L 93 - svar på spm. 116 om fortilfælde, hvor regeringen har valgt at ændre lovgivningen umiddelbart inden hovedforhandling i Højesteret frem for at afvente Højesterets afgørelse, fra justitsministeren

Side 1/3
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 116 vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplys-
ninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 1. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Eva Flyvholm (EL) og Samira
Nawa (RV).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 2. marts 2022
Kontor: Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: TRRA
Sagsnr.: 2022-187-0048
Dok.: 2349483
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 116
Retsudvalget 2021-22
Side 2/3
Spørgsmål nr. 116 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbeva-
ring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 90 redegøre
for fortilfælde, hvor regeringen har valgt at ændre lovgivningen
umiddelbart inden hovedforhandling i Højesteret, frem for at af-
vente Højesterets afgørelse af om den gældende lovgivning er
ugyldig og hvilke dele af lovgivningen, der i givet fald skal brin-
ges til ophør?
Svar:
Som jeg ganske kort var inde på under samrådet om lovforslaget den 1.
marts 2022 (samrådsspørgsmål B-F), er der fortilfælde, hvor Folketinget in-
den afgørelse i en retssag om gældende reglers gyldighed har ændret disse
regler.
Hvis det bliver klart for lovgiver, at dansk lovgivning er i strid med EU-
retten og derfor skal ændres, vil det sædvanlige være, at lovgiver ikke af-
venter udfaldet af en eventuel retssag om samme lovgivning, men i stedet
arbejder på hurtigst muligt at bringe den danske lovgivning i overensstem-
melse med EU-retten.
Som konkret eksempel på en sag, hvor Folketinget ikke afventede afgørelse
i en konkret retssag om en lovs gyldighed, kan jeg fremhæve en sag fra 2015
om ændring af godskørselsloven. I sagen blev et lovforslag om ændring af
godskørselslovens § 6, stk. 3, vedtaget, inden hovedforhandlingen i en rets-
sag, der handlede om den bestemmelse.
Retssagen verserede ved Østre Landsret mod Transportministeriet og hand-
lede bl.a. om gyldigheden af den dagældende godskørselslovs § 6, stk. 3.
Inden sagen blev afgjort, afsagde Højesteret dom i en anden sag, der hand-
lede om parallelle bestemmelser i taxiloven og buskørselsloven. Højesteret
slog i dommen fast, at myndighedernes hidtidige fortolkning af taxiloven og
buskørselsloven ikke kunne opretholdes.
Dommen fra Højesteret betød, at Transportministeriet påbegyndte arbejdet
med at udarbejde et lovudkast, der bl.a. skulle ændre § 6, stk. 3, i den
Side 3/3
dagældende godskørselslov, og lovforslaget endte med at blive vedtaget in-
den hovedforhandling i landsretten.
Det bemærkes, at den verserende sag ved Højesteret vedrører spørgsmålet
om de gældende logningsreglers gyldighed mv. og om, hvorvidt pligten til
hurtigst muligt at bringe de danske logningsregler i overensstemmelse med
EU-retten er iagttaget. Sagen omhandler således ikke lovforslagets overens-
stemmelse med EU-retten.
Med lovforslaget foreslås det bl.a., at der fremover vil skulle gælde en todelt
ordning for registrering og opbevaring af trafikdata. For det første en ord-
ning med generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata,
der vil kunne iværksættes, når der foreligger en alvorlig trussel mod den
nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsi-
gelig, og hvis Justitsministeriet vurderer, at reglerne ikke vil være af syste-
matisk karakter. For det andet en ordning med målrettet registrering og op-
bevaring af trafikdata vedrørende bestemte områder og personer med for-
bindelse til grov kriminalitet.
Der lægges desuden op til, at oplysninger, der er omfattet af de foreslåede
§§ 781 a og 804 a i retsplejeloven i lovforslaget som optrykt efter andenbe-
handlingen, ikke vil kunne udleveres med henblik på bekæmpelse af al kri-
minalitet, men kun til sager om trusler mod den nationale sikkerhed og grov
kriminalitet.