgifterne forbundet med lovforslaget. Det be-
mærkes i den forbindelse, at det fremgår af det fremsatte lovforslag,
at udgiftsskønnene i lovforslaget generelt skal konsolideres nærmere
med henblik på, at udgifterne forventes håndteret i forbindelsen med
finansloven for 2023.


Side 1/2
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 119 vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplys-
ninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 1. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Eva Flyvholm (EL) og Samira
Nawa (RV).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 2. marts 2022
Kontor: Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: TRRA
Sagsnr.: 2022-187-0048
Dok.: 2349527
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 119
Retsudvalget 2021-22
Side 2/2
Spørgsmål nr. 119 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbeva-
ring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 108 oplyse,
om Rigspolitiet og/eller Rigsadvokaten har haft ikke-faglige
indvendinger eller andre bemærkninger til de ændringsforslag,
ministeren har stillet uden for betænkning?”
Svar:
Som det fremgår af notatet, der afspejler den tekniske gennemgang af
justitsministerens ændringsforslag, der indgår i besvarelsen af 22. februar
2022 af spørgsmål nr. 96 til lovforslaget, er Justitsministeriets ændringsfor-
slag udformet i meget tæt samarbejde med Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten har i den forbindelse medvirket ved den kon-
krete udformning af ændringsforslagene og har bl.a. også vurderet, hvilke
meromkostninger for politiet og anklagemyndigheden der vil være forbun-
det med ændringsforslagene.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk