Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Den 25. november 2021
Sagsnr. S-2021-1303
Dok.nr. D-2021-55227
msr/bef
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK – 1358
København K.
T +45 3369 4040
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Høringssvar fra Akademikerne
Akademikerne hilser lovforslaget om ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd velkomment. Der er i høj grad brug for at styrke den
eksisterende lovgivning, så den i højere grad understøtter arbejdet for
en ligelig kønssammensætning i ledelse og bestyrelser i private virk-
somheder samt i den offentlige forvaltning.
Ikke mindst set i lyset af konklusionerne fra den gennemførte evaluering
i 2017, som pegede på, at reglerne hidtil har haft meget begrænset ef-
fekt.
Akademikerne finder det således positivt at forpligte virksomheder og
institutioner, der har 50 medarbejdere eller flere til også at opstille mål-
tal for de øverste ledelsesniveauer (dvs. ikke kun bestyrelsen).
Ligeledes er det positivt også at omfatte de største kommunale fælles-
skaber af reglerne.
Akademikerne støtter endvidere forslaget om også at omfatte ministeri-
er, statslige institutioner og virksomheder uden en bestyrelse samt den
kommunale og regionale forvaltning til forpligtelsen til at opstille måltal
for kønssammensætningen på de øverste ledelsesniveauer.
For så vidt angår kommuner og regioners forpligtelse til at fremme
kønsbalance på ledelsesniveau i medfør af ligestillingsredegørelserne,
har vi i tidligere høringssvar vedr. ligestillingsredegørelser bemærket, at
kommunernes indsats er højst varierende, idet arbejdet (naturligvis)
forudsætter kompetencer, ressourcer, organisatorisk forankring samt
politisk engagement.
Derfor er det en forbedring, når kommuner og regioner fremadrettet
forpligtes på måltal og politikker, jf. ligestillingslovens § 11, idet der er
brug for at løfte indsatsen i form af handlingsplaner, strategier og måltal
på området.
Akademikerne er også stærke fortalere for nødvenligheden af at fremme
gennemsigtigheden om kønssammensætningen i ledelsen i den offentli-
Beskæftigelsesministeriet;
ankmel@bm.dk og ahiho@bm.dk
Offentligt
L 124 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2021-22
Side 2 af 2
ge sektor, så det er muligt at følge udviklingen samt sammenligne insti-
tutioners indsats. Derfor er Akademikerne også positivt stemt over en
offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor nuværende kønssammensæt-
ning, de opstillede måltal samt oplysning om politikken i de omfattede
offentlige institutioner og virksomheder fremgår. Det kunne dog også
være formålstjenstligt om oplysningerne også blev tilgængelige på de
respektive institutioner m.v. egne hjemmesider.
Akademikerne ser således et stort potentiale i forbedrede muligheder for
at kunne følge, og ikke mindst sammenligne indsatsen mere systema-
tisk, jf. også anbefalingerne fra publikationen ”Målbar Ligestilling”, der
peger på behovet for at fastlægge en forpligtelse for Danmarks Statistik
til at producere og formidle kønsopdelte data og lønstatistik til brug for
offentlige myndigheder. Der er brug for både kønsopdelte data og
egentlig ligestillingsstatistik til fremme af arbejdet for ligestilling.
Ensretningen af kravene, så alle bør have en ligelig sammensætning af
kvinder og mænd, hvilket minimum betyder en fordeling på 40/60, er
positivt – og i øvrigt i overensstemmelse med, hvordan landene omkring
samt det internationale samfund tolker det.
Afslutningsvis må vi understrege vigtigheden af, at loven skaber reel
forandring, hvorfor det også bør have konsekvenser i form af påbud,
hvis man ikke overholder lovens krav.
Med venlig hilsen
Marlene Scott Reinbacher
D: 53811302
E: msr@ac.dk
J.nr. 21-47621
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Beskæftigelsesministeriet
Departementet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Høring over udkast til lovforslag om måltal og politik for
kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i offentlige
institutioner og virksomheder mv.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
11. november 2021
Til: ankmel@bm.dk (Anna Kristine Meltesen)
Fra: info cfu-net (info@cfu-net.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til lovforslag om måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i
offentlige institutioner og virksomheder mv
Sendt: 25-11-2021 09:39
Bilag: image002.jpg; image003.jpg; image004.jpg; image005.png;
Kære Anna Kristine.
CFU har modtaget Høring over udkast til lovforslag om måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og
bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder mv.
Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
w w
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail: cc@skaf-net.dk
Fra: Anna Kristine Meltesen <ankmel@bm.dk>
Sendt: 27. oktober 2021 14:27
Til: ac@ac.dk; amnesty@amnesty.dk; ae@ae.dk; info cfu-net <info@cfu-net.dk>; info@cepos.dk; da@da.dk; Dansk
Erhverv (info) <info@danskerhverv.dk>; di@di.dk; sekretariat@danskkvindesamfund.dk; dm@dm.dk; Danske
Regioner <regioner@regioner.dk>; djoef@djoef.dk; fh@fho.dk; post@finansforbundet.dk; fa@fanet.dk;
post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fp@forsikringogpension.dk; hovedstaden@hk.dk; ida@ida.dk;
info@humanrights.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; cg-komite@erst.dk; LJB@kl.dk;
kvr@kvinderaadet.dk; KVINFO <kvinfo@kvinfo.dk>; lederne@lederne.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; sdg@erst.dk;
'formand@foreningenfar.dk' <formand@foreningenfar.dk>
Emne: Høring over udkast til lovforslag om måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i
offentlige institutioner og virksomheder mv
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og politik for
kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.) i høring.
Udover forslag til ny lov sendes også høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er torsdag den 25. november 2021 kl. 12:00.
Høringssvar bedes sendt til e-mailadresserne: ankmel@bm.dk og ahiho@bm.dk med angivelse af journalnummer
2021- 8295.
Eventuelle spørgsmål kan i høringsfasen rettes til følgende personer: Anna Kristine Meltesen (ankmel@bm.dk) og
Andrea Hilden Honoré (ahiho@bm.dk).
Med venlig hilsen
Anna K. Meltesen
Fuldmægtig
Ligestillingsafdelingen
T 22 68 85 66| ankmel@bm.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20 | 1060 København K
T 72 20 50 00 | bm@bm.dk | www.bm.dk
Ministry of Employment
Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen
T +45 72 20 50 00 | bm@bm.dk | www.bm.dk
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du
venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive
oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
Til: Anna Kristine Meltesen (ankmel@bm.dk)
Fra: Malene Thiele (mth@danskerhverv.dk)
Titel: SV: Spørgsmål vedrørende høring om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Sendt: 17-11-2021 10:26
Kære Anna
Tak for hurtig og grundig ekspedition
Dansk Erhverv forventer ikke at afgive besvarelse på høringen vedr. de offentlige organisationer. Vi afventer i stedet
forslaget vedrørende de private virksomheder.
God dag!
Bh
Malene
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
24-11-2021
EMN-2021-01380
Beskæftigelsesministeriet
ankmel@bm.dk
ahiho@bm.dk
Vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af mænd og
kvinder – måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og
bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.
Beskæftigelsesministeriet har den 27. oktober sendt udkast til lovforslag om
ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd i høring med frist for at afgive
svar den 25. november 2021.
Forslaget omhandler måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og
bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.
Det fremgår af lovforslaget, at den regionale og kommunale forvaltning,
herunder de største kommunale fællesskaber, skal omfattes lovens
bestemmelser om kønssammensætningen i ledelsen med henblik på at styrke
lovgivningen, så den i højere omfang understøtter arbejdet med at fremme en
mere ligelig kønssammensætning i offentlige institutioner.
Det betyder, at de øverste ledelsesniveauer bør have en ligelig sammensætning
af mænd og kvinder. Det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen
af det underrepræsenterede køn og udarbejde en politik for at øge antallet af
det underrepræsenterede køn. En ligelig sammensætning defineres som 40/60.
Det forslås også, at der etableres en offentligt tilgængelig hjemmeside, hvor
kønssammensætningen, måltal og oplysning om politik fremgår.
De øverste ledelsesniveauer defineres som toplederen, i regionen er det
regionsdirektøren, og det andet ledelsesniveau, der består af de ledere, der
referer direkte til toplederniveauet, i regionerne koncerndirektørerne.
Der henvises til ligestillingsredegørelserne fra 2020, hvor det fremgår, at kvin-
der udgør 27 pct. af topcheferne i regionerne. På det regionale arbejdsmarked
udgør kvinder ca. 77 pct. af arbejdsstyrken.
Fordelingen af køn i arbejdsstyrken afspejles således ikke topchefniveauet.
Danske Regioner støtter lovens fundamentale formål om at fremme ligestilling
mellem kvinder og mænd og anerkender, at det er relevant at have fokus på en
mere ligelig kønsfordeling i ledelsen i regionerne.
Danske Regioner er derfor enig i de foreslåede ændringer, der vil betyde en
udvidelse af lovens område med den del af den offentlige sektor, som består af
den regionale forvaltning.
I de fem regioner er der samlet set relativt få personer på topchefniveauet i
forvaltningen.
Samtidig er der på sygehusområdet store institutioner, hvorfor Danske Regio-
ner vil foreslå, at loven også skal omfatte sygehusenes øverste ledelseslag.
Høringssvaret skal behandles af Danske Regioners bestyrelse den 16. december
2021, der tages derfor forbehold for evt. yderligere bemærkninger som følge
heraf.
Venlig hilsen
Stephanie Lose Ulla Astman
Sagsnr. 19-0210
Vores ref. MBE
12. november 2021
FH’s bemærkninger til ændring af lov om ligestilling af kvinder
og mænd J.nr. 2021 – 8295 (Måltal og politik for
kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser for offentlige
institutioner og virksomheder m.v.)
Regeringen foreslår at ændre lov om ligestilling af mænd og kvinder for at fremme en mere
ligelig kønssammensætning i offentlige institutioner og virksomheders ledelse og bestyrelser.
Det gøres hovedsageligt ved at det gældende krav om måltal for kønssammensætningen i
bestyrelser udvides til at omfatte de øverste ledelsesniveauer og fremover også gælder for
’kommunale fællesskaber’. Der etableres desuden en hjemmeside der vil give mulighed for at
sammenligne og følge udviklingen i kønssammensætningen.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kæmper for at fremme ligestilling mellem kønnene
bl.a. ved at styrke kvinders position i samfundet og skabe lige muligheder mellem kønnene i
arbejdslivet. Den foreslåede lovændring hilses derfor meget velkommen.
Der er alt for få kvinder på lederposterne i Danmark og vi ser lovforslaget som en styrkelse af
kvinders repræsentation:
- Fordi flere omfattes af reglerne for at skulle opstille måltal for det
underrepræsenterede køns repræsentation.
- Fordi det bliver mere synligt, hvem der gør hvad, og der skabes større åbenhed, via
hjemmesiden, der fremover skal synliggøre måltal, politik og kønssammensætning.
Forslaget er et skridt i den rigtige retning, men spørgsmålet er hvor meget det ændrer. I 2017
var kun 24 procent af alle ledere kvinder og selvom det tal er steget med 5 procent siden
2010, så går det slet ikke hurtigt nok. Det er tvivlsomt om en lille udvidelse af de gældende
regler vil have en væsentlig større effekt. Den øgede gennemsigtighed er dog et positivt
skridt, som kan styrke incitamentet til at fremme en mere lige fordeling af kønnene i de
øverste ledelseslag og bestyrelser.
Initiativer for at fremme ligestilling i ledelse og bestyrelser bør naturligvis spille sammen med
målet om at ansætte ledere med stærke faglige kvalifikationer og fokus på kerneopgaven.
Til: ankmel@bm.dk, ahiho@bm.dk
Fra: David Luxhøj-Pedersen (dlp@fanet.dk)
Titel: Finanssektorens Arbejdsgiverforenings høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd - J.nr. 2021- 8295
Sendt: 25-11-2021 11:24
Bilag: image001.png;
Kære Mette Kaae Hansen,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringsmuligheden og har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Juridisk konsulent
dlp@fanet.dk
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1623
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på www.fanet.dk og abonnér på vores nyhedsmail
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt til ankmel@bm.dk og ahiho@bm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
INFO@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/03170-2
24. NOVEMBER 2021
H Ø R I N G S S V A R V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G
T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M L I G E S T I L L I N G A F
K V I N D E R O G M Æ N D
Beskæftigelsesministeriet har ved e-mail af 27. oktober 2021 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og
mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og
bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder mv.).
Instituttet finder det positivt, at regeringen foreslår at indføre en pligt
til blandt andet at opstille måltal og politikker for
kønssammensætningen for de øverste ledelsesniveauer og at etablere
en offentligt tilgængelig hjemmeside, hvor kønssammensætningen
samt de opstillede måltal og politikker i de omfattede offentlige
institutioner og virksomheder mv. fremgår.
Det er vigtigt for opnåelsen af ligestilling mellem kønnene, at kvinder og
mænd sikres reel lige adgang til ledelses- og bestyrelsesposter, idet
kvinder og mænd bør have samme mulighed for at få indflydelse på
ledelsen af den offentlige forvaltning og det private erhverv. En
underrepræsentation af kvinder på ledelses- og bestyrelsesposter
betyder desuden, at Danmark går glip af et uudnyttet lederpotentiale.
Flere undersøgelser har vist, at det går langsomt med at sikre ligestilling
mellem kønnene i ledelse og bestyrelser, og at Danmark halter bagefter
de andre nordiske lande.
Derfor er der grund til at overveje, om forslagene i lovudkastet er
tilstrækkelige til at løse de ligestillingsmæssige udfordringer, der er med
hensyn til den lige adgang til ledelses- og bestyrelsesposter i offentlige
institutioner og virksomheder.
LOVUDKASTETS INDHOLD
Lovudkastet indeholder tre hovedelementer.
2/7
For det første foreslås det at udvide reglernes anvendelsesområde ved,
at de omfattede offentlige institutioner og virksomheder også forpligtes
til at udarbejde måltal og politikker for de to øverste ledelseslag, dvs.
topledere (departementschefer, styrelsesdirektører,
kommunaldirektører m.fl.) og ledere af ledere (afdelingschefer,
områdeledere m.fl.). Desuden udvides kredsen af offentlige
institutioner og virksomheder, der er omfattet af loven, til også at
dække institutioner og virksomheder, der ikke har en bestyrelse eller et
andet kollektivt ledelsesorgan, og den kommunale og regionale
forvaltning samt de største kommunale fællesskaber, f.eks. visse
forsyningsselskaber og trafikselskaber. Ministeriet vurderer, at forslaget
vil udvide målgruppen med ca. 95 statslige institutioner mv., 98
kommuner, fem regioner samt omkring 30 kommunale fællesskaber.
For det andet foreslås det at etablere en offentligt tilgængelig
hjemmeside, hvor kønssammensætningen og de opstillede måltal og
politikker i de omfattede offentlige institutioner og virksomheder mv.
fremgår.
For det tredje foreslås det at ensrette kravene til de omfattede
offentlige institutioner og virksomheder, så alle fremover bør have en
“ligelig” kønssammensætning forstået som, at hvert køn bør være
repræsenteret med minimum 40 procent. Der vil således ikke længere
være nogen institutioner eller virksomheder, som alene skal tilstræbe
en “afbalanceret” kønssammensætning forstået som, at hvert køn bør
være repræsenteret med minimum 33,3 procent.
Nærværende lovudkast vedrører alene reglerne for det offentlige
område. Det skal ses i sammenhæng med det tilsvarende lovforslag for
den private sektor, som Erhvervsstyrelsen netop har sendt i høring og
også forventes fremsat for Folketinget i første halvdel af januar 2022.
GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL LOVUDKASTET
Lovgivningen om måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse
og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder mv. (herefter
blot “måltalsreglerne”) blev indført i 1985.1 Regeringen begyndte at
arbejde med området allerede i 1976, hvor statsministeren henstillede,
at ministerierne var opmærksomme på ligestillingsspørgsmålet ved
nedsættelse af offentlige råd, udvalg, kommissioner mv.2 Lovgivningen
er siden blevet ændret og udvidet flere gange, senest i 2013.3
1 Lov nr. 157 af 24. april 1985.
2 Folketingstidende 1984-85, tillæg A, spalte 2869-2870.
3 Lov nr. 1288 af 19. december 2012.
3/7
Det har imidlertid vist sig vanskeligt at opnå ligestilling i offentlig ledelse
og bestyrelser. Den seneste rapport om måltal og politikker for
kønssammensætningen i statslige institutioner og virksomheder viste,
at den gennemsnitlige andel af kvinder i statslige institutioner og
virksomheders bestyrelser udgjorde 42,9 procent i 2020. Imidlertid er
der betydelige forskelle i andelen af kvinder og mænd mellem
institutionerne, og kun lidt over halvdelen (54,2 procent) af de statslige
institutioner har en ligelig kønssammensætning i deres bestyrelser.
Endvidere er den gennemsnitlige andel af kvinder kun vokset med 3,2
procentpoint fra 2013 til 2020.4
Desuden er der fortsat en betydelig kønsskævhed på topchefniveau i
offentlige sektor. Ifølge ligestillingsredegørelserne for 2020 var andelen
af kvinder på ledelsesniveau 1 (topchefer) 34 procent i staten, 27
procent i regionerne og 32 procent i kommunerne. På ledelsesniveau 2
(chefer) var andelen af kvinder 32 procent i staten, 45 procent i
regionerne og 51 procent i kommunerne, og på ledelsesniveau 3
(ledere) var andelen 53 procent i staten, 58 procent i regionerne og 71
procent i kommunerne. Siden 2017 er andelen af kvindelige topchefer
steget med 4 procentpoint i staten og 3 procentpoint i kommunerne,
men faldet med 1 procent i regionerne. Andelen af kvinder på
ledelsesniveau 2 og 3 har ikke ændret sig markant.5
Endelig halter Danmark også efter de øvrige nordiske lande i forhold til
andelen af kvinder i den øverste ledelse af statslige myndigheder.6
Selvom måltalsreglerne er mere end 35 år gamle, er der således fortsat
et stykke vej til målsætningen om en ligelig kønssammensætning i
ledelse og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder. Ser
man på udviklingen hen over de sidste årtier, går udviklingen den
rigtige vej, men kun langsomt. På direktionsniveau gælder dette især de
øverste lederstillinger, hvor mænd fortsat indtager langt de fleste
poster, og hvor der kun er sket en begrænset udvikling siden 2017.
4 Rapport om måltal og politikker 2020 for kønssammensætningen i
statslige institutioner og virksomheder, oktober 2021, udarbejdet af
Rambøll Management Consulting på vegne af Ligestillingsafdelingen,
Beskæftigelsesministeriet.
5 Ligestillingsredegørelser 2020: Hovedrapport, udarbejdet af Rambøll
Management Consulting på vegne af Beskæftigelsesministeriet.
6 European Institute for Gender Equality, Gender Statistics Database,
National administrations: top two tiers of administrators by function of
government, opdateret 11. november 2021, tilgået 16. november 2021.
4/7
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER TIL LOVUDKASTET
Instituttet anser det for positivt, at der med lovudkastet lægges op til at
udvide og styrke måltalsreglerne. I lyset af, at der fortsat er mange
bestyrelser, hvor der ikke er opnået en ligelig kønssammensætning, og
at langt de fleste topchefer stadig er mænd, er det relevant at overveje,
om reglerne kunne styrkes yderligere.
Der bør stilles krav til målsætningerne
I den nugældende lovgivning stilles der ikke krav til institutionernes
ambitionsniveau i forhold til måltallene ud over, at måltallene skal være
større end den andel og det antal, som det underrepræsenterede køn
udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.7 Hver femte
institutions måltal for det underrepræsenterede køn ligger således på
under 40 procent.8 De har dermed ikke ambitioner om at nå op på en
ligelig kønssammensætning inden for den nærmeste årrække.
Instituttet bemærker, at hvis en institution mv. har uambitiøse måltal
for kønssammensætningen, kan det give udslag i, at institutionen heller
ikke iværksætter seriøse tiltag for at tiltrække kandidater af det
underrepræsenterede køn.
Efter instituttets opfattelse bør der fastsættes krav til institutionernes
måltal. Det kunne eksempelvis være at bestemme, at institutionerne
som udgangspunkt skal have måltal for det underrepræsenterede køn
på mellem 40-60 procent, at institutionerne kun kan fravige dette
udgangspunkt i særlige tilfælde (navnlig hvor det kan godtgøres, at det
ikke er muligt at nå et måltal på mindst 40 procent), og at institutionen i
så fald skal angive en begrundelse herfor. Det kan også bestemmes, at
ligestillingsministeren skal godkende sådanne fravigelser. Dette forslag
er formuleret med inspiration fra ligestillingslovens §§ 9-10 a.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet
fastsætter konkrete og midlertidige krav til offentlige
institutioners måltal for at sikre, at alle de institutioner, der ikke
har en ligelig kønssammensætning, har en ambitiøs målsætning
om at få det.
7 Ifølge § 2, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 114 af 30. januar 2014.
8 Rapport om måltal og politikker 2020 for kønssammensætningen i
statslige institutioner og virksomheder, oktober 2021, udarbejdet af
Rambøll Management Consulting på vegne af Ligestillingsafdelingen,
Beskæftigelsesministeriet.
5/7
Beregning af ligelig kønssammensætning er problematisk
I marts 2016 opdaterede Erhvervsstyrelsen sin vejledning for måltal og
politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.9
Vejledningen definerer bl.a., hvor stor en andel der skal være af hvert
køn for, at en bestyrelse kan anses for at have en “ligelig”
kønssammensætning. Tidligere var det bestemt, at en bestyrelse med
syv medlemmer skulle have tre personer af det ene køn og fire af det
andet, så det underrepræsenterede køn udgjorde cirka 43 procent af
bestyrelsen, dvs. levede op til kravet om, at hvert køn bør være
repræsenteret med minimum 40 procent.
I vejledningen fra 2016 fremgår det nu, at det var tilstrækkeligt, at det
underrepræsenterede køn udgjorde den andel af bestyrelsen, som lå
nærmest på 40 procent. Det betyder, at i det nævnte eksempel med syv
bestyrelsesmedlemmer anses en fordeling på to af det ene køn og fem
af andet nu for at være tilstrækkelig, selvom andelen af det
underrepræsenterede køn kun udgør cirka 29 procent.
Beregningsmetoden er problematisk set i et ligestillingsperspektiv, fordi
en virksomhed, som har en “ligelig” kønssammensætning i den nye
vejlednings forstand med for eksempel to af det ene køn og fem af det
andet i bestyrelsen, ikke længere skal opstille måltal eller udarbejde
politikker for kønssammensætningen. Endvidere skaber
beregningsmetoden et misvisende billede af, hvor mange virksomheder
der har en ligelig kønssammensætning, ved afrapporteringerne til
Erhvervsstyrelsen.
FN’s Kvindekomité har også fundet det betænkeligt, at
beregningsmetoden er blevet ændret.10
Det er uklart, om Beskæftigelsesministeriet lægger til grund, at den
samme beregningsmetode gælder for denne offentlige sektor, men
man kan få det indtryk, siden ministeriet henviser til Erhvervsstyrelsens
vejledning på sin hjemmeside.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler ministeriet, at det
præciseres i lovbemærkningerne, at Erhvervsstyrelsens
9 Erhvervsstyrelsens vejledning om måltal og politikker for den
kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom
(version 2.0, senest opdateret 1. marts 2016).
10 FN’s Kvindekomité, Concluding observations on the ninth periodic
report of Denmark, CEDAW/C/DNK/CO/9, 9. marts 2021, afsnit 18.
6/7
vejledning ikke skal anvendes ved beregningen af en ligelig
kønssammensætning efter ligestillingslovens kapitel 4.
Der bør gribes ind, når lovgivningen ikke overholdes
Mange offentlige institutioner og virksomheder mv. overholder ikke de
gældende måltalsregler. Over halvdelen af de institutioner mv., der er
forpligtede til at opstille et måltal og udarbejde politikker, har fortsat
ikke gjort det.11
I den private sektor påser Erhvervsstyrelsen, at private virksomheder
overholder måltalsreglerne, og tilsidesættelse af reglerne kan straffes
med bøde.12 Nogen tilsvarende kontrol finder ikke sted i den offentlige
sektor.
Efter instituttets opfattelse er det som minimum nødvendigt at
kontakte og følge op hos de offentlige institutioner og virksomheder
mv., som ikke efterlever deres pligt til at opstille måltal og/eller
udarbejde politikker for kønssammensætningen. Det kan f.eks. være
ved, at ministeriet eller en anden myndighed tager kontakt til de
institutioner og virksomheder mv., som ikke overholder deres pligt til at
opstille måltal og/eller udarbejde politikker, og anmoder dem at rette
op på dette forhold.
Med lovudkastet foreslås det at etablere en offentligt tilgængelig
hjemmeside, hvor det må formodes, at det også vil fremgå, hvis en
institution ikke efterlever denne pligt. Dette kan imidlertid ikke
forventes at være tilstrækkeligt i forhold til at få institutionen til at
overholde reglerne.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler ministeriet, at
ministeriet fremadrettet påtager sig en praksis med opfølgning
med offentlige institutioner og virksomheder, når det i
forbindelse med de årlige rapporter om måltal og politikker
fremgår, at de ikke overholder deres pligt til at opstille måltal
og/eller at udarbejde retningslinjer.
11 Rapport om måltal og politikker 2020 for kønssammensætningen i
statslige institutioner og virksomheder, oktober 2021, udarbejdet af
Rambøll Management Consulting på vegne af Ligestillingsafdelingen,
Beskæftigelsesministeriet.
12 Se blandt andet selskabslovens § 367, stk. 1, jf. § 139 c, stk. 1, nr. 1,
og årsregnskabslovens § 164, stk. 1, jf. § 99 b samt Erhvervsstyrelsen,
Lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn:
Evalueringsrapport 2017, december 2017, side 32.
7/7
Behov for vejledning og oplysning om lovgivningen
Det bemærkes endvidere, at måltalsreglerne er yderst tekniske og
vanskelige at overskue, bl.a. fordi centrale definitioner, såsom “ligelig”
kønssammensætning, ikke er beskrevet i loven, men kun i
forarbejderne og i en bekendtgørelse. Dette er formentlig en del af
forklaringen på, at flere institutioner ikke overholder reglerne om at
opstille måltal eller udarbejde vejledninger.
Derfor er der behov for at følge op på, at loven implementeres korrekt,
efter den er vedtaget. Instituttet forventer, at måltalsbekendtgørelsen13
bliver opdateret. Det kan dog ikke stå alene. Beskæftigelsesministeriet
bør overveje at udarbejde en vejledning til lovgivningen i stil med den
vejledning, Erhvervsstyrelsen har udarbejdet for den tilsvarende
lovgivning på det private område.14 Lige nu henviser ministeriet blot til
Erhvervsstyrelsens vejledning på sin hjemmeside, men styrelsens
vejledning forholder sig ikke til, hvad der gælder efter ligestillingsloven,
for eksempel hvilke offentlige institutioner der er omfattet.
Endelig bør der også iværksættes en bredere oplysningskampagne, for
eksempel via de ansvarlige ministerier, regionsråd og
kommunalbestyrelser.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet
udarbejder relevant vejledningsmateriale og iværksætter en
oplysningskampagne, når de nye regler træder i kraft.
Der henvises til Beskæftigelsesministeriets j.nr. 2021-8295.
Med venlig hilsen
Peter Kristian Hjaltason
FULDMÆGTIG
13 Bekendtgørelse nr. 114 af 30. januar 2014.
14 Erhvervsstyrelsens vejledning om måltal og politikker for den
kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom
(version 2.0, senest opdateret 1. marts 2016).
Dato: 25. november 2021
Sags ID: SAG-2021-02005
Dok. ID: 3141139
E-mail: JEGR@kl.dk
Direkte: 3370 3322
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Beskæftigelsesministeriet
att: Anna Kristine Meltesen og Andrea Hilden Honoré
ankmel@bm.dk; ahiho@bm.dk
KL´s høringssvar til lovforslag om ændring af lov om ligestilling
af kvinder og mænd
Ved e-post af 27. oktober 2021 har Beskæftigelsesministeriet sendt for-
slag til lov om ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder i høring.
Det fremgår blandt andet af lovforslaget, at de største kommunale fælles-
skaber og de kommunale administrationer, skal opstille måltal for køns-
sammensætningen i bestyrelse og øverste ledelsesniveauer. Derudover
forpligtes de omfattede kommunale fællesskaber og kommunerne til at
indberette måltal og politiker samt udfylde status for opfyldelsen af mål-
tallene til en hjemmeside under Beskæftigelsesministeriet, som vil være
offentlig tilgængelig.
KL skal i den forbindelse bemærke følgende:
1. Ledelseslagene i kommunernes administrationer er opbygget på for-
skellig vis og ledelsesniveauet under de øverste direktører i kommunerne
er ikke ensartet. Det er derfor vigtigt, at det fremgår klart af lovforslaget,
hvilke ledere, som er omfattet af lovens definition på øverste ledelsesni-
veau i de kommunale forvaltninger.
I forlængelse heraf, finder KL, at øverste ledelsesniveau i de kommunale
administrationer defineres i loven som kommunaldirektører og niveauet
herunder (de såkaldte niveau 1 og 2) Dette synes i overensstemmelse
med lovens formål, hvorefter der skal fastsættes måltal for ”de øverste le-
delsesniveauer” i kommunale fællesskaber og kommunale administratio-
ner.
Hvis yderligere ledelseslag medtages, vil det betyde et ikke ubetydeligt
administrativt arbejde i kommunerne med at identificere og definere,
hvem som er omfattet af loven i den enkelte kommune, henset til at ledel-
sesniveauerne i kommunerne ikke er ens, ligesom indberetningsdelen
kan blive endog meget omfattende.
2. Det skal sikres, at der kan ske indberetning enkelt med henblik på at
sikre, at der ikke anvendes unødig tid på fx tekniske udfordringer.
Det er afgørende, at det er muligt for kommunerne og de kommunale fæl-
lesskaber i forbindelse med indberetningen at angive eventuel årsag til
Dato: 25. november 2021
Sags ID: SAG-2021-02005
Dok. ID: 3141139
E-mail: JEGR@kl.dk
Direkte: 3370 3322
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
tallene, herunder hvilke tiltag kommunerne og de kommunale fællesska-
ber kan have på taget på området. Det er endvidere afgørende, at det
anførte vil være tilgængeligt for offentligheden.
3. Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet in-
den fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar, og vil frem-
sende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk
behandlet.
Med venlig hilsen
Jesper Gradert
Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K
tlf. + 45 3312 80 87 / kvinderaadet.dk
København d. 24. november 2021
Beskæftigelsesministeriet (Ligestillingsafdelingen)
Att. ankmel@bm.dk; ahiho@bm.dk
Høring om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og politik for
kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser for offentlige institutioner og
virksomheder m.v.) BM J.nr. 2021 – 8295.
Kvinderådet har haft forslaget til lovændring i høring hos vores medlemsorganisationer. Vi hilser generelt ændringerne
af lov om ligestilling velkomne. Det er således positivt, at flere offentlige institutioner og virksomheder omfattes af
reglerne. Det er positivt, at ændringerne betyder, at måltal skal indberettes og bliver offentliggjort. Ligesom, at det er
positivt, at de øverste ledelsesniveauer også bliver omfattet regler om måltal. De udgør jo netop fødekæden til
bestyrelsesposterne.
Endelig er ensretning af kravene, så alle bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd, hvilket minimum
betyder en fordeling på 40/60, positivt – og i øvrigt i overensstemmelse med, hvordan landene omkring samt det
internationale samfund tolker det.
Da de nuværende regler om måltal har haft begrænset effekt, er vi dog bekymret for om de foreslåede ændringer er
nok til at skabe den ønskede forandring. Nedenfor følger specifikke ændringsforslag, som vi mener kunne øge effekten
af reglerne.
Specifikke bemærkninger
Det er vores anbefaling, at der skabes øget transparens bl.a. ved at nuværende fordelinger m/k i bestyrelser og
ledelser samt måltal offentliggøres på institutioner og virksomhedernes egne hjemmesider. Det kan gøres følgende
steder
• Tilføjelse til § 11 stk. 5 om indberetning af måltal og politik: krav om indberetning af nuværende kønsfordeling, samt årlig
status på opnåelse af måltal.
• Tilføjelse til § 13 stk. 4: denne information (måltal, politik, årlig status [nuv. fordeling og status ift. måltal]) bør
offentliggøres både på den nye, offentligt tilgængelige hjemmeside og kræves offentliggjort på institutionernes
m.v. egne hjemmesider
Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K
tlf. + 45 3312 80 87 / kvinderaadet.dk
Det er for os at se vigtigt at kunne følge og ikke mindst sammenligne indsatsen mere systematisk, jf. også
anbefalingerne fra publikationen Målbar Ligestilling, der peger på behovet for at fastlægge en forpligtelse for
Danmarks Statistik til at producere og formidle kønsopdelte data og lønstatistik til brug for offentlige myndigheder. Der
er brug for både kønsopdelte data og egentlig ligestillingsstatistik til fremme af arbejdet for ligestilling.
Afslutningsvis må vi understrege vigtigheden af, at loven skaber reel forandring, hvorfor det også bør have
konsekvenser i form af påbud, hvis man ikke overholder lovens krav. Dertil er det nødvendigt at evaluere på lovens
effekt snarest muligt, så det kan vurderes om der er behov for yderligere tiltag for at opnå den ønskede effekt.
Med venlig hilsen
Lise Johansen
Direktør
1
KVINFOs bemærkninger til ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
(Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser for
offentlige institutioner og virksomheder m.v.) (journalnummer 2021- 8295)
Beskæftigelsesministeriet har 27. oktober 2021 anmodet om KVINFOs eventuelle
bemærkninger til ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og politik for
kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser for offentlige institutioner og virksomheder
m.v.).
KVINFO finder det positivt, at regeringen ønsker at styrke lovgivningen, så den i højere grad
understøtter en mere ligelig kønssammensætning i offentlige institutioner og virksomheders
ledelse og bestyrelser m.v.
KVINFO vurderer, at den foreslåede udvidelse af målgruppen af offentlige institutioner m.v.
samt udvidelsen af forpligtelserne til også at gælde de øvre ledelsesniveauer virker
hensigtsmæssige til at understøtte dette formål.
Offentliggørelse af måltal m.v.
Det er derudover positivt, at der lægges op til at etablere en hjemmeside, som formidler
oplysninger om måltal og politikker og gør det muligt at følge udviklingen. Eftersom der ikke
lægges op til sanktionsmuligheder eller andre former for incitamenter for arbejdet med måltal
og politikker, kommer hjemmesiden til at spille en central rolle i at sikre, at mekanismen får
den ønskede effekt, og det stiller store krav til dens indhold. Da der lægges op til, at ministeren
for ligestilling bemyndiges til at kunne fastsætte regler for hjemmesiden, er det er ikke muligt
at vurdere på baggrund af lovforslaget, i hvor høj grad hjemmesidens indhold vil være velegnet
til at understøtte lovens formål.
KVINFO anbefaler derfor, at ministeriet inddrager civilsamfundsorganisationer med viden om
ligestilling i udviklingen af hjemmesiden.
KVINFO vurderer i den forbindelse, at hjemmesiden bl.a. bør kunne anvendes til følgende to
formål:
1. Branding i forbindelse med rekruttering
KVINFO anbefaler, at hjemmesiden giver transparens om kønssammensætningen i bestyrelser
og ledelser i de specifikke organisationer, så jobsøgende har mulighed for at vurdere
potentielle arbejdspladser på dette parameter. Dette vil give organisationer et incitament til at
CHRISTIANS BRYGGE 3 - 1219 KØBENHAVN K
TLF: 33 13 50 88 - E-MAIL: KVINFO@KVINFO.DK
CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371
25. DECEMBER 2021
Alexander Andersson
alexander.andersson@kvinfo.dk
[+45] 51 59 80 05
Beskæftigelsesministeriet
(Ligestillingsafdelingen)
Holmens Kanal 20
1060 København K
Att.: Mette Kaae Hansen
2
prioritere arbejdet med at fremme ligelig kønsfordeling som en del af deres arbejde med at
tiltrække kvalificeret arbejdskraft. For at sikre at dette sker, kan ministeriet med fordel udbrede
viden om hjemmesiden til myndigheder og organisationer, som er i kontakt med jobsøgende.
2. Udbredelse af gode praksisser
Evalueringen fra 2017 viser, at en stor del af de forpligtede virksomheder og institutioner ikke
vurderer, at forpligtelserne under § 11 har fået dem til at arbejde mere aktivt med at få en
ligelig fordeling. Evalueringen beskæftiger sig dog ikke med, hvorfor forpligtelserne i mange
tilfælde ikke medfører den ønskede indsats. Hverken evalueringen eller ministeriets rapporter
beskæftiger sig med indholdet af politikkerne, selvom indberetningerne indeholder en
beskrivelse af disse. Reglerne for indrapportering kommer ikke med konkrete krav til
politikkernes indhold og de inspirationsmaterialer, som henvises til, er alle på det private
område.
KVINFO anbefaler derfor, at ministeriet undersøger, hvilke typer for politikker, som viser
gode resultater i den offentlige sektor, og formidler konklusionerne på hjemmesiden til
inspiration for andre.
Opfølgning på reglernes effekt
KVINFO anbefaler, at ministeren som supplement til lovforslaget fastsætter måltal for, hvilken
gennemsnitlig fordeling af mænd og kvinder man ønsker at opnå i hhv. bestyrelser og i øvre
ledelseslag og hvornår man forventer at det lykkes. Dette vil kunne danne grundlag for
fortløbende vurdering af reglernes effekt og behov for evt. yderligere justeringer.
Venlig hilsen
Alexander Andersson
Politisk konsulent
Side 1 af 3
Ligestillingsafdelingen, Beskæftigelsesministeriet
Att.: ankmel@bm.dk og ahiho@bm.dk
Journalnummer 2021- 8295
Høringssvar til ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
(Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser
for offentlige institutioner og virksomheder m.v.)
Ledernes Hovedorganisation (Lederne) har den 27. oktober 2021
modtaget udkast til forslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og
mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og
bestyrelser for offentlige institutioner og virksomheder m.v.) til høring.
I nærværende høringssvar følger Ledernes generelle og konkrete
bemærkninger til udkast til forslag til ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd.
Lovforslaget er ikke tilstrækkelig til at ændre på ligestilling af
kvinder og mænd i ledelse
Lederne deler regeringens ambition om at forbedre den kønsmæssige
ligestilling i ledelseslagene både i den offentlige og den private sektor.
Derfor ser Lederne behov for at styrke den nuværende lovgivning om
måltal for den offentlige sektor, således at der hurtigere og mere effektivt
opnås en mere ligelig kønssammensætning af ledelser.
Desværre mener Lederne ikke, at regeringens forslag til justering af lov
om måltal i den offentlige sektor går langt nok til for alvor at bidrage til, at
Danmark kan leve op til FN’s verdensmål om ligestilling i 2030. Som
samfund går vi glip af talent, når vi stadig ikke formår at få flere kvinder
(som stadig generelt set udgør det underrepræsenterede køn i de fleste
ledelsesniveauer) ind på ledelsesposterne, og i særdeleshed ind i
topledelse i Danmark.
Den offentlige sektor har en særlig forpligtelse til at gå foran og vise det
gode eksempel. Derfor foreslår Lederne følgende:
1. Hele den offentlige sektor (kommuner, regioner og stat) skal opstille
måltal for det underrepræsenterede køn i ledelse, især de største
enheder skal gå foran.
2. Konkret skal de helt store arbejdspladser i den offentlige sektor
forpligtiges til at opstille måltal for de øverste ledelsesniveauer og
København
den 29. november 2021
Side 2 af 3
pipelinen til direktion eller daglig ledelse og altså ikke kun bestyrelse,
direktion og andre kollektive ledelsesorganer, som foreslået af
regeringen. Mellemstore enheder skal blot opstille måltal for de
øverste ledelsesniveauer. Små enheder skal undtages at opstille
måltal.
3. Det er afgørende, at der bliver udarbejdet politik for, hvordan de
enkelte enheder kan styrke pipelinen til toplederniveau. Små enheder
skal også her undtages.
4. Alle offentlige arbejdspladser, herunder ministerier, statslige
institutioner, kommunale fællesskaber og virksomheder mv., der har
opfyldt deres måltal, skal fastsætte nye måltal.
5. Der skal etableres et benchmarkingsystem fx en hjemmeside, hvor
oplysninger om måltal og politikker fra de offentlige institutioner og
virksomheder m.v. der er omfattet loven offentliggøres.
6. Alle offentlige arbejdspladser, som omfattes loven skal kunne
sanktioneres, hvis ikke de opstiller måltal eller udarbejder en politik
for, hvordan de vil opnå ligelig repræsentation, jf. lovgivningen på det
private område.
7. Der skal udarbejdes en evaluering efter to år for at vurdere, hvor langt
vi er nået med verdensmål 5.5.2, hvilket med fordel kan ske i 2025,
hvor der er fem år tilbage til at komme i mål med verdensmålene i
2030.
Lederne ser også et stort behov for at ændre lov om måltal i den private
sektor, jf. det udkast, som Erhvervsministeriet har sendt i høring lige nu.
Lederne ser her et behov for, at loven her styrkes, så flere virksomheder
bliver omfattet loven og bliver forpligtet af måltal på flere ledelsesniveauer.
Allerede i dag rapporterer store virksomheder, som led i ESG-
rapporteringen, på alle ledelsesniveauer og på
medarbejdersammensætningen.
Konkrete bemærkninger og forslag til udkastets forslag
Lederne har følgende konkrete bemærkninger og forslag til lovforslaget.
Lovforslaget bør udvides til at omfatte flere ledelseslag i den
offentlige sektor
Lederne er enige i, at det offentlige skal have en ligelig sammensætning
af mandlige og kvindelige ledere. Men for at sikre, at den offentlige sektor
går foran er der brug for at stramme lovforslaget på dette punkt.
For de største enheder over 250 medarbejdere i den offentlige sektor,
foreslår Lederne, at den offentlige sektor skal forpligtes til at opstille måltal
for ledelsesniveau 1 og 2, samt for det niveau, der danner pipeline til den
daglige ledelse i §11, ligesom der skal udarbejdes politik for pipelinen til
at styrke den daglige ledelse. Mindre enheder på under 250 medarbejdere
skal opstille måltal for topniveauet og den daglige ledelse (ledelsesniveau
Side 3 af 3
1 og 2), og der skal udarbejdes politik for pipelinen til den daglige ledelse.
Lederne støtter, at enheder på under 50 medarbejdere ikke er omfattet af
loven.
Har man opfyldt sit måltal, skal man forpligtes et at sætte et nyt mål
Som led i, at Danmark skal leve op til FN’s verdensmål i 2030 er det
afgørende, at lovforslaget understøtter en konstant udvikling i retning af
ligelige repræsentation mellem kønnene i ledelse. Lederne ser derfor
behov for, at der indarbejdes et nyt krav i lovgivningen, som indeholder,
at arbejdspladser, som har opfyldt deres måltal for det
underrepræsenterede køn i de forskellige ledelseslag/ledelsesniveauer
skal udarbejde nye måltal hvis man stadig ikke er i mål med en ligelig
fordeling af kønnene i ledelseslagene.
Godt at fremme gennemsigtigheden om kønssammensætningen i
ledelsen i den offentlige sektor
Lederne støtter regeringens forslag om, at der etableres en offentligt
tilgængelig hjemmeside, hvor kønssammensætningen samt de opstillede
måltal og oplysning om politik i de omfattede offentlige institutioner og
virksomheder m.v. fremgår.
Siden skal danne et sammenligningsgrundlag for andre arbejdspladser,
inspiration og best practice og naturligvis, som også beskrevet i udkastet,
gøre det muligt at følge udvikling af kønssammensætningen i ledelse i den
offentlige sektor på en enkel og overkommelig måde, jf. bemærkninger til
lovforslaget side 6.
Overholder man ikke lovens krav, skal det være muligt at
sanktionere
Yderligere ser Lederne et behov for, at alle arbejdspladser, som bliver
omfattet af loven, kan sanktioneres, hvis ikke de opstiller måltal for en
ligelig kønssammensætning for alle ledelseslagene, som vi kender det fra
det private område, jf. Erhvervsstyrelsen.
Endeligt foreslår Lederne, at Folketinget får udarbejdet en evaluering af
den nye lovgivning, som forventes at træde i kraft 1. januar 2023 og
dennes effekt efter to til tre år, så temperaturen på, hvor langt vi er nået
med verdensmål 5.5.2, kan tages i 2025 eller 2026, hvor der er fem eller
fire år tilbage til at komme i mål med verdensmålene i 2030.
Med venlig hilsen
Nanna Simone Jensen
Politisk konsulent Ledernes Hovedorganisation
4. november 2021
J.nr. 21-47621
Ankestyrelsen
Sekretariatet for
Ligebehandlingsnævnet
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Beskæftigelsesministeriet
Departementet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Svar på høring om ændring af lov om ligestilling af kvinder og
mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og
bestyrelser for offentlige institutioner og virksomheder mv.)
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at komme med
bemærkninger til udkastet til lovændring.
Venlig hilsen
Anne Louise Bødker Petersen


Ministeren for ligestilling
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget
Folketinget
14. februar 2022
2022-1111
Vedrørende forslag til lov om ændring i lige-
stillingsloven
Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og
mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og be-
styrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.) blev frem-
sat den 9. februar 2022.
Et udkast til lovforslaget har været i høring fra den 27. oktober
2021 til den 25. november 2021, og høringssvar og høringsnotat
fremsendes hermed til Ligestillingsudvalget.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Offentligt
L 124 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2021-22


HØRINGSNOTAT
8. februar 2022
2022-1111
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende
lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder
og mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen
i ledelse og bestyrelser i offentlige institutioner og
virksomheder m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den 27. oktober til den
25. november 2021 hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, ATP, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Kvindesamfund, Dansk Magisterfor-
ening, Danske Regioner, Dansk Industri, Djøf, FH, Finansforbundet, Finanssek-
torens Arbejdsgiverforening, Foreningen Far, Forhandlingsfællesskabet, Forsik-
ring & Pension, HK, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Menne-
skerettigheder, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunernes Landsforening
(KL), Kvinderådet, KVINFO, Ledernes Hovedorganisation (Lederne), Ligebe-
handlingsnævnet, Rådet for Samfundsansvar.
Efter høringen er ligestillingsområdet overført til Transportministeriet, hvorfor
høringssvarene er stilet til Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Akademikerne, Danske Regioner, FH, Forhandlingsfællesskabet, Institut for
Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Kvinderådet,
KVINFO og Ledernes Hovedorganisation (Lederne).
Ankestyrelsen, Ligebehandlingsnævnet, Centralorganisationernes Fællesudvalg
og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ingen bemærkninger til lovforsla-
get.
Dansk Erhverv har meddelt, at de ikke ønsker at afgive høringssvar.
I de følgende afsnit gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hø-
ringssvar, Transportministeriets bemærkninger hertil, samt hvilke ændringer og
Offentligt
L 124 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2021-22
Side 2/8
præciseringer i lovforslaget høringen har givet anledning til. For en fuldstændig
gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises der til vedlagte hø-
ringssvar. Der er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke
direkte vedrører lovforslaget.
2. Bemærkninger til lovforslaget
2.1 Generelle bemærkninger
Akademikerne, Danske Regioner, FH, Forhandlingsfællesskabet, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, KVINFO og Lederne er overordnet positive
over for de foreslåede ændringer, og målsætningen om at styrke den eksisterende
lovgivning, så den i højere grad understøtter arbejdet for en ligelig kønssammen-
sætning i ledelse og bestyrelser i den offentlige sektor.
Høringsparterne finder det generelt positivt, at måltalsforpligtelsen udvides til
også at omfatte de øverste ledelsesniveauer ud over bestyrelsen eller et andet
kollektivt ledelsesorgan. Derudover finder de det positivt, at der for at skabe
større synlighed og gennemsigtighed om udviklingen, etableres en offentligt til-
gængelig hjemmeside, hvor kønssammensætningen samt de opstillede måltal og
oplysning om politik i de omfattede offentlige institutioner og virksomheder mv.
vil fremgå.
Høringsparterne er desuden positive over for at udvide lovens målgruppe, såle-
des at også ministerier, statslige institutioner og virksomheder uden en besty-
relse (typisk departementer og underliggende styrelser) samt den kommunale
og regionale forvaltning og de største kommunale fællesskaber omfattes af reg-
lerne. Danske Regioner har bemærket, at der på sygehusområdet er store insti-
tutioner og foreslår, at sygehusenes øverste ledelseslag omfattes af lovforslaget.
FH, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet og Lederne udtrykker tvivl
om hvorvidt lovforslaget er tilstrækkeligt til at opnå den ønskede effekt.
Transportministeriets bemærkninger:
Transportministeriet finder, at der med lovforslaget er fundet en passende ba-
lance mellem at styrke forpligtelserne i forhold til arbejdet med at fremme en
mere ligelig kønssammensætning i bestyrelser og ledelse i offentlige institutio-
ner mv. og samtidig sikre en fortsat fleksibilitet for de enkelte institutioner.
Ved at forpligte offentlige institutioner og virksomheder mv. med 50 eller flere
medarbejdere til også at opstille måltal for de øverste ledelsesniveauer er det
målet at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelse, hvilket samtidig
vil kunne have en positiv effekt på rekrutteringsgrundlaget i forhold til besty-
relsesposter. Måltal anses internationalt som et effektivt redskab i arbejdet
med at fremme en ligelig kønssammensætning.
Side 3/8
Ved at kombinere fortsat fleksibilitet med bl.a. en offentlig tilgængelig hjemme-
side, der gør det muligt at sammenligne og følge udviklingen i den offentlige
sektor, er det hensigten af skabe en større gennemsigtighed og synlighed og
dermed øge engagementet i arbejdet med at fremme en lige fordeling af kvin-
der og mænd i bestyrelser og ledelse i den offentlige sektor.
For at opnå reelle fremskridt i kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser
bredt i den offentlige sektor udvides reglerne med lovforslaget til også at om-
fatte dels statslige institutioner og virksomheder mv., der ikke har en bestyrelse
eller andet kollektivt ledelsesorgan, og dels den kommunale og regionale for-
valtning, samt de største kommunale fællesskaber.
Danske Regioners forslag om, at sygehusene omfattes af lovforslaget har givet
anledning til, at den foreslåede afgræsning af den offentlige sektor i ligestil-
lingslovens § 11 udvides med de regionale sygehuse.
2.2 Ledelsesniveauer
KL bemærker, at det er vigtigt, at det fremgår klart af lovforslaget, hvilke ledere
der er omfattet af de øverste ledelsesniveauer i de kommunale forvaltninger, og
at det vil give ikke ubetydeligt administrativt arbejde, hvis yderligere ledelsesni-
veauer medtages end de, der fremgår af lovforslaget.
Lederne ønsker, at lovforslaget udvides til at omfatte flere ledelsesniveauer i den
offentlige sektor. Lederne foreslår, at de største offentlige institutioner mv. med
over 250 medarbejdere, ud over de to øverste ledelsesniveauer, også forpligtes
til at opstille måltal og udarbejde politik for det ledelsesniveau, der danner pipe-
line til den daglige ledelse.
Transportministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget forpligtes offentlige institutioner og virksomheder mv. med
50 eller flere medarbejdere til også at opstille måltal for det underrepræsente-
rede køn på de øverste ledelsesniveauer.
Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.1.3., at ”de øverste ledelsesniveauer” kan
afgrænses til de to øverste niveauer, hvor det første ledelsesniveau består af
”toplederen”, mens det andet ledelsesniveau består af ”ledere af ledere”, der re-
fererer direkte til det øverste niveau (toplederniveauet). Med denne afgræns-
ning omfattes de ledere, der har det overordnede og strategiske ledelsesansvar
af den pågældende institution eller virksomhed ud over en eventuel bestyrelse
eller andet kollektivt ledelsesorgan. Afgrænsningen vil typisk svare til en direk-
tion i den enkelte institution eller virksomhed mv.
Transportministeriet mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at udvide af-
grænsningen og medtage yderligere ledelsesniveauer (fx ”ledere af medarbej-
dere”), da det vil kunne ramme for bredt i nogle institutioner og virksomheder
mv. Data viser endvidere, at det særligt er i de øverste ledelseslag, der ikke er
Side 4/8
en ligelig kønssammensætning i den offentlige sektor. Medtages yderligere le-
delsesniveauer, øges antallet af personer, der skal medtages i indberetningen
markant, hvilket vil øge kompleksiteten og de administrative byrder for de en-
kelte institutioner.
Dertil kommer, at de institutioner mv., der ikke har en ligelig kønssammen-
sætning i de øverste ledelsesniveauer, forpligtes til at udarbejde en politik med
henblik på at øge det underrepræsenterede køn i de øverste ledelsesniveauer.
Det vil typisk betyde, at der også arbejdes med kønssammensætningen i de
øvrige ledelsesniveauer med henblik på at understøtte en ”pipeline” til de
øverste ledelsesniveauer.
2.3 Måltal og politik
Institut for Menneskerettigheder og KVINFO anbefaler, at der fastsættes kon-
krete måltal for kønssammensætningen i bestyrelser og øverste ledelsesniveauer
samt en tidshorisont for, hvornår man forventer at opnå måltallet. Institut for
Menneskerettigheder foreslår, at institutionerne som udgangspunkt skal have
måltal for det underrepræsenterede køn på mellem 40 og 60 procent, og at in-
stitutionerne kun kan fravige dette i særlige tilfælde. En fravigelse vil i givet fald
skulle begrundes. De foreslår endvidere, at ligestillingsministeren skal godkende
fravigelser. KVINFO anbefaler desuden, at ministeren fastsætter, hvilket måltal
man ønsker at opnå i bestyrelser og øvre ledelseslag, og hvornår man forventer,
at det lykkes.
Lederne anbefaler, at der stilles krav om, at offentlige institutioner mv. skal fast-
sætte et nyt måltal, når de har opfyldt deres oprindelige måltal, indtil der er op-
nået en ligelig kønssammensætning i bestyrelser og i de øverste ledelsesniveauer.
Transportministeriets bemærkninger:
Transportministeriet finder, at det fortsat bør være op til den enkelte institu-
tion mv. at fastsætte det konkrete måltal og tidshorisonten for at opnå dette, så
det både kan være ambitiøst og realistisk. Det fremgår af lovforslagets afsnit
2.1.3. samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (ligestillingslovens § 11,
stk. 1 og 2), at kravet til institutioner og virksomheder mv., der er omfattet af
ligestillingsloven, ensrettes, således at alle omfattede institutioner m.v. skal til-
stræbe en ligelig sammensætning af kvinder og mænd, hvorved forstås mindst
40 pct. af det underrepræsenterede køn.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (ligestil-
lingslovens § 11, stk. 3), at perioden for opfyldelse af måltal som udgangspunkt
bør fastsættes til højst fire år, som er den tid, det almindeligvis vil tage at ud-
skifte bestyrelsen mv. Når perioden er udløbet, fastsættes et nyt måltal med
henblik på at nå målet om minimum 40 pct. af hvert køn. Dette er en viderefø-
relse af gældende ret. Hvis ikke det opstillede måltal er nået, skal der gives en
begrundelse herfor. Indberetningen skal ske til hhv. den relevante ressortmini-
ster, kommunalbestyrelse, regionsråd eller det kollektive ledelsesorgan i et
kommunalt fællesskab.
Side 5/8
I dag er ressortministrene ansvarlige for, at de institutioner og virksomheder,
som er omfattet af deres ressort, overholder forpligtelserne til at opstille måltal
og udarbejde politikker, og at der sikres fremdrift på området, jf. Folketingsti-
dende 2012-13, tillæg A, L 2 som fremsat, side 6.
Transportministeriet vurderer på denne baggrund, at der med gældende ret og
lovforslaget sker en imødekommelse af høringssvarene for så vidt angår fast-
sættelse af konkrete måltal samt tidshorisont for opfyldelse af måltal. Det vur-
deres, at det i tråd med lovforslaget bør være henholdsvis ressortministeren,
kommunalbestyrelsen, regionsrådet og det kollektive ledelsesorgan i et kom-
munalt fællesskab, der er ansvarlige for, at de omfattede institutioner og virk-
somheder mv. overholder deres forpligtelser, og at der sikres fremdrift på om-
rådet.
2.4 Indberetning af data
Kvinderådet anbefaler, at der til § 11, stk. 5, tilføjes et krav om indberetning af
den nuværende kønssammensætning samt om en årlig status på opnåelse af mål-
tal.
KL bemærker, at indberetningen skal være så enkel som muligt med henblik på
at sikre, at der ikke anvendes unødig tid på fx tekniske udfordringer. Derudover
anbefaler KL, at der i indberetningerne er mulighed for, at kommuner og kom-
munale fællesskaber kan angive eventuel årsag til tallene, herunder hvilke tiltag
der er taget på området, samt at oplysningerne bliver offentligt tilgængelige.
Transportministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den gældende ligestillingslovs § 11, stk. 5, at institutioner og
virksomheder, der er omfattet af ligestillingslovens § 11, stk. 1 og 2, skal indbe-
rette om status for opfyldelsen af det opstillede måltal og den udarbejdede po-
litik. Herunder også institutionernes nuværende kønssammensætning. Indbe-
retningen skal ske årligt. Er det opstillede måltal ikke opnået, skal der gives
en begrundelse herfor.
Med lovforslaget lægges der op til, at dette videreføres og også bliver gældende
for de øverste ledelsesniveauer. De omfattede institutioner mv. skal fortsat år-
ligt indrapportere via et digitalt indberetningsskema, der tager udgangspunkt
i det eksisterende skema, som bruges i dag, og som løbende er blevet revideret
for at sikre en så enkel indberetning som muligt. Der vurderes at være begræn-
sede administrative konsekvenser forbundet med institutionernes mv. årlige
indrapportering. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5, 12
og 14 (ligestillingslovens § 11, stk. 5, og § 13, stk. 1 og 4).
2.5 Offentliggørelse af måltal og politikker
Kvinderådet og Akademikerne anbefaler, at der i § 13, stk. 4, tilføjes et krav om,
at indberetningerne offentliggøres på institutionernes mv. egne hjemmesider i
tillæg til den nye offentligt tilgængelige hjemmeside.
Side 6/8
Transportministeriets bemærkninger:
Transportministeriet finder ikke, at der bør indføres krav om, at offentlige in-
stitutioner mv. skal offentliggøre deres indberetninger på egne hjemmesider,
idet det vil være at pålægge dem en yderligere administrativ byrde. Transport-
ministeriet finder, at det bør være op til den enkelte institution, hvorvidt de øn-
sker at gøre oplysningerne tilgængelige på deres egen hjemmeside. Formålet
med, at indberetningerne samles på én offentlig tilgængelig hjemmeside, er
bl.a. at give mulighed for at sammenligne og følge udviklingen i kønssammen-
sætningen i bestyrelser og ledelse i den offentlige sektor.
2.6 Opfølgning og sanktioner
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der som minimum tages kontakt
og følges op hos offentlige institutioner mv., som ikke efterlever deres forpligtel-
ser i henhold til lovforslaget.
Akademikerne, Kvinderådet og Lederne anbefaler, at der indføres mulighed for
at kunne sanktionere institutioner mv., som ikke efterlever reglerne. Akademi-
kerne og Kvinderådet peger på, at påbud kunne være relevant.
Transportministeriets bemærkninger:
Det er allerede i dag praksis, at Transportministeriet tager kontakt til hvert
enkelt ressortministerium i forbindelse med offentliggørelsen af hovedresulta-
terne af den årlige indberetning. I den forbindelse får ressortministerierne bl.a.
en opgørelse over, hvilke institutioner på deres område, som ikke lever op til
forpligtelserne om at opstille måltal og udarbejde politikker, med henblik på at
kunne sikre fremdrift på området. Denne praksis vil blive videreført.
Det vurderes på den baggrund ikke hensigtsmæssigt at indføre mulighed for
påbud eller økonomiske sanktioner over for offentlige myndigheder. Trans-
portministeriet vil fortsætte den allerede eksisterende praksis med at tage kon-
takt til ressortministerierne og indskærpe ansvarsforpligtelsen over for de mi-
nisterier, som har institutioner, der ikke lever op til reglerne. Endelig vil mang-
lende overholdelse af forpligtelserne fremgå af den offentligt tilgængelige
hjemmeside.
2.7 Øvrige bemærkninger
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det er uklart, om Beskæftigelses-
ministeriet bruger samme beregningsmetode i forhold til at definere en ”ligelig
kønssammensætning”, som Erhvervsministeriet bruger for så vidt angår de pri-
vate virksomheder mv. Institut for Menneskerettigheder bemærker videre, at
måltalsreglerne er tekniske og vanskelige at overskue. De anbefaler, at måltals-
bekendtgørelsen bliver opdateret, og at Beskæftigelsesministeriet udarbejder re-
levant vejledningsmateriale til lovgivningen samt iværksætter en oplysnings-
kampagne, når denne træder i kraft.
Side 7/8
KVINFO anbefaler, at civilsamfundsorganisationer inddrages i forbindelse med
udvikling af en offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor kønssammensætningen
samt de opstillede måltal og oplysning om politik i de omfattede offentlige insti-
tutioner og virksomheder mv. fremgår. KVINFO anbefaler, at hjemmesiden bru-
ges som branding i forbindelse med rekruttering, og at viden om hjemmesiden
udbredes til myndigheder og organisationer, der er i kontakt med jobsøgende.
KVINFO anbefaler desuden, at Beskæftigelsesministeriet undersøger, hvilke ty-
per af politikker som viser gode resultater i den offentlige sektor, og formidler
konklusionerne på hjemmesiden til inspiration for andre.
Kvinderådet og Lederne anbefaler, at effekten af lovændringen evalueres med
henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere tiltag. Kvinderådet anbefa-
ler, at det sker snarest muligt, og Lederne foreslår, at evalueringen sker efter to
til tre år.
Transportministeriets bemærkninger:
Transportministeriet vil i forbindelse med ikrafttræden af de foreslåede æn-
dringer revidere måltalsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 114 af 30, januar
2014 om måltal i bestyrelser m.v. og politik for de øvrige ledelsesniveauer i
statslige institutioner og virksomheder for at fremme en ligelig kønsmæssig
sammensætning), så den afspejler de nye regler. Transportministeriet vil i for-
bindelse med implementering af loven inddrage interessenter i relevant om-
fang.
Det bemærkes, at ”ligelig kønssammensætning” i ligestillingsloven defineres
som en fordeling på mindst 40/60 pct. mellem kønnene, hvilket fremgår af §
1, stk. 2, i måltalsbekendtgørelsen. Ved ”afbalanceret kønssammensætning”
forstås ifølge § 1, stk. 3, i måltalsbekendtgørelsen, at hvert køn bør være re-
præsenteret med minimum 1/3. Med forslaget ensrettes loven, så alle forplig-
tede institutioner og virksomheder mv. fremover skal tilstræbe en ligelig sam-
mensætning af kvinder og mænd i bestyrelsen mv. og de øverste ledelsesni-
veauer. Dermed vil der ikke længere være institutioner eller virksomheder,
der alene bør have en afbalanceret kønssammensætning, som det er efter gæl-
dende ret.
En 40/60-fordeling eller mere vil dog ikke være mulig, hvis fx de øverste le-
delsesniveauer eller bestyrelsen mv. består af tre personer tilsammen. I det
tilfælde anses en fordeling på 1/3 af det underrepræsenterede køn og 2/3 af
det andet køn for ligelig, dvs. en fordeling på én af det ene køn og to af det an-
det køn. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.2. og 2.1.3.
Der vurderes ikke at være behov for at præcisere definitionen af ”ligelig køns-
sammensætning” yderligere i lovbemærkningerne.
I forhold til Kvinderådets anbefaling om evaluering af lovændringen bemær-
kes, at de årlige indberetninger skal være med til at sikre, at reglerne efterleves.
Indberetningerne vil være offentligt tilgængelig på en hjemmesiden, så det er
Side 8/8
muligt at følge udviklingen i kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i
den offentlige sektor.