L 93 - svar på spm. 118 om fordelingen af sigtelserne på følgende kategorier af strafferammer: under 3 år, 3-6 år og over 6 år, og om fremadrettet opgøre antallet af sigtelser i disse kategorier, fra justitsministeren

Side 1/2
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 118 vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplys-
ninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 1. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Eva Flyvholm (EL) og Samira
Nawa (RV).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 2. marts 2022
Kontor: Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: DASI
Sagsnr.: 2022-187-0048
Dok.: 2349523
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 118
Retsudvalget 2021-22
Side 2/2
Spørgsmål nr. 118 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbeva-
ring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 63 redegøre
for, om der er andre muligheder for at undersøge, hvordan de
sigtelser, der bliver rejst af anklagemyndigheden, fordeler sig på
følgende kategorier af strafferammer: under 3 år, 3-6 år og over
6 år, og vil ministeren tage initiativ til, at det fremadrettet bliver
muligt at opgøre antallet af sigtelser i disse kategorier, herunder
hvorvidt politiet har anvendt logning i de sager, der ligger i ka-
tegorierne med strafferammer på 3-6 år og over 6 år?”
Svar:
Det har ikke inden for fristen for besvarelsen af spørgsmålet været muligt at
tilføje yderligere i forhold til besvarelsen af 7. februar 2022 af spørgsmål nr.
63 til lovforslaget.
I relation til spørgsmålet om anvendelse af loggede oplysninger kan der hen-
vises til besvarelsen af 7. februar 2022 af spørgsmål nr. 35 til lovforslaget.
Heraf fremgår det bl.a., at Justitsministeriet sammen med Rigspolitiet vil
afdække, hvorvidt der fremadrettet vil kunne laves en mere samlet oversigt
over de forskellige teledata, der indhentes både via Rigspolitiets afdeling for
teledata og af politikredsene. I den forbindelse vil der dog også skulle tages
hensyn til ressourceforbrug.


Side 1/5
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 18. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. februar 2022
Kontor: Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: BETU
Sagsnr.: 2021-187-0043
Dok.: 2296906
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 35
Retsudvalget 2021-22
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 118
Retsudvalget 2021-22
Side 2/5
Spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Finder ministeren det problematisk, at der tilsyneladende ikke
findes opgørelser over, hvilke typer teledata der eksisterer og i
hvilket omfang teledata anvendes i politiets efterforskning, og
bør man ikke fremover sørge for at opgøre dette opdelt på kate-
gorierne for hasteindhentning, loggede oplysninger osv.?”
Svar:
1. Justitsministeriet har forstået første del af spørgsmålet således, at der
spørges til, om ministeren mener, at det er problematisk, at der tilsynela-
dende ikke findes en fortegnelse over, hvilke typer teledata der eksisterer.
Med det fremsatte lovforslag foreslås det, at der fremover vil skulle gælde
en todelt ordning for registrering og opbevaring af trafikdata. For det første
en ordning med generel og udifferentieret registrering og opbevaring af tra-
fikdata, når der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed,
som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig. For det andet en
ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende
bestemte områder og personer med forbindelse til grov kriminalitet.
Som det fremgår af pkt. 3.1.3.4 og 3.2.3.3 i det fremsatte lovforslags almin-
delige bemærkninger, foreslås det, at registrerings- og opbevaringspligterne
i lovforslaget generelt vil skulle omfatte de data, der er registrerings- og op-
bevaringspligtige i dag. Det vil sige de data, der efter retsplejelovens § 786,
stk. 4, og regler udstedt i medfør heraf registreres og opbevares som »tele-
trafik« (trafikdata).
Det foreslås, at forpligtelserne til at foretage målrettet registrering og opbe-
varing af trafikdata og generel og udifferentieret registrering og opbevaring
af trafikdata vil gælde
- følgende oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS, EMS
og MMS-kommunikation:
1) opkaldende nummer (A-nummer) samt navn og adresse
på abonnenten eller den registrerede bruger,
2) opkaldte nummer (B-nummer) samt navn og adresse på
Side 3/5
abonnenten eller den registrerede bruger,
3) ændring af opkaldte nummer (C-nummer) samt navn
og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger,
4) kvittering for modtagelse af meddelelser,
5) identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr
(f.eks. IMSI- og IMEI-numre),
6) den eller de celler, en mobiltelefon er forbundet til
ved kommunikationens start og afslutning, samt de tilhørende
masters præcise geografiske eller fysiske placering på tids-
punktet for kommunikationen, og
7) tidspunktet for kommunikationens start og afslutning, og
- følgende oplysninger om udbydernes egne e-mailtjenester:
8) afsendende e-mail-adresse og
9) modtagende e-mail-adresse, og
- følgende oplysninger om udbydernes egne internettelefonitjenester
(IP-telefoni):
10) den tildelte brugeridentitet,
11) den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt
kommunikationer, der indgår i et offentligt elektronisk kom-
munikationsnet,
12) navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger, til
hvem en internetprotokol-adresse, en brugeridentitet eller et
telefonnummer var tildelt på kommunikationstidspunktet og
13) tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.
Herudover foreslås det, at de nærmere regler om forpligtelserne til at fore-
tage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om
en slutbrugers adgang til internettet kan fastsættes ved bekendtgørelse.
Det fremgår af pkt. 3.3.3 i lovforslaget, at en sådan bekendtgørelse kan om-
fatte regler om, hvilke oplysninger udbydere nærmere skal registrere, for at
slutbrugeren entydigt kan identificeres. Det kan bl.a. være regler om regi-
strering af brugeridentiteter, herunder IP-adresse, portnummer og andre
identificerende oplysninger, som udbydere tildeler slutbrugeren ved adgang
til internettet, samt regler om registrering af tidspunktet for tildelingen af
brugeridentitet. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om identifikation
Side 4/5
af abonnenten over for udbyderen, f.eks. telefonnummer eller anden identi-
fikationsnummer, samt navn og adresse på abonnenten og den forventede
bruger.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget i tilstrækkelig grad be-
skriver de typer af oplysninger, det med lovforslaget foreslås at gøre regi-
strerings- og opbevaringspligtige.
Det er desuden Justitsministeriets opfattelse, at det fremgår tilstrækkeligt
klart af de gældende regler, herunder navnlig logningsbekendtgørelsens reg-
ler, hvilke oplysninger der er registrerings- og opbevaringspligtige i dag.
Justitsministeriet har ikke kendskab til en fyldestgørende fortegnelse over,
hvilke ikke-registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger, udbyderne
ligger inde med til brug for fakturering og fejlretning mv. Det bemærkes, at
der potentielt kan være forskel på, hvilke oplysninger de forskellige udby-
dere registrerer og opbevarer.
2. Justitsministeriet har forstået anden del af spørgsmål således, at der spør-
ges til, om ministeren finder det problematisk, at der tilsyneladende ikke
findes en opgørelse over, i hvilket omfang teledata anvendes i politiets ef-
terforskning.
Der henvises til besvarelsen af 12. januar 2022 af spørgsmål nr. 25 vedrø-
rende lovforslaget.
Heraf fremgår bl.a. oplysninger om antallet af politiets indhentninger af re-
gistrerings- og opbevaringspligtige oplysninger, som landets politikredse si-
den 2016 har indhentet i form af indgrebene teleoplysning, udvidet teleop-
lysning, edition i form af historiske masteoplysninger samt et mindre antal
indhentninger begrundet i nødret.
Indgreb foretaget af Politiets Efterretningstjeneste samt Den Uafhængige
Politiklagemyndighed indgår ikke i denne opgørelse.
Derudover er det ikke muligt for Rigspolitiet præcist at anslå politikredsenes
anvendelse af andre registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger, så-
som oplysninger om f.eks. IP-adresser, hot spots eller e-mailadresser. Det
Side 5/5
skyldes, at disse oplysninger indhentes af politikredsene selv uden om afde-
lingen for teledata, og at politikredsene ikke indrapporterer herom til afde-
ling for teledata.
Justitsministeriet bemærker, at Rigspolitiets afdeling for teledata kan opgøre
omfanget af teledata indhentet fra teleudbyderne via afdeling for teledata i
form af teleoplysning, udvidet teleoplysning, teleobservation, historiske ma-
steoplysninger samt hastesikring af allerede registrerede lokaliseringsdata.
Jeg anerkender det politiske ønske om at have det bedst mulige statistiske
overblik over anvendelsen af loggede oplysninger. Justitsministeriet vil der-
for sammen med Rigspolitiet afdække, hvorvidt der fremadrettet vil kunne
laves en mere samlet oversigt over de forskellige teledata, der indhentes
både via Rigspolitiets afdeling for teledata og af politikredsene. I den for-
bindelse vil der dog også skulle tages hensyn til ressourceforbrug.


Side 1/2
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 63 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 25. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. februar 2022
Kontor: Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: BETU
Sagsnr.: 2021-187-0043
Dok.: 2304301
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 63
Retsudvalget 2021-22
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 118
Retsudvalget 2021-22
Side 2/2
Spørgsmål nr. 63 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil ministeren redegøre for, hvordan de sigtelser, der bliver
rejst af anklagemyndigheder, fordeler sig på følgende kategorier
af strafferammer: under 3 år, 3-6 år og over 6 år.”
Svar:
Justitsministeriet forstår derfor spørgsmålet således, at spørgeren efterlyser
svar på, hvordan de tiltaler, der bliver rejst af anklagemyndigheden, fordeler
sig på følgende kategorier af strafferammer hhv. under 3 år, 3 til 6 år og over
6 år.
Justitsministeriet har anmodet Rigsadvokaten om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet. Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om
antallet af tiltaler for lovovertrædelser med strafferammer på
henholdsvis under 3 år, 3-6 år og over 6 år.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Det er ikke muligt entydigt at identificere alle lovovertrædelser
ud fra en gerningskode i POLSAS. Det vil desuden ikke
systemisk være muligt at adskille visse delikter, der indeholder
flere strafferammer, fra hinanden. Det gælder eksempelvis
straffelovens § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse) og
berigelsesforbrydelserne i §§ 285-287. Det vil således
forudsætte en omfattende manuel gennemgang af mange tusinde
sager, hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.
Der kan i øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til de
foreslåede §§ 786 b og 786 c i fremsat lovforslag nr. L 93.”