L 93 - svar på spm. 115 om talepapir fra åbent samråd den 1. marts 2022 om L 93 - samrådsspm. B-F, fra justitsministeren

Side 1/2
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 115 vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplys-
ninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 1. marts 2022.
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 1. marts 2022
Kontor: Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: DASI
Sagsnr.: 2021-187-0043
Dok.: 2348771
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 115
Retsudvalget 2021-22
Side 2/2
Spørgsmål nr. 115 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbeva-
ring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd
den 1. marts 2022 om L 93 (Om logning m.v.), jf. L 93 – sam-
rådsspm. B-F?”
Svar:
Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for justitsmi-
nisterens besvarelse den 1. marts 2022 af samrådsspørgsmål B-F til lov-
forslaget fra Folketingets Retsudvalg.


UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål B-F vedrørende lov-
forslag nr. L 93 fra Folketingets Retsudvalg den 22. februar 2022
Samrådsspørgsmål B:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilken forbindelse Justits-
ministeriet gjorde gældende overfor Højesteret, at man
mente, at appellanten i retssagen om ulovlig logning ikke vil
have retlig interesse i en dom efter påstandene om, at den
gældende logningsbekendtgørelse er ugyldig, hvis lognings-
bekendtgørelsen er ophævet på tidspunktet for domsafsigel-
sen. Ministeren bedes herunder oplyse, om Justitsministeriet
fremførte synspunktet af egen drift eller direkte adspurgt af
Højesteret. Der henvises til ministerens besvarelse af spørgs-
mål nr. 87 til L 93.”
Samrådsspørgsmål C:
”Vil ministeren være indstillet på at støtte en udskydelse af
behandling af lovforslaget, således at 3. behandling og ikraft-
trædelse først finder sted, efter at Højesteret har afsagt dom
i retssagen om ulovlig logning?”
Samrådsspørgsmål D:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår Justitsministeriet før-
ste gang har gjort gældende i sagen for Højesteret, at appel-
lanten ikke har en retlig interesse i en dom efter påstanden
Dato: 1. marts 2022
Sagsnr.: 2022-187-0047
Dok.: 2339648
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 115
Retsudvalget 2021-22
2
om, at den gældende logningsbekendtgørelse er ugyldig, hvis
logningsbekendtgørelsen er ophævet på tidspunktet for doms-
afsigelsen, og hvorfor ministeren ikke af egen drift har oplyst
Retsudvalget om denne betydning for retssagen, hvor mini-
steren er den ene part?”
Samrådsspørgsmål E:
”Er det efter ministerens opfattelse god skik, at ministeren
fremskynder Folketingets behandling af lovforslaget for at
kunne anvende lovforslaget som argument for at fratage mod-
partens retlige interesse i retssagen om ulovlig logning?”
Samrådsspørgsmål F:
” Vil ministeren redegøre for, om ministeren har iagttaget sin
oplysningspligt over for Folketinget, når ministeren i brev til
Retsudvalget den 10. december 2021, hvori ministeren opfor-
drer til, at udvalgsbehandlingen afvikles på en måde, så lov-
forslaget kan træde i kraft senest den 1. marts 2022, ikke sam-
tidig oplyste Retsudvalget om, at den fremrykkede ikrafttræ-
delsesdato af et erhvervsrettet lovforslag vil give Justitsmini-
steriet mulighed for at gøre modpartens manglende retlige
interesse gældende i retssagen for Højesteret?”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV), Karina Lo-
rentzen Dehnhardt (SF) og Eva Flyvholm (EL).
3
[Indledning]
Tak for ordet og for spørgsmålene, som jeg vil besvare
samlet.
Jeg vil begynde med grundpræmissen for de spørgsmål,
der er stillet. At Justitsministeriet skulle have forsøgt at
fremskynde processen med logningslovforslaget for at
skabe de bedste forudsætninger for at vinde sagen i Hø-
jesteret om de gældende logningsreglers gyldighed.
Den grundpræmis er simpelthen ikke rigtig. Det vil jeg
gerne belyse i dag ved helt nøgternt at gennemgå de for-
skellige skridt, der er taget i forbindelse med revisionen
af logningsreglerne og i forbindelse med sagen for Høje-
steret.
Men først vil jeg gerne lige slå fast, hvorfor regeringen –
mod vores vilje – nu har foreslået at revidere de gæl-
dende logningsregler i lyset af EU-Domstolens praksis.
[Den EU-retlige forpligtelse til at bringe danske reg-
ler i overensstemmelse med EU-retten hurtigst mu-
ligt]
4
Det er Justitsministeriets vurdering, at der efter EU-
Domstolens dom af 6. oktober 2020 om de franske og
belgiske logningsregler (La Quadrature du Net-sagen) er
en sådan klarhed over de EU-retlige forpligtelser i for-
hold til nationale logningsregler, at Danmark kan bringe
sine regler i overensstemmelse med EU-retten, og at
dette skal ske så hurtigt som muligt.
Justitsministeriet har derfor efter domsafsigelsen i okto-
ber 2020 taget en lang række skridt for at leve op til
denne forpligtelse. Ministeriet har også oplyst Folketin-
get om sagen og de skridt, der er taget for at håndtere den.
Umiddelbart efter EU-Domstolens dom af 6. oktober
2020 begyndte Justitsministeriet arbejdet med at afklare
konsekvenserne for de danske logningsregler.
Jeg orienterede den 12. november 2020 Europaudvalget
om dommen mundtligt, og ved brev af 20. november
2020 blev både Retsudvalget og Europaudvalget oriente-
ret om dommens nærmere indhold. I brevet var det bl.a.
tilkendegivet, at Justitsministeriet aktuelt vurderede, i
hvilket omfang Danmark ville kunne opretholde de gæl-
dende logningsregler, og at dette arbejde skete med hen-
blik på at kunne præsentere et udkast til revision af de
danske regler på området.
5
På et åbent samråd i Retsudvalget den 14. januar 2021
om logningsbekendtgørelsen redegjorde jeg bl.a. for, at
det var Justitsministeriets vurdering, at der hurtigst mu-
ligt skulle iværksættes foranstaltninger til at opfylde EU-
Domstolens dom af 6. oktober 2020. Jeg oplyste desu-
den, at det var Justitsministeriets vurdering, at en mate-
riel ændring af logningsreglerne i efteråret 2021 vil være
tids nok til at overholde princippet om ”så hurtigt som
muligt”.
Den 29. januar 2021 sendte jeg et brev til Teleindustrien,
hvor jeg oplyste, at det er Justitsministeriets vurdering, at
logningsforpligtelsen efter den gældende logningsbe-
kendtgørelse – uanset EU-Domstolens afgørelse fra ok-
tober 2020 – fortsat gælder, men at reglerne ikke kan
håndhæves over for teleudbyderne.
I marts 2021 – nærmere bestemt den 23. marts – over-
sendte Justitsministeriet en lovskitse til Retsudvalget og
Europaudvalget. Samme dag blev lovskitsen offentlig-
gjort på Justitsministeriets hjemmeside.
Formålet med lovskitsen var at skabe et godt grundlag
for en åben og inddragende proces med Folketinget, tæn-
ketanke, organisationer og telebranchen forud for
6
fremsættelsen af selve lovforslaget om revisionen af log-
ningsreglerne.
Dagen efter, dvs. den 24. marts 2021, fremsatte Justits-
ministeriet lovforslag L 195 om at udsætte revisionen af
logningsreglerne til Folketingsåret 2021-22. Også i
denne sammenhæng blev det anført, at der på baggrund
af EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 var behov for
at ændre de gældende logningsregler.
Som bekendt var det 10. gang, at Folketinget blev bedt
om at udskyde revisionen af de danske logningsregler.
Og under 1. behandlingen den 9. april 2021 blev det der-
for også tilkendegivet fra et bredt flertal [bl.a. SF, RV,
EL, V], at det nu var tid til at bringe de danske lognings-
regler i fuld overensstemmelse med EU-retten.
Samtidigt med behandlingen af lovforslaget om ændring
af revisionsbestemmelsen i retsplejeloven fortsatte arbej-
det i Justitsministeriet med at forberede et lovforslag til
en materiel revision af logningsreglerne. Der blev bl.a.
holdt møder med telebranchen, tænketanke og organisa-
tioner. Arbejdet foregik desuden i tæt samarbejde med de
retshåndhævende myndigheder.
7
På baggrund heraf udarbejdede Justitsministeriet et ud-
kast til lovforslag, som i perioden fra den 27. september
til den 25. oktober 2021 var i en sædvanlig 4-ugers of-
fentlig høring.
Den 18. november 2021 blev L 93 – logningslovforsla-
get, som vi behandler nu – så fremsat. Det fremsatte lov-
forslag tager udgangspunkt i lovskitsen, der blev præsen-
teret i foråret.
I det fremsatte lovforslag var der lagt op til, at loven
skulle træde i kraft den 1. januar 2022. Men tidsplanen
for lovforslaget blev bl.a. ændret for at give tid til høring
og teknisk præsentation ved Rigspolitiet samt samråd i
udvalget.
I et brev til udvalget af 10. december 2021 opfordrede
jeg i forlængelse heraf til, at udvalgsbehandlingen blev
afviklet på en måde, så lovforslaget kunne træde i kraft
den 1. marts 2022.
Jeg henviste i den forbindelse igen til, at der efter EU-
Domstolens dom af 6. oktober 2020 efter Justitsministe-
riets opfattelse foreligger en sådan klarhed over de EU-
retlige forpligtelser i forhold til nationale logningsregler,
8
at Danmark dermed er forpligtet til at tilpasse sine regler
så hurtigt som muligt.
[Sammenhæng mellem lovforslaget og den verse-
rende sag for Højesteret]
Så er der spørgsmålet om, hvilken sammenhæng der er
mellem tidsplanen for lovforslaget og den verserende hø-
jesteretssag.
I mit brev af 10. december 2021 til Retsudvalget om tids-
planen for lovforslaget bemærkede jeg også, at der ver-
serer en sag for Højesteret.
Vedrørende retssagen oplyste jeg – og nu citerer jeg
ordret fra brevet:
”I den forbindelse bemærkes det, at der verserer en sag
for Højesteret om de gældende logningsreglers gyldig-
hed og om, hvorvidt pligten til hurtigst muligt at bringe
de danske logningsregler i overensstemmelse med EU-
retten er iagttaget. Sagen er berammet til hovedforhand-
ling den 17.-18. marts 2022. I sagen for Østre Landsret,
som omhandlede samme overordnede spørgsmål, fri-
fandt landsretten Justitsministeriet for sagsøgernes på-
stand om, at den gældende logningsbekendtgørelse er
9
ugyldig, men skulle Højesteret komme frem til, at de gæl-
dende logningsregler er ugyldige, vil det betyde, at ud-
byderne ikke vil have nogen forpligtelse til at foretage
logning, hvis ikke de nye logningsregler er trådt i kraft
inden da.”
Citat slut.
Jeg mente, at det var relevant at oplyse udvalget om, at
skulle det ske, at Højesteret i modsætning landsretten
skulle komme frem til, at de gældende logningsregler er
ugyldige, og vi ikke har nye regler på plads, så kan vi i
en periode komme til at stå i en slags ”retstomt rum”. Et
rum, hvor udbyderne ikke ville have nogen retlig forplig-
telse til at foretage logning.
Og det ville i mine øjne være at svigte hensynet til poli-
tiets og anklagemyndighedens mulighed for at bekæmpe
kriminalitet og hensynet til at sikre borgernes tryghed og
sikkerhed, hvis ikke vi tog højde for retssagen, når ud-
valget lagde tidsplanen for lovforslaget.
I et sådant ”retstomt rum” ville politi og anklagemyndig-
hed skulle forlade sig på, om udbyderne på andet grund-
lag end logningsreglerne logger og gemmer oplysninger,
10
som myndighederne kan få adgang til med henblik på at
bekæmpe kriminalitet.
Taget i betragtning af, at vores myndigheder jo ved flere
lejligheder meget klart har udtrykt, hvor vigtige loggede
oplysninger er for bekæmpelsen af navnlig grov krimi-
nalitet, fandt jeg – og finder jeg fortsat – at det er en si-
tuation, som vi bør undgå. Også selv om vi på nuværende
tidspunkt ikke ved, om Højesteret når frem til samme re-
sultat som Østre Landsret.
[Forløbet i sagen for Højesteret]
Hvis jeg så vender mig mod forløbet i den konkrete rets-
sag, så står vi altså nu i den situation, at man drager den
slutning, at regeringen vil haste logningslovforslaget
igennem Folketinget for at stå stærkere i retssagen.
Men det er simpelthen en misforståelse og en fejlslut-
ning. Det vil jeg gerne illustrere ved at gennemgå de for-
skellige skridt i den konkrete retssag.
Den 18. juni 2018 blev den daværende justitsminister
stævnet af Foreningen imod Ulovlig Logning. Forenin-
gen nedlagde for det første påstand om, ”at logningsbe-
kendtgørelsen er ugyldig”. Foreningen nedlagde for det
11
andet en påstand om, ”hvorvidt justitsministeren har sik-
ret, at en sådan ugyldig retstilstand er bragt til ophør hur-
tigst muligt”.
Retssagen handler altså om de gældende logningsregler.
Og ikke de regler, der foreslås indført med logningslov-
forslaget.
Den 28. september 2018 blev sagen henvist til behand-
ling ved Østre Landsret som første instans.
Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger ville fortabe sin ret-
lige interesse i sagen, hvis logningsbekendtgørelsen blev
ophævet, var ikke relevant på tidspunktet for sagen ved
Østre Landsret. Det har den logiske forklaring, at log-
ningsbekendtgørelsen ikke havde udsigt til at blive op-
hævet, inden der blev afsagt dom i sagen.
Østre Landsret afsagde dom i sagen den 29. juni 2021.
Landsretten frifandt justitsministeren for foreningens på-
stand om, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig.
Foreningens anden påstand om, hvorvidt justitsministe-
ren har sikret, at en sådan ugyldig retstilstand er bragt til
ophør hurtigst muligt, blev afvist af landsretten. Lands-
retten fandt – uden at nogen af parterne havde nedlagt
12
påstand herom – at Foreningen imod Ulovlig Logning
ikke havde retlig interesse i at få denne påstand påkendt.
Foreningen imod Ulovlig Logning ankede dommen til
Højesteret. Foreningen indgav således den 10. juli 2021
en ankestævning med overordnet set samme påstande
som for landsretten.
I ankestævningen tog foreningen dog forbehold for, at
foreningen ville have lov til at præcisere ordlyden af på-
standen om, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig, hvis
nye logningsregler skulle træde i kraft inden domsafsi-
gelsen.
Foreningen anførte således, at for det tilfælde, at der
skulle træde en ny logningsbekendtgørelse i kraft, forbe-
holdt foreningen sig ret til at præcisere sin påstand, såle-
des at det fremgår heraf, at logningsbekendtgørelsen var
ugyldig henholdsvis uanvendelig.
Dette forbehold har foreningen i øvrigt udnyttet i sit sam-
menfattende processkrift af 24. februar 2022. Forenin-
gens første påstand i Højesteretssagen er således nu, at
logningsbekendtgørelsen helt eller delvist er eller var
ugyldig eller uanvendelig.
13
I ankesvarskriftet, som Kammeradvokaten indgav på
vegne af Justitsministeriet den 30. august 2021, kom-
menterede Kammeradvokaten på dette forbehold. Der
blev ikke på det tidspunkt nedlagt påstand om, at sagen
skulle afvises som følge af manglende retlig interesse.
Men det blev anført, at efter en lovændring ville spørgs-
målet om den gældende logningsbekendtgørelses gyldig-
hed kun være af historisk og teoretisk interesse. Og det
blev anført, at det i sig selv ville være tvivlsomt, om For-
eningen imod Ulovlig Logning ville have den fornødne
retlige interesse i påstanden om, at logningsbekendtgø-
relsen er ugyldig efter en lovændring.
I et processkrift af 22. december 2021 nedlagde Kam-
meradvokaten så formelt påstand om afvisning af sagen
pga. foreningens manglende retlige interesse i at få er-
klæret den gældende logningsbekendtgørelse ugyldig,
hvis logningsbekendtgørelsen faktisk ville blive ophævet
inden domsafsigelsen.
Til støtte herfor blev det gjort gældende, at foreningen i
den situation netop vil have opnået den retsstilling, som
foreningen ønskede med påstanden – nemlig at lognings-
bekendtgørelsen som følge af den ophævelse af
14
bekendtgørelsen, der lægges op til med logningslov-
forslaget, ikke længere vil være hverken gyldig eller an-
vendelig.
Argumentet om manglende interesse er altså først blevet
gjort gældende efter, at Foreningen imod Ulovlig Log-
ning selv tog forbehold for at ændre sin påstand, hvis der
skulle komme nye logningsregler på plads under sagens
behandling. Foreningen har altså selv været bevidst om
problematikken ift. retlig interesse.
Justitsministeriet har forud for besvarelsen af samråds-
spørgsmålene været i dialog med Kammeradvokaten om
sagen. Kammeradvokaten har i den forbindelse oplyst, at
dét at nedlægge påstand om afvisning med henvisning til
manglende retlig interesse svarer til den måde, Kammer-
advokaten normalt fører retssager for statslige myndig-
heder.
Og så er det jo i øvrigt helt normal praksis, at statens ad-
vokat – når der er anlagt søgsmål mod staten – gør alle
de relevante argumenter gældende, som kan hjælpe sta-
ten med at vinde sagen. Også de processuelle af slagsen.
Modparten gør typisk det samme.
15
Der er ikke noget odiøst i, at staten på baggrund af advo-
katfaglig bistand nedlægger de påstande og fremfører de
argumenter, som bedst muligt kan understøtte sagen ved
retten. Ellers ville vi – og advokaterne – gøre et ret dårligt
stykke arbejde.
I øvrigt er det i retsplejen generelt sådan, at retten af egen
drift kan vælge at afvise en civil retssag som følge af, at
sagsøgeren ikke har den nødvendige retlige interesse.
Dvs. også uden at den sagsøgte part formelt beder retten
om det ved at nedlægge påstand om afvisning.
[Oplysningspligt over for Folketinget]
Til sidst er der så spørgsmålet om, hvorvidt jeg burde
have oplyst Retsudvalget om, at der i sagen for Højeste-
ret blev nedlagt påstand om afvisning som følge af mang-
lende retlig interesse.
Det er – som jeg også har været inde på – helt normal
praksis, at man som procespart fremfører de argumenter,
der kan støtte ens sag ved domstolene.
Regeringen oplyser ikke normalt Folketinget om indhol-
det af alle processkrifter i sager anlagt mod staten.
16
Når jeg opfordrede til en tidsplan, der sikrede ikrafttræ-
den før Højesterets dom, handlede det ikke mindst om at
undgå en periode, hvor teleselskaberne ikke er forpligtet
til at logge.
Det følger som en logisk konsekvens heraf, at de regler,
der er under prøvelse i retssagen, i så fald ikke længere
vil være gældende. Og det er baggrunden for afvisnings-
påstanden i sagen.
I forhold til spørgsmålet om min oplysningspligt over for
Folketinget var det således ikke en væsentlig oplysning,
at en sådan afvisningspåstand ville blive gjort gældende,
hvis logningsbekendtgørelsen var ophævet. Jeg bemær-
ker i øvrigt for en ordens skyld, at jeg ikke var bekendt
med, at der ville blive nedlagt en afvisningspåstand i sa-
gen på dette tidspunkt.
[Afslutning]
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at det simpelthen
ikke er rigtigt, at Justitsministeriet skulle have tilrettelagt
processen om logningslovforslaget i Folketinget med
henblik på at påvirke sagen for Højesteret til ministeriets
fordel.
17
Tidsplanen for Folketingets behandling af lovforslaget
har været tilrettelagt i samarbejde med udvalget. Den har
– som altid – været lagt åbent frem. Og vi har undervejs
ændret tidsplanen flere gange for bl.a. at give tid til en
høring, to tekniske gennemgange, nu to samråd og be-
svarelser af de i alt 114 spørgsmål, der er stillet til lov-
forslaget.
Tak for ordet.