Svar på L 176 - spm. 21 om kommentar til materiale fra Søfartens Ledere og Danske Lodser, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lodsloven, lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love. (Konkurrenceudsættelse på lodsområdet, skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulykker). (Spørgsmål 21)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lodsloven og lov om Danpilot (Konkurrenceudsættelse på lodsområdet). (Spørgsmål 21)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring af søloven og forskellige andre love og lov om søfarendes ansættelsesforhold. (Skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulykker). (Spørgsmål 21)
Aktører:
ERU - L 176 - Spm. 21 - Svar.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L176/spm/21/svar/1136884/1369880.pdf
Besvarelse af spørgsmål 21 ad L 176 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 6. maj 2014. Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere materialet fra Søfartens Ledere og Danske Lodser, jf. L 176 – bilag 5. Svar: Det fremgår af materialet, at Søfartens Ledere og Danske Lodser finder, at ændringerne af lodsloven gennemføres på et udokumenteret grundlag, og at ændringerne af lodsloven kan resultere i forringet sejlads- og miljø- sikkerhed samt medføre negative samfundsøkonomiske konsekvenser. Indledningsvist skal det bemærkes, at det fremsatte lovforslag hverken vurderes at medføre forringelser af sejlads- og miljøsikkerhed eller nega- tive samfundsøkonomiske konsekvenser. Den foreslåede modernisering det danske lodssystem, skal åbne for mere konkurrence, lavere priser på gennemsejlingslodsning og kundetilpassede lodsningsydelser. Det sker bl.a. med henblik på, at flere skibe skal tage lods om bord på længere strækninger ved gennemsejling af de danske farvande, hvor der ikke kan kræves lodspligt. Det høje niveau for sejlads- sikkerhed og miljøsikkerhed i danske farvande fastholdes. Kvalifikationskravene til lodser følger af lodslovens § 12 og Søfartssty- relsens bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelses- bevis. Det følger af disse regler, at lodser, der arbejder på det danske sø- territorium, skal have uddannelse og erfaring som skibsfører eller over- styrmand, have gennemført teoretisk og praktisk uddannelse inden for lodsning, have særligt lokalkendskab, indsigt og erfaring i det pågælden- de lodsningsområde og have bestået en egnethedsprøve. Kravene gælder både for lodser ansat i DanPilot og i private lodserier. Lovforslaget fastholder disse krav. Lodsning må efter lodslovens § 11 kun foretages af lodser, der er i besiddelse af et gyldigt lodscertifikat. Lodscertifikatet er dokumentation for, at lodsen opfylder lodslovens kva- lifikationskrav. Udenlandske lodscertifikater skal inden for de rammer, der følger af EU’s anerkendelses- og servicedirektiver, anerkendes af de danske myndighe- der. De danske myndigheder kan dog stille krav om en egnethedsprøve eller prøvetid, hvis den udenlandske lods kvalifikationer væsentligt afvi- ger fra lodslovens krav. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 17. maj 2014 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 evm@evm.dk www.evm.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 176 , L 176 A , L 176 B Offentligt For at kunne få lodscertifikat til at lodse i danske farvande, skal man op- fylde de gældende kvalifikationskrav, herunder have et grundigt og ind- gående lokalkendskab og løbende erfaring med at besejle de specifikke danske farvandsområder, der skal lodses i. Ellers lever det hverken op til dansk lovgivning eller FN’s internationale søfartsorganisation IMO’s lodsanbefalinger. En lods kan få frataget sit lodscertifikatet, hvis lodsen ikke længere op- fylder kvalifikationskravene. Lodscertifikatet kan desuden inddrages, hvis lodsen overtræder lodslovgivningen eller vilkår for lodscertifikatet, eller hvis andre forhold gør det betænkeligt, at lodsen foretager lodsning. Med lovforslaget får private lodserier mulighed for at foretage gennem- sejlingslodsning, såfremt de har tilladelse hertil. En tilladelse kan tilbage- kaldes, hvis lodseriet overtræder betingelserne for tilladelsen eller groft eller gentagne gange overtræder lodslovgivningen, fx groft eller gentagne gange undlader at foretage pligtige indberetninger. Lodser har efter lodslovens § 16 pligt til at indberette forhold, som har betydning for sejladssikkerhed, miljø eller andre samfundsmæssige hen- syn, til de relevante myndigheder. De forhold, som lodserne skal indberette, omfatter manglende efterlevel- se af IMO-anbefalinger, åbenbare uregelmæssigheder ved skibet, som kan påvirke dets sikkerhed, eller som udgør en trussel om skade på hav- miljøet, ulovlig sejlads, farlige situationer samt fejl på afmærkning i far- vandet, dybdeforringelser og anden information af betydning for samfun- det, miljøet og andre skibes sikkerhed. Indberetningspligten er strafsank- tioneret. Denne pligt ændres ikke med lovforslaget og vil således gælde for alle lodserier. Søfartsstyrelsen fører tilsyn med såvel statslig som privat lodsvirksom- hed. Tilsynet omfatter kontrol af lodseriernes egenkontrol, herunder bl.a. forsikringsforhold, indberetningspligt for lodser til relevante myndighe- der og bestilte og gennemførte lodsninger, afholdelse af inspektioner og egnethedsprøver, udstedelse og inddragelse af lodscertifikater og lodsfri- tagelsesbeviser, tilsyn med skibe, som er fritaget for at tage lods samt til- syn med lodsninger, lodser og lodsuddannelser. I det fremlagte lovforslag er der på baggrund af høringen foretaget nogle opstramninger, som bl.a. betyder, at det statslige tilsyn med lodsområdet præciseres, og sanktionsmulighederne skærpes med lovforslaget. Et lodseri kan eksempelvis nu slettes fra registeret, hvis lodseriet har fo- retaget flere gennemsejlingslodsninger end tilladt, ligesom en lods kan få frataget sit bevis, hvis den pågældende groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene i en tilladelse til gennemsejlingslodsning. Med lovforslaget skal alle lodserier stille oplysninger om alle skibe, som har bestilt og taget lods på gennemsejling, til rådighed for Søværnets Operative Kommando, således at den såkaldte anråbsordning kan fasthol- des. Lodsers tilstedeværelse på skibene og deres indberetninger kan hermed fortsat bidrage til Danmarks samlede miljøovervågning og sejladssikker- hedsniveauet fastholdes. Det bemærkes, at i Danmark har regionallodsninger været konkurrence- udsat siden 2006 og at der i dag er 6 private lodserier på markedet for re- gionallodsninger ud over DanPilot. Der er ikke tegn på, at det skulle have påvirket sejladssikkerheden negativt eller medført en forøgelse af antallet af ulykker. Gennemsejlingslodsningerne konkurrenceudsættes gradvist for at modne gennemsejlingsmarkedet, så private lodserier kan investere i og få adgang til denne del af det danske lodsmarked, hvor der i dag er forbud mod, at de kan levere deres lodsydelser. Det bemærkes, at lodsmarkedet ikke er et naturligt monopol. Lodsmarke- det er et marked, hvor flere virksomheder gerne tilbyder lodsydelser til skibene, hvilket er erfaringen fra regionallodsningsområdet. Med lovforslaget konkurrenceudsættes en lille del af det samlede lods- marked i årene frem mod 2020. Konkurrenceudsættelsen omfatter således 600 lodsninger i 2016, 800 lodsninger i 2017, 1.000 lodsninger i 2018 og 1.200 lodsninger i 2019. Det kan i den forbindelse oplyses, at antallet af gennemsejlingslodsninger i de seneste år har været stigende. Den gradvise konkurrenceudsættelse skal gøre det muligt for private lod- serier at investere og have mulighed for at drive forretning på hele det danske lodsmarked fra 2016. Private lodserier forventes kun at ville en- trere på markedet, hvis der er en længere tidshorisont end minimum 2 år. DanPilot, der i dag har monopol på gennemsejlingslodsninger i danske farvande, forventes derfor frem til den 1. januar 2020 fortsat have adgang til mindst 90 pct. af alle gennemsejlingslodsninger i Danmark. DanPilot forventes fortsat at være en central aktør på hele det danske lodsmarked, og der er ved moderniseringen af lodsloven lagt vægt på, at DanPilot skal kunne konkurrere på lige vilkår med private lodserier. Moderniseringen af lodsmarkedet indebærer endvidere, at den nuværende krydssubsidieringsordning afvikles og at der i stedet indføres et forsy- ningsbidrag, som sikrer, at alle skibe, der anvender lods i danske stræder og farvande, bidrager til opretholdelse af forsyningspligten. DanPilots forsyningspligt for alle lodsninger til danske havne fastholdes med lovforslaget. Der anløber kun få skibe om året i de mindre havne. Det betyder, at Dan- Pilot skal opretholde en større kapacitet, end der er brug for, for at vare- tage forsyningspligten. Med lovændringen indføres en afgrænsning mellem større og mindre havne. Afgrænsningen er baseret på den pågældende havns andel i fragt- godsomsætningen og afspejler dermed behovet for lodsning i havnene. Der vil fortsat være lovfastsatte priser for de lovpligtige regionallodsnin- ger til og fra danske havne. I de mindre havne får DanPilot dog mulighed for at aftale en såkaldt ”åbningstid” på 12 sammenhængende timer med havnen. Åbningstiden fastættes i samarbejde med havnen, så der tages hensyn til skibenes behov for lodsning i den pågældende havn. Lovpligtige lodsninger til de mindre havne, der udføres inden for den 12- timers periode vil fortsat ske til den lovfastsatte pris, mens lovpligtige lodsninger uden for den 12-timers periode vil ske til markedspris. Afslutningsvist skal det bemærkes, at det danske lodsmarked ikke er di- rekte sammenligneligt med andre lodsmarkeder. Danmark har to stærkt befærdede internationale stræder, hvor skibe sejler igennem uden at gå i havn, og hvor der ikke kan stilles krav om lodspligt. Det danske lodssystem er indrettet således, at det tilgodeser danske behov bedst muligt. Tilsvarende har andre lande valgt at indrette deres lodssy- stemer ud fra, hvad der bedst passer til netop deres særlige forhold. Moderniseringen af lodssystemet, herunder effekterne for DanPilots øko- nomi vil blive evalueret første gang i 2018. Det fremgår af endvidere af materialet, at Søfartens Ledere og Danske Lodser gerne ser en ophævelse af lovkravet om, at lodser skal medtage og sidemandsoplære en lodsaspirant eller at medtage en lods til vedligehol- delse af dennes kendskab til farvandet. Det vurderes, at dette krav er nødvendigt for at sikre, at alle lodsaspiran- ter og lodser har mulighed for at opnå og vedligeholde de lovpligtige lodskvalifikationer. Det bemærkes, at forpligtelsen gælder for alle lodser, dvs. både lodser ansat i private lodserier og i DanPilot. Søfartens Lederes og Danske Lodser ser endvidere gerne en ophævelse af forbuddet mod, at lodser ansat i DanPilot kan have et bijob. Ophævelsen af denne bestemmelse fremgår ikke af lovforslaget og har ikke været rejst i forbindelse med høringen, men såfremt der vil være behov for at ændre lodsloven inden 1. juni 2020, vil forbuddet mod bijob indgå i disse over- vejelser.
ERU - L 176 - Spm. 21 - Følgebrev.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L176/spm/21/svar/1136884/1369879.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 17. maj 2014 Vedlagt fremsender jeg min besvarelse af spørgsmål 21 ad L 176 stillet af udvalget den 6. maj 2014. Med venlig hilsen Henrik Sass Larsen ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 evm@evm.dk www.evm.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 176 , L 176 A , L 176 B Offentligt