Fremsat den 9. februar 2022 af ministeren for ligestilling (Trine Bramsen)

Fremsat den 9. februar 2022 af ministeren for ligestilling (Trine Bramsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
(Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.)
§ 1
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 751 af 26. april 2021, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 2591 af 28. december 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., ændres »mere end 50 ansatte« til: »50
eller flere medarbejdere«.
2. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ministeren for ligestilling kan i ekstraordinære
situationer fravige fristerne for redegørelser som nævnt i §
5, stk. 1, og § 5 a, stk. 3.«
3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Kønssammensætning i udvalg, bestyrelser og øverste
ledelsesniveauer«.
4. Overskriften før § 11 affattes således:
»Kønssammensætning i bestyrelser og øverste
ledelsesniveauer i den offentlige forvaltning m.v.«.
5. § 11 affattes således:
»§ 11. Der skal tilstræbes en ligelig sammensætning af
kvinder og mænd i bestyrelser, andre kollektive ledelsesor-
ganer og de øverste ledelsesniveauer i de følgende institutio-
ner og virksomheder m.v.:
1) Institutioner og virksomheder inden for den statslige
forvaltning, der ledes af en bestyrelse eller et andet
kollektivt ledelsesorgan.
2) Institutioner og virksomheder, der ledes af en bestyrel-
se eller et andet kollektivt ledelsesorgan, som ikke er
omfattet af nr. 1, hvis udgifterne til institutionen eller
virksomheden overvejende dækkes af statslige midler,
eller staten ejer den overvejende del af institutionen
eller virksomheden.
3) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommuner-
nes styrelse, der ikke efter § 60 a i den nævnte lov er
undtaget fra kravet om Ankestyrelsens godkendelse.
Stk. 2. Der skal tilstræbes en ligelig sammensætning af
kvinder og mænd i de øverste ledelsesniveauer i de følgende
institutioner og virksomheder m.v.:
1) De i § 5, stk. 1, nævnte ministerier, statslige institutio-
ner og statslige virksomheder, der ikke er omfattet af
stk. 1.
2) Kommuner.
3) Regioner.
4) Regionale sygehuse.
Stk. 3. Det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for
andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn i
de i stk. 1 nævnte bestyrelser og andre kollektive ledelsesor-
ganer.
Stk. 4. Det centrale ledelsesorgan skal i de i stk. 1 og 2
nævnte institutioner og virksomheder m.v. opstille måltal for
andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn
i de øverste ledelsesniveauer samt udarbejde en politik for
at øge antallet af det underrepræsenterede køn i de øverste
ledelsesniveauer. Der skal kun opstilles måltal og udarbejdes
politik for de øverste ledelsesniveauer, hvis institutionerne
eller virksomhederne m.v. har 50 eller flere medarbejde-
re. Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejder, og
beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal ske
i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 143 i
selskabsloven.
Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte institutioner og virksom-
heder m.v., der har opstillet måltal, jf. stk. 3 og 4, skal
til henholdsvis ressortministeren, kommunalbestyrelsen, re-
gionsrådet eller det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt
fælleskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, indberet-
te om status for opfyldelsen af de opstillede måltal, herunder
for, hvorfor man i givet fald ikke har nået det opstillede
Lovforslag nr. L 124 Folketinget 2021-22
Transportmin., j.nr. 2022-1111
DG000341
måltal. Samtidig indberettes om den udarbejdede politik, jf.
stk. 4. Indberetningspligten efter 1. pkt. gælder dog ikke for
de statslige aktieselskaber, der skal indberette om måltal og
politik i henhold til årsregnskabslovens § 99 b.
Stk. 6. Ministeren for ligestilling kan fastsætte nærmere
regler om afgrænsningen af de øverste ledelsesniveauer, jf.
stk. 1, 2 og 4.«
6. I § 12, stk. 1, ændres »afbalanceret« til: »ligeligt«.
7. I § 12, stk. 2, 2. pkt., udgår », og i tilfælde af ulige antal
én mere af det ene køn end af det andet«.
8. I § 12, stk. 4, og § 12, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 1«
til: »stk. 2«.
9. I § 12, stk. 5, ændres »Stk. 1« til: »Stk. 2«.
10. I § 12, stk. 6, 1. pkt., ændres to steder »kan« til: »skal«.
11. I § 12, stk. 6, 2. pkt., ændres »i henhold til stk. 2« til: »i
henhold til stk. 4«.
12. I § 13, stk. 1, ændres »Ressortministeren« til: »Ressort-
ministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det kol-
lektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i
lov om kommunernes styrelse,«.
13. I § 13, stk. 2, 1. pkt., og § 13, stk. 3, ændres »§ 11« til:
»§ 11, stk. 1, nr. 1 eller 2,«.
14. I § 13, stk. 4, ændres »disse oplysninger skal gives« til:
»oplysninger efter stk. 1 skal gives, samt hvordan oplysnin-
gerne skal offentliggøres«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2. Indberetning efter § 11, stk. 5, som affattet ved § 1,
nr. 5, skal ske første gang for regnskabsår, der begynder den
1. januar 2023 eller senere.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Måltal og politikker for kønssammensætningen herunder målgruppen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transportministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Indberetning og offentliggørelse af måltal m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Kvinder og mænd deltager på stort set lige fod på det dan-
ske arbejdsmarked. Danske kvinder er blandt verdens bedst
uddannede. Alligevel går det langsomt med udviklingen i
antallet af kvinder i ledelse og bestyrelser i Danmark. På det
statslige område viser den årlige rapport om måltal og politi-
kker fra Ligestillingsafdelingen, Beskæftigelsesministeriet, i
2020, at kvinder i gennemsnit udgør 42,9 pct. af bestyrelser-
ne, men der er stadig stor variation i kønssammensætningen
i de enkelte bestyrelser.
Ser man på ledelse generelt, viser tal fra Danmarks Statistik,
at andelen af kvindelige ledere på det øverste niveau i den
private sektor er steget fra 9,4 pct. i 2010 til 12,3 pct. i 2017,
mens andelen i den offentlige sektor er steget fra 23,7 pct. til
30,8 pct. i samme periode. Ifølge ligestillingsredegørelserne
for 2020 udgør kvinder 34 pct. af topcheferne i staten, 32
pct. i kommunerne og 27 pct. i regionerne.
Den offentlige sektor risikerer at gå glip af kvalificeret ar-
bejdskraft og kompetencer, hvis der ikke er en ligelig forde-
ling af kvinder og mænd i ledelse og bestyrelser.
Formålet med lovforslaget er sammen med en række æn-
dringsforslag på Erhvervsministeriets område at styrke den
eksisterende lovgivning, så den i højere grad understøtter
arbejdet for en ligelig kønssammensætning i ledelse og be-
styrelser i private virksomheder og den offentlige sektor.
Den gældende lovgivning om måltal for kønssammensæt-
ningen i bestyrelser m.v. for de statslige institutioner og
virksomheder trådte i kraft den 1. april 2013, jf. lov nr. 1288
af 19. december 2012 om ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd (Måltal og politik for den kønsmæssige
sammensætning i bestyrelser m.v. for statslige institutioner
og virksomheder m.v.).
Herefter skal alle statslige institutioner og virksomheder
med en bestyrelse eller andet kollektivt ledelsesorgan (ca.
1.100 institutioner og virksomheder) opstille et måltal for
andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, hvis
de ikke har en ligelig kønssammensætning. Derudover skal
de omfattede institutioner og virksomheder med 50 eller
flere medarbejdere udarbejde en politik for at øge andelen af
det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer,
hvis de ikke har en ligelig sammensætning. Ressortministe-
ren skal årligt indberette om de omfattede statslige instituti-
oner og virksomheders måltal og politikker til ministeren for
ligestilling.
Reglerne blev evalueret i 2017, hvor den overordnede kon-
klusion var, at reglerne havde haft en begrænset effekt
(”Evaluering af den danske model for en mere ligelig køns-
sammensætning i bestyrelser i statslige institutioner og virk-
somheder”, Ligestillingsafdelingen, Udenrigsministeriet, ok-
tober 2017).
For at understøtte arbejdet med at fremme en ligelig køns-
sammensætning i bestyrelser og ledelse i den offentlige sek-
tor foreslås det at indføre en forpligtelse for institutioner og
virksomheder, der har 50 eller flere medarbejdere, til også
at opstille måltal for de øverste ledelsesniveauer ud over
for bestyrelsen eller et andet kollektivt ledelsesorgan. End-
videre foreslås det, at de største kommunale fællesskaber
3
omfattes af reglerne og således vil skulle opstille måltal for
kønssammensætningen i både bestyrelsen og de øverste le-
delsesniveauer, hvis de ikke allerede har en ligelig kønsfor-
deling. Derudover foreslås det, at ministerier, statslige insti-
tutioner og virksomheder uden en bestyrelse (typisk departe-
menter og underliggende styrelser) samt den kommunale og
regionale forvaltning og de regionale sygehuse omfattes af
forpligtelsen til at opstille måltal for kønssammensætningen
i de øverste ledelsesniveauer.
Med lovforslaget ændres forpligtelsen til at udarbejde en
politik for at øge det underrepræsenterede køn for de øvrige
ledelsesniveauer, så der fremover for de nævnte offentlige
institutioner m.v. med 50 eller flere medarbejdere skal udar-
bejdes en politik for at fremme en ligelig kønssammensæt-
ning i de øverste ledelsesniveauer.
For at fremme gennemsigtigheden om kønssammensætnin-
gen i ledelsen i den offentlige sektor foreslås det desuden, at
der vil skulle etableres en offentligt tilgængelig hjemmeside,
der giver mulighed for at sammenligne og følge udviklin-
gen i kønssammensætningen i bestyrelser og ledelse i den
offentlige sektor.
Endelig foreslås det at ensrette kravet til statslige instituti-
oner og virksomheder m.v. omfattet af ligestillingsloven,
således at alle fremover skal tilstræbe en ”ligelig” sammen-
sætning af kvinder og mænd, hvorved forstås en fordeling
på 40/60 pct. Der vil således ikke længere være nogle insti-
tutioner og virksomheder, der alene skal tilstræbe en ”afba-
lanceret” kønssammensætning, hvorved forstås en fordeling
på 1/3.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Måltal og politikker for kønssammensætningen her-
under målgruppen
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af ligestillingslovens § 1, stk. 1, at et af lovens
formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd,
herunder lige integration, lige indflydelse og lige mulighe-
der i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvin-
ders og mænds lige værd.
Efter ligestillingslovens § 4 er offentlige myndigheder un-
derlagt en generel forpligtelse til at arbejde for ligestilling
inden for deres område og indarbejde ligestilling i al plan-
lægning og forvaltning.
Staten, kommunalbestyrelsen og regionsrådet er endvidere
forpligtet efter henholdsvis ligestillingslovens §§ 5 og 5 a til
hvert tredje år at redegøre for deres arbejde for ligestilling
(ligestillingsredegørelserne). Ligestillingsredegørelserne føl-
ger op på ligestillingslovens § 4 og skal indeholde oplysnin-
ger om eventuelle målsætninger for ligestilling og i givet
fald det nærmere indhold af disse, den kønsmæssige forde-
ling i forhold til ledelse og personaleområdet i øvrigt og an-
dre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen
af indsatsen på ligestillingsområdet i den enkelte institution
m.v. De regionale sygehuse er omfattet af regionsrådets li-
gestillingsredegørelse. Ligestillingsredegørelserne indsendes
til ministeren for ligestilling og på det statslige område lige-
ledes til ressortministeren.
Det følger af ligestillingslovens § 11, stk. 1, at bestyrelser
og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virk-
somheder inden for den statslige forvaltning bør have en
ligelig sammensætning af kvinder og mænd. Det fremgår
af forarbejderne til § 11, stk. 1, at der ved institutioner og
virksomheder inden for den statslige forvaltning forstås in-
stitutioner og virksomheder, der i henhold til offentligheds-
loven og forvaltningsloven kan henregnes til den offentlige
forvaltning, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 2 som
fremsat, side 12.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 2, bør en bestyrelse eller
et andet kollektivt ledelsesorgan i en institution eller virk-
somhed have en afbalanceret sammensætning af kvinder
og mænd, hvis institutionen eller virksomheden ikke henreg-
nes til den statslige forvaltning, men udgifterne overvejende
dækkes af statslige midler, eller hvis staten ejer den overve-
jende del af institutionen eller virksomheden.
Statslige aktieselskaber er som udgangspunkt reguleret i
lov om aktie- og anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 763 af 23. juli 2019 med senere ændringer (selskabslo-
ven). Statslige aktieselskaber er dog også omfattet af lige-
stillingslovens § 11, stk. 2, hvilket betyder, at et statsligt ak-
tieselskab er omfattet af både selskabsloven og ligestillings-
lovens regler om sammensætningen af kvinder og mænd i
selskabets øverste ledelsesorgan.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 8, kan en ressortminister
beslutte, at kravet om en ligelig sammensætning af kvinder
og mænd efter § 11, stk. 1, også skal gælde for de i § 11, stk.
2, omfattede institutioner og virksomheder.
Ifølge forarbejderne til ligestillingsloven anses en fordeling
på 40 pct. af det ene køn og 60 pct. af det andet køn i
praksis som lige, mens en afbalanceret kønssammensætning
i praksis fortolkes som mindst 1/3 af det underrepræsentere-
de køn, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 2 som
fremsat, side 13. Det er uden betydning, hvilket køn der er
underrepræsenteret.
Det øverste ledelsesorgan i institutioner og virksomheder,
der er omfattet af § 11, stk. 1 eller 2, skal opstille måltal
for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelser
og andre kollektive ledelsesorganer, jf. ligestillingslovens §
11, stk. 3. De forpligtede institutioner og virksomheder bør
ved fastsættelsen af et måltal sigte mod henholdsvis mindst
40 pct. eller 1/3 af det underrepræsenterede køn, jf. ligestil-
lingslovens § 11, stk. 1 og 2.
Herudover skal det centrale ledelsesorgan i de i § 11, stk.
1 og 2, nævnte institutioner og virksomheder med 50 eller
flere medarbejdere udarbejde en politik for at øge antallet af
det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveau-
4
er, jf. ligestillingslovens § 11, stk. 4. Fastlæggelse af, hvem
der anses som medarbejder og beregning af det gennemsnit-
lige antal medarbejdere skal ske i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af § 143 i selskabsloven.
Der er ingen pligt til at opstille måltal, hvis en institution
eller virksomhed har en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen
eller det kollektive ledelsesorgan. Tilsvarende skal der ikke
udarbejdes en politik, hvis der er en ligelig kønsfordeling på
de øvrige ledelsesniveauer. Pligten til at opstille måltal og
udarbejde en politik genopstår, hvis den ligelige kønsforde-
ling ophører.
Det følger af forarbejderne til ligestillingsloven, at ressort-
ministrene er ansvarlige for, at de institutioner og virksom-
heder, som er omfattet af deres ressort, overholder forplig-
telserne til at opstille måltal og udarbejde politikker, og
at der sikres fremdrift på området, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 2 som fremsat, side 6.
Der gælder tilsvarende forpligtelser for større private virk-
somheder. De kommunale og regionale selskaber, der er
organiseret som aktie- eller anpartsselskaber, er underlagt
den selskabsretlige lovgivning.
Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019
(kommunestyrelsesloven), varetager kommunale opgaver,
som de deltagende kommunalbestyrelser har overladt til
fællesskabets selvstændige varetagelse. De deltagende kom-
munalbestyrelser bevarer i et kommunalt fællesskab alene
indirekte indflydelse på opgavens varetagelse, idet de hver
især udpeger medlemmer til det kommunale fællesskabs
styrende organer, f.eks. bestyrelsen. De udpegede er oftest
medlemmer af kommunalbestyrelsen, og den enkelte kom-
munalbestyrelse har instruktionsbeføjelse over for sit udpe-
gede medlem eller sine udpegede medlemmer.
Kommunale fællesskaber er offentlige myndigheder under-
lagt de samme regler som andre myndigheder, herunder
reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven og almin-
delige forvaltningsretlige retsgrundsætninger samt ligestil-
lingslovens § 4, hvorefter offentlige myndigheder inden for
deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde lige-
stilling i al planlægning og forvaltning.
Kommunale fællesskaber kan ikke etableres som aktie- eller
anpartsselskaber, fordi reglerne i selskabslovgivningen ikke
er forenelige med reglerne i den kommunale styrelseslov-
givning. Kommunale fællesskaber er derfor ikke underlagt
den almindelige selskabslovgivning som eksempelvis års-
regnskabsloven. De aflægger normalt regnskab efter de reg-
ler, der efter lovgivningen om kommunernes styrelse gælder
for kommuner.
Ankestyrelsen godkender som udgangspunkt oprettelse,
vedtægter og vedtægtsændringer for kommunale fællesska-
ber efter § 60 i kommunestyrelsesloven. Mindre kommunale
fællesskaber er efter § 60 a i den nævnte lov dog undtaget
fra denne godkendelse.
Ifølge Ankestyrelsens oplysninger findes aktuelt 82 kommu-
nale fællesskaber, og omkring 50 af disse er efter § 60 a
i kommunestyrelsesloven undtaget fra godkendelseskravet
efter lovens § 60.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser
2.1.2.1. Måltal og politikker for kønssammensætningen
Der er sket en begrænset udvikling i kønssammensætningen
i offentlig ledelse og bestyrelser de senere år. Danmark hal-
ter generelt efter de øvrige nordiske lande, når det kommer
til kvinder i ledelse og bestyrelser. Samtidig konkluderede
en evaluering af de gældende regler om måltal og politikker
fra 2017, at reglerne havde haft en begrænset effekt.
På den baggrund vurderer Transportministeriet, at det vil
være hensigtsmæssigt at brede reglerne ud til en større del af
den offentlige sektor og dermed understøtte muligheden for
at sikre reelle fremskridt. Der henvises til lovforslagets pkt.
2.1.2.2.
Samtidig vurderer Transportministeriet, at der er behov for
at styrke lovgivningen, så den i højere grad understøtter ar-
bejdet med at fremme en mere ligelig kønssammensætning
i offentlige institutioner og virksomheder m.v. Transportmi-
nisteriet finder, at forpligtelserne med fordel kan bredes ud,
så der også arbejdes målrettet med at fremme en ligelig
kønssammensætning i ledelse. Dette vil samtidig kunne ha-
ve en positiv effekt på rekrutteringsgrundlaget i forhold til
bestyrelsesposter.
Konkret vurderer Transportministeriet, at de omfattede of-
fentlige institutioner og virksomheder m.v. med 50 eller fle-
re medarbejdere også bør forpligtes til at opstille måltal for
det underrepræsenterede køn på de øverste ledelsesniveauer
ud over forpligtelsen til at udarbejde en politik for at øge
det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveau-
er. Måltal anses internationalt som et effektivt redskab i
arbejdet med at fremme en ligelig kønssammensætning.
Transportministeriet finder, at forpligtelsen til at opstille
måltal bør afgrænses til ”de øverste ledelsesniveauer” forstå-
et som de ledelsesniveauer, der typisk vil varetage den over-
ordnede, strategiske ledelse i den pågældende institution
eller virksomhed ud over en eventuel bestyrelse eller andet
kollektivt ledelsesorgan. Det kan dog være vanskeligt at
definere ledelsesniveauer på tværs af den offentlige sektor,
da der ikke findes en generel definition af ledelsesniveauer
eller ensartet organisering af ledelsen.
Transportministeriet finder, at ”de øverste ledelsesniveauer”
bør afgrænses med udgangspunkt i typen af ledelsesansvar. I
den forbindelse vil en kategorisering, som opstillet af Le-
delseskommissionen i ”Sæt borgerne først - Ledelse i den
offentlige sektor med fokus på udvikling af driften”, 2018,
kunne anvendes. Her tages der udgangspunkt i tre overord-
nede ledelsesniveauer i den offentlige sektor:
– Topledere: f.eks. kommunaldirektører, regionsdirektører,
hospitalsdirektører eller øvrige direktører i regions- el-
5
ler kommunaldirektionen. I staten er det f.eks. departe-
mentschefer og styrelsesdirektører.
– Ledere af ledere: f.eks. områdeledere (kommuner),
ledende overlæger/oversygeplejersker (regioner), afde-
lingschefer (stat) eller dekaner (statsligt selveje).
– Ledere af medarbejdere: f.eks. daginstitutionsledere
(kommuner), afdelingssygeplejersker (regioner), kontor-
chefer (stat) eller funktionschefer (statsligt selveje).
Transportministeriet finder, at det ikke vil være menings-
fuldt kun at opstille et måltal for kønssammensætningen
af ”topledere”, da der typisk kun vil være en enkelt tople-
der i hver institution eller virksomhed m.v., f.eks. kommu-
naldirektøren, hospitalsdirektøren, styrelsesdirektøren eller
departementschefen. Samtidig vil ”ledere af medarbejdere”
uden nærmere afgrænsning kunne ramme for bredt i nogle
institutioner og virksomheder m.v.
Det er Transportministeriets vurdering, at ”de øverste ledel-
sesniveauer” kan afgrænses til de to øverste niveauer ud
over en eventuel bestyrelse eller andet kollektivt ledelsesor-
gan, hvor det første ledelsesniveau består af ”toplederen”,
mens det andet ledelsesniveau består af ”ledere af ledere”,
der refererer direkte til det øverste niveau (toplederniveau-
et). Med denne afgrænsning bliver de ledere, der har det
overordnede og strategiske ledelsesansvar af den pågælden-
de institution eller virksomhed, omfattet. Afgrænsningen vil
typisk svare til en direktion i den enkelte institution eller
virksomhed m.v.
Transportministeriet finder, at alternative afgrænsningsmu-
ligheder som stillingsbetegnelser ikke er hensigtsmæssige
at anvende, da de ikke nødvendigvis anvendes ensartet på
tværs af den offentlige sektor. Tilsvarende vurderes det,
at lønrammer heller ikke giver en hensigtsmæssig afgræns-
ning, da de kun giver et pejlemærke, men ikke et præcist
billede af, hvem der har det reelle ledelsesansvar.
Transportministeriet finder endvidere, at det dels bør være
institutioner og virksomheder m.v. med 50 eller flere medar-
bejdere, der forpligtes til at opstille måltal for de øverste
ledelsesniveauer, og at der derudover bør være en nedre
grænse i forhold til antallet af ledere i de øverste ledelsesni-
veauer, før der skal opstilles måltal. Grænsen på mindst 50
medarbejdere svarer til grænsen i den gældende forpligtelse
til at udarbejde en politik for kønssammensætningen og sik-
rer, at organisationen har en vis størrelse også ledelsesmæs-
sigt.
Transportministeriet vurderer, at forpligtelsen kun bør gælde
for institutioner og virksomheder m.v., hvor de ledelsesni-
veauer, der skal opstilles måltal for, består af mindst tre
personer, da det ikke vil være meningsfuldt at forpligte en
institution m.v. til at opstille måltal for en eller to personer.
Transportministeriet finder, at der for at kunne sikre løben-
de tilpasninger og fremtidssikre lovgivningen er behov for,
at lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter de nærmere regler med retningslinjer for den kon-
krete afgrænsning af de øverste ledelsesniveauer kan fast-
sættes i administrative forskrifter.
Der vil generelt skulle tages højde for, at ledelsesniveauerne
kan være forskelligt afgrænset eller have forskellige beteg-
nelser i forskellige institutioner m.v. og på tværs af den
offentlige sektor. Det bør derfor i sidste ende være op til den
enkelte institution eller virksomhed m.v., hvordan de øverste
ledelsesniveauer konkret afgrænses ud fra de nærmere fast-
satte regler.
Endvidere finder Transportministeriet, at forpligtelsen til at
udarbejde en politik for at fremme en ligelig kønssammen-
sætning i ledelse bør understøtte forpligtelsen til at opstille
måltal for de øverste ledelsesniveauer. Det vurderes på den
baggrund hensigtsmæssigt, at politikken alene skal udarbej-
des i det tilfælde, hvor der ikke er en ligelig kønssammen-
sætning i de øverste ledelsesniveauer, i stedet for alle øvrige
ledelsesniveauer. Transportministeriet finder, at en politik,
der understøtter rekrutteringen til de øverste ledelsesniveau-
er, typisk vil omfatte rekrutteringsgrundlaget hertil, og at
dette på den baggrund vil bidrage til at fremme en ligelig
kønssammensætning i ledelse generelt.
Forpligtelsen til at udarbejde en politik bør fortsat være
fleksibel, og det bør fortsat være op til ledelsen i den enkelte
institution eller virksomhed m.v. selv at tilrettelægge indsat-
sen, så længe der arbejdes aktivt for at øge andelen af det
underrepræsenterede køn i de øverste ledelsesniveauer.
Endelig finder Transportministeriet, at der bør ske en ens-
retning af kravet til institutioner og virksomheder m.v. om-
fattet af ligestillingsloven, således at alle bør tilstræbe en
ligelig sammensætning af kvinder og mænd, hvorved forstås
mindst 40 pct. af det underrepræsenterede køn. Det vil end-
videre bidrage til en forenkling af § 11.
Hvis der alene er tre ledere i de øverste ledelsesniveauer
eller tre medlemmer af en bestyrelse, vil det ikke være mu-
ligt at opnå en kønssammensætning på mindst 40/60 pct.
af det underrepræsenterede køn. I disse tilfælde vurderer
Transportministeriet, at en fordeling på én person af det ene
køn og to personer af det andet køn bør anses som ligelig.
2.1.2.2. Udvidelse af målgruppen af offentlige institutioner
m.v.
De gældende regler omfatter alene institutioner og virksom-
heder med en bestyrelse eller et andet kollektivt ledelsesor-
gan på det statslige område. Transportministeriet finder, at
reglerne med fordel kan udvides til at omfatte en større del
af den offentlige sektor, så der opnås reelle fremskridt i
kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser bredt i den
offentlige sektor. En udvidelse af målgruppen skal ses i sam-
menhæng med indførelsen af en forpligtelse til at opstille
måltal for de øverste ledelsesniveauer, jf. lovforslagets pkt.
2.1.2.1., da det hermed bliver relevant, at institutioner m.v.,
der ikke har en bestyrelse eller et andet kollektivt ledelsesor-
gan, omfattes af reglerne.
6
På tværs af den offentlige sektor er kvinder underrepræsen-
teret på topchefniveau. Kvinder udgør 34 pct. af topcheferne
i staten, 32 pct. i kommunerne og 27 pct. i regionerne. Det
skal ses i sammenhæng med, at knap 70 pct. af de ansatte i
den offentlige sektor er kvinder.
Transportministeriet finder, at de nuværende regler kan styr-
kes ved, at målgruppen i § 11 udvides til dels at omfatte
statslige institutioner og virksomheder m.v., der ikke har
en bestyrelse eller andet kollektivt ledelsesorgan, og dels
ved tilsvarende at omfatte den kommunale og regionale
forvaltning, regionale sygehuse samt de største kommunale
fællesskaber.
Transportministeriet har overvejet, hvordan en udvidelse af
målgruppen i § 11 vil kunne afgrænses, så de relevante stats-
lige institutioner eller virksomheder m.v. uden en bestyrelse
eller andet kollektivt ledelsesorgan omfattes.
Det er Transportministeriets vurdering, at en hensigtsmæs-
sig afgrænsning af udvidelsen af statslige institutioner og
virksomheder m.v. uden en bestyrelse vil være at anvende
den afgrænsning, der allerede findes i ligestillingslovens §
5. Ministerier, statslige institutioner og virksomheder, som
er omfattet af § 5, udgør en central del af den statslige
forvaltning. Dette vil endvidere være en administrativ enkel
løsning og sikre en klar afgrænsning. Det enkelte ressort-
ministerium modtager allerede ligestillingsredegørelser fra
institutioner m.v. efter § 5.
Ligestillingsredegørelserne for 2020 indeholder indberetnin-
ger fra 132 ministerier, statslige institutioner og virksomhe-
der. Ud af de 132 statslige institutioner indberetter 36 insti-
tutioner og virksomheder allerede efter § 11. En udvidelse
af målgruppen i § 11 til ministerier, statslige institutioner
og virksomheder, jf. § 5, vil derfor forventeligt udvide mål-
gruppen med 96 institutioner og virksomheder m.v.
Kommuner og regioner skal allerede i dag indberette, hvor-
vidt de har målsætninger for kønsfordelingen i ledelse i for-
bindelse med ligestillingsredegørelserne efter ligestillingslo-
vens § 5 a, men de er ikke omfattet af ligestillingslovens §
11 om måltal og politikker.
Da kommuner og regioner udgør store offentlige arbejds-
pladser, finder Transportministeriet, at det vil være hensigts-
mæssigt at forpligte den kommunale og den regionale for-
valtning samt regionale sygehuse til at arbejde med at frem-
me en ligelig kønssammensætning i ledelse i forvaltningen
på lige fod med ministerier, statslige institutioner og virk-
somheder.
Transportministeriet vurderer endvidere, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at omfatte de kommunale fællesskaber, da de
udfører kommunale opgaver, og da de deltagende kommu-
nalbestyrelser udpeger bestyrelsesmedlemmer, som de har
instruksbeføjelse overfor. Som beskrevet under pkt. 2.1.1. er
de kommunale fællesskaber ikke underlagt den almindelige
selskabslovgivning, herunder årsregnskabsloven.
For at begrænse de administrative byrder vurderes det hen-
sigtsmæssigt, at kun de større kommunale fællesskaber, der
ikke efter § 60 a i kommunestyrelsesloven er undtaget fra
kravet om Ankestyrelsens godkendelse, omfattes. Denne af-
grænsning medfører, at også trafikselskaber, der godkendes
af Transportministeriet og Indenrigs- og Boligministeriet,
er omfattet. I dag er der ifølge Ankestyrelsens oplysninger
omkring 32 af sådanne fællesskaber, jf. lovforslagets pkt.
2.1.1.
Transportministeriet har derudover overvejet, om de øvrige
kommunale og regionale selskaber bør omfattes af ligestil-
lingslovens regler om måltal og politikker.
Størstedelen af de øvrige kommunale og regionale selskaber
er organiseret som aktie- eller anpartsselskaber og dermed
underlagt den selskabsretlige lovgivning.
Transportministeriet finder, at det ikke vil være hensigts-
mæssigt, at mindre selskaber omfattes, alene fordi de ejes
af kommuner og/eller regioner, når de i øvrigt opererer på
samme vilkår som private virksomheder.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Måltal og politikker for kønssammensætningen
Det foreslås, at forpligtelsen til at opstille måltal for sam-
mensætningen af kvinder og mænd i ligestillingsloven § 11
udvides til også at gælde ”de øverste ledelsesniveauer” ud
over bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer.
Det foreslås endvidere, at der indføres en bagatelgrænse,
hvorefter omfattede institutioner og virksomheder m.v. ale-
ne skal opstille måltal for de øverste ledelsesniveauer, hvis
institutionen eller virksomheden m.v. har mindst 50 medar-
bejdere.
Det foreslås, at ”de øverste ledelsesniveauer” for det første
skal omfatte det øverste ledelsesniveau i en institution eller
virksomhed m.v., dvs. toplederen (typisk en departements-
chef, direktør, regions- eller kommunaldirektør).
For det andet skal ”de øverste ledelsesniveauer” omfatte det
næste ledelsesniveau, der består af ledere af ledere i institu-
tionen eller virksomheden m.v., der refererer direkte til det
øverste niveau (dvs. toplederen). Det andet ledelsesniveau
vil typisk omfatte fagdirektører, afdelingschefer i et departe-
ment og vicedirektører eller tilsvarende i en styrelse.
Afgrænsningen i en kommune vil typisk svare til en kom-
munaldirektør (det øverste ledelsesniveau) og forvaltnings-
chefer/-direktører (det næste ledelsesniveau). En centerchef
vil typisk ikke være omfattet. I landets fire største kommu-
ner, hvis styreform indebærer en opdeling af den politiske
ledelse af forvaltningen, vil de to øverste ledelsesniveauer
skulle findes i hver fagforvaltning. I f.eks. Københavns
Kommune vil den administrerende direktør for hver forvalt-
ning være en del af det øverste ledelsesniveau, og de øvrige
7
direktører i hver af forvaltningerne vil udgøre det næste
ledelsesniveau.
Afgrænsningen af de øverste ledelsesniveauer vil typisk sva-
re til en direktion i den enkelte institution eller virksomhed
m.v. og vil dermed omfatte de ledere, der har det overordne-
de og strategiske ledelsesansvar for den pågældende institu-
tion eller virksomhed m.v.
Endvidere foreslås det, at de nærmere regler med retnings-
linjer for den konkrete afgrænsning af de øverste ledelses-
niveauer fastsættes af ministeren for ligestilling ved admi-
nistrativ forskrift. På denne måde kan der generelt tages
højde for, at organiseringen adskiller sig mellem kommuner,
regioner og staten, men også institutionerne m.v. imellem,
samt at der løbende kan være ændringer i institutioner m.v.
af generel karakter. Det vil i sidste ende være op til den
enkelte institution eller virksomhed m.v. at fastlægge, hvilke
medarbejdere der indgår i de øverste ledelsesniveauer. Ende-
lig vil der kunne fastsættes en bagatelgrænse for, hvor lille
en gruppe ledere det vil være relevant at fastsætte et måltal
for, da det ikke giver mening at opstille måltal for de øverste
ledelsesniveauer, hvis de består af færre end tre personer.
Ændringen vil medføre, at alle forpligtede institutioner og
virksomheder m.v. med mindst 50 medarbejdere vil skul-
le opstille et separat måltal for de øverste ledelsesniveau-
er. Ændringen forventes at bidrage til at understøtte arbejdet
inden for den offentlige sektor for en mere ligelig kønssam-
mensætning i ledelse.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i indholdet af måltals-
forpligtelsen.
Det foreslås endvidere, at forpligtelsen til at udarbejde en
politik for at øge det underrepræsenterede køn på de øvri-
ge ledelsesniveauer ændres, så forpligtelsen kobles til køns-
sammensætningen i de øverste ledelsesniveauer frem for
alle øvrige ledelsesniveauer. Fremover skal der således ud-
arbejdes en politik med henblik på at øge det underrepræ-
senterede køn i de øverste ledelsesniveauer, hvis der ikke
allerede er en ligelig kønssammensætning i disse niveauer.
Med ændringen vil forpligtelsen til at udarbejde en politik
følge den foreslåede udvidelse af forpligtelsen til at opstille
måltal for de øverste ledelsesniveauer. Udarbejdelsen af en
politik vil dermed understøtte arbejdet med at nå en ligelig
kønssammensætning i de øverste ledelsesniveauer. Der er
ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i indholdet af politikforplig-
telsen.
Det foreslås endelig, at ligestillingslovens krav til sammen-
sætningen af kvinder og mænd i bestyrelser og ledelse ens-
rettes, så alle omfattede institutioner og virksomheder m.v.
skal tilstræbe en ligelig kønssammensætning. Kravet om
en ligelig kønssammensætning vil omfatte både bestyrelser,
andre kollektive ledelsesorganer samt de øverste ledelsesni-
veauer.
Ændringen forventes bl.a. at kunne få betydning for de stats-
lige aktieselskaber, der er omfattet af ligestillingslovens §
11, stk. 2, og derfor i dag bør have en afbalanceret kønssam-
mensætning. De statslige aktieselskaber er dog også under-
lagt reglerne om måltal og politikker i selskabsloven, hvor
der arbejdes hen imod en ligelig kønssammensætning. Æn-
dringen vurderes på den baggrund af have begrænset betyd-
ning.
Ændringen vil ensrette reglerne, idet alle forpligtede insti-
tutioner og virksomheder m.v. fremover vil skulle fastsæt-
te måltal for at nå en ligelig sammensætning af kønnene
(40/60 pct.) frem for, at visse institutioner og virksomheder
vil skulle tilstræbe en afbalanceret sammensætning af køn
(1/3 af det underrepræsenterede køn). En 40/60-fordeling
eller mere vil dog ikke være mulig, hvis de øverste ledel-
sesniveauer eller bestyrelsen m.v. består af tre personer til
sammen. I det tilfælde anses en fordeling på 1/3 af det
underrepræsenterede køn og 2/3 af det andet køn for ligelig.
2.1.3.2. Udvidelse af målgruppen af offentlige institutioner
m.v.
Det foreslås, at målgruppen i ligestillingslovens § 11 udvi-
des til at omfatte de største kommunale fællesskaber, regi-
onale sygehuse, kommuner og regioner, samt ministerier,
statslige institutioner og virksomheder, der ikke har en be-
styrelse eller andet kollektivt ledelsesorgan.
Den foreslåede ændring forventes at fremme en ligelig køns-
sammensætning i ledelse og bestyrelser bredt i den offentli-
ge sektor.
Det foreslås, at kun de større kommunale fællesskaber, der
ikke efter § 60 a i kommunestyrelsesloven er undtaget fra
kravet om Ankestyrelsens godkendelse, forpligtes til at op-
stille måltal for henholdsvis kønssammensætningen af kvin-
der og mænd i deres bestyrelser, andre kollektive ledelsesor-
ganer og de øverste ledelsesniveauer. Ifølge Ankestyrelsens
oplysninger er der aktuelt ca. 32 af sådanne større kommu-
nale fællesskaber, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1. Afgrænsningen
medfører, at også trafikselskaberne, der er lovbestemte kom-
munale fællesskaber, og som godkendes af Transportmini-
steriet og Indenrigs- og Boligministeriet, vil blive omfattet.
For så vidt angår det statslige område foreslås det, at mål-
gruppen i § 11 udvides med de ministerier, statslige instituti-
oner og virksomheder, der i dag er forpligtet til at udarbejde
ligestillingsredegørelser efter ligestillingslovens § 5.
Med den foreslåede ændring skal regionale sygehuse, den
kommunale og den regionale forvaltning samt ministerier,
statslige institutioner og virksomheder uden en bestyrelse
eller andet kollektivt ledelsesorgan, f.eks. departementer,
styrelser og institutioner, tilstræbe en ligelig kønssammen-
sætning i de øverste ledelsesniveauer.
Der henvises til pkt. 2.1.2.1. og 2.1.3.1. for henholdsvis
overvejelser om og den foreslåede afgrænsning af ”de øver-
ste ledelsesniveauer”. Som beskrevet skal der ved afgræns-
ningen tages højde for, at organiseringen kan være forskellig
8
i de enkelte institutioner m.v. og på tværs af den offentlige
sektor.
Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af målgrup-
pen forpligtes de pågældende institutioner og virksomheder
m.v. også til at overholde forpligtelserne i ligestillingslovens
§ 11, herunder at opstille måltal og en politik for at øge det
underrepræsenterede køn, jf. pkt. 2.1.3.1.
Det vurderes, at forslaget vil udvide målgruppen i § 11
med ca. 95 statslige institutioner og virksomheder m.v., 98
kommuner, 5 regioner, 28 regionale sygehuse samt omkring
30 kommunale fællesskaber.
Der foreslås ingen ændringer i den gruppe af institutioner og
virksomheder, der allerede er forpligtet efter den gældende §
11, stk. 1 og 2.
De foreslåede ændringer vil understøtte arbejdet for en me-
re ligelig kønssammensætning bredt i den offentlige sek-
tor. Endvidere vil det sende et tydeligt signal om, at den
offentlige sektor og ikke blot staten bidrager til at fremme
en ligelig kønssammensætning i beslutningsprocesser.
2.2. Indberetning og offentliggørelse af måltal m.v.
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af ligestillingslovens § 11, stk. 5, at institutio-
ner og virksomheder, der er omfattet af ligestillingslovens
§ 11, stk. 1 og 2, skal indberette om status for opfyldelsen
af det opstillede måltal og den udarbejdede politik. Er det
opstillede måltal ikke nået, skal der gives en begrundelse
herfor. Indberetningen skal ske til den relevante ressortmini-
ster.
Efter ligestillingslovens § 13, stk. 1, skal ressortministrene
indberette disse oplysninger til ministeren for ligestilling.
De statslige aktieselskaber, der skal indberette om måltal
og politik efter årsregnskabslovens § 99 b, er undtaget for
indberetningspligten efter ligestillingslovens § 11, stk. 5.
Hvis en institution eller virksomhed har en ligelig kønssam-
mensætning i bestyrelsen eller andet kollektivt ledelsesor-
gan, og derfor ikke skal opstille måltal, skal oplysningen om
den ligelige kønssammensætning fremgå af indberetningen
til ressortministeren. Tilsvarende skal der ikke udarbejdes
en politik, hvis der er en ligelig kønsfordeling i de øvrige
ledelsesniveauer, men kønsfordelingen skal fremgå af indbe-
retningen.
Bestyrelserne m.v., der er omfattet af ligestillingslovens §
11, skal efter anmodning give ressortministeren oplysninger
om kønssammensætningen af bestyrelsen m.v. Ressortmini-
steren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan og på hvil-
ket tidspunkt disse oplysninger skal gives, jf. ligestillingslo-
vens § 13, stk. 2.
Det er ressortministeren, der i tvivlstilfælde træffer afgørelse
om, hvorvidt en bestyrelse m.v. som nævnt i § 11 er omfattet
af indberetningspligten, jf. ligestillingslovens § 13, stk. 3.
Ministeren for ligestilling kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan og på hvilket tidspunkt oplysninger efter ligestil-
lingslovens § 13, stk. 1, om de opstillede måltal og de
udarbejdede politikker samt om status for opfyldelsen af
måltallene skal gives, jf. ligestillingslovens § 13, stk. 4. Ind-
beretningen skal som udgangspunkt følge de private virk-
somheders indberetning, hvor indberetning sker årligt efter
årsregnskabsloven.
I praksis sker indberetningen til ressortministeren og mini-
steren for ligestilling gennem et elektronisk skema, som
Ligestillingsafdelingen under ministeren for ligestilling ud-
sender. Opsamlingen på indberetningerne sker i form af en
samlet rapport, som offentliggøres på Transportministeriets
hjemmeside. Den seneste rapport er udgivet i 2021 og be-
skriver måltal og politikker fra 2020.
Den samlede rapport indeholder ikke særskilte oplysninger
om måltal og politikker for de enkelte institutioner og virk-
somheder bortset fra for de statslige aktieselskaber, der ind-
beretter separat efter årsregnskabsloven.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser
Offentlighed, gennemsigtighed og synlighed om oplysninger
om kønsfordeling m.v. er ifølge flere organisationer erfa-
ringsmæssigt et godt redskab til at skabe opmærksomhed
omkring indsatsen for at fremme ligestilling.
Det er Transportministeriets vurdering, at en offentligt til-
gængelig hjemmeside, hvor de indberettede oplysninger fra
de forpligtede offentlige institutioner og virksomheder m.v.
offentliggøres, vil øge gennemsigtigheden og give bedre
mulighed for at følge udviklingen. Transportministeriet fin-
der, at dette vil bidrage til at understøtte indsatsen for at øge
det underrepræsenterede køn og fremme en ligelig kønssam-
mensætning i bestyrelser og ledelse.
For at sikre hensynet til den tekniske udvikling og udform-
ning af hjemmesiden er det Transportministeriets vurdering,
at lovforslaget bør indeholde en bemyndigelsesbestemmelse,
der giver ministeren for ligestilling mulighed for at fastsætte
de nærmere regler om, hvordan de indberettede oplysninger
skal offentliggøres.
Transportministeriet har overvejet, hvorvidt ligestillingsre-
degørelserne hvert tredje år og den årlige indberetning efter
§ 11 kan samtænkes, så de institutioner og virksomheder
m.v., der er omfattet af begge bestemmelser, ikke skal ind-
berette to gange hvert tredje år.
Det er imidlertid ikke de samme oplysninger, der indberet-
tes, da ligestillingsredegørelserne har et bredere sigte ud
over ledelse, jf. §§ 5 og 11. Endvidere indhentes oplysnin-
gerne til de to indberetninger på forskellig vis, og godken-
delsesprocessen er ikke ensartet, hvorfor en samtænkning
af indberetningerne ikke nødvendigvis ville være en lettel-
9
se. Transportministeriet finder derfor ikke anledning til at
sammenlægge indberetningerne.
2.2.3. Den foreslåede ordning
For at fremme gennemsigtigheden om måltal og udviklin-
gen, foreslås det, at der etableres en offentligt tilgængelig
hjemmeside, hvor de indberettede oplysninger om måltal og
politikker fra de forpligtede offentlige institutioner og virk-
somheder m.v. offentliggøres. Det vil øge offentligheden og
skabe gennemsigtighed og synlighed. Endvidere bliver der
mulighed for at følge udviklingen i kønssammensætningen i
bestyrelser og ledelse i den offentlige sektor.
Det foreslås, at ministeren for ligestilling bemyndiges til at
kunne fastsætte de nærmere regler for, hvordan de indberet-
tede oplysninger om måltal og politikker skal offentliggøres,
for at sikre hensynet til den tekniske udvikling og udform-
ning af hjemmesiden m.v. Bemyndigelsen forventes anvendt
til, at oplysningerne offentliggøres på en hjemmeside.
De statslige aktieselskaber vil fortsat skulle indberette efter
årsregnskabslovens § 99 b.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive ligestillingsmæssige
effekter, idet lovforslaget understøtter en mere ligelig køns-
sammensætning i ledelse og bestyrelser i offentlige instituti-
oner og virksomheder m.v.
Det fremgår af ligestillingslovens § 11, stk. 1, at bestyrel-
ser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og
virksomheder inden for den statslige forvaltning bør have
en ligelig sammensætning af kvinder og mænd. En ligelig
sammensætning skal forstås som en 40/60 fordeling af hvert
køn.
Opgørelser viser, at der i dag i gennemsnit er en ligelig
kønssammensætning blandt bestyrelsesmedlemmerne i de
statslige bestyrelser (42,9 pct. kvinder). Sammensætningen
inden for de enkelte bestyrelser varierer dog. 35,2 pct. af be-
styrelserne har en andel af kvinder på mindre end 40 pct. Li-
gestillingsredegørelserne fra 2020 viser, at kvinder udgør ca.
32 pct. af topledere i kommunerne, ca. 27 pct. i regionerne
og ca. 34 pct. i staten. Der er stor forskel på kønsfordelingen
i de enkelte statslige institutioner. Generelt er der særligt i
kommuner og regioner en overvægt af kvinder både blandt
de ansatte og på de laveste ledelsesniveauer.
Med ændringen af ligestillingslovens § 11 sættes der fokus
på kønssammensætningen på de øverste ledelsesniveauer i
offentlige institutioner og virksomheder m.v.
Samtidig vil etableringen af en hjemmeside med oplysnin-
ger om kønsfordeling og måltal for bestyrelser og ledelse
give en øget transparens og synlighed på området samt give
mulighed for at sammenligne og følge udviklingen i køns-
sammensætningen i bestyrelser og ledelse i den offentlige
sektor.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
En styrkelse af de eksisterende regler om måltal og politi-
kker for kønssammensætningen og en udvidelse af målgrup-
pen til at omfatte en større del af den offentlige sektor
vurderes positivt at understøtte delmål 5.5. om, at kvinder
skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for
lederskab på alle niveauer i beslutningsprocesser inden for
politik, økonomi og det offentlige liv.
Lovforslaget vurderes at medvirke til at kunne sikre en mere
ligelig kønssammensætning i bestyrelser og ledelse i den
offentlige sektor.
Der henvises til pkt. 3 om ligestillingsmæssige konsekven-
ser.
Regeringens handlingsplan for FN’s Verdensmål indeholder
en selvstændig målsætning om at fremme ligestillingen af
det underrepræsenterede køn i de øverste ledelseslag på de
private og statslige arbejdspladser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil have begrænsede økonomiske konsekven-
ser for de omfattede offentlige institutioner og virksomheder
m.v. i forbindelse med opstilling af måltal, udarbejdelse af
politikker og indrapportering af kønssammensætningen for
de øverste ledelsesniveauer.
Der vil være begrænsede administrative konsekvenser for de
offentlige institutioner m.v., som ikke før har været omfatte-
de af lovgivningen, og som skal opstille måltal og udarbejde
politik for det underrepræsenterede køn samt indrapportere
årligt. Det forventes, at målgruppen vil blive udvidet med
ca. 95 statslige institutioner og myndigheder m.v., 98 kom-
muner, 5 regioner, 28 regionale sygehuse og ca. 30 kommu-
nale fællesskaber.
De administrative konsekvenser ved de foreslåede ændrin-
ger vil være meget begrænsede for de statslige institutioner
og virksomheder, som allerede er omfattet af lovgivningen,
og derfor er forpligtet til at indrapportere årligt til ressortmi-
nisteren.
De økonomiske og administrative konsekvenser ved at ind-
samle oplysningerne, bearbejde dem og sende dem til mini-
steren for ligestilling vil ligeledes være meget begrænsede.
Eventuelle økonomiske konsekvenser afholdes inden for de
pågældende virksomheder, institutioner og ministeriers eksi-
sterende ramme.
Derudover er det Transportministeriets vurdering, at initiati-
verne i lovforslaget vil medføre merudgifter til etablering
og drift af en offentligt tilgængelig hjemmeside, samt udvi-
delse og drift af det digitale indberetningssystem for ca.
0,3 millioner kr. i 2023 i startomkostninger og herefter 0,2
millioner kr. årligt i varige udgifter til drift og vedligehold af
både hjemmeside og indberetningsskema.
10
Udgifterne afholdes inden for Transportministeriets ramme.
Lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar
lovgivning, herunder i forhold til principperne 3, 4 og 6. Det
skyldes, at lovforslaget opstiller objektive kriterier i forhold
til afgrænsningen af de øverste ledelsesniveauer, at begreber
og definitioner fra selskabsloven genbruges eksempelvis ved
fastsættelsen af antallet af medarbejdere i en institution m.v.,
samt ved at genbruge data så statslige aktieselskaber alene
skal indberette efter årsregnskabsloven. Endelig anvendes et
digitalt indberetningsskema, der tager udgangspunkt i det
eksisterende skema, der anvendes til indberetning efter de
gældende bestemmelser i ligestillingslovens §§ 11 og 13.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. oktober
2021 til den 25. november 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Centralorganisationer-
nes Fællesudvalg, CEPOS, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Kvindesamfund, Dansk Magisterfor-
ening, Danske Regioner, Dansk Industri, Djøf, FH, Finans-
forbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forenin-
gen Far, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension,
HK, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Men-
neskerettigheder, Komiteen for god Selskabsledelse, Kom-
munernes Landforening (KL), Kvinderådet, KVINFO, Le-
dernes Hovedorganisation, Ligebehandlingsnævnet, Rådet
for Samfundsansvar.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen 0,2 mio. kr. årligt fra og med 2024 for
staten til drift af hjemmesiden samt
det digitale indberetningssystem til
den årlige indberetning.
Udgifterne finansieres inden for
Transportministeriets egen ramme.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen 0,3 mio. kr. i 2023 for staten til
etablering af hjemmesiden samt udvi-
delse af det digitale indberetningssy-
stem.
Udgifterne finansieres inden for
Transportministeriets egen ramme.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
11
Klima, miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering/Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af ligestillingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at mini-
sterier, statslige institutioner og virksomheder hvert tredje år
inden den 1. juni skal redegøre for deres arbejde for ligestil-
ling. Efter bestemmelsens 2. pkt., gælder det kun statslige
institutioner og virksomheder, der har mere end 50 ansatte.
Det foreslås, at grænsen for statslige institutioner og virk-
somheder på mere end 50 medarbejdere i ligestillingslovens
§ 5, stk. 1, 2. pkt., ændres til 50 eller flere medarbejdere.
Den foreslåede ændring vil betyde, at statslige institutioner
og virksomheder, der har 50 eller flere medarbejdere, frem-
over vil være omfattet af kravet om at redegøre for deres
arbejde for ligestilling efter ligestillingslovens § 5.
Baggrunden for ændringen er et ønske om en ensretning
af ligestillingslovens afgrænsninger af størrelsen på de for-
pligtede institutioner og virksomheder. Med den foreslåede
ændring vil afgrænsningen i ligestillingslovens §§ 5 og 11
begge steder være 50 eller flere medarbejdere.
Til nr. 2
Det fremgår af ligestillingslovens § 5, stk. 1, at ministeri-
er, statslige institutioner og virksomheder hvert tredje år
inden den 1. juni skal redegøre for deres arbejde for ligestil-
ling. Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen og regionsrådet
efter lovens § 5 a, stk. 1, over for kommunens og regionens
beboere mindst hvert tredje år redegøre for deres arbejde
for ligestilling. Ifølge § 5 a, stk. 3, skal redegørelserne for
kommuner og regioner ligeledes indsendes inden den 1. juni
de år, de udarbejdes. Der er ingen dispensationsmuligheder
for de nævnte frister i ligestillingsloven.
Det fremgår af den gældende § 6 i ligestillingsloven, at
ministeren for ligestilling kan fastsætte regler for ligestil-
lingsredegørelserne både på det statslige, det kommunale og
det regionale område efter henholdsvis § 5, stk. 1, og § 5
a. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 340 af
10. april 2007 om initiativer til fremme af ligestilling (Ad-
gangen til at iværksætte ligestillingsfremmende initiativer
uden dispensation).
Det foreslås, at der i ligestillingslovens § 6 indsættes et nyt
stk. 2, hvor ministeren for ligestilling bemyndiges til i eks-
traordinære situationer at give dispensation fra fristerne for
ligestillingsredegørelserne den 1. juni i ligestillingslovens §
5, stk. 1, og § 5 a, stk. 3.
Det vil alene være ministeren for ligestilling, der kan fravige
fristerne for ligestillingsredegørelserne. De forpligtede mini-
sterier, statslige institutioner og virksomheder samt kommu-
nalbestyrelser og regionsråd skal derfor rette henvendelse til
ministeren for ligestilling, hvis de vurderer, at der foreligger
en sådan ekstraordinær omstændighed, at fristen generelt må
fraviges.
Det forudsættes, at dispensationsmuligheden udelukkende
vil blive anvendt, når der foreligger en ekstraordinær situa-
tion, der berører flere af de forpligtede ministerier, statslige
institutioner og virksomheder samt kommuner og regioner.
Et eksempel på en ekstraordinær situation, der vil kunne
begrunde en dispensation fra fristerne for ligestillingsrede-
gørelserne, var covid-19-situationen i 2020. Ministeren for
ligestilling modtog i marts 2020 en række henvendelser
fra regioner og kommuner, der vurderede, at fristen for
indsendelse af ligestillingsredegørelserne den 1. juni 2020
ikke kunne overholdes pga. covid-19-situationen. Uanset at
ligestillingsloven ikke indeholder dispensationsmuligheder
for fristerne i § 5, stk. 1, og § 5 a, stk. 3, besluttede den
daværende minister for ligestilling ekstraordinært, at frister-
ne blev udskudt til den 1. september 2020. Folketingets Li-
gestillingsudvalg blev orienteret om beslutningen ved brev
af den 31. marts 2020 (Ligestillingsudvalget 2019-20, LIU
Alm. del - Bilag 67).
Til nr. 3
Overskriften til kapitel 4 i ligestillingsloven er ”Udvalg og
bestyrelser”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 i ligestillingsloven
ændres til ”Kønssammensætning i udvalg, bestyrelser og
øverste ledelsesniveauer”.
Med ændringen gøres det tydeligt, at bestemmelserne i li-
gestillingslovens kapitel 4 fremadrettet ikke alene vedrører
12
udvalg og bestyrelser, men har en større bredde i forhold til
kønssammensætningen i den offentlige sektor.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de
foreslåede ændringer af kapitel 4 i lovforslagets § 1, nr.
4-14. Med den foreslåede ændring bliver overskriften retvi-
sende for det foreslåede indhold af kapitel 4.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende overskrift før §§ 11-13 i li-
gestillingsloven, at §§ 11-13 omhandler kønssammensætnin-
gen ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige
forvaltning m.v.
Det foreslås, at overskriften til §§ 11-13 i ligestillingsloven
ændres til ”Kønssammensætning i bestyrelser og øverste
ledelsesniveauer i den offentlige forvaltning m.v.”.
Den foreslåede ændring medfører, at der ikke er tvivl om
målgruppen for ligestillingslovens §§ 11-13.
Ændringen skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer af §§ 11-13 i lovforslagets § 1, nr. 5-14.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 11 stk. 1, i ligestillingsloven,
at bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institu-
tioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning
bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd,
medmindre andet er fastsat ved lov.
Ved ”institutioner og virksomheder inden for den statslige
forvaltning” forstås sådanne institutioner og virksomheder,
der i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven
kan henregnes til den offentlige forvaltning, jf. Folketingsti-
dende 2012-13, tillæg A, L 2 som fremsat, side 12. Ved
vurderingen skal der lægges vægt på den organisatoriske
placering af en institution og kun i tvivlstilfælde på funktio-
nen.
Institutioner, der er oprettet på privatretligt grundlag som
f.eks. selvejende institutioner og foreninger, kan kun hen-
regnes til den statslige forvaltning, hvis de udøver statslig
virksomhed af mere omfattende karakter, og derved er un-
dergivet intensiv statslig regulering, tilsyn og kontrol. Insti-
tutioner i selskabsform, f.eks. aktieselskaber og interessent-
skaber, falder uden for stk. 1.
For selvstændige offentlige virksomheder lægges der i høj
grad vægt på, hvordan det er beskrevet i et eventuelt lov-
grundlag. Som eksempler på omfattede institutioner kan
nævnes Energinet, Danmarks Nationalbank og universiteter
etableret i henhold til universitetsloven.
Ved ”bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer” skal
der ifølge forarbejderne til bestemmelsen forstås egentlige
ledelsesorganer, hvor beslutningerne træffes kollektivt, dvs.
af medlemmerne i forening, ikke af det enkelte medlem af
ledelsesorganet. En direktion vil derfor normalt ikke være
et kollektivt ledelsesorgan, da beslutningerne i sidste ende
træffes af den enkelte direktør. Betegnelsen for ledelsesor-
ganet er ikke afgørende. Derimod er det afgørende, at der
faktisk udøves ledelsesbeføjelser.
En ligelig sammensætning af kvinder og mænd, skal forstås
som en fordeling på 40 pct. af det ene køn og 60 pct. af det
andet køn. Bestemmelsen er i øvrigt ikke et absolut krav,
bl.a. da det er en forudsætning for at indtræde i en bestyrelse
eller andet kollektivt ledelsesorgan, at den pågældende per-
son har den fornødne sagkundskab og kvalifikationer.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 2, bør bestyrelser og andre
kollektive ledelsesorganer i institutioner eller virksomheder,
der ikke henregnes til den statslige forvaltning, så vidt
muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og
mænd, hvis udgifterne ved institutionen eller virksomheden
overvejende dækkes af statslige midler, eller hvis staten ejer
den overvejende del af institutionen eller virksomheden (ek-
sempelvis Bornholmstrafikken Holding A/S, TV2/Danmark
A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).
I praksis skal en fordeling på mindst 1/3 af det underrepræ-
senterede køn forstås som afbalanceret. Bestemmelsen er
ligesom stk. 1 ikke et absolut krav. Institutioner og virksom-
heder er kun omfattet af stk. 2, hvis de ikke kan henregnes
til den statslige forvaltning efter stk. 1.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved
institutioner og virksomheder, der ”overvejende finansieres
ved statstilskud”, forstås, at den statslige andel skal være
af betragtelig størrelse i forhold til de samlede udgifter,
dvs. mindst 60-70 pct. heraf, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 2 som fremsat, side 12. Ved institutioner og virk-
somheder, hvor ”den overvejende del ejes af staten” forstås
tilsvarende, at mindst 60-70 pct. ejes af staten.
Statslige aktieselskaber er som udgangspunkt reguleret i sel-
skabsloven. Statslige aktieselskaber er dog også omfattet
af ligestillingslovens § 11, stk. 2, hvilket betyder, at et
statsligt aktieselskab er omfattet af både selskabsloven og
ligestillingslovens regler om sammensætningen af kvinder
og mænd i selskabets øverste ledelsesorgan.
”Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer” efter § 11,
stk. 2, skal forstås som i stk. 1.
Efter den gældende § 11, stk. 3, i ligestillingsloven skal det
øverste ledelsesorgan i de institutioner og virksomheder, der
er omfattet af ligestillingslovens § 11, stk. 1 og 2, opstille
måltal for andelen, herunder antallet, af det underrepræsen-
terede køn i deres bestyrelser og kollektive ledelsesorganer.
Det følger af forarbejderne, at ”det øverste ledelsesorgan”
for aktie- og anpartsselskaber skal forstås i overensstemmel-
se med selskabslovens § 5, og for øvrige institutioner og
virksomheder skal det forstås i overensstemmelse med prin-
cipperne i selskabslovens § 5.
13
Efter selskabslovens § 5, stk. 1, nr. 5, defineres ”det øverste
ledelsesorgan” som bestyrelsen i selskaber, der har en direk-
tion og en bestyrelse, direktionen i selskaber, der alene har
en direktion, og tilsynsrådet i selskaber, der både har en
direktion og et tilsynsråd.
Ifølge forarbejderne består et måltal af to dele: et specifikt
måltal med en andel, herunder antallet, af det underrepræ-
senterede køn og en tidshorisont inden for hvilken det til-
stræbes at opnå den pågældende andel og antal. Et måltal
skal være ambitiøst og realistisk samt være større end den
andel og det antal, som det underrepræsenterede køn udgør
på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet, medmindre der
er en ligelig kønsfordeling. Måltallet skal omfatte de gene-
ralforsamlingsvalgte medlemmer, mens medarbejdervalgte
medlemmer ikke skal indgå.
Perioden for opfyldelse af måltal bør som udgangspunkt
højst fastsættes til fire år, som er den tid, det almindeligvis
vil tage at udskifte bestyrelsen m.v. Når perioden er udløbet,
fastsættes et nyt måltal med henblik på at nå målet om hen-
holdsvis minimum 40 pct. eller 1/3 repræsentation af hvert
køn, jf. § 11, stk. 1 og 2.
Der skal ikke opstilles et måltal, hvis der er en ligelig sam-
mensætning af kvinder og mænd.
Efter den gældende ligestillingslovs § 11, stk. 4, skal det
centrale ledelsesorgan i de i stk. 1 eller 2 nævnte statslige in-
stitutioner og virksomheder med 50 medarbejdere eller flere
udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsen-
terede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, hvis der ikke
allerede er en ligelig kønssammensætning. Fastlæggelsen af,
hvem der skal anses som medarbejder, sker i overensstem-
melse med regler udstedt i medfør af § 143 i selskabsloven.
”Det centrale ledelsesorgan” skal forstås i overensstemmelse
med selskabslovens § 5 for aktie- og anpartsselskaber. For
øvrige institutioner og virksomheder skal ”det centrale le-
delsesorgan” forstås i overensstemmelse med principperne i
selskabslovens § 5.
Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, i selskabsloven, at ”det centra-
le ledelsesorgan” defineres som bestyrelsen i selskaber, der
har en direktion og en bestyrelse, direktionen i selskaber, der
alene har en direktion, og direktionen i selskaber, der både
har en direktion og et tilsynsråd.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at politikken
skal beskrive institutionen eller virksomhedens indsats for
at øge antallet af det underrepræsenterede køn i alle leden-
de stillinger ud over bestyrelsen eller et andet kollektivt
ledelsesorgan, samt at kravet om en politik derudover er
fleksibelt, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 2 som
fremsat, side 13. Det er således op til den enkelte institution
eller virksomhed selv at tilrettelægge indsatsen og vælge
procedurer og metoder, der passer bedst til at fremme en
ligelig kønsmæssig sammensætning i deres konkrete situa-
tion. Det afgørende er, at institutionen eller virksomheden
foretager sig noget aktivt for at øge andelen af det underre-
præsenterede køn. Det kan f.eks. indebære at skabe rammer
for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, stille
krav til ansættelses- og rekrutteringsprocessen, etablere før-
leder-kurser, oprette mentorordninger eller i øvrigt gøre in-
stitutionen eller virksomheden attraktiv for ledere af begge
køn.
Der skal ikke udarbejdes en politik, hvis der er en ligelig
sammensætning af kvinder og mænd i de øvrige ledelsesni-
veauer.
Med ”øvrige ledelsesniveauer” forstås alle former for leder-
stillinger, f.eks. direktører, afdelingsledere, kontorchefer og
teamledere, som ikke indgår i den øverste ledelse af selska-
bet.
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 5, i ligestillingslo-
ven, at de statslige institutioner og virksomheder, der er om-
fattet af ligestillingslovens § 11, stk. 1 og 2, skal indberette
om status for opfyldelsen af det opstillede måltal og den
udarbejdede politik. Er det opstillede måltal ikke nået, skal
det indberettes, hvorfor det ikke er nået. Indberetningen skal
ske til den relevante ressortminister. Bestemmelsen skal ses
i sammenhæng med ligestillingslovens § 13, stk. 1.
Ressortministrene er ansvarlige for, at de institutioner og
virksomheder, som er omfattet af deres ressort, overholder
forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker,
og at der sikres fremdrift på området, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 2 som fremsat, side 6.
De statslige aktieselskaber, der skal indberette om måltal
og politik efter årsregnskabslovens § 99 b, er undtaget for
indberetningspligten efter ligestillingslovens § 11, stk. 5.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den stats-
lige institution eller virksomhed således skal angive det op-
stillede måltal, forholdet af kvinder og mænd i den aktuel-
le sammensætning af det øverste ledelsesorgan – eksklusiv
medarbejdervalgte medlemmer – og konkludere, om det op-
stillede måltal er nået eller ej, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 2 som fremsat, side 14. Hvis det ikke er tilfældet,
skal det begrundes. Endvidere skal der oplyses om den udar-
bejdede politik, hvordan den gennemføres, og hvad der er
opnået.
Foreligger der en ligelig kønsfordeling i det øverste ledel-
sesorgan, skal der ikke opstilles et måltal. Oplysningen skal
dog fremgå af indberetningen til ressortministeren. Tilsva-
rende skal der ikke udarbejdes en politik, hvis der er en
ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer. Der skal
dog ligeledes indberettes om dette til ressortministeren.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 6, er det tilstrækkeligt
for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, at der
opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 3 og 4, for
koncernen som helhed.
Det følger af ligestillingslovens § 11, stk. 7, at et dattersel-
skab, der indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal
14
og udarbejde en politik, hvis moderselskabet opstiller måltal
og udarbejder en politik for den samlede koncern. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med § 11, stk. 6, hvorefter
det er tilstrækkeligt for moderselskaber, der udarbejder kon-
cernregnskab, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik
for koncernen som helhed.
Det følger af ligestillingslovens § 11, stk. 8, at ressortmini-
steren kan beslutte, at § 11, stk. 1, også skal gælde for insti-
tutioner og virksomheder, der er omfattet af ligestillingslo-
vens § 11, stk. 2. En sådan beslutning betyder, at institutio-
nen eller virksomheden bør have en ligelig sammensætning
af kvinder og mænd i deres bestyrelse eller kollektive le-
delsesorgan efter § 11, stk. 1, i stedet for en afbalanceret
sammensætning efter stk. 2, selvom institutionen eller virk-
somheden ikke kan henregnes til den statslige forvaltning.
Det følger af ligestillingslovens § 11, stk. 9, at ressortmini-
steren endvidere kan beslutte, at institutioner og virksomhe-
der, der udøver virksomhed i henhold til koncession eller
lignende offentlig godkendelse, ligeledes skal være omfattet
af § 11, stk. 1 eller 2, om henholdsvis en ligelig eller afba-
lanceret sammensætning af kvinder og mænd i bestyrelsen
eller andet kollektivt ledelsesorgan.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at mulighe-
den er møntet på bestyrelser i private virksomheder, der
har overtaget offentlige opgaver, samt at det vil være op
til ressortministeren at vurdere, om dette vil være relevant,
jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 5271. Der er
ingen indberetningspligt.
Det foreslås, at § 11 nyaffattes.
Det foreslås for det første efter § 11, stk. 1, at der skal
tilstræbes en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i
bestyrelser, andre kollektive ledelsesorganer og de øverste
ledelsesniveauer i de følgende institutioner og virksomheder
m.v.:
– Institutioner og virksomheder inden for den statslige for-
valtning, der ledes af en bestyrelse eller et andet kollek-
tivt ledelsesorgan.
– Institutioner og virksomheder, der ledes af en bestyrel-
se eller et andet kollektivt ledelsesorgan, som ikke er
omfattet af nr. 1, hvis udgifterne til institutionen eller
virksomheden overvejende dækkes af statslige midler,
eller staten ejer den overvejende del af institutionen eller
virksomheden.
– Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i kommunestyrelseslo-
ven, hvis det kommunale fællesskab ikke efter § 60 a
i den nævnte lov er undtaget fra Ankestyrelsens godken-
delse.
Forpligtelsen gælder, medmindre andet er fastsat ved lov.
En ligelig sammensætning af kvinder og mænd skal som
hidtil forstås som en fordeling på 40 pct. af det ene køn
og 60 pct. af det andet køn. Bestemmelsen er ikke absolut,
da en ligelig kønsmæssig sammensætning alene skal tilstræ-
bes. Det skyldes bl.a., at det er en forudsætning for at ind-
træde i en bestyrelse eller andet kollektivt ledelsesorgan, at
den pågældende person har den fornødne sagkundskab og
kvalifikationer.
En 40/60-fordeling eller mere vil ikke være mulig, hvis der
alene er tre personer i de øverste ledelsesniveauer eller i en
bestyrelse m.v. I disse tilfælde vil en fordeling på 1/3 af
det underrepræsenterede køn og 2/3 af det andet køn fortsat
blive anset for ligelig, dvs. én af det ene køn og to af det
andet køn. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.1. og
2.1.3.1.
Med nyaffattelsen af § 11, stk. 1, videreføres forpligtelsen
til at have fokus på kønssammensætningen i bestyrelser og
andre kollektive ledelsesorganer i statslige institutioner og
virksomheder i de gældende § 11, stk. 1 og 2. Den foreslå-
ede ændring af § 11, stk. 1, indebærer, at også de øverste
ledelsesniveauer i ovenævnte institutioner og virksomheder
m.v. vil blive omfattet af forpligtelsen, jf. § 11, stk. 1, nr. 1
og nr. 2.
Ved ”de øverste ledelsesniveauer” skal forstås de to øverste
ledelsesniveauer under bestyrelsen eller det kollektive ledel-
sesorgan, hvis institutionen eller virksomheden m.v. har en
bestyrelse eller et andet kollektivt ledelsesorgan. Regler med
retningslinjer for den nærmere afgrænsning af ”de øverste
ledelsesniveauer” foreslås fastsat af ministeren for ligestil-
ling. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.1. og 2.1.3.1.
samt bemærkningerne til den foreslåede § 11, stk. 6.
Den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 1, er en direkte videreførelse
af gældende ret i § 11, stk. 1, for så vidt angår bestyrelser og
andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksom-
heder inden for den statslige forvaltning, der ledes af en
bestyrelse eller et andet kollektivt ledelsesorgan.
Den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 2, er endvidere en viderefø-
relse af den gældende § 11, stk. 2, for så vidt angår besty-
relser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og
virksomheder, som ikke er omfattet af den statslige forvalt-
ning (det gældende stk. 1), hvis udgifterne til institutionen
eller virksomheden overvejende dækkes af statslige midler,
eller staten ejer den overvejende del af institutionen eller
virksomheden. Kravet til kønssammensætningen efter § 11,
stk. 1, nr. 2, foreslås dog ensrettet med kravet efter § 11, stk.
1, nr. 1, så der skal tilstræbes en ligelig kønssammensætning
i alle bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer - og i
de øverste ledelsesniveauer - i de oplistede institutioner og
virksomheder m.v.
Samtidig udvides målgruppen af omfattede institutioner og
virksomheder til også at omfatte større kommunale fælles-
skaber.
Efter den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 3, omfattes de kommu-
nale fællesskaber, jf. kommunestyrelseslovens § 60, der ikke
efter § 60 a i den nævnte lov er undtaget fra kravet om
Ankestyrelsens godkendelse.
De kommunale fællesskaber, der foreslås omfattet, vil være
15
de større kommunale fællesskaber, der ikke er undtaget fra
Ankestyrelsens godkendelse efter § 60 a i kommunestyrel-
sesloven. Disse kommunale fællesskaber vil således være
forpligtet til at tilstræbe en ligelig kønssammensætning i de-
res eventuelle bestyrelse og/eller andet kollektive ledelsesor-
gan samt i de øverste ledelsesniveauer.
Med denne afgrænsning vil også trafikselskaber, der har re-
gional deltagelse, men efter lov om trafikselskaber er kom-
munale fællesskaber, være omfattet af bestemmelsen. Det
gælder, selvom trafikselskabernes vedtægter ifølge lov om
trafikselskaber er underlagt Transportministeriet og Inden-
rigs- og Boligministeriets godkendelse, og ikke som de
øvrige større kommunale fællesskaber skal godkendes af
Ankestyrelsen.
Der er med de foreslåede ændringer i øvrigt ikke tiltænkt
nogen ændring af den eksisterende forpligtelse for institutio-
ner og virksomheder efter den gældende § 11, stk. 1 og 2, ud
over ensretningen af kravet om at tilstræbe en ligelig køns-
sammensætning. De omfattede institutioner og virksomhe-
der efter den gældende § 11, stk. 1 og 2, vil således fortsat
skulle efterleve forpligtelserne, jf. den foreslåede § 11, stk.
1, nr. 1 og 2.
Det foreslås for det andet i § 11, stk. 2, at der skal tilstræbes
en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i de øverste
ledelsesniveauer i de følgende institutioner og virksomheder
m.v.:
– De i ligestillingslovens § 5, stk. 1, nævnte ministerier,
statslige institutioner og statslige virksomheder, der ikke
er omfattet af stk. 1.
– Kommuner.
– Regioner.
– Regionale sygehuse.
Forpligtelsen er ny og gælder, medmindre andet er fastsat
ved lov.
En ”ligelig sammensætning” af kvinder og mænd skal på
samme måde som efter den foreslåede § 11, stk. 1, forstås
som minimum 40/60 pct. Der henvises til de særlige be-
mærkninger til den foreslåede § 11, stk. 1.
Tilsvarende skal ”de øverste ledelsesniveauer” på samme
måde som efter den foreslåede § 11, stk. 1, forstås som de
to øverste ledelsesniveauer. Regler med retningslinjer for
den nærmere afgrænsning af ”de øverste ledelsesniveauer”
foreslås fastsat af ministeren for ligestilling. Der henvises til
lovforslagets pkt. 2.1.2.1. og 2.1.3.1. samt bemærkningerne
til den foreslåede § 11, stk. 6.
Formålet med ændringen er, at ministerier, statslige instituti-
oner og virksomheder, der ikke har en bestyrelse eller andet
kollektivt ledelsesorgan, den kommunale og regionale for-
valtning samt regionale sygehuse fremover skal tilstræbe en
ligelig kønssammensætning i deres øverste ledelsesniveauer.
Ændringen betyder på det statslige område, at de ministerier,
statslige institutioner og statslige virksomheder, der i dag
er omfattet af ligestillingslovens § 5, tillige omfattes af lige-
stillingslovens § 11, således at de skal tilstræbe en ligelig
kønssammensætning i de øverste ledelsesniveauer.
Den kommunale og regionale forvaltning vil være forpligtet
til at tilstræbe en ligelig kønssammensætning for så vidt
angår de øverste ledelsesniveauer i administrationen i den
enkelte kommune eller region. Kommunalbestyrelser, regi-
onsråd eller disses udvalg omfattes ikke af reglerne. Endelig
vil regionale sygehuse være omfattet af forpligtelsen til at
tilstræbe en ligelig kønssammensætning i de øverste ledel-
sesniveauer. Med afgrænsningen til ”regionale” sygehuse
omfattes private sygehuse og hospitaler ikke af § 11.
Det vurderes, at ændringen vil udvide målgruppen i ligestil-
lingslovens § 11, stk. 1 og 2, med ca. 95 statslige institutio-
ner i form af departementer, styrelser og institutioner m.v.,
98 kommuner, 5 regioner, 28 regionale sygehuse samt om-
kring 30 kommunale fællesskaber.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at det øverste ledelsesorgan skal
opstille måltal for andelen, herunder antallet, af det underre-
præsenterede køn i de i stk. 1, nævnte bestyrelser og andre
kollektive ledelsesorganer.
Måltalsforpligtelsen efter den foreslåede § 11, stk. 3, er en
videreførelse og svarer til måltalsforpligtelsen i den gælden-
de § 11, stk. 3. Måltalsforpligtelsen skal ses i sammenhæng
med den foreslåede § 11, stk. 1, om at tilstræbe en ligelig
kønssammensætning.
Med ændringen vil det øverste ledelsesorgan i de i § 11, stk.
1, nr. 1 og 2, nævnte institutioner og virksomheder fortsat
skulle opstille måltal.
Endvidere vil også bestyrelser og kollektive ledelsesorganer
i kommunale fællesskaber fremover være omfattet af mål-
talsforpligtelsen som følge af den foreslåede ændring af §
11, stk. 1 og 2.
Der skal ikke opstilles måltal efter den foreslåede § 11, stk.
3, hvis der er en ligelig sammensætning af kvinder og mænd
i henholdsvis bestyrelsen og det kollektive ledelsesorgan.
Forpligtelsen til at fastsætte måltal for bestyrelse m.v. påhvi-
ler som i dag det øverste ledelsesorgan, der skal forstås som
efter den gældende § 11, stk. 3. ”Det øverste ledelsesorgan”
skal for aktie- og anpartsselskaber som efter gældende ret
forstås i overensstemmelse med selskabslovens § 5, og for
øvrige institutioner og virksomheder skal det ligeledes som
efter gældende ret forstås i overensstemmelse med princip-
perne i selskabslovens § 5.
Det bemærkes, at der i bestyrelserne og andre kollektive
ledelsesorganer i de kommunale fællesskaber som hovedre-
gel vil være udpegede kommunalbestyrelsesmedlemmer fra
deltagerkommunerne. Kønssammensætningen i bestyrelsen
må derfor i høj grad forventes at afspejle lokale, politiske
forhold. Da sammensætningen af en bestyrelse m.v. i kom-
munale fællesskaber endvidere ofte vil følge den fireårige
16
kommunale valgperiode, vil der forventeligt ikke være lø-
bende udskiftning i bestyrelserne m.v. Perioden for et måltal
må derfor forventes ikke at være kortere end fire år for
bestyrelserne m.v. i de kommunale fællesskaber.
Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 11, stk. 5.
Det foreslås i § 11, stk. 4, at det centrale ledelsesorgan i
de i stk. 1 og 2 nævnte institutioner og virksomheder m.v.
skal opstille måltal for andelen, herunder antallet, af det
underrepræsenterede køn i de øverste ledelsesniveauer samt
udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræ-
senterede køn i de øverste ledelsesniveauer. Der skal kun
opstilles måltal og udarbejdes politik for de øverste ledelses-
niveauer, hvis institutionerne m.v. har 50 eller flere medar-
bejdere. Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejdere
og beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere,
skal ske i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af
§ 143 i selskabsloven.
”De øverste ledelsesniveauer” skal som efter den foreslåede
§ 11, stk. 1, forstås som de to øverste ledelsesniveauer.
Fastsættelsen af et måltal for de øverste ledelsesniveauer
skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 11, stk. 1 og 2,
hvorefter udgangspunktet er, at de omfattede institutioner og
virksomheder skal tilstræbe en ligelig kønssammensætning
(40/60 pct.) i de øverste ledelsesniveauer.
Måltalsforpligtelsen skal forstås på samme måde som mål-
talsforpligtelsen efter den foreslåede § 11, stk. 3. Der henvi-
ses på den baggrund til de særlige bemærkninger til den
foreslåede § 11, stk. 3.
I praksis skal der kun opstilles måltal for de øverste ledel-
sesniveauer, hvis de udgør mindst tre personer, da det ikke
vil være meningsfuldt at forpligte en institution m.v. til at
opstille måltal for en eller to personer.
Der vil ikke skulle opstilles måltal, hvis der er en ligelig
kønssammensætning i de øverste ledelsesniveauer. Forplig-
telsen genopstår, hvis den ligelige kønsfordeling ophører.
Hvis en institution eller virksomhed m.v. har en bestyrelse
m.v., skal der udarbejdes separate måltal for henholdsvis
bestyrelse m.v. og de øverste ledelsesniveauer.
En politik skal beskrive indsatsen for at øge antallet af det
underrepræsenterede køn i de øverste ledelsesniveauer i den
enkelte institution m.v. Kravet er fleksibelt, og det er således
op til den enkelte institution m.v. selv at tilrettelægge indsat-
sen og vælge procedurer og metoder, der passer bedst til
at fremme en ligelig kønssammensætning i deres konkrete
situation.
Det afgørende vil være, at institutionen m.v. foretager sig
noget aktivt for at øge andelen af det underrepræsenterede
køn. Politikken vil typisk fokusere på kønssammensætnin-
gen i de øvrige ledelsesniveauer med henblik på at under-
støtte et rekrutteringsgrundlag til de øverste ledelsesniveau-
er.
Der skal ikke udarbejdes en politik, hvis der er en ligelig
sammensætning af kvinder og mænd i de øverste ledelsesni-
veauer.
Forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker
for de øverste ledelsesniveauer påhviler det centrale ledel-
sesorgan. ”Det centrale ledelsesorgan” skal som efter gæl-
dende ret forstås i overensstemmelse med selskabslovens
§ 5 for aktie- og anpartsselskaber. For øvrige institutioner
og virksomheder skal ”det centrale ledelsesorgan” ligeledes
som efter gældende ret forstås i overensstemmelse med prin-
cipperne i selskabslovens § 5.
For så vidt angår den kommunale og den regionale for-
valtning skal ”det centrale ledelsesorgan” forstås som hen-
holdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet i den enkelte
kommune eller region i overensstemmelse med principperne
i selskabslovens § 5. Måltal og politikker skal vedtages af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i et møde.
Med ændringen vil der også skulle opstilles måltal for de
øverste ledelsesniveauer i de omfattede institutioner og virk-
somheder. Det gælder både for de institutioner og virksom-
heder, der allerede i dag er omfattet af ligestillingslovens
§ 11, jf. den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, samt de in-
stitutioner og virksomheder m.v., som målgruppen udvides
med i de foreslåede § 11, stk. 1, nr. 3, og stk. 2. Der er
ikke tilsigtet ændringer i indholdet af måltalsforpligtelsen i
forhold til den gældende forpligtelse.
Ændringen betyder endvidere, at politikforpligtelsen fremo-
ver vil understøtte arbejdet for at øge antallet af det underre-
præsenterede køn på ”de øverste ledelsesniveauer”, hvis der
ikke er en ligelig kønsfordeling i dem, i stedet for ”de øvrige
ledelsesniveauer”.
Med ændringen vil forpligtelsen til at udarbejde en politik
for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i de øver-
ste ledelsesniveauer være koblet direkte til forpligtelsen til
at opstille måltal for de øverste ledelsesniveauer. Dette vil
også betyde, at institutioner m.v. med 50 eller flere medar-
bejdere, der har under tre personer i de øverste ledelsesni-
veauer, ikke vil skulle udarbejde en politik for at fremme en
ligelig kønssammensætning.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af indholdet af poli-
tikforpligtelsen i øvrigt, der videreføres og derfor fortsat
vil give de omfattede institutioner og virksomheder m.v.
fleksibilitet til selv at bestemme, hvordan politikken skal
udformes, og dermed mulighed for at tilpasse til de lokale
forhold. Politikken er møntet på, at organisationen arbejder
med rekruttering og udvikling af ansatte medarbejdere og
ledere med henblik på at nå en ligelig kønssammensætning
i de øverste ledelsesniveauer. Dermed vil den også indirekte
kunne bidrage til at kunne styrke rekrutteringsgrundlaget til
bestyrelser mere bredt i samfundet.
17
Med de foreslåede ændringer vil henholdsvis ressortministe-
ren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet og det kollektive le-
delsesorgan i et kommunalt fællesskab være ansvarlig for, at
de omfattede institutioner og virksomheder m.v. overholder
deres forpligtelser, og at der sikres fremdrift på området.
Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 11, stk. 5.
Det foreslås i § 11, stk. 5, i ligestillingsloven, at de institutio-
ner og virksomheder m.v., der foreslås omfattet af § 11, stk.
1 og 2, skal indberette om status for opfyldelsen af de opstil-
lede måltal, herunder for, hvorfor måltallet i givet fald ikke
er nået, samt om den udarbejdede politik, til henholdsvis
ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller
det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf.
§ 60 i kommunestyrelsesloven. Samtidig indberettes om den
udarbejdede politik, jf. den foreslåede stk. 4.
De statslige aktieselskaber, der skal indberette om måltal og
politik i henhold til årsregnskabslovens § 99 b, undtages fra
indberetningspligten efter den foreslåede § 11, stk. 5.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende indbe-
retningspligt og skal tilsvarende ses i sammenhæng med
ligestillingslovens § 13, stk. 1. De omfattede institutioner
og virksomheder m.v. vil således skulle angive det opstille-
de måltal og forholdet af kvinder og mænd i den aktuelle
sammensætning af det øverste ledelsesorgan eksklusiv med-
arbejdervalgte medlemmer. Det opstillede måltal m.v. for
de øverste ledelsesniveauer vil ligeledes skulle angives. For
begge måltal skal det konkluderes, om de er nået eller
ej. Hvis det ikke er tilfældet, skal det begrundes.
Har de omfattede institutioner og virksomheder m.v. ikke
en ligelig fordeling i de øverste ledelsesniveauer, skal der
endvidere oplyses om den udarbejdede politik.
Er der en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen m.v., skal der
ikke opstilles måltal. Tilsvarende skal der ikke opstilles et
måltal eller udarbejdes en politik, hvis der er en ligelig
kønsfordeling i de øverste ledelsesniveauer. Der skal dog
indberettes om henholdsvis den ligelige kønsfordeling i be-
styrelsen m.v. og i de øverste ledelsesniveauer i forbindelse
med indberetningen. Kravene genopstår, hvis den ligelig
kønssammensætning ophører.
Det bemærkes, at de forpligtede institutioner m.v. vil have
et forskelligt udgangspunkt i forhold til at opnå en ligelig
kønsfordeling i deres bestyrelse, andre kollektive ledelsesor-
ganer og øverste ledelsesniveau. Som eksempel kan nævnes,
at der i bestyrelserne og andre kollektive ledelsesorganer i
de kommunale fællesskaber som hovedregel vil være udpe-
gede kommunalbestyrelsesmedlemmer fra deltagerkommu-
nerne. Kønssammensætningen i bestyrelsen må derfor i høj
grad forventes at afspejle lokale, politiske forhold.
Med ændringen skal de statslige institutioner og virksomhe-
der, der er omfattet af den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 1 og
2, indberette de pågældende oplysninger til den relevante
ressortminister. Det er en videreførelse af gældende ret. Der-
udover skal de statslige institutioner og virksomheder m.v.
uden en bestyrelse, der foreslås omfattet af § 11, stk. 2, nr. 1,
fremover tilsvarende indberette til den relevante ressortmini-
ster.
Den kommunale forvaltning vil skulle indberette til kommu-
nalbestyrelsen, og den regionale forvaltning samt regionale
sygehuse til regionsrådet.
De kommunale fællesskaber vil skulle indberette til det kol-
lektive ledelsesorgan i det kommunale fællesskab.
Det forventes, at den foreslåede indberetning vil ske gennem
et elektronisk skema, som Ligestillingsafdelingen under mi-
nisteren for ligestilling udsender.
Med den foreslåede ændring sker der endvidere enkelte
sproglige ændringer. Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i
indholdet af indberetningspligten i forhold til den gældende
§ 11, stk. 5.
Det foreslås i § 11, stk. 6, i ligestillingsloven, at ministeren
for ligestilling bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om afgrænsningen af de øverste ledelsesniveauer.
Med den foreslåede ændring kan ministeren for ligestilling
fastsætte nærmere regler med retningslinjer for afgrænsnin-
gen af de øverste ledelsesniveauer i de foreslåede bestem-
melser i § 11, stk. 1-2 og 4. Ændringen skal derfor ses i
sammenhæng med, at det foreslås at udvide forpligtelserne i
henholdsvis § 11, stk. 1-2 og 4.
Ved ”de øverste ledelsesniveauer” skal forstås de to øverste
ledelsesniveauer under bestyrelsen eller det kollektive ledel-
sesorgan, hvis institutionen eller virksomheden m.v. har en
bestyrelse eller et andet kollektivt ledelsesorgan.
Det er hensigten, at der fastsættes administrative regler,
hvoraf det vil fremgå, at ”de øverste ledelsesniveauer” dels
omfatter det øverste ledelsesniveau i en institution m.v., dvs.
toplederen, samt det næste ledelsesniveau, dvs. ledere af
ledere, der refererer direkte til det øverste ledelsesniveau.
Afgrænsningen adskiller sig fra det øverste og centrale le-
delsesorgan i selskabslovens § 5. Det øverste ledelsesniveau
vil typisk omfatte en departementschef, direktør, regions-
eller kommunaldirektør, mens det næste ledelsesniveau i en
institution m.v. typisk vil være afdelingschefer i et depar-
tement, vicedirektører i en styrelse og fagdirektører i en
region eller kommune.
Afgrænsningen i en kommune vil typisk svare til en kom-
munaldirektør (det øverste ledelsesniveau) og forvaltnings-
chefer/-direktører (det næste ledelsesniveau). En centerchef
vil typisk ikke være omfattet. I landets fire største kommu-
ner, hvis styreform indebærer en opdeling af den politiske
ledelse af forvaltningen, vil de to øverste ledelsesniveauer
skulle findes i hver fagforvaltning. F.eks. i Københavns
Kommune vil den administrerende direktør for hver forvalt-
18
ning være en del af det øverste ledelsesniveau og de øvrige
direktører i hver af forvaltningerne vil udgøre det næste
ledelsesniveau.
Afgrænsningen af de øverste ledelsesniveauer vil typisk sva-
re til en direktion i den enkelte institution eller virksomhed
m.v. og vil dermed omfatte de ledere, der har det overordne-
de og strategiske ledelsesansvar for den pågældende institu-
tion eller virksomhed m.v. Det forventes at være få personer,
der omfattes af ”de øverste ledelsesniveauer”.
Der skal ved afgrænsningen generelt tages højde for, at or-
ganiseringen adskiller sig i kommuner, regioner og staten,
samt institutionerne m.v. imellem.
Endvidere vil der kunne fastsættes administrative regler om,
at de øverste ledelsesniveauer kun vil være omfattet af for-
pligtelserne, hvis der samlet er mindst tre ledere på de øver-
ste ledelsesniveauer, og at den endelige vurdering af, hvem
der er omfattet af de enkelte ledelsesniveauer afgøres af den
enkelte institution eller virksomhed m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1. og 2.1.3.1. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger i forhold til afgrænsningen
af ”de øverste ledelsesniveauer”.
Den foreslåede ændring af § 11, stk. 6, betyder desuden, at
det ikke længere vil være tilstrækkeligt, at moderselskaber,
der udarbejder koncernregnskab, opstiller måltal og udarbej-
der en politik for koncernen som helhed, da indholdet af den
gældende stk. 6 ikke foreslås videreført. Ændringen skal ses
i sammenhæng med, at § 11, stk. 7, udgår, jf. nedenfor.
Moderselskaber og datterselskaber vil fremover hver især
skulle opstille selvstændige måltal og udarbejde politikker,
da det ikke vil være muligt at være undtaget pga. koncern-
forhold. Ændringen er derfor med til at understøtte den øge-
de transparens på området.
Det foreslås, at § 11, stk. 7, 8 og 9, i ligestillingsloven udgår
i forbindelse med nyaffattelsen af bestemmelsen.
I forhold til det gældende stk. 7 betyder det, at dattersel-
skaber, der indgår i en koncern, ikke længere kan undlade
at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis modersel-
skabet har opstillet måltal og politik for koncernen som
helhed. Dette ses i sammenhæng med den foreslåede nyaf-
fattelse af § 11, stk. 6. Der henvises på den baggrund til de
særlige bemærkninger til den foreslåede § 11, stk. 6.
Den gældende § 11, stk. 8, anses for overflødig, da ligestil-
lingsloven med den foreslåede nyaffattelse af § 11, stk. 1
og 2, fremover ikke vil skelne mellem en ligelig og en
afbalanceret kønssammensætning.
Den gældende § 11, stk. 9, anses for overflødig, da bestem-
melsen efter Transportministeriets oplysninger ikke anven-
des og har mistet sin aktualitet.
Endvidere bemærkes, at bestemmelsen kan give anledning
til betænkeligheder i forhold til de udbudsretlige princip-
per. Når offentlige ordregivere udbyder en opgave, skal de
inden offentliggørelsen af udbudsmaterialet have fastsat de
krav og kriterier, som skal opfyldes, og som der konkurre-
res på. Disse krav og kriterier skal være knyttet til kontrak-
tens genstand og f.eks. ikke vedrøre den pågældende virk-
somheds generelle forhold. Den offentlige myndighed kan
derfor ikke stille betingelser til en virksomheds generelle
politik, da en sådan betingelse ikke kan betragtes som noget,
der vedrører den konkrete aftale.
Det vil af hensyn til det ovenstående princip som det klare
udgangspunkt ikke være tilladt at stille krav om sammensæt-
ningen af en tilbudsgivers bestyrelse eller ledelse i forbin-
delse med et udbud af en offentlig kontrakt eller koncession,
da et sådant krav vedrører generelle forhold hos tilbudsgi-
verne. Det vil dog være muligt at stille krav til kontraktens
gennemførelse, som har til formål at fremme ligestilling
mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen, altså krav som
gælder for de personer, som skal udføre den pågældende
opgave.
Endelig vil danske virksomheder være underlagt den almin-
delige selskabslovgivning som eksempelvis årsregnskabslo-
ven og dermed også krav til de større virksomheder om at
opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræ-
senterede køn.
Til nr. 6
Efter ligestillingslovens § 12, stk. 1, skal ressortministeren
ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer m.v. sørge for, at
de af ministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer er afba-
lanceret kønsmæssigt sammensat, uanset om institutionen
eller virksomheden er omfattet af § 11.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1288 af 19. de-
cember 2012 om ændring af lov om ligestilling af kvinder
og mænd, at en fordeling på 40 pct. af det ene køn og 60 pct.
af det andet køn i praksis anses som ligelig, mens en afba-
lanceret kønssammensætning i praksis fortolkes som mindst
1/3 af det underrepræsenterede køn, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 2 som fremsat, side 12. Det er uden
betydning, hvilket køn der er underrepræsenteret.
Det foreslås, at § 12, stk. 1, ændres således, at ressortmini-
steren skal sørge for en ligelig kønsmæssig sammensætning
frem for en afbalanceret kønsmæssig sammensætning.
Den foreslåede ændring vil betyde, at ressortministeren så
vidt muligt skal sørge for en ligelig kønsmæssig sammen-
sætning (40/60 pct.) ved udpegning af bestyrelsesmedlem-
mer. I tilfælde hvor der alene er tre bestyrelsesmedlemmer,
vil en fordeling med en af det ene køn og to af det andet køn
blive anset for ligelig.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændrin-
ger i lovforslagets § 1, nr. 5, og bidrager til at ensrette
ligestillingslovens §§ 11 og 12 ved kun at stille krav om
en ligelig sammensætning af kvinder og mænd frem for
19
den nuværende sondring mellem en ligelig og afbalanceret
kønssammensætning.
Der henvises endvidere til lovforslagets bemærkninger til §
1, nr. 5, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.1 og
2.1.3.1.
Til nr. 7
Ligestillingslovens § 12 opstiller regler for, hvordan en res-
sortminister, myndigheder og organisationer skal tage højde
for den kønsmæssige sammensætning ved udpegning og
indstilling af medlemmer til statslige bestyrelser m.v.
Det fremgår af den gældende § 12, stk. 2, 1. pkt., i ligestil-
lingsloven, at myndigheder og organisationer er forpligtet til
at foreslå både en kvinde og en mand, når der skal stilles
forslag om et medlem til en bestyrelse m.v. som nævnt i
ligestillingslovens § 11, hvis bestyrelsen helt eller delvist
skal udpeges af en minister.
Efter § 12, stk. 2, 2. pkt., skal myndigheder og organisati-
oner stille forslag om lige mange kvinder og mænd, hvis
der skal stilles forslag om flere medlemmer til bestyrelsen
m.v. I tilfælde af at der skal stilles forslag om et ulige antal
medlemmer, skal der foreslås én mere af det ene køn end af
det andet.
Det foreslås, at formuleringen ”og i tilfælde af ulige antal én
mere af det ene køn end af det andet” i § 12, stk. 2, 2. pkt.,
i ligestillingsloven udgår, så der ikke længere skal stilles
forslag om én mere af det ene køn end af det andet, når der
skal stilles forslag om et ulige antal medlemmer.
Med den foreslåede ændring bringes retsstillingen i overens-
stemmelse med en ændring fra 2009, hvor formuleringen
”og i tilfælde af ulige antal én mere af det ene køn end af det
andet” udgik af den daværende § 12, stk. 1, 2. pkt., jf. § 1,
nr. 6, i lov nr. 484 af 12. juni 2009 om ændring af lov om
ligestilling af kvinder og mænd.
Ændringen var forudsat videreført ved den efterfølgende
ændring og nyaffattelse af § 12 i 2012, hvor den daværende
§ 12, stk. 1, blev § 12, stk. 2, jf. forarbejderne til lov nr.
1288 af 19. december 2012 om ændring af lov om ligestil-
ling af kvinder og mænd, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 2 som fremsat, side 14. Ændringen af § 12 i
2009 blev imidlertid ikke medtaget ved nyaffattelsen af § 12
i 2012.
Det lægges til grund, at det ikke var lovgivers hensigt at
genindsætte formuleringen ved nyaffattelsen af § 12 i 2012,
da det fremgår af bemærkningerne til nyaffattelsen, at den
daværende § 12, stk. 1, blev stk. 2, men i øvrigt blev
videreført uændret, jf. forarbejderne til lov nr. 1288 af 19.
december 2012 om ændring af lov om ligestilling af kvinder
og mænd, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 2 som
fremsat, side 14.
Den foreslåede ændring vil betyde, at indstillingsreglerne i
henholdsvis ligestillingslovens § 12 for statslige bestyrelser
m.v. og § 9 om indstilling af medlemmer til statslige udvalg
m.v. bliver ensartede. Ændringen vil endvidere give ressort-
ministeren større valgmulighed ved udpegning af et ulige
antal bestyrelsesmedlemmer m.v. ved, at der skal indstilles
to kvinder og to mænd, hvis der skal udpeges tre personer
til en bestyrelse og så fremdeles. Ressortministeren beslutter
herefter, hvilke medlemmer der skal udpeges.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende § 12, stk. 4, i ligestillingslo-
ven, at en myndighed eller organisation har mulighed for at
fravige § 12, stk. 1, om at indstille lige mange kvinder og
mænd som bestyrelsesmedlemmer m.v., hvis der foreligger
særlige grunde. De indstillingsberettigede skal i så fald sam-
tidigt give en begrundelse for fravigelsen.
Det fremgår af den gældende § 12, stk. 6, 1. pkt., i ligestil-
lingsloven, at ressortministeren kan beslutte, at bestyrelsen
m.v. kan fungere uden det eller de pågældende medlemmer,
hvis en myndighed eller organisation ikke udpeger eller ind-
stiller medlemmer i overensstemmelse med § 12, stk. 1. Ef-
ter § 12, stk. 6, 2. pkt., har ressortministeren den samme
mulighed, hvis ressortministeren ikke kan acceptere en be-
grundelse efter stk. 2 for at fravige stk. 1.
Det foreslås, at henvisningerne til § 12, stk. 1, i § 12, stk. 4,
og § 12, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres til § 12, stk. 2.
Ved den seneste ændring af ligestillingslovens § 12 i 2012
blev § 12 nyaffattet, og der blev indsat et nyt stk. 1 og 3. Det
fremgår af forarbejderne til ændringen, der blev gennemført
ved lov nr. 1288 af 19. december 2012 om ændring af lov
om ligestilling af kvinder og mænd, at den daværende stk. 1
herefter blev stk. 2 og i øvrigt blev videreført uændret, samt
at de daværende stk. 2-4 ændredes til stk. 4-6 og ellers blev
videreført uændret jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A,
L 2 som fremsat, side 14.
Ved en forglemmelse blev henvisningerne til stk. 1 ikke
ændret til stk. 2 i de nye bestemmelser i § 12, stk. 4-6. Det
rettes der op på med den foreslåede ændring samt den fore-
slåede ændring i § 1, nr. 9, der ikke i øvrigt har indholds-
mæssig betydning.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende § 12, stk. 5, i ligestillingslo-
ven, at § 12, stk. 1 ikke gælder, hvis medlemmerne af en
bestyrelse m.v. helt eller delvis vælges ved direkte afstem-
ning f.eks. på en generalforsamling.
Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 5, til § 12, stk. 1,
ændres til § 12, stk. 2.
Ved den seneste ændring af ligestillingslovens § 12 i 2012
blev § 12 nyaffattet, og der blev indsat et nyt stk. 1 og 3. Det
fremgår af forarbejderne til ændringen, der blev gennemført
20
ved lov nr. 1288 af 19. december 2012 om ændring af lov
om ligestilling af kvinder og mænd, at den daværende stk. 1
herefter blev stk. 2 og i øvrigt blev videreført uændret, samt
at de daværende stk. 2-4 ændredes til stk. 4-6 og ellers blev
videreført uændret jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A,
L 2 som fremsat, side 14.
Ved en forglemmelse blev henvisningerne til stk. 1 ikke
ændret til stk. 2 i de nye bestemmelser i § 12, stk. 4-6. Det
rettes der op på med den foreslåede ændring samt den fore-
slåede ændring i § 1, nr. 8, der ikke i øvrigt har indholds-
mæssig betydning.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende § 12, stk. 6, 1. pkt., i ligestil-
lingsloven, at ressortministeren kan beslutte, at en bestyrelse
m.v. kan fungere uden det eller de pågældende medlemmer,
hvis myndigheder og organisationer ikke udpeger eller ind-
stiller medlemmer, som de er forpligtet til efter § 12.
Det foreslås, at ”kan” to steder i § 12, stk. 6, 1. pkt., ændres
til ”skal”.
Med den foreslåede ændring bringes retsstillingen i overens-
stemmelse med en ændring fra 2009, hvor ”kan” to steder i
den daværende § 12, stk. 4, 1. pkt., blev ændret til ”skal”, jf.
§ 1, nr. 7, i lov nr. 484 af 12. juni 2009 om ændring af lov
om ligestilling af kvinder og mænd, jf. Folketingstidende
2008-09, tillæg A, side 2735.
Ændringen var forudsat videreført ved den efterfølgende
ændring og nyaffattelse af § 12 i 2012, hvor der blev ind-
sat et nyt stk. 1 og 3, og den daværende stk. 1 herefter
blev stk. 2, samt at de daværende stk. 2-4 ændredes til stk.
4-6, jf. forarbejderne til lov nr. 1288 af 19. december 2012
om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 2 som fremsat, side
14. Det fremgår endvidere, at de daværende stk. 2-4 blev
ændret til stk. 4-6, men i øvrigt blev videreført uændret. Æn-
dringen af § 12 i 2009 blev imidlertid ikke taget med ved
ændringen af § 12 i 2012.
Det lægges til grund, at det ikke var lovgivers hensigt at
ændre indholdet af den nuværende § 12, stk. 6, 1. pkt., ved
nyaffattelsen i 2012, da det fremgår af bemærkningerne, at
den daværende § 12, stk. 4, blev stk. 6, men i øvrigt skulle
videreføres uændret.
Den foreslåede ændring vil skærpe forpligtelsen for ressort-
ministeren til at beslutte, at bestyrelser m.v. skal fungere
uden de pågældende medlemmer, hvis de indstillende myn-
digheder eller organisationer ikke indstiller lige mange kvin-
der og mænd, og der ikke foreligger særlige grunde for at
fravige indstillingsreglerne.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende § 12, stk. 6, 1. pkt., i ligestil-
lingsloven, at ressortministeren kan beslutte, at en bestyrelse
m.v. kan fungere uden det eller de pågældende medlemmer,
hvis myndigheder og organisationer ikke udpeger eller ind-
stiller medlemmer, som de er forpligtet til efter § 12.
Efter § 12, stk. 6, 2. pkt., kan ressortministeren ligeledes
beslutte, at en bestyrelse m.v. kan fungere uden det eller de
pågældende medlemmer, som en myndighed eller organisa-
tion har udpeget eller indstillet, hvis ressortministeren ikke
kan acceptere en begrundelse efter stk. 2 for at fravige stk.
1.
Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 6, 2. pkt., ændres
fra i henhold til § 12, stk. 2, til i henhold til § 12, stk. 4.
Ved den seneste ændring af ligestillingslovens § 12 i 2012
blev § 12 nyaffattet, og der blev indsat et nyt stk. 1 og 3. Det
fremgår af forarbejderne til ændringen, der blev gennemført
ved lov nr. 1288 af 19. december 2012 om ændring af lov
om ligestilling af kvinder og mænd, at de daværende stk. 2-4
ændredes til stk. 4-6 og ellers blev videreført uændret, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 2 som fremsat, side
14.
Ved en forglemmelse blev henvisningen til stk. 2 ikke ænd-
ret til stk. 4 i den nye bestemmelse i § 12, stk. 6. Det rettes
der op på med den foreslåede ændring, der ikke i øvrigt har
indholdsmæssig betydning.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, i ligestillingslo-
ven, at en ressortminister skal indberette til ministeren for
ligestilling om opstillede måltal, om status for opfyldelsen
af måltallene samt oplyse om de udarbejdede politikker i
de forpligtede institutioner og virksomheder på ministerens
ressort. Hvis institutionen eller virksomheden eventuelt ikke
har nået det opstillede måltal, skal der gives en begrundelse
herfor.
I praksis sker indberetningen til ressortministeren og mini-
steren for ligestilling gennem et elektronisk skema, som
Ligestillingsafdelingen under ministeren for ligestilling ud-
sender.
Ifølge forarbejderne til ligestillingsloven er ressortministre-
ne ansvarlige for, at de institutioner og virksomheder, som
er omfattet af deres ressort, overholder forpligtelserne til
at opstille måltal og udarbejde politikker, og at der sikres
fremdrift på området, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 2 som fremsat, side 6.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, regions-
rådet og det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fælles-
skab, jf. § 60 i kommunestyrelsesloven, ligeledes forpligtes
til at indberette de pågældende oplysninger til ministeren for
ligestilling.
Med den foreslåede ændring sikres, at ministeren for lige-
stilling modtager oplysninger om måltal og politikker fra
21
de institutioner og virksomheder m.v., der vil blive forpligte-
de til at opstille måltal og udarbejde politikker efter den
foreslåede § 11. Det svarer til den eksisterende ordning for
de forpligtede institutioner og virksomheder på det statslige
område.
Ændringen skal derfor ses i sammenhæng med, at forplig-
telsen til at opstille måltal udvides til de øverste ledelsesni-
veauer, og at målgruppen udvides til bl.a. den kommunale
og regionale forvaltning, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Som følge af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1,
nr. 5, vil ressortministeren fremover også skulle indberette
oplysninger om statslige institutioner m.v. uden en bestyrel-
se til ministeren for ligestilling efter § 13, stk. 1.
Endvidere vil kommunalbestyrelserne skulle indberette op-
lysninger om den kommunale forvaltning, og regionsrådene
vil skulle indberette oplysningerne om både den regionale
forvaltning og de regionale sygehuse, jf. den foreslåede §
11, stk. 5.
Endelig vil de kollektive ledelsesorganer i de kommunale
fællesskaber skulle indberette oplysningerne om det enkelte
kommunale fællesskab til ministeren for ligestilling.
Med de foreslåede ændringer vil henholdsvis ressortministe-
ren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet og det kollektive le-
delsesorgan i et kommunalt fællesskab være ansvarlig for at
de omfattede institutioner og virksomheder m.v. overholder
deres forpligtelser, og at der sikres fremdrift på området.
Det forventes, at den foreslåede indberetning vil ske gennem
et elektronisk skema, som Ligestillingsafdelingen under mi-
nisteren for ligestilling udsender.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 2, 1. pkt., i ligestil-
lingsloven, at bestyrelser m.v., der er omfattet af § 11, skal
give ressortministeren oplysninger om kønssammensætnin-
gen af bestyrelsen m.v. efter anmodning.
Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 11, stk. 1 og
2, foreslås henvisningerne til § 11 i § 13, stk. 2, 1. pkt., og §
13, stk. 3, ændret til § 11, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Med ændringen opretholdes den gældende retstilstand efter
§ 13, stk. 2, 1. pkt., hvorefter alene bestyrelser eller andre
kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder på
det statslige område efter den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 1 el-
ler 2, forpligtes til efter anmodning at give ressortministeren
oplysninger om kønssammensætningen i bestyrelsen m.v.
Tilsvarende opretholdes retstilstanden efter § 13, stk. 3,
hvorefter ressortministeren alene kan træffe afgørelse i for-
hold til bestyrelser m.v. på det statslige område.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 4, at ministeren for
ligestilling kan fastsætte nærmere regler for, hvordan og på
hvilket tidspunkt oplysninger efter § 13, stk. 1, skal gives.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ind-
beretningen som udgangspunkt skal følge de private virk-
somheders indberetning, hvor indberetning sker årligt efter
årsregnskabsloven, jf. lov nr. 1288 af 19. december 2012
om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd,
jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 2 som fremsat,
side 15. Statslige aktieselskaber skal alene indberette efter
årsregnskabslovens § 99 b.
Bemyndigelsen i ligestillingslovens § 13, stk. 4, er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 114 af 30. januar 2014 om måltal
i bestyrelser m.v. og politik for de øvrige ledelsesniveauer
i statslige institutioner og virksomheder for at fremme en
ligelig kønsmæssig sammensætning.
De omfattede institutioner og virksomheder indberetter de
pågældende oplysninger i et elektronisk indberetningssy-
stem efter ligestillingslovens § 11, stk. 5. Ministeren for
ligestilling modtager indberetningerne efter ligestillingslo-
vens § 13, stk. 1. Ministeren for ligestilling/Transportmini-
steriet bearbejder herefter oplysningerne til en årligt generet
rapport.
Det foreslås, at bemyndigelsen i ligestillingslovens § 13, stk.
4, udvides således, at ministeren for ligestilling også bemyn-
diges til at kunne fastsætte nærmere regler for, hvordan de
pågældende oplysninger efter § 13, stk. 1, skal offentliggø-
res.
Endvidere indsættes en direkte henvisning til § 13, stk. 1, i §
13, stk. 4. Ændringen præciserer, at bemyndigelsen omfatter
oplysninger efter § 13, stk. 1. Der er alene tale om en sprog-
lig ændring, uden indholdsmæssig betydning.
Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen
forudsættes anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at
oplysningerne om måltal og politikker, der indberettes til
ministeren for ligestilling, jf. ligestillingslovens § 13, stk. 1,
skal offentliggøres på en hjemmeside.
Der forudsættes ikke at være ændringer i fremgangsmåden
for indberetning i form af det elektroniske indberetningssy-
stem, ud over at indberetningsskemaet vil skulle udvides til
de institutioner og virksomheder m.v., der forpligtes med
lovforslaget, samt til at kunne indeholde oplysninger om
de øverste ledelsesniveauer, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og
nr. 12, samt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2. og
2.2.3.
Med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen til at of-
fentliggøre oplysningerne vil gennemsigtigheden omkring
måltal og kønsfordeling i bestyrelser m.v. og de øverste
ledelsesniveauer øges, og der vil blive bedre mulighed for at
sammenligne og følge udviklingen i kønssammensætningen
i bestyrelser og ledelse i den offentlige sektor.
22
De statslige aktieselskaber vil fortsat skulle indberette efter
årsregnskabslovens § 99 b.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i ligestillingslo-
vens § 11, stk. 5, jf. § 1, nr. 5, om indberetning af måltal og
politikker første gang finder anvendelse for regnskabsår, der
begynder den 1. januar 2023 eller senere.
Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lige-
stillingsloven ikke gælder og ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, jf. ligestillingslovens § 31.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 751 af 26. april 2021, som ændret ved § 1 i lov nr.
2591 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:
§ 5. Ministerier, statslige institutioner og statslige virksom-
heder skal hvert tredje år inden den 1. juni redegøre for
deres arbejde for ligestilling, jf. § 4. Statslige institutioner og
statslige virksomheder skal dog kun udarbejde redegørelser,
hvis de har mere end 50 ansatte.
Stk. 2-3. ---
1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., ændres »mere end 50 ansatte« til: »50
eller flere medarbejdere«.
§ 6. Ministeren for ligestilling kan fastsætte regler om ind-
holdet af de i § 5, stk. 1, og § 5 a nævnte redegørelser. 2. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ministeren for ligestilling kan i ekstraordinære situa-
tioner fravige fristerne for redegørelser som nævnt i § 5, stk.
1, og § 5 a, stk. 3.«
3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
Kapitel 4
Udvalg og bestyrelser
»Kapitel 4
Kønssammensætning i udvalg, bestyrelser og øverste ledel-
sesniveauer«.
4. Overskriften før § 11 affattes således:
Kønssammensætning i offentlige udvalg, kommissioner og
lign.
»Kønsssammensætning i bestyrelser og øverste ledelsesni-
veauer i den offentlige forvaltning m.v.«.
§ 11. Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i insti-
tutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning
bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.
Stk. 2. Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i
institutioner og virksomheder, der ikke er omfattet af stk.
1, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning
af kvinder og mænd, såfremt udgifterne ved institutionen
eller virksomheden overvejende dækkes af statslige midler
eller staten ejer den overvejende del af institutionen eller
virksomheden.
Stk. 3. Det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for
andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn
i de i stk. 1 og 2 nævnte bestyrelser og andre kollektive
ledelsesorganer.
5. § 11 affattes således:
»§ 11. Der skal tilstræbes en ligelig sammensætning af kvin-
der og mænd i bestyrelser, andre kollektive ledelsesorganer
og de øverste ledelsesniveauer i de følgende institutioner og
virksomheder m.v.:
1) Institutioner og virksomheder inden for den statslige for-
valtning, der ledes af en bestyrelse eller et andet kollektivt
ledelsesorgan.
2) Institutioner og virksomheder, der ledes af en bestyrelse
eller et andet kollektivt ledelsesorgan, som ikke er omfattet
af nr. 1, hvis udgifterne til institutionen eller virksomheden
overvejende dækkes af statslige midler, eller staten ejer den
overvejende del af institutionen eller virksomheden.
24
Stk. 4. Det centrale ledelsesorgan skal i de i stk. 1 og 2
nævnte statslige institutioner og virksomheder med 50 med-
arbejdere eller flere udarbejde en politik for at øge antallet af
det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveau-
er. Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejder, og
beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal ske
i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 143 i
selskabsloven.
Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte institutioner og virksomheder,
der har opstillet måltal, jf. stk. 3, skal til ressortministeren
indberette om status for opfyldelsen af det opstillede måltal,
herunder for, hvorfor man i givet fald ikke har nået den
opstillede målsætning. Samtidig indberettes om den udarbej-
dede politik, jf. stk. 4. Dog undtages de statslige aktieselska-
ber, der skal indberette om måltal og politik i henhold til
årsregnskabslovens § 99 b, for indberetningspligten.
Stk. 6. For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab,
er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en
politik, jf. stk. 3 og 4, for koncernen som helhed.
Stk. 7. Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undla-
de at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 3 og 4,
hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik
for den samlede koncern.
Stk. 8. Ressortministeren kan beslutte, at stk. 1 skal gælde
for de i stk. 2 nævnte institutioner og virksomheder.
Stk. 9. Ressortministeren kan endvidere beslutte, at stk. 1
eller 2 skal gælde for institutioner og virksomheder, der
udøver virksomhed i henhold til koncession eller lignende
offentlig godkendelse.
3) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, der ikke efter § 60 a i den nævnte lov er undtaget
fra kravet om Ankestyrelsens godkendelse.
Stk. 2. Der skal tilstræbes en ligelig sammensætning af kvin-
der og mænd i de øverste ledelsesniveauer i de følgende
institutioner og virksomheder m.v.:
1) De i § 5, stk. 1, nævnte ministerier, statslige institutioner
og statslige virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1.
2) Kommuner
3) Regioner.
4) Regionale sygehuse.
Stk. 3. Det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for
andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn i
de i stk. 1 nævnte bestyrelser og andre kollektive ledelsesor-
ganer.
Stk. 4. Det centrale ledelsesorgan skal i de i stk. 1 og 2
nævnte institutioner og virksomheder m.v. opstille måltal for
andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn
i de øverste ledelsesniveauer samt udarbejde en politik for
at øge antallet af det underrepræsenterede køn i de øverste
ledelsesniveauer. Der skal kun opstilles måltal og udarbej-
des politik for de øverste ledelsesniveauer, hvis institutioner-
ne eller virksomhederne m.v. har 50 eller flere medarbejde-
re. Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejder, og
beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal ske
i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 143 i
selskabsloven.
Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte institutioner og virksomheder
m.v., der har opstillet måltal, jf. stk. 3 og 4, skal til henholds-
vis ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet el-
ler det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab,
jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, indberette om status
for opfyldelsen af de opstillede måltal, herunder for, hvorfor
man i givet fald ikke har nået det opstillede måltal. Samtidig
indberettes om den udarbejdede politik, jf. stk. 4. Indberet-
ningspligten efter 1. pkt. gælder dog ikke for de statslige
aktieselskaber, der skal indberette om måltal og politik i
henhold til årsregnskabslovens § 99 b.
Stk. 6. Ministeren for ligestilling kan fastsætte nærmere reg-
ler om afgrænsningen af de øverste ledelsesniveauer, jf. stk.
1, 2 og 4.«
§ 12. Ressortministeren skal ved udpegning af bestyrelses-
medlemmer m.v., uanset om institutionen eller virksomhe-
den er omfattet af § 11, sørge for, at de af ministeren ud-
pegede bestyrelsesmedlemmer er afbalanceret kønsmæssigt
sammensat.
6. I § 12, stk. 1, ændres »afbalanceret« til: »ligeligt«.
25
Stk. 2-6. ---
§ 12. ---
Stk. 2. Hvis bestyrelsen m.v. som nævnt i § 11 helt eller
delvis udpeges af en minister, skal de myndigheder eller
organisationer, der indstiller 1 medlem til bestyrelsen m.v.,
foreslå både en kvinde og en mand. Hvis der skal stilles
forslag om flere medlemmer, skal der foreslås lige mange
kvinder og mænd, og i tilfælde af ulige antal én mere af det
ene køn end af det andet. Tilsvarende gælder, hvor myndig-
heden eller organisationen efter lovgivningen skal udpege
medlemmer. Ministeren afgør, hvem der skal udpeges som
medlem.
Stk. 3-6. ---
7. I § 12, stk. 2, 2. pkt., udgår », og i tilfælde af ulige antal
én mere af det ene køn end af det andet«.
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Myndigheden eller organisationen kan fravige be-
stemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige grunde, og
skal i så fald samtidig angive en begrundelse herfor.
Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke, hvis medlemmerne af bestyrelsen
m.v. helt eller delvis vælges ved direkte afstemning.
Stk. 6. Hvis myndigheder og organisationer ikke udpeger
eller indstiller medlemmer i overensstemmelse med stk. 1,
kan ressortministeren beslutte, at bestyrelsen m.v. kan fun-
gere uden det eller de pågældende medlemmer. Det samme
gælder, hvis ministeren ikke kan acceptere en begrundelse i
henhold til stk. 2 for at fravige bestemmelsen i stk. 1.
8. I § 12, stk. 4, og § 12, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 1«
til: »stk. 2«.
9. I § 12, stk. 5, ændres »Stk. 1« til: »Stk. 2«.
10. I § 12, stk. 6, 1. pkt., ændres to steder »kan« til: »skal«.
11. I § 12, stk. 6, 2. pkt., ændres »i henhold til stk. 2« til: »i
henhold til stk. 4«.
§ 13. Ressortministeren skal til ministeren for ligestilling
indberette om de opstillede måltal og status for opfyldelsen
af de opstillede måltal og oplyse om de udarbejdede politi-
kker.
Stk. 2-4. ---
12. I § 13, stk. 1, ændres »Ressortministeren« til: »Ressort-
ministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det kol-
lektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i
lov om kommunernes styrelse,«.
§ 13. ---
Stk. 2. Bestyrelser m.v., der er omfattet af § 11, skal efter
anmodning give ressortministeren oplysninger om kønssam-
mensætningen af bestyrelsen m.v. Ressortministeren kan
fastsætte nærmere regler for, hvordan og på hvilket tids-
punkt disse oplysninger skal gives.
Stk. 3. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en bestyrelse m.v.
som nævnt i § 11 er omfattet af indberetningspligten, træffer
ressortministeren afgørelse herom.
Stk. 4. ---
13. I § 13, stk. 2, 1. pkt., og § 13, stk. 3, ændres »§ 11« til:
»§ 11, stk. 1, nr. 1 eller 2,«.
26
§ 13. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ministeren for ligestilling kan fastsætte nærmere reg-
ler for, hvordan og på hvilket tidspunkt disse oplysninger
skal gives.
14. I § 13, stk. 4, ændres »disse oplysninger skal gives« til:
»oplysninger efter stk. 1 skal gives, samt hvordan oplysnin-
gerne skal offentliggøres«.
27