Svar på spm. nr. S 438: Hvad er ministerens holdning til, at man udbreder den model, der er gældende i Sønderjylland, hvor det er kommunerne, der håndterer navneskifte?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar til Folketinget på § 20 spørgsmål, S 438 om at lade kommuner være myndighed for navneændringer-1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s438/svar/1853982/2525989.pdf

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensens svar på MF Jan Bjergskov Larsens
spørgsmål af 31. januar 2022 (Spørgsmål S 438).
Spørgsmål S 438:
Hvad er ministerens holdning til, at man udbreder den model, der er gældende
i Sønderjylland, hvor det er kommunerne, der håndterer navneskifte?
Svar:
Jeg henviser til besvarelsen af S 436.
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Lisbeth Henriette Melin Poulsen
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 210352
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 9. februar 2022
Folketingets Lovsekretariat (lov@ft.dk)
Jan.larsen@ft.dk
Offentligt
Kirkeudvalget 2021-22


S 436

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s438/svar/1853982/2526027.pdf

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensens svar på MF Jan Bjergskov Larsens
spørgsmål af 31. januar 2022 (Spørgsmål S 436).
Spørgsmål S 436:
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man stadig skal henvende sig
gennem kirken for at få skiftet sit navn, i stedet for at det er en opgave, der bli-
ver varetaget af kommunerne?
Svar:
Kirkebogsføringen (personregistreringen) har siden 1648 – under Christian d.
IV – været en opgave, som varetages af præster og kordegne, som i denne sam-
menhæng benævnes personregisterførere.
I de sønderjyske kommuner, som efter krigen i 1864 kom under tysk herre-
dømme, fastholdt man efter genforeningen i 1920 personregistreringen som en
kommunal opgave. Det skete i forlængelse af den tyske ordning, som var blevet
indført i denne periode.
Siden 2003 er al personregistrering i folkekirken sket digitalt i Den Digitale
Kirkebog, og siden 2007 har de sønderjyske kommuner været tilsluttet Den Di-
gitale Kirkebog (dog uden adgang til den del af systemet, som indeholder de
rent kirkelige oplysninger). Sønderjyske kommuner anvender således den
samme løsning som personregisterførerne i folkekirken.
Den Digitale Kirkebog er udviklet af Kirkeministeriet i et nært samarbejde med
CPR-Kontoret (Indenrigs- og Boligministeriet) og indgår i samme it-system
som CPR-registret. Den Digitale Kirkebog er finansieret af folkekirken (Fælles-
fonden).
Registrering af navneændringer (som er en del af personregistreringen) sker
uden for Sønderjylland i bopælssognet. I de 119 sogne, der er beliggende i Søn-
derjylland, sker registreringen for borgere, der er født i Sønderjylland, i en af 7
kommuner, der er beliggende i Sønderjylland.
Registrering af navneændringer for borgere, der er bosat i Danmark, og som
ikke er fritaget for obligatorisk digital selvbetjening eller ikke har et cpr.nr. og
NemID, sker på grundlag af en digital ansøgning, som indgives via selvbetje-
ningsløsninger (’Navneændring’ og ’Navneændring ved vielse’) på Borger.dk.
Ansøgningerne sendes digitalt af systemet videre til personregisterføreren i an-
søgernes bopælssogn hhv. til personregisterføreren i kommunen for borgere,
der er bosat i Sønderjylland. Når sagsbehandlingen er afsluttet, og det nye navn
er registret i CPR/Den digitale Kirkebog, sender systemet digitalt afgørelsen til
borgeren med Digital Post.
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 210352
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato:
Folketingets Lovsekretariat (lov@ft.dk)
Jan.larsen@ft.dk
Offentligt
Kirkeudvalget 2021-22
Akt nr.: 210352
Side 2
Langt de fleste ansøgninger færdigbehandles af personregisterføreren. En min-
dre del videresendes – jf. bestemmelserne i Navneloven – til Familieretshuset.
Dermed er der i den nuværende ordning tale om en ekspedition, hvor borgerne
som hovedregel ikke er i fysisk kontakt med den myndighed, der behandler de-
res ansøgning, hvad enten det er et sogn eller en sønderjysk kommune. Det
samme gælder i øvrigt også andre elementer af den samlede civile personre-
gistrering end registrering af navneændringer, herunder fødselsanmeldelser,
omsorgs- og ansvarserklæringer, navngivninger, dødsanmeldelser og anmod-
ninger om begravelse.
Samlet set er der tale om en ordning, som er fuldt digitaliseret og løbende mo-
derniseret, herunder senest i 2020, og som lever op til de gældende krav for of-
fentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Det betyder, at borgerne – uanset bo-
pæl eller et eventuelt religiøst tilhørsforhold – som udgangspunkt ikke behøver
at henvende sig til hverken kirken eller den sønderjyske kommune.
Der er efter min opfattelse tale om en velfungerende ordning, som jeg ikke har
planer om at ændre.
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Lisbeth Henriette Melin Poulsen