Fremsat den 2. december 2021 af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)

Tilhører sager:

Aktører:


    DI399

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l97/20211_l97_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. december 2021 af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om kliniske forsøg med lægemidler og forskellige
    andre love
    (Lovteknisk opdatering og mindre præciseringer af national lovgivning til EU-forordning om kliniske forsøg med
    humanmedicinske lægemidler)
    § 1
    I lov om kliniske forsøg med lægemidler, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1252 af 31. oktober 2018, foretages
    følgende ændringer:
    1. Overalt i loven bortset fra i § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 34,
    stk. 4, 1. pkt., ændres »lægemiddelkomité« til: »medicinske
    komité«, og »lægemiddelkomiteer« ændres til: »medicinske
    komitéer«.
    2. I § 1, stk. 1, og § 33, stk. 1, ændres »lægemiddelkomi-
    teers« til: »medicinske komitéers«.
    3. I § 2 indsættes som nr. 6:
    »6) Videnskabsetisk medicinsk komité: Videnskabsetisk
    medicinsk komité nedsat i medfør af lov om viden-
    skabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medi-
    cinsk udstyr m.v.«
    4. I § 4, stk. 2, ændres »Børn« til: »Mindreårige«.
    5. §§ 6 og 7 ophæves.
    6. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 34, stk. 4, 1. pkt., ændres
    »lægemiddelkomité« til: »medicinsk komité«.
    7. I § 13, 2. og 3. pkt., § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §
    19, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »komité« til: »medicinske
    komité«.
    8. I § 14, stk. 2, ændres »lægemiddelkomités« til: »medicin-
    ske komités«.
    9. Efter § 14 indsættes i kapitel 4:
    »§ 14 a. Lægemiddelstyrelsen og de videnskabsetiske me-
    dicinske komitéer kan videregive relevante oplysninger om
    kliniske forsøg til Det Europæiske Lægemiddelagentur, Eu-
    ropa-Kommissionen og lægemiddelmyndigheder og viden-
    skabsetiske komitéer i andre EU- og EØS-lande.
    Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om videregivelse af oplysninger efter stk. 1.«
    10. I § 19, stk. 3, 3. pkt., ændres »komité« til: »medicinsk
    komité«, og i stk. 4, ændres »komités« til: »medicinske ko-
    mités«.
    11. I § 20, stk. 2, ændres »har direkte adgang til at indhente
    oplysninger i patientjournaler m.v., herunder elektroniske
    journaler, med henblik på at se oplysninger om forsøgsper-
    soners helbredsforhold« til: »kan ved opslag i forsøgsperso-
    nernes patientjournal og andre systemer, der supplerer patie-
    ntjournalen, indhente oplysninger om helbredsforhold«.
    12. § 21 affattes således:
    »§ 21. Sponsor, sponsors repræsentanter og investigator
    kan ved opslag i forsøgspersonens patientjournal og andre
    systemer, der supplerer patientjournalen, indhente oplysnin-
    ger om helbredsforhold, når det er nødvendigt som led i
    gennemførelsen af forskningsprojektet, herunder som led i
    udførelsen af kvalitetskontrol og monitorering, som sponsor,
    sponsors repræsentanter og investigator er forpligtet til at
    udføre i medfør af forordningen eller denne lov. Det er en
    forudsætning for indhentning af oplysninger efter 1. pkt., at
    forsøgspersonen eller dennes retligt udpegede repræsentant
    har afgivet informeret samtykke til at deltage i det kliniske
    forsøg i overensstemmelse med artikel 29 i forordningen og
    kapitel 2 i denne lov.
    Lovforslag nr. L 97 Folketinget 2021-22
    Sundhedsmin., j.nr. 2000104
    DI000399
    Stk. 2. Udenlandske lægemiddelmyndigheder kan ved op-
    slag i forsøgspersonens patientjournal og andre systemer,
    der supplerer patientjournalen, indhente oplysninger om hel-
    bredsforhold, når det er nødvendigt for de udenlandske
    lægemiddelmyndighederes kvalitetskontrol som led i en an-
    søgning om godkendelse af et lægemiddel. Det er en for-
    udsætning for indhentning af oplysninger efter 1. pkt., at
    forsøgspersonen eller dennes retligt udpegede repræsentant
    har afgivet informeret samtykke til at deltage i det kliniske
    forsøg i overensstemmelse med artikel 29 i forordningen og
    kapitel 2 i denne lov.«
    13. Efter § 21 indsættes i kapitel 6:
    »§ 21 a. Er en forsøgsperson afgået ved døden under eller
    efter et klinisk forsøg med lægemidler, som er fortaget i
    en akut situation, jf. forordningens artikel 35, og har den
    forsøgsansvarlige i et rimeligt omfang forsøgt at finde pårø-
    rende til forsøgspersonen, der kan afgive et stedfortrædende
    samtykke, jf. § 3, kan den videnskabsetiske medicinske ko-
    mité tillade, at der fortsat kan indsamles oplysninger fra
    forsøgspersonens patientjournal, og at der kan foretages be-
    handling af indsamlede oplysninger, hvis det er nødvendigt
    for forsøgets gennemførelse eller for kontrol med eller mo-
    nitorering heraf.«
    14. Efter kapitel 7 indsættes i afsnit IV:
    »Kapitel 7 a
    Habilitet
    § 31 a. Personer, der validerer og vurderer ansøgninger
    om godkendelse, eller medvirker i overvågning eller kontrol
    af kliniske forsøg med lægemidler i medfør af denne lov, må
    ikke have økonomiske eller personlige interesser inden for
    lægemiddelindustrien, som kan påvirke deres upartiskhed.
    Stk. 2. Ansatte i Lægemiddelstyrelsen og personer med
    lægemiddelfaglige opgaver omfattet af stk. 1 skal hvert år
    afgive en habilitetserklæring om deres økonomiske og per-
    sonlige interesser inden for lægemiddelindustrien til Læge-
    middelstyrelsen.
    Stk. 3. Medlemmer af en videnskabsetisk medicinsk ko-
    mité og komitéens underudvalg, ansatte i Fællessekretariatet
    for Det Etiske Råd, National Videnskabsetisk Komité og
    de videnskabsetiske medicinske komitéer og personer med
    videnskabsetiske opgaver omfattet af stk. 1 skal hvert år
    afgive en habilitetserklæring om deres økonomiske og per-
    sonlige interesser inden for lægemiddelindustrien til Fælles-
    sekretariatet for Det Etiske Råd, National Videnskabsetisk
    Komité og de videnskabsetiske medicinske komitéer.«
    15. I § 35, nr. 2, ændres »artikel 37, stk. 1-3, 5 og 6« til:
    »artikel 37, stk. 1-6«.
    16. § 37, nr. 11, 18-31, 33, 34, 36-38 og 42, ophæves.
    17. § 39 ophæves.
    18. § 42 affattes således:
    »§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
    § 2
    I lov nr. 726 af 8. juni 2018 om ændring af
    lov om kliniske forsøg med lægemidler og lov om
    videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
    forskningsprojekter (Habilitetskrav, forsøgsdata fra afdøde,
    udenlandsk inspektion m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr.
    1436 af 17. december 2019, foretages følgende ændring:
    1. § 1, nr. 1-4 og 6-8, ophæves.
    § 3
    I lov om videnskabsetisk behandling
    af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og
    sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1338 af 1. september 2020, som
    ændret ved § 37 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, § 2 i lov
    nr. 726 af 8. juni 2018 og § 19 i lov nr. 1853 af 9. december
    2020, foretages følgende ændringer:
    1. I § 1 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Loven gælder ikke for sundhedsvidenskabelige
    forskningsprojekter, der angår kliniske forsøg med lægemid-
    ler, som anmeldes i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
    dets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om
    kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om
    ophævelse af direktiv 2001/20/EF.«
    2. I § 4 a ændres »Et klinisk forsøg« til: »Et sundhedsviden-
    skabeligt forskningsprojekt«.
    3. § 11 a affattes således:
    »§ 11 a. Er en forsøgsperson afgået ved døden under eller
    efter et klinisk forsøg med lægemidler, som er fortaget i en
    akut situation, jf. § 11, og har den forsøgsansvarlige i et
    rimeligt omfang forsøgt at finde pårørende til forsøgsperso-
    nen, der kan afgive et stedfortrædende samtykke, jf. §§ 3 og
    4, kan den kompetente komité tillade, at der fortsat kan ind-
    samles oplysninger fra forsøgspersonens patientjournal, og
    at der kan foretages behandling af indsamlede oplysninger,
    hvis det er nødvendigt for forsøgets gennemførelse eller for
    kontrol med eller monitorering heraf.«
    4. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, 5 og
    6«.
    5. I § 15, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk. 5«: »og 6«.
    6. I § 15 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der
    angår kliniske forsøg med lægemidler, skal anmeldes til de
    videnskabsetiske medicinske komitéer.«
    Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
    7. I § 40 a, 1. pkt., indsættes efter »stk. 5« : »og 6«.
    2
    § 4
    I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.
    august 2019, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 620 af
    8. juni 2016, § 2 i lov nr. 1436 af 17. december 2019, §
    21 i lov nr. 1853 af 9. december 2020, § 1 i lov nr. 1855
    af 9. december og senest ved lov nr. 1184 af 8. juni 2021,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 46, stk. 1, ændres »eller lov om videnskabsetisk be-
    handling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v.«
    til: », lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøv-
    ninger af medicinsk udstyr m.v. eller lov om kliniske forsøg
    med lægemidler.«
    2. I § 46, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., ændres »lov om vi-
    denskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forsknings-
    projekter« til: »en af lovene nævnt i stk. 1«.
    3. I § 212, stk. 1, ændres »ministeren« til: »sundhedsmini-
    steren henholdsvis social- og ældreministeren«.
    4. I § 212 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »Styrelsen bistår ligeledes social- og ældreministeren med
    opgaver relateret til Ældretilsynet m.v.«
    5. I § 214, stk. 2, ændres »Sundheds- og ældreministeren«
    til: »Sundhedsministeren, social- og ældreministeren«.
    6. I § 220 a, stk. 1, 1. pkt., »ministeren« til: »sundhedsmi-
    nisteren henholdsvis social- og ældreministeren«, og »sund-
    heds- og ældreområdet« ændres til: »sundhedsområdet og på
    ældreområdet«.
    § 5
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. januar 2022.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 15, stk. 6, i lov om vi-
    denskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forsknings-
    projekter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1338 af 1. september
    2020, som ændret ved § 37 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, og
    § 19 i lov nr. 1853 af 9. december 2020, forbliver i kraft,
    indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i med-
    før af § 15, stk. 7 i lov om videnskabsetisk behandling af
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsda-
    tavidenskabelige forskningsprojekter, jf. denne lovs § 3, nr.
    6.
    § 6
    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
    dog stk. 2.
    Stk. 2. § 3, nr. 2 og 3, og § 4, nr. 3-6, kan ved kongelig
    anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med
    de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
    3
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Lovteknisk opdatering
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Nedsættelse af videnskabsetiske lægemiddelkomitéer
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3. Habilitet
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.4. Anmeldelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der angår kliniske forsøg med lægemidler
    2.4.1. Gældende ret
    2.4.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.5. Gebyrer
    2.5.1. Gældende ret
    2.5.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10.Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Reglerne for godkendelse af kliniske forsøg med læ-
    gemidler fremgår i dag af lov om videnskabsetisk be-
    handling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og
    sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1338 af 1. september 2020 (herefter »komi-
    téloven«) og lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99
    af 16. januar 2018 om lægemidler (herefter »lægemiddello-
    ven«).
    Kliniske forsøg med lægemidler er forsøg på mennesker,
    hvor hovedformålet er at undersøge lægemidlets virkning
    og sikkerhed. Forsøg gennemføres både med lægemidler,
    som ønskes godkendt til markedsføring, og med allerede
    markedsførte lægemidler.
    Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
    har i 2014 vedtaget forordning nr. 536/2014 af 16. april
    2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler
    og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (herefter » »for-
    ordningen om kliniske forsøg«). Folketinget vedtog i 2016
    lov nr. 620 af 8. juni 2016 om kliniske forsøg med lægemid-
    ler, der fastsætter supplerende nationale regler til forordnin-
    gen om kliniske forsøg. Forordningen om kliniske forsøg og
    lov om kliniske forsøg supplerer hinanden og skal derfor
    træde i kraft på samme tidspunkt, når EU-portalen og EU-
    databasen for kliniske forsøg er funktionsdygtige. Formålet
    med den nye regulering i forordningen og lov om kliniske
    forsøg med lægemidler er at fremme antallet og kvaliteten
    af forsøg og dermed væksten i nye og bedre lægemidler i
    EU. Samtidig er det hensigten at etablere et samlet regelsæt,
    der både sikrer forsøgspersonernes rettigheder og en udvik-
    ling af pålidelige forsøgsdata om lægemidler.
    Forordningen om kliniske forsøg skulle oprindeligt have
    fundet anvendelse fra den 28. maj 2016 forudsat, at EU-por-
    talen og EU-databasen havde opnået fuld funktionsdygtig-
    hed. Etableringen af de nødvendige IT-systemer har dog
    vist sig at være langt mere tidskrævende end først antaget,
    hvorfor forordningen om kliniske forsøg og lov om kliniske
    forsøg med lægemidler først vil træde i kraft den 31. januar
    2022.
    Der er siden 2016 vedtaget flere ændringslove til lov om
    kliniske forsøg med lægemidler samt ændringer i anden
    lovgivning vedr. kliniske forsøg med lægemidler, som end-
    nu ikke er sat i kraft, idet ikrafttrædelsestidspunktet forud-
    sætter, at forordningen om kliniske forsøg finder anvendel-
    se. Ændringslovene er udarbejdet på baggrund af gældende
    ret på tidspunktet for deres vedtagelse. Sundhedsministeri-
    et finder det nødvendigt at foretage en større lovteknisk
    opdatering af lov om kliniske forsøg med lægemidler og
    de senere ændringer med henblik på, at loven bringes i over-
    ensstemmelse med anden national lovgivning, som er blevet
    vedtaget i den mellemliggende periode.
    Derudover finder Sundhedsministeriet det hensigtsmæs-
    4
    sigt at foretage enkelte mindre præciseringer i lov om klini-
    ske forsøg med lægemidler vedr. adgangen til forsøgsperso-
    nernes patientjournaler i overensstemmelse med tilsvarende
    præciseringer, som er foretaget i anden lovgivning efter ved-
    tagelsen af lov om kliniske forsøg med lægemidler, men der
    foretages ikke en ændring af retstilstanden.
    Endelig indeholder lovforslaget dels en ændring af territo-
    rialbestemmelsen i lov om kliniske forsøg med lægemidler,
    som afspejler, at Færøerne har overtaget sagsområdet for
    den videnskabsetiske vurdering af bl.a. kliniske forsøg med
    lægemidler, dels en række tekniske ændringer som følge af
    kongelig resolution af 21. januar 2021, hvorved sager vedrø-
    rende ældreområdet blev overført fra Sundhedsministeriet til
    Social- og Ældreministeriet.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Lovteknisk opdatering
    2.1.1. Gældende ret
    I medfør af § 37, nr. 11, 18-31, 33, 34, 36-38 og 42, i
    lov om kliniske forsøg med lægemidler foretages en række
    ændringer af komitéloven som konsekvens af ikrafttrædelse
    af lov om kliniske forsøg med lægemidler og forordningen
    om kliniske forsøg. Ændringerne er endnu ikke sat i kraft.
    Generelt i lov om kliniske forsøg med lægemidler defi-
    neres de statslige specialiserede videnskabsetiske komitéer
    som videnskabsetiske lægemiddelkomitéer.
    Det følger af § 14 a i lov om kliniske forsøg med læge-
    midler, jf. lov nr. 726 af 8. juni 2018 om ændring af lov
    om kliniske forsøg med lægemidler og lov om videnskabs-
    etisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningspro-
    jekter (Habilitetskrav, forsøgsdata fra afdøde, udenlandsk
    inspektion m.v.), at Lægemiddelstyrelsen og de videnskabs-
    etiske lægemiddelkomiteer kan videregive relevante oplys-
    ninger om kliniske forsøg til Det Europæiske Lægemiddel-
    agentur, Europa-Kommissionen og lægemiddelmyndigheder
    og videnskabsetiske komiteer i de andre EU- eller EØS-lan-
    de. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at sundhedsministe-
    ren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysnin-
    gerne, jf. stk. 1.
    Det følger af § 21 a i lov om kliniske forsøg med læge-
    midler, jf. lov nr. 726 af 8. juni 2018, at den videnskabseti-
    ske lægemiddelkomité kan tillade, at der i et klinisk forsøg
    med lægemidler i akutte situationer, jf. forordningens artikel
    35, foretages behandling af de indsamlede oplysninger og
    fortsættes indsamling fra forsøgspersonens patientjournal,
    hvis oplysningerne er nødvendige for forsøgets gennemfø-
    relse, kontrol eller monitorering, forsøgspersonen afgår ved
    døden under eller efter forsøget, og det konstateres, at det
    ikke er muligt efterfølgende at indhente et stedfortrædende
    samtykke, jf. §§ 3-5.
    Det følger af § 31 a i lov om kliniske forsøg med læ-
    gemidler, jf. lov nr. 726 af 8. juni 2018, at personer, der
    medvirker i behandlingen af afgørelser om godkendelse,
    overvågning eller kontrol med kliniske forsøg med læge-
    midler i medfør af denne lov, ikke må have økonomiske
    eller andre interesser inden for lægemiddelindustrien, som
    kan påvirke deres upartiskhed. Det følger af bestemmelsens
    stk. 2, at ansatte i Lægemiddelstyrelsen og andre personer
    omfattet af stk. 1 hvert år skal afgive en habilitetserklæ-
    ring om deres økonomiske og andre interesser inden for
    lægemiddelindustrien til Lægemiddelstyrelsen. Det følger af
    bestemmelsens stk. 3, at medlemmer af en videnskabsetisk
    lægemiddelkomité og komiteens underudvalg, ansatte i Na-
    tional Videnskabsetisk Komités sekretariat og andre person-
    er med videnskabsetiske opgaver omfattet af stk. 1 hvert år
    skal afgive en habilitetserklæring om deres økonomiske og
    andre interesser inden for lægemiddelindustrien til National
    Videnskabsetisk Komités sekretariat
    § 37 i lov om kliniske forsøg med lægemidler indeholder
    en del ændringer i komitéloven som følge af ikrafttrædelse
    af lov om kliniske forsøg med lægemidler og forordningen
    om kliniske forsøg. § 37 er udarbejdet på baggrund af,
    hvordan gældende ret i komitéloven var fastsat i 2016 på
    tidspunktet for vedtagelsen af lov om kliniske forsøg med
    lægemidler.
    Det bemærkes, at §§ 14 a, 21 a og 31 a endnu ikke er sat i
    kraft.
    2.1.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Forordningen om kliniske forsøg skulle oprindeligt have
    fundet anvendelse fra den 28. maj 2016 forudsat, at EU-por-
    talen og EU-databasen havde opnået fuld funktionsdygtig-
    hed. Det var forventningen, at de nødvendige EU IT-løsnin-
    ger ville være funktionsdygtige og etableret i 2016. Derfor
    vedtog Folketinget lov nr. 620 af 8. juni 2016, som fastsæt-
    ter de nationale regler, der skal supplere forordningen om
    kliniske forsøg. Etableringen af de nødvendige IT-systemer,
    dvs. EU-portalen og EU-databasen, har dog vist sig at være
    langt mere tidskrævende end først antaget, hvorfor forord-
    ningen om kliniske forsøg og lov om kliniske forsøg med
    lægemidler først vil træde i kraft den 31. januar 2022. Lov
    om kliniske forsøg med lægemidler er derfor endnu ikke sat
    i kraft, selvom den blev vedtaget for 5 år siden.
    Der er siden 2016 vedtaget 6 ændringslove til komitélo-
    ven, hvor der bl.a. er sket rykning af bestemmelser, indfø-
    relse af nye bestemmelser og ændring af gældende bestem-
    melser. Det betyder, at flere af ændringerne i henhold til §
    37 i lov om kliniske forsøg med lægemidler af lovtekniske
    årsager ikke er mulige at sætte i kraft i deres nuværende
    formulering.
    Sundhedsministeriet finder derfor, at der er behov for at
    foretage lovtekniske opdateringer i lov om kliniske forsøg
    med lægemidler, som derved bringes i overensstemmelse
    med yderligere national lovgivning, som er blevet vedtaget i
    den mellemliggende periode.
    Det foreslås derfor at ophæve § 37, nr. 11, 18-31, 33, 34,
    36-38 og 42, i lov om kliniske forsøg med lægemidler. Nog-
    le af de ophævede ændringer affattes på ny, jf. § 3 i nærvæ-
    rende lovforslag.
    5
    Sundhedsministeriet finder det derudover hensigtsmæs-
    sigt, at de øvrige ophævede bestemmelser i § 37 i lov om
    kliniske forsøg med lægemidler ophæves som følge af, at
    flere af disse først vil skulle sættes i kraft efter udløb af
    den 3-årige overgangsperiode, jf. herved lovens § 36, stk.
    3, hvorefter loven ikke finder anvendelse i indtil 3 år efter
    lovens ikrafttræden på ansøgninger, som er anmeldt før lo-
    vens ikrafttræden, eller på ansøgninger, som i indtil 1 år
    efter lovens ikrafttræden anmeldes efter de hidtil gældende
    regler, jf. forordningens artikel 98. For sådanne ansøgninger
    vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Sundhedsmi-
    nisteriet forventer at fremsætte et lovforslag før udløb af
    overgangsperioden med henblik på, at overgangsperioden
    udfases af komitéloven.
    Derudover defineres komitéer i lov om kliniske forsøg
    med lægemidler som videnskabsetiske lægemiddelkomitéer,
    idet disse komitéer ved lovens vedtagelse alene skulle be-
    handle kliniske forsøg med lægemidler. Med lov nr. 1853 af
    9. december 2020 om videnskabsetisk behandling af klini-
    ske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. blev det vedtaget,
    at de videnskabsetiske medicinske komitéer også skulle be-
    handle ansøgninger om kliniske afprøvninger af medicinsk
    udstyr. På den baggrund blev det ligeledes besluttet, at de
    videnskabsetiske lægemiddelkomitéer skulle ændre navn til
    videnskabsetiske medicinske komitéer, idet det var et me-
    re retvisende navn, når disse komitéer både skal behandle
    ansøgninger om kliniske forsøg med lægemidler og ansøg-
    ninger om kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr. Det
    foreslås derfor, at betegnelsen videnskabsetiske lægemiddel-
    komitéer overalt i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    ændres til videnskabsetiske medicinske komitéer.
    Endvidere er der vedtaget tre ændringslove til lov om
    kliniske forsøg med lægemidler, som endnu ikke er trådt
    i kraft. Ændringslovene er udarbejdet og vedtaget på bag-
    grund af gældende ret på tidspunktet for de enkelte æn-
    dringsloves vedtagelse. I lov nr. 726 af 8. juni 2016 er det
    nødvendigt at ophæve og nyaffatte flere af bestemmelserne,
    idet de af lovtekniske årsager ikke kan sættes i kraft i deres
    nuværende ordlyd.
    Det foreslås med lovforslagets § 2 at ophæve § 1, nr. 3,
    i lov nr. 726 af 8. juni 2018, som indsætter en ny § 14 a
    i lov om kliniske forsøg med lægemidler, der omhandler
    lægemiddelstyrelsen og de videnskabsetiske lægemiddelko-
    mitéers adgang til videregivelse af relevante oplysninger om
    kliniske forsøg til Det Europæiske Lægemiddelagentur, Eu-
    ropa-Kommissionen og lægemiddelmyndigheder og viden-
    skabsetiske komiteer i de andre EU- eller EØS-lande, og
    nyaffatte § 14 a, jf. § 1, nr. 9, i nærværende lovforslag. Det
    bemærkes, at det foreslåede reelt alene vil ændre »viden-
    skabsetiske lægemiddelkomitéer« til »videnskabsetiske me-
    dicinske komitéer« i forhold til § 14 a som affattet ved § 1,
    nr. 3, i lov nr. 726 af 8. juni 2018. Den foreslåede nyaffattel-
    se af bestemmelsen vil således ikke medføre indholdsmæssi-
    ge ændringer af retstilstanden. Der henvises i øvrigt til de
    almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1. og 2.5.2 til lov nr. 726
    af 8. juni 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 133 som
    fremsat, side 12.
    Det foreslås med lovforslagets § 2 at ophæve § 1, nr. 7,
    i lov nr. 726 af 8. juni 2018, som indsætter en ny § 21 a
    i lov om kliniske forsøg med lægemidler, der omhandler
    behandling og adgang til en forsøgspersons patientjournal i
    et klinisk forsøg med lægemidler i akutte situationer., Det
    foreslås samtidig at nyaffatte § 21 a, jf. § 1, nr. 13, i nær-
    værende lovforslag. Det bemærkes, at det foreslåede reelt
    alene vil ændre »videnskabsetisk lægemiddelkomite« til »vi-
    denskabsetisk medicinske komité«, i forhold til § 21 a som
    affattet ved § 1, nr. 6, i lov nr. 726 af 8. juni 2018. Den for-
    slåede nyaffattelse af bestemmelsen vil således ikke medføre
    indholdsmæssige ændringer af retstilstanden. Der henvises
    i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3 til lov nr.
    726 af 8. juni 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 133
    som fremsat, fra side 9.
    Det foreslås med lovforslagets § 2 at ophæve § 1, nr. 8,
    i lov nr. 726 af 8. juni 2018, som indsætter en ny § 31 a i
    lov om kliniske forsøg med lægemidler, der omhandler habi-
    litetsregler for de personer, der deltager i sagsbehandlingen
    af en ansøgning om et klinisk forsøg med lægemidler. Det
    foreslås samtidig at nyaffatte § 31 a, jf. § 1, nr. 14, i nærvæ-
    rende lovforslag. Det bemærkes, at det foreslåede reelt vil
    være at ændre »videnskabsetisk lægemiddelkomite« til »vi-
    denskabsetisk medicinske komité«, samt ændringerne som
    beskrevet i pkt. 2.3.4 i de alm. Bemærkninger, i forhold til
    § 31 a som affattet ved § 1, nr. 7, i lov nr. 726 af 8. juni
    2018. Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil såle-
    des ikke medføre indholdsmæssige ændringer af retstilstan-
    den. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
    pkt. 2.2 til lov nr. 726 af 8. juni 2018, jf. Folketingstidende
    2017-18, A, L 133 som fremsat, fra side 7.
    Denne del af lovforslaget har endvidere sammenhæng
    med de ophævelser i lov nr. 726 af 8. juni 2018, som fore-
    slås med lovforslagets § 2, og som det er nødvendigt at
    ophæve og affatte på ny, idet de af lovtekniske årsager ikke
    kan sættes i kraft i deres nuværende ordlyd.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 6, 7, 8,
    9, 10, 12, 13 og 16, og § 2, nr. 1 og 6, og bemærkningerne
    hertil.
    2.2. Nedsættelse af videnskabsetiske lægemiddelkomitéer
    2.2.1. Gældende ret
    Det følger af forordningen om kliniske forsøg, at det over-
    lades til de berørte medlemsstater at afgøre, hvilket eller
    hvilke relevante organer der skal inddrages i vurderingen
    af ansøgningen om at udføre et klinisk forsøg, og at orga-
    nisere inddragelsen af etiske komitéer inden for de frister
    for godkendelsen af det kliniske forsøg, som er fastsat i
    forordningen.
    Det følger af § 6 i lov om kliniske forsøg med lægemidler,
    at sundhedsministeren nedsætter en eller flere videnskabseti-
    ske lægemiddelkomitéer.
    Det følger af § 7, stk. 1, i lov om kliniske forsøg med
    lægemidler, at en videnskabsetisk lægemiddelkomité består
    af 8 medlemmer, der udpeges på følgende måde: 1) Sund-
    6
    hedsministeren udpeger formanden for komitéen, 2) fem
    medlemmer udpeges af sundhedsministeren efter indstillin-
    ger fra de enkelte regionsråd og 3) to medlemmer udpeges
    af sundhedsministeren efter indstillinger fra organisationer,
    der repræsenterer patienter.
    Det følger af bestemmelsens stk. 2, at formanden skal
    være aktiv inden for sundhedsvidenskabelig forskning.
    Det følger af bestemmelsens stk. 3, at den enkelte region
    ved indstillingerne efter stk. 1, nr. 2, skal indstille henholds-
    vis en lægperson og en person, som er aktiv inden for sund-
    hedsvidenskabelig forskning. Indstillingerne til sundhedsmi-
    nisteren af personer, der er aktive inden for sundhedsviden-
    skabelig forskning, skal ske efter indstillinger til de enkelte
    regionsråd fra relevante forskningsfaglige fora.
    Det følger af bestemmelsens stk. 4, at det ved udpegnin-
    gen skal sikres, at komitéen ud over formanden har fire
    lægpersoner og tre medlemmer, der er aktive inden for den
    sundhedsvidenskabelige forskning.
    Det følger af bestemmelsens stk. 5, at en komité vælger
    selv sin næstformand.
    Det følger af bestemmelsens stk. 6, at en komité kan
    nedsætte underudvalg, som træffer afgørelser og varetager
    komitéernes opgaver i øvrigt.
    Det følger af bestemmelsens stk. 7, at de videnskabsetiske
    lægemiddelkomitéer udarbejder et fælles forslag til forret-
    ningsorden, der godkendes af sundhedsministeren.
    Det følger af bestemmelsens stk. 8, at komitéernes med-
    lemmer udpeges for fire år ad gangen svarende til den
    for regionsrådene gældende valgperiode. Genudpegning af
    medlemmer kan ske to gange. Der kan udpeges suppleanter
    for medlemmerne.
    Det følger af bestemmelsens stk. 9, at den afgående komi-
    té fortsætter sit virke, indtil nye medlemmer er udpeget, og
    den nye komité er konstitueret.
    Det følger af bestemmelsens stk. 10, at sundhedsministe-
    ren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke fora der er
    relevante forskningsfaglige fora, jf. stk. 4.
    Det bemærkes, at § 6 og § 7 endnu ikke er sat i kraft.
    I lov om kliniske forsøg er det i § 7 fastsat, at den viden-
    skabsetisk behandling af kliniske forsøg med lægemidler
    skal foretages af specialiserede statslige lægemiddelkomité-
    er. Baggrunden herfor er, at der i medfør af forordningen
    om kliniske forsøg forudsættes en særlig videnskabsetisk
    procedure og ekspertise, som adskiller sig fra proceduren
    for andre sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der
    behandles af de regionale videnskabsetiske komitéer i hen-
    hold til komitéloven. Dette var baggrunden for et etablere
    særskilte specialiserede videnskabsetiske komitéer, der skal
    varetage alle ansøgninger om kliniske forsøg med lægemid-
    ler. Derudover var baggrunden, at forordningen om kliniske
    forsøg indebærer, at ansøgningerne skal behandles inden
    for korte tidsfrister, og at dette sker i et tæt samarbejde
    mellem det videnskabsetiske komitésystem og Lægemiddel-
    styrelsen. Da lov om kliniske forsøg med lægemidler blev
    vedtaget i 2016, fandtes der ikke statslige specialiserede
    lægemiddelkomitéer.
    2.2.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    På baggrund af ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om
    medicinsk udstyr (herefter »forordningen om medicinsk ud-
    styr«) blev der den 26. maj 2021 oprettet statslige medicin-
    ske komitéer, jf. § 3 i lov om videnskabsetisk behandling
    af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v., der er
    ansvarlige for den videnskabsetiske vurdering af kliniske
    afprøvninger af medicinsk udstyr. Baggrunden herfor var,
    at forordningen om medicinsk udstyr indeholdt tilsvarende
    krav til de administrative rammer for vurdering af kliniske
    afprøvninger af medicinsk udstyr, som også vil gælde for
    kliniske forsøg med lægemidler i henhold til forordningen
    om kliniske forsøg.
    Efter hhv. § 6 i lov om kliniske forsøg med lægemidler og
    § 3 i lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøv-
    ninger af medicinsk udstyr nedsætter sundhedsministeren
    videnskabsetiske lægemiddelkomitéer og videnskabsetiske
    medicinske komitéer. I praksis er det imidlertid hensigten, at
    de videnskabsetiske lægemiddelkomitéer og de videnskabs-
    etiske medicinske komitéer skal være de samme komitéer.
    Det fremgår således af de almindelige bemærkninger pkt.
    2.1.2.2 til lov om videnskabsetisk behandling af kliniske
    afprøvninger af medicinsk udstyr m.v., jf. Folketingstidende
    2020-21, A, L 62 som fremsat, side 14, at de videnskabseti-
    ske medicinske komitéer også – når forordning om kliniske
    forsøg finder anvendelse – vil skulle foretage den viden-
    skabsetiske vurdering af kliniske forsøg med lægemidler, jf.
    lov nr. 620 af 8. juni 2016. Det fremgår endvidere, at inden
    forordningen om kliniske forsøg finder anvendelse vil Sund-
    hedsministeriet fremsætte et lovforslag om en lovteknisk
    opdatering af lov nr. 620 af 8. juni 2016 som konsekvens af
    lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger
    af medicinsk udstyr m.v., hvilket er nærværende lovforslag.
    Sundhedsministeriet finder på den baggrund, at det er
    nødvendigt at ophæve § 6 og § 7 i lov om kliniske forsøg
    med lægemidler med henblik på, at de videnskabsetiske me-
    dicinske komitéer alene nedsættes i medfør af lov om viden-
    skabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk
    udstyr m.v.
    Det foreslås samtidig, at der i lov om kliniske forsøg
    med lægemidler indsættes en bestemmelse, hvorefter de
    komitéer, som omtales i loven, defineres som værende de
    videnskabsetiske medicinske komitéer nedsat i medfør af
    lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger
    af medicinsk udstyr m.v.
    Det foreslås desuden, at begrebet videnskabsetiske »læge-
    middelkomitéer« overalt i lov om kliniske forsøg med læge-
    midler ændres til videnskabsetiske »medicinske komitéer«.
    Det betyder, at de videnskabsetiske medicinske komitéer
    vil have kompetence til at foretage den videnskabsetiske
    vurdering af hhv. kliniske forsøg med lægemidler i henhold
    7
    til lov om kliniske forsøg med lægemidler og forordningen
    om kliniske forsøg og hhv. kliniske afprøvninger af medi-
    cinsk udstyr i henhold til lov om videnskabsetisk vurdering
    af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. og forord-
    ningen om kliniske afprøvninger.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, og
    bemærkningerne hertil.
    2.3. Habilitet
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Lov om kliniske forsøg med lægemidler
    Det følger af § 31 a, som er indsat i lov om kliniske
    forsøg med lægemidler med lov nr. 726 af 8. juni 2018,
    at personer, der medvirker i behandlingen af afgørelser om
    godkendelse, overvågning eller kontrol med kliniske forsøg
    med lægemidler i medfør af denne lov, ikke må have økono-
    miske eller andre interesser inden for lægemiddelindustrien,
    som kan påvirke deres upartiskhed.
    Det følger af bestemmelsens stk. 2, at ansatte i Lægemid-
    delstyrelsen og andre personer omfattet af stk. 1 hvert år
    skal afgive en habilitetserklæring om deres økonomiske og
    andre interesser inden for lægemiddelindustrien til Læge-
    middelstyrelsen.
    Det følger af bestemmelsens stk. 3, at medlemmer af en
    videnskabsetisk lægemiddelkomité og komitéens underud-
    valg, ansatte i National Videnskabsetisk Komités sekretariat
    og andre personer med videnskabsetiske opgaver omfattet af
    stk. 1 hvert år skal afgive en habilitetserklæring om deres
    økonomiske og andre interesser inden for lægemiddelindu-
    strien til National Videnskabsetisk Komités sekretariat.
    Det bemærkes, at § 31 a endnu ikke er sat i kraft.
    Baggrunden for bestemmelsen var, at Sundhedsministeriet
    fandt det hensigtsmæssigt, at der i lov om kliniske forsøg
    med lægemidler blev indført specifikke habilitetskrav, som
    der tilsvarende er fastsat i lægemiddelloven, komitéloven
    og sundhedsloven for personer, der virker inden for sund-
    hedsforskning. Sundhedsministeriet fandt det vigtigt, at der
    fortsat sikres en uvildig sagsbehandling på dette område, så
    forskningsprojekter med lægemidler fortsat kan iværksættes
    og gennemføres uden påvirkning af uvedkommende industri
    interesser eller anden usaglig påvirkning.
    Det bemærkes, at reglerne om habilitet i forvaltningsloven
    og de forvaltningsretlige principper om habilitet supplerende
    finder anvendelse.
    Det bemærkes, at det følger af artikel 9, stk. 1, i forordnin-
    gen om kliniske forsøg, at medlemsstaterne skal sikre, at de
    personer, der validerer og vurderer ansøgningen, ikke har
    interessekonflikter, at de er uafhængige af sponsor, stedet
    for det kliniske forsøg, de involverede investigatorer og af
    de personer, som finansierer det kliniske forsøg, samt at de
    ikke er under anden utilbørlig påvirkning.
    2.3.3. Forvaltningslovens bestemmelser om habilitet
    Det følger af forvaltningslovens § 3, stk. 1, at den, der
    virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i for-
    hold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en
    særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald
    eller er eller tidligere har været repræsentant for nogen, der
    har en sådan interesse. Vedkommende er desuden inhabil,
    hvis dennes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op-
    eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søsken-
    debørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller
    økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for
    nogen, der har en sådan interesse. Vedkommende er inhabil,
    hvis vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har
    en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden
    privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens
    udfald, eller hvis sagen vedrører klage over eller udøvelse af
    kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig
    myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndig-
    hed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførel-
    sen af de foranstaltninger, sagen angår. Vedkommende vil
    endvidere være inhabil, hvis der i øvrigt foreligger omstæn-
    digheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommen-
    des upartiskhed. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der
    som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karak-
    ter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sags-
    behandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen
    i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn,
    jf. stk. 2. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke
    træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke
    ved behandlingen af den pågældende sag, j. stk. 3.
    2.3.4. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Det er Sundhedsministeriets vurdering, at ordlyden af § 31
    a, som affattet ved lov nr. 726 af 8. juni 2018, formentlig
    ikke fuldt ud er i overensstemmelse med artikel 9 i forord-
    ningen om kliniske forsøg med lægemidler. Det foreslås
    derfor at præcisere ordlyden i § 31 a, men der vil ikke være
    tale om en ændring af retstilstanden.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og § 2,
    nr. 1, og bemærkningerne hertil.
    2.4. Anmeldelse af sundhedsvidenskabelige forsknings-
    projekter, der angår kliniske forsøg med lægemidler
    2.4.1. Gældende ret
    I komitélovens kapitel 4 (§§ 13-16) er der fastsat regler
    om anmeldelse af sundhedsvidenskabelige forskningspro-
    jekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter,
    der bl.a. angår kliniske forsøg med lægemidler.
    Efter komitélovens § 13, stk. 1, må et sundhedsvidenska-
    beligt forskningsprojekt, der angår kliniske forsøg med læ-
    gemidler, der er anmeldelsespligtig efter komitélovens § 14,
    ikke påbegyndes uden den kompetente videnskabsetiske ko-
    mités tilladelse. Iværksættelse af et klinisk forsøg i strid her-
    med straffes i form af bøde eller fængsel, jf. komitélovens §
    41.
    Indebærer et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt et
    klinisk forsøg med lægemidler, der endvidere efter lægemid-
    8
    dellovens udstyr skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen,
    forudsætter komitésystemets tilladelse til gennemførelse af
    projektet den fornødne tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
    Efter komitélovens § 15, stk. 1, skal bl.a. anmeldelse af et
    sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der angår klinisk
    forsøg med lægemidler, ske til den regionale komité for
    det område, hvori den forsøgsansvarlige har sit virke, idet
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der vedrører
    særlige komplekse områder, dog skal anmeldes til National
    Videnskabsetisk Komité (herefter NVK).
    Bestemmelsen fastlægger således kompetencefordelin-
    gen mellem de regionale videnskabsetiske komitéer og
    NVK. Nogle typer af sundhedsvidenskabelige forsknings-
    projekter vurderes at være så komplekse, at de skal behand-
    les af NVK i første instans. Ud over principielle nye forsk-
    ningsområder drejer det sig om forskningsprojekter, hvor
    den sundhedsfaglige og/eller etiske kompleksitet stiller sær-
    lige krav til ekspertisen i komitéen.
    2.4.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    De videnskabsetiske medicinske komitéer vil, jf. lovfor-
    slagets § 3, nr. 6, og § 1 i lov om kliniske forsøg skulle
    behandle alle ansøgninger vedr. godkendelse af kliniske for-
    søg med lægemidler, der anmeldes i medfør af forordningen
    om kliniske forsøg og lov om kliniske forsøg.
    Fra tidspunktet, hvor forordningen om kliniske forsøg og
    lov om kliniske forsøg med lægemidler finder anvendelse,
    vil der være en overgangsperiode på 1 år, hvor forskeren kan
    vælge at anmelde det kliniske forsøg i medfør af reglerne
    i komitéloven og lægemiddelloven eller i medfør af forord-
    ningen om kliniske forsøg og lov om kliniske forsøg med
    lægemidler. Jf. § 36, stk. 3, i lov om kliniske forsøg med
    lægemidler. Efter 3 år fra forordningens ikrafttrædelse vil
    alle kliniske forsøg med lægemidler endvidere efter bestem-
    melsen være omfattet af forordningen om kliniske forsøg
    og lov om kliniske forsøg med lægemidler og vil derfor
    ikke længere være omfattet af komitéloven og lægemiddel-
    loven. Dette gælder uanset, at det kliniske forsøg oprindeligt
    var anmeldt i medfør af komitéloven.
    Det er Sundhedsministeriets vurdering, at det vil være
    mest hensigtsmæssigt, at alle ansøgninger om sundhedsvi-
    denskabelige forskningsprojekter, der angår kliniske forsøg
    med lægemidler, anmeldes til de videnskabsetiske medicin-
    ske komitéer, uanset om ansøgningen sker i medfør af ko-
    mitéloven eller forordningen om kliniske forsøg. Baggrun-
    den herfor er, at de medicinske komitéer vil have en bred
    erfaring og ekspertise inden for netop godkendelse af kli-
    niske forsøg med lægemidler. Det foreslås derfor, at sund-
    hedsvidenskabelige forskningsprojekter, der angår kliniske
    forsøg med lægemidler, skal anmeldes til de medicinske
    videnskabsetiske komitéer.
    Det vil betyde, at sundhedsvidenskabelige forskningspro-
    jekter, der angår kliniske forsøg med lægemidler, fremadret-
    tet – dvs. fra og med den 31. januar 2022, hvor lovforslaget
    foreslås at træde i kraft, jf. lovforslagets § 5, ikke vil skulle
    anmeldes til de regionale videnskabsetiske komitéer, men vil
    skulle anmeldes til de videnskabsetiske medicinske komité-
    er. Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der angår
    kliniske forsøg med lægemidler, der er anmeldt før den 31.
    januar 2022, vil skulle færdigbehandles af de regionale vi-
    denskabsetiske komitéer. Dette vil også gælde anmeldelse af
    ændringer til et forskningsprojekt anmeldt og godkendt før
    den 31. januar 2022. Endvidere vil komplekse sundhedsvi-
    denskabelige forskningsprojekter, der angår kliniske forsøg
    med lægemidler, som er anmeldt til National Videnskabs-
    etisk Komité, jf. komitélovens § 15, stk. 1, 2 pkt., før den
    31. januar 2022, skulle færdigbehandles af den Nationale
    Videnskabsetiske Komité. Dette vil også gælde anmeldelse
    af ændringer til et komplekst forskningsprojekt anmeldt og
    godkendt før den 31. januar 2022.
    Sådanne kliniske forsøg vil derfor skulle anmeldes ef-
    ter de nugældende regler i lov om videnskabsetisk be-
    handling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og
    sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter og læge-
    middelloven dog med den ændring, at det vil være de vi-
    denskabsetiske medicinske komitéer og ikke de regionale
    videnskabsetiske komitéer, der skal behandle og foretage
    den videnskabsetiske vurdering af ansøgningerne.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 4-6, og
    bemærkningerne hertil.
    2.5. Gebyrer
    2.5.1. Gældende ret
    I komitélovens kapitel 8 (§§ 39-40 a) er fastsat nærme-
    re regler om finansiering af de regionale komitéer og de
    videnskabsetiske medicinske komitéers videnskabsetiske be-
    handling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der
    anmeldes i medfør af komitéloven.
    Efter komitélovens § 39, stk. 2, betaler forskningsinstituti-
    oner m.v. samt private firmaer og hospitaler til delvis dæk-
    ning af den regionale komités udgifter et gebyr pr. projekt
    eller ændring, der anmeldes til vedkommende region, og
    sundhedsministeren fastsætter regler om gebyrets størrelse
    og opkrævning af gebyret.
    Efter komitélovens § 40 a betaler forskningsinstitutioner
    m.v. samt private firmaer og hospitaler til delvis dækning
    af de videnskabsetiske medicinske komitéers udgifter til be-
    handling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, jf.
    § 15, stk. 5, et gebyr pr. projekt eller ændring, der anmeldes
    til komitéerne, og sundhedsministeren fastsætter regler om
    gebyrets størrelse og opkrævning af gebyret.
    Komitéloven indeholder i dag ikke regler om opkrævning
    af gebyrer for de videnskabsetiske medicinske komitéers
    behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter,
    der angår kliniske forsøg med lægemidler, der anmeldes i
    medfør af komitéloven, idet disse komitéer i dag ikke har
    kompetencen til at behandle disse projekter.
    Bemyndigelsesbestemmelserne i § 39, stk. 2, er udnyttet
    i bekendtgørelse nr. 826 af 4. juni 2020 om gebyr for
    videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og
    9
    sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter. Det følger
    af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at der ikke betales gebyr for
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der anmeldes
    til en regional komité af institutioner, som samme region
    afholder udgifterne til.
    Gebyrerne reguleres en gang om året den 1. januar med
    den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris-
    og lønindeks.
    I dag betales et gebyr på 5.345 kr. (2021-sats) for viden-
    skabsetisk behandling af et sundhedsvidenskabeligt forsk-
    ningsprojekt, der anmeldes i medfør af komitéloven og et
    gebyr på 2.005 kr. (2021-sats) for behandling af ændringer
    af allerede godkendte projekter anmeldt i medfør af komité-
    loven.
    2.5.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    De videnskabsetiske medicinske komitéer vil, jf. lov-
    forslagets § 3, nr. 5, skulle behandle alle ansøgninger
    vedr. godkendelse af kliniske forsøg med lægemidler, der
    anmeldes i medfør af komitéloven. Det vil betyde, at sund-
    hedsvidenskabelige forskningsprojekter, der angår kliniske
    forsøg med lægemidler, fremadrettet ikke længere vil skulle
    anmeldes til de regionale videnskabsetiske komitéer, men til
    de videnskabsetiske medicinske komitéer.
    Baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 6, er, at fra tidspunk-
    tet, hvor forordningen om kliniske forsøg og lov om kliniske
    forsøg med lægemidler finder anvendelse, vil der være en
    overgangsperiode på 1 år, hvor forskeren kan vælge at an-
    melde det kliniske forsøg i medfør af reglerne i komitéloven
    og lægemiddelloven – dvs. de nugældende regler - eller
    i medfør af forordningen om kliniske forsøg og lov om
    kliniske forsøg med lægemidler. Sundhedsministeriet finder
    det mest hensigtsmæssigt, at de videnskabsetiske medicin-
    ske komitéer behandler alle ansøgninger om godkendelse
    af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der angår
    kliniske forsøg med lægemidler, uanset om projektet anmel-
    des i medfør af de nugældende regler i komitéloven eller
    de nye regler i lov om kliniske forsøg med lægemidler og
    forordningen om kliniske forsøg.
    Komitéloven indeholder i dag ikke regler om opkrævning
    af gebyrer for de videnskabsetiske medicinske komitéers
    behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter,
    der angår kliniske forsøg med lægemidler, der anmeldes i
    medfør af komitéloven, idet disse komitéer i dag ikke har
    kompetencen til at behandle disse projekter.
    Som følge heraf foreslås det, at det gebyr, der i dag betales
    og opkræves af de regionale komitéer for den videnskabs-
    etiske behandling af sundhedsvidenskabelige forskningspro-
    jekter, der angår kliniske forsøg med lægemidler, og som
    anmeldes i medfør af komitéloven, i stedet betales og op-
    kræves af de videnskabsetiske medicinske komitéer, idet de
    overtager opgaven fra de regionale komitéer. Det betyder, at
    den videnskabsetiske medicinske komité vil kunne opkræve
    et gebyr til delvis dækning af udgifterne til behandlingen
    af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der angår
    kliniske forsøg med lægemidler, der anmeldes i medfør af
    komitéloven.
    Det bemærkes i den forbindelse, at for sundhedsvidenska-
    belige forskningsprojekter, der angår kliniske forsøg med
    lægemidler, som anmeldes til de videnskabsetiske medicin-
    ske komitéer i medfør af lov om kliniske forsøg med læge-
    midler, opkræves et gebyr til fuld dækning af udgifterne til
    behandlingen af projektet, jf. § 33, i lov om kliniske forsøg
    med lægemidler.
    Det betyder, at der vil være forskel på størrelsen af ge-
    byret, afhængigt af om det sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekt, der angår kliniske forsøg med lægemidler, an-
    meldes i medfør af komitéloven eller lov om kliniske forsøg
    med lægemidler, idet der er tale om to forskellige lovgrund-
    lag, herunder gebyrbestemmelser og sagsbehandlingskrav.
    Det forslås endvidere, at sundhedsministeren bemyndiges
    til at fastsætte regler om gebyrets størrelse til delvis dæk-
    ning af de videnskabsetiske medicinske komitéers udgifter
    til behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojek-
    ter, der angår kliniske forsøg med lægemidler. Bemyndi-
    gelsesbestemmelsen forventes udnyttet i overensstemmelse
    med bekendtgørelse nr. 826 af 4. juni 2020 om gebyr for vi-
    denskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forsknings-
    projekter. Gebyrets størrelse vil derfor være det samme, som
    der opkræves af de regionale komitéer i henhold til bekendt-
    gørelsen. Der forventes endvidere fastsat regler om, at den
    videnskabsetiske medicinske komité opkræver gebyret af
    ansøgeren.
    Det bemærkes, at der i dag, for så vidt angår gebyret til de
    regionale videnskabsetiske komitéer er en mellemoffentlig
    aftale om, at der ikke betales gebyr for forskningsprojekter,
    der anmeldes til en regional videnskabsetisk komité af in-
    stitutioner (f.eks. hospitaler), som samme region afholder
    udgifterne til. Denne mellemoffentlige aftale omfatter ikke
    gebyret for anmeldelse til de videnskabsetiske medicinske
    komitéer, idet det er staten, der afholder udgiften til de vi-
    denskabsetiske medicinske komitéer.
    3. Økonomiske konsekvenser og
    implementeringskonsekvenser for det offentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller implemente-
    ringskonsekvenser for det offentlige.
    Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper for
    digitaliseringsklar lovgivning, og det bemærkes, at bestem-
    melserne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart som
    muligt.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
    konsekvenser for erhvervslivet.
    Sundhedsministeriet har vurderet, at principperne for agil
    erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende
    lovforslag.
    10
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget foretager enkelte mindre præciseringer og
    lovtekniske opdateringer af lov om kliniske forsøg med
    lægemidler, som derved bringes i overensstemmelse med
    yderligere national lovgivning, som er blevet vedtaget siden
    vedtagelsen af lov nr. 620 af 8. juni 2016 og tidspunktet for
    ikrafttrædelses af forordningen, således at loven kan sættes i
    kraft og supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    nr. 536/2014/EU af 16. april 2014 om kliniske forsøg med
    humanmedicinske lægemidler, der finder anvendelse fra den
    31. januar 2022.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. oktober
    2021 til den 10. november 2021 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takst-
    nævn, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syd-
    danmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, An-
    satte Tandlægers Organisation, Danmarks Apotekerforening,
    Danmarks Optikerforening, Dansk Kiropraktor Forening,
    Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening,
    Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
    Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioana-
    lytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Fodterapeu-
    ter, Danske Fysioterapeuter, Den Danske Dommerforening,
    Den Danske Dyrlægeforening, Ergoterapeutforeningen, Far-
    makonomforeningen, FOA, Foreningen af Kliniske Diæti-
    ster, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen,
    Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Lægeforenin-
    gen, Lægemiddelindustriforeningen, Organisationen af Læ-
    gevidenskabelige Selskaber, Praktiserende Lægers Organisa-
    tion, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognæv-
    net, Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes
    Landsforbund, Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzhei-
    merforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap Forbund,
    Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske
    Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen,
    Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hørefor-
    eningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæm-
    pelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykia-
    tri-brugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen
    mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforenin-
    gen SIND, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark,
    Patientforeningernes Samvirke, Scleroseforeningen, Sjæld-
    ne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ældre-
    Forum, Ældresagen, Advokatrådet, Brancheforeningen for
    Private Hospitaler og Klinikker, Dansk Erhverv, Dansk
    Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed,
    Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Me-
    dicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab
    for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Retsmedicin,
    Dansk Standard, Danske Dental Laboratorier, Danske Senio-
    rer, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Forbrugerrådet,
    Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-
    markedschefer i Danmark, Forsikring & Pension, Retspo-
    litisk Forening, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning,
    Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabseti-
    ske Komité, De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer, Det
    Etiske Råd, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Færøernes
    Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskeret-
    tigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddel-
    styrelsen, Patienterstatningen, Rigsadvokaten, Direktoratet
    for Kriminalforsorgen, Rigsombudsmanden på Færøerne,
    Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Di-
    gital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Serum
    Institut, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Styrel-
    sen for Patientsikkerhed, Beskæftigelsesministeriet, Børne-
    og Undervisningsministeriet, Social- og Ældreministeriet,
    Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, In-
    denrigs- og Boligministeriet, Statsministeriet, Kirkeministe-
    riet.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/
    Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Negative konsekvenser/
    merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/
    Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    11
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU- retten Lovforslaget fortager enkelte mindre præciseringer og lovtekniske opdateringer af lov
    om kliniske forsøg med lægemidler, som derved bringes i overensstemmelse med yderli-
    gere national lovgivning, som er blevet vedtaget siden vedtagelsen af lov nr. 620 af 8.
    juni 2016 og tidspunktet for ikrafttrædelses af forordningen, således at loven kan sættes i
    kraft og supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 536/2014/EU af 16. april
    2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler, der finder anvendelse fra
    den 31. januar 2022.
    [Er i strid med de fem
    principper for implementering
    af erhvervsrettet EU- regule-
    ring] /[Går videre end mini-
    mumskrav i EU-re-
    gulering] (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    I lov om kliniske forsøg med lægemidler defineres de vi-
    denskabsetiske komitéer som videnskabsetiske lægemiddel-
    komitéer.
    Det foreslås, at overalt i loven bortset fra i § 8, stk. 1, 1.
    pkt., og § 34, stk. 4, 1. pkt., ændres »lægemiddelkomité« til:
    »medicinsk komité« og »lægemiddelkomiteer« ændres til:
    »medicinske komitéer«.
    Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
    slagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås defineret, at de viden-
    skabsetiske lægemiddelkomitéer er de videnskabsetiske me-
    dicinske komitéer, som nedsættes i medfør af lov om viden-
    skabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk
    udstyr m.v. Det bemærkes, at der med forslaget ikke ændres
    på den øvrige del af bestemmelserne eller i øvrigt på de
    opgaver m.v., som de videnskabsetiske lægemiddelkomitéer,
    der med forslaget ændres til videnskabsetiske medicinske
    komitéer, skal varetage.
    Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 2
    Efter § 1, stk. 1, finder loven anvendelse ved Lægemid-
    delstyrelsens og de videnskabsetiske lægemiddelkomitéers
    vurdering og kontrol af kliniske forsøg med lægemidler på
    mennesker i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parla-
    mentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april
    2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler
    og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF.
    Efter § 33, stk. 1, kan sundhedsministeren fastsætte reg-
    ler om opkrævning og betaling af gebyrer fra sponsor til
    dækning af Lægemiddelstyrelsens og de videnskabsetiske
    lægemiddelkomitéers virksomhed efter denne lov og regler
    udstedt i medfør af loven eller forordninger udstedt af Den
    Europæiske Union.
    Det foreslås, at i § 1, stk. 1, og § 33, stk. 1, ændres
    »lægemiddelkomiteers« til: »medicinske komitéers«.
    Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
    slagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås defineret, at de viden-
    skabsetiske lægemiddelkomitéer er de videnskabsetiske me-
    dicinske komitéer, som nedsættes i medfør af lov om viden-
    skabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk
    udstyr m.v. Det bemærkes, at der med forslaget ikke ændres
    på de øvrige dele af bestemmelserne eller i øvrigt på de
    opgaver m.v., som de videnskabsetiske lægemiddelkomitéer,
    der med forslaget ændres til videnskabsetiske medicinske
    komitéer, skal varetage.
    Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 3
    I lov om kliniske forsøg med lægemidler defineres de vi-
    denskabsetiske komitéer som videnskabsetiske lægemiddel-
    komitéer. Der er således ikke i lov om kliniske forsøg med
    lægemidler en definition af videnskabsetiske medicinske ko-
    mitéer.
    Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nr. 6, hvorefter
    en videnskabsetisk medicinsk komité er en komité nedsat
    12
    i medfør af lov om videnskabsetisk behandling af kliniske
    afprøvninger af medicinsk udstyr m.v.
    Bestemmelsen fastlægger indholdet af begrebet viden-
    skabsetisk medicinsk komité. En videnskabsetisk medicinsk
    komité er således en komité nedsat i medfør af lov om
    videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af me-
    dicinsk udstyr. Med forslaget vil begrebet videnskabsetiske
    lægemiddelkomitéer ikke længere finde anvendelse.
    Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 4
    Efter § 4, stk. 2, skal børn mellem 5 og 15 år så vidt
    muligt høres om deres deltagelse i et klinisk forsøg.
    Det foreslås, at i § 4, stk. 2, ændres »Børn« til »Mindreåri-
    ge«.
    Sundhedsministeriet finder, at den nuværende ordlyd i be-
    stemmelsen kan medføre uklarheder, idet begrebet »børn«
    ikke anvendes i forordningen om kliniske forsøg. I forord-
    ningen anvendes begrebet »mindreårige«, hvorfor ministeri-
    et finder det hensigtsmæssigt tilsvarende at anvende begre-
    bet »mindreårige«, som ligeledes anvendes en række andre
    steder i lov om kliniske forsøg med lægemidler, der supple-
    rer forordningens regler. Det bemærkes, at den foreslåede
    ændring alene er udtryk for en sproglig ensretning, og at den
    foreslåede ændring således ikke medfører indholdsmæssige
    ændringer af retstilstanden.
    Til nr. 5
    Efter § 6 i lov om kliniske forsøg med lægemidler ned-
    sætter sundhedsministeren en eller flere videnskabsetiske
    lægemiddelkomitéer.
    Efter § 7, stk. 1, i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    består en videnskabsetisk lægemiddelkomité af 8 medlem-
    mer, der udpeges på følgende måde: sundhedsministeren
    udpeger formanden for komitéen, 5 medlemmer udpeges af
    sundhedsministeren efter indstillinger fra de enkelte regions-
    råd, og 2 medlemmer udpeges af sundhedsministeren efter
    indstillinger fra organisationer, der repræsenterer patienter.
    Efter § 7, stk. 2, i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    skal formanden være aktiv inden for sundhedsvidenskabelig
    forskning.
    Efter § 7, stk. 3, i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    skal den enkelte region ved indstillingerne efter stk. 1, nr. 2,
    indstille henholdsvis en lægperson og en person, som er ak-
    tiv inden for sundhedsvidenskabelig forskning. Indstillinger-
    ne til sundhedsministeren af personer, der er aktive inden for
    sundhedsvidenskabelig forskning, skal ske efter indstillinger
    til de enkelte regionsråd fra relevante forskningsfaglige fora.
    Efter § 7, stk. 4, i lov om kliniske forsøg med lægemid-
    ler skal det ved udpegningen sikres, at komitéen ud over
    formanden har 4 lægpersoner og 3 medlemmer, der er aktive
    inden for den sundhedsvidenskabelige forskning.
    Efter § 7, stk. 5, i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    vælger en komité selv sin næstformand.
    Efter § 7 stk. 6, i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    kan en komité nedsætte underudvalg, som træffer afgørelser
    og varetager komitéernes opgaver i øvrigt.
    Efter § 7, stk. 7, i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    udarbejder de videnskabsetiske lægemiddelkomitéer et fæl-
    les forslag til forretningsorden, der godkendes af sundheds-
    ministeren.
    Efter § 7, stk. 8, i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    udpeges komitéernes medlemmer for 4 år ad gangen svaren-
    de til den for regionsrådene gældende valgperiode. Genud-
    pegning af medlemmer kan ske to gange. Der kan udpeges
    suppleanter for medlemmerne.
    Efter § 7, stk. 9, i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    fortsætter den afgående komité sit virke, indtil nye medlem-
    mer er udpeget, og den nye komité er konstitueret.
    Efter § 7, stk. 10, i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    kan sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke
    fora der er relevante forskningsfaglige fora, jf. stk. 4.
    Det foreslås at ophæve §§ 6 og 7.
    Det vil betyde, at der i lov om kliniske forsøg med
    lægemidler fremadrettet ikke vil være en bemyndigelsesbe-
    stemmelse, hvorefter sundhedsministeren vil kunne nedsæt-
    te videnskabsetiske lægemiddelkomitéer, som med forslaget
    ændrer navn til videnskabsetiske medicinske komitéer.
    Det vil endvidere betyde, at der i lov om kliniske forsøg
    med lægemidler ikke vil være en bestemmelse om sammen-
    sætning af de videnskabsetiske lægemiddelkomitéer, som
    med forslaget ændrer navn til videnskabsetiske medicinske
    komitéer.
    Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3,
    hvor det foreslås defineret, at de videnskabsetiske lægemid-
    delkomitéer, der med lovforslagets § 1, nr. 1, ændrer navn til
    videnskabsetiske medicinske komitéer, er de komitéer, der
    er nedsat i medfør af lov om videnskabsetisk behandling af
    medicinsk udstyr m.v.
    Det bemærkes, at § 6 og § 7 i lov om kliniske forsøg med
    lægemidler indholdsmæssigt er enslydende med henholdsvis
    § 3 og § 4 i lov om videnskabsetisk behandling af kliniske
    afprøvninger af medicinsk udstyr. Sundhedsministeriet fin-
    der det mest hensigtsmæssigt at ophæve §§ 6 og 7, således
    at der ikke er dobbeltregulering.
    Det er derfor Sundhedsministeriets vurdering, at sammen-
    sætningen af komitéen, jf. § 4 i lov om videnskabsetisk
    behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr,
    som er enslydende med § 7 i lov om kliniske forsøg med
    lægemidler, er i overensstemmelse med artikel 4 og 9 i
    forordningen om kliniske forsøg, der bl.a. omhandler regler
    for sammensætningen af den videnskabsetiske komité.
    Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 6
    Det fremgår af § 8, stk. 1, 1. pkt., at er det i en viden-
    skabsetisk lægemiddelkomité eller et underudvalg nedsat
    i medfør af § 7, stk. 6, ikke muligt at opnå enighed om
    13
    bedømmelsen af en ansøgning eller andre forhold efter for-
    ordningen eller denne lov, træffer komiteen afgørelse ved
    afstemning, jf. dog stk. 2 og 3.
    Det fremgår af § 34, stk. 4, 1. pkt., at en videnskabs-
    etisk lægemiddelkomité, som bliver opmærksom på, at en
    forsøgsperson kan have et krav på godtgørelse efter stk. 1,
    kan påbyde sponsor, sponsors repræsentant eller, hvis denne
    ikke har værneting i Danmark, investigator at informere de
    berørte personer herom.
    Det foreslås, at i § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 34, stk. 4, 1. pkt.,
    ændres »lægemiddelkomité« til: » medicinsk komité «.
    Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
    slagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås defineret, at de viden-
    skabsetiske lægemiddelkomitéer er de videnskabsetiske me-
    dicinske komitéer, som nedsættes i medfør af lov om viden-
    skabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk
    udstyr m.v. Det bemærkes, at der med forslaget ikke ændres
    på den øvrige del af bestemmelserne eller i øvrigt på de
    opgaver m.v., som de videnskabsetiske lægemiddelkomitéer,
    der med forslaget ændres til videnskabsetiske medicinske
    komitéer, skal varetage.
    Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 7
    Det fremgår af § 13, 2. og 3. pkt., § 18, stk. 1 og stk.
    2, og § 19, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om kliniske forsøg,
    at lægemiddelkomiteen kan arbejde sammen med en viden-
    skabsetisk komité på en række områder.
    Det foreslås, at i § 13, 2. og 3. pkt., § 18, stk. 1, 2. pkt.,
    og stk. 2, og § 19, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »komité« til
    »medicinske komité«.
    Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3,
    hvor det foreslås defineret, at de videnskabsetiske lægemid-
    delkomiteer er de videnskabsetiske medicinske komitéer,
    som nedsættes i medfør af lov om videnskabsetisk behand-
    ling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. Det
    bemærkes, at der med forslaget ikke ændres på de øvrige
    dele af bestemmelserne eller i øvrigt på de opgaver m.v.,
    som de videnskabsetiske lægemiddelkomitéer, der med for-
    slaget ændres til videnskabsetiske medicinske komitéer, skal
    varetage.
    Det foreslåede har endvidere sammenhæng med de op-
    hævelser i lov nr. 726 af 8. juni 2018, som foreslås med
    lovforslagets § 2, nr. 1. Det er af lovtekniske årsager ikke
    muligt at ændre i en ændringslov, der er endnu ikke er trådt
    i kraft, hvorfor det med lovforslagets § 2, nr. 1, forslås at
    ophæve ændringsbestemmelsen i lov nr. 726 af 8. juni 2018
    og nyaffatte ændringsbestemmelsen i dette lovforslag.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 8
    Efter § 14, stk. 2, fastsætter sundhedsministeren nærmere
    regler om det administrative samarbejde, sagsgange og tids-
    frister for Lægemiddelstyrelsens og den videnskabsetiske
    lægemiddelkomités behandling af ansøgninger om kliniske
    forsøg og opfølgning på godkendte kliniske forsøg.
    Det foreslås, at i § 14, stk. 2, ændres »lægemiddelkomi-
    tés« til: »medicinske komités«.
    Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3,
    hvor det foreslås defineret, at de videnskabsetiske lægemid-
    delkomitéer er de videnskabsetiske medicinske komitéer,
    som nedsættes i medfør af lov om videnskabsetisk behand-
    ling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. Det
    bemærkes, at der med forslaget ikke ændres på den øvrige
    del af bestemmelsen eller i øvrigt på de opgaver m.v., som
    de videnskabsetiske lægemiddelkomitéer, der med forslaget
    ændres til videnskabsetiske medicinske komitéer, skal vare-
    tage.
    Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 9
    Af lægemiddellovens § 91, stk. 2, følger, at Lægemid-
    delstyrelsen kan videregive relevante oplysninger om kli-
    niske forsøg til Det Europæiske Lægemiddelagentur, Euro-
    pa-Kommissionen og lægemiddelmyndigheder i de andre
    EU/EØS-lande og den berørte videnskabsetiske komité. Mi-
    nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om be-
    stemmelsen.
    Det foreslås i § 14 a, stk. 1, at Lægemiddelstyrelsen og
    de videnskabsetiske medicinske komitéer kan videregive re-
    levante oplysninger om kliniske forsøg til Det Europæiske
    Lægemiddelagentur, Europa-Kommissionen samt lægemid-
    delmyndigheder og videnskabsetiske komitéer i de andre
    EU/EØS-lande.
    Desuden foreslås i § 14 a, stk. 2, at videreføre den gælden-
    de bemyndigelse til sundhedsministeren til at kunne fastsæt-
    te nærmere regler om adgangen til at videregive oplysnin-
    ger.
    Den foreslåede § 14 a, stk. 1, svarer til lægemiddellovens
    § 91, stk. 2. I forhold til lægemiddellovens § 91, stk. 2,
    er indholdet i den nye bestemmelse i § 14 a, stk. 1, udvi-
    det, således at adgangen til at videregive oplysninger ikke
    kun gælder for Lægemiddelstyrelsen, men også for de vi-
    denskabsetiske medicinske komitéer. Desuden vil oplysnin-
    gerne fra Lægemiddelstyrelsen og de videnskabsetiske me-
    dicinske komitéer ikke kun kunne videregives til en dansk
    videnskabsetisk medicinsk komité, men til videnskabsetiske
    komitéer i andre EU/EØS-lande.
    Denne nye adgang for de videnskabsetiske medicinske ko-
    mitéer til at videregive relevante oplysninger foreslås, fordi
    komitéerne kommer til at indgå i et større samarbejde med
    Lægemiddelstyrelsen om godkendelse og overvågning af
    lægemiddelforsøg, når forordningen om kliniske forsøg og
    lov om kliniske forsøg træder i kraft. Når et forsøg skal gen-
    nemføres i flere lande, vil de videnskabsetiske medicinske
    komitéer bl.a. få behov for at udveksle oplysninger med an-
    dre videnskabsetiske komitéer inden for EU/EØS-området.
    Den gældende bemyndigelse i lægemiddelloven til at fast-
    sætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger er
    14
    ikke udnyttet i dag. Lægemiddelstyrelsen og lægemiddel-
    myndigheder i de andre EU/EØS-lande vurderer, hvornår
    det er relevant at videregive konkrete oplysninger om for-
    søg. Nogle oplysninger videregives efter behov, mens der
    er andre oplysninger, som myndighederne er forpligtede til
    at videregive. Det gælder f.eks., hvis et forsøg standses af
    sikkerhedsmæssige årsager. Efter lægemiddellovens § 90,
    stk. 9, er Lægemiddelstyrelsen forpligtet til omgående at
    meddele sin beslutning om at standse eller forbyde et forsøg
    og sin begrundelse for beslutningen til de myndigheder, der
    er omfattet af lovens § 91, stk. 2.
    Såfremt den foreslåede bemyndigelse udnyttes, vil der bli-
    ve iagttaget de fornødne garantier samt passende og speci-
    fikke foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger i
    medfør af databeskyttelsesforordningen.
    Det bemærkes, at der med det foreslåede reelt alene
    ændres »videnskabsetiske lægemiddelkomitéer« til »viden-
    skabsetiske medicinske komitéer« i forhold til § 14 a, der
    blev affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 726 af 8. juni 2018. Det
    er af lovtekniske årsager ikke muligt at ændre i en ændrings-
    lov, der er endnu ikke er trådt i kraft, hvorfor det med lov-
    forslagets § 2, nr. 1, forslås at ophæve § 1, nr. 3, i lov nr. 726
    af 8. juni 2018 og nyaffatte § 14 a i dette lovforslag. Derud-
    over er der indsat et »kan« i bemyndigelsesbestemmelsen i
    overensstemmelse med bemærkninger til § 1, nr. 3, i lov nr.
    726 af 8. juni 2018, hvor det fremgår, at sundhedsministeren
    kan fastsætte regler, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 133
    som fremsat, fra side 15.
    Der henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 10
    Det fremgår af § § 19, stk. 3, i lov om kliniske forsøg,
    at lægemiddelkomiteen kan arbejde sammen med en viden-
    skabsetisk komité på en række områder.
    Efter § 19, stk. 4, fastsætter sundhedsministeren nærmere
    regler om Lægemiddelstyrelsens og den videnskabsetiske
    komités samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af
    inspektioner af kliniske forsøg.
    Det foreslås, at i § 19, stk. 3, 3. pkt., ændres »komite«
    til: »medicinsk komité« og i stk. 4, ændres »komités« til:
    »medicinske komités«.
    Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3,
    hvor det foreslås defineret, at de videnskabsetiske lægemid-
    delkomitéer er de videnskabsetiske medicinske komitéer,
    som nedsættes i medfør af lov om videnskabsetisk behand-
    ling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. Det
    bemærkes, at der med forslaget ikke ændres på den øvrige
    del af bestemmelsen eller i øvrigt på de opgaver m.v., som
    de videnskabsetiske lægemiddelkomitéer, der med forslaget
    ændres til videnskabsetiske medicinske komitéer, skal vare-
    tage.
    Det foreslåede har endvidere sammenhæng med de ophæ-
    velser i lov nr. 726 af 8. juni 2018, som foreslås med lovfor-
    slagets § 2, nr. 1. Det er af lovtekniske årsager ikke muligt
    at ændre i en ændringslov, der er endnu ikke er trådt i kraft,
    hvorfor det med lovforslagets § 2, nr. 1, forslås at ophæve
    § 1, nr. 4, i lov nr. 726 af 8. juni 2018 og nyaffatte § 14 a i
    dette lovforslag.
    Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 11
    Efter § 20, stk. 2, har Lægemiddelstyrelsen direkte adgang
    til at indhente oplysninger i patientjournaler m.v., herunder
    elektroniske journaler, med henblik på at se oplysninger om
    forsøgspersoners helbredsforhold, som er nødvendige som
    led i Lægemiddelstyrelsens inspektion efter § 19, stk. 1 og
    2.
    Det foreslås, at i § 20, stk. 2, ændres »har direkte adgang
    til at indhente oplysninger i patientjournaler m.v., herunder
    elektroniske journaler, med henblik på at se oplysninger om
    forsøgspersoners helbredsforhold« til: »kan ved opslag i for-
    søgspersonernes patientjournal og andre systemer, der sup-
    plerer patientjournalen, indhente oplysninger om helbreds-
    forhold«.
    Det vil betyde, at Lægemiddelstyrelsen ved opslag i for-
    søgspersonernes patientjournal og andre systemer, der sup-
    plerer patientjournalen, vil kunne indhente oplysninger om
    helbredsforhold, som er nødvendige som led i Lægemiddel-
    styrelsens inspektion efter § 19, stk. 1 og 2.
    Begrebet »patientjournaler og andre systemer, der supple-
    rer patientjournalen« omfatter bl.a. ordnede optegnelser,
    som oplyser om patientens tilstand, planlagte og udførte
    undersøgelser og behandlinger og observationer m.v. af pa-
    tienten. Omfattet af journalen er også materiale som f.eks.
    lægeerklæringer og røntgenbilleder/beskrivelser samt resul-
    tatet af undersøgelses- og behandlingsforløb, i det omfang
    de har betydning for diagnose, behandling, observation
    m.v. Begrebet dækker endvidere over laboratorie-, røntgen-,
    henvisnings- og visitationssystemer, der indeholder patiento-
    plysninger, og som derfor er en del af journalen på et syge-
    hus.
    Med den foreslåede ændring af bestemmelsen ændres be-
    grebet »patientjournaler m.v. «, som fremgår af den gælden-
    de bestemmelse i § 20, stk. 2, til »patientjournaler og andre
    systemer, der supplerer patientjournalen.« Dette er alene en
    sproglig præcisering, der har til formål at skabe ensretning i
    forhold til anden lovgivning, herunder i komitéloven, hvad
    der er omfattet af begrebet. Der er ikke tale om en ind-
    holdsmæssig ændring. En tilsvarende sproglig præcisering
    er lavet i komitéloven, jf. § 2, nr. 2, i lov nr. 1436 af
    17. december 2019 om ændring af lov om videnskabsetisk
    behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter,
    sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden
    for sundhedsvæsenet og lægemiddelloven (Styrkelse af bor-
    gernes tryghed og tillid til sundhedsforskning samt forbed-
    rede rammer for sundhedsforskning), jf. Folketingstidende
    2019-20, A, L 35 som fremsat, side 52.
    Med den foreslåede ændring af bestemmelsen ændres li-
    geledes »direkte adgang«, som fremgår af den gældende
    § 20, stk. 2, til »kan ved opslag«. Dette er alene en sprog-
    15
    lig præcisering, der har til formål at skabe ensretning i
    forhold til anden lovgivning, herunder i komitéloven. Der
    er ikke tale om en indholdsmæssig ændring. Med adgang
    til ved opslag at indhente oplysninger om helbredsforhold i
    forsøgspersonens patientjournal og systemer, der supplerer
    patientjournalen, menes, at Lægemiddelstyrelsen har en di-
    rekte elektronisk adgang til at indhente oplysningerne. Der
    er dermed tale om den samme adgang, som følger af den
    eksisterende § 20, stk. 2.
    Til nr. 12
    Efter § 21, stk. 1 i lov om kliniske forsøg med lægemidler,
    giver et samtykke afgivet efter kapitel V i forordningen
    sponsor og sponsors repræsentanter og investigator direkte
    adgang til at indhente oplysninger i patientjournaler m.v.,
    herunder i elektroniske journaler, med henblik på at se
    oplysninger om forsøgspersonens helbredsforhold, som er
    nødvendige som led i gennemførelse af med forskningspro-
    jektet, herunder kvalitetskontrol og monitorering, som disse
    er forpligtet til at udføre.
    Efter § 21, stk. 2 i lov om kliniske forsøg med lægemidler,
    giver et samtykke afgivet efter kapitel V i forordningen
    udenlandske lægemiddelmyndigheder direkte adgang til at
    indhente oplysninger i patientjournaler m.v., herunder elek-
    troniske journaler, med henblik på at se oplysninger om
    forsøgspersonens helbredsforhold, som er nødvendige for de
    udenlandske lægemiddelmyndigheders kvalitetskontrol som
    led i en ansøgning om godkendelse af det pågældende læge-
    middel.
    Det foreslås, at § 21 nyaffattes.
    Det foreslås, at § 21, stk. 1, affattes således, at sponsor,
    sponsors repræsentanter og investigator kan ved opslag i
    forsøgspersonens patientjournal og andre systemer, der sup-
    plerer patientjournalen, indhente oplysninger om helbreds-
    forhold, når det er nødvendige som led i gennemførelse
    af forskningsprojektet, herunder som led i udførelse af kva-
    litetskontrol og monitorering, som sponsor, sponsors repræ-
    sentanter og investigator er forpligtet til at udføre i medfør
    af forordningen om kliniske forsøg eller lov om kliniske
    forsøg. Det er en forudsætning for indhentning af oplysnin-
    ger efter 1. pkt., at forsøgspersonen eller dennes retligt ud-
    pegede repræsentant har afgivet informeret samtykke til at
    deltage i forskningsprojektet i overensstemmelse med artikel
    29 i forordningen og kapitel 2 i denne lov.
    Bestemmelsen vil indebære, at sponsor, sponsors repræ-
    sentanter og investigator vil have adgang til at indhente
    oplysninger om forsøgspersonens helbredsforhold i forsøgs-
    personens patientjournal og systemer, der supplerer patie-
    ntjournalen, når det er nødvendigt som led i gennemførelse
    af forskningsprojektet, herunder som led i udførelse af kva-
    litetskontrol og monitorering, som sponsor, sponsors repræ-
    sentanter og investigator er forpligtet til at udføre i medfør
    af forordningen om kliniske forsøg og lov om kliniske for-
    søg med lægemidler.
    Det følger af § 2, nr. 2, i lov om kliniske forsøg med læge-
    midler, at en sponsor er en person, et firma, en institution
    eller en organisation, der påtager sig ansvaret for igangsæt-
    ningen, for ledelsen og organisering af finansiering af et
    klinisk forsøg.
    Sponsors repræsentant vil efter lovforslaget være en moni-
    tor, der skal sikre, at indsamlet data er robuste og pålideli-
    ge. Sponsor vil skulle udpege monitor.
    Det følger af § 2, nr. 3, i lov om kliniske forsøg med
    lægemidler, at en investigator er en person, der er ansvarlig
    for gennemførelsen af et klinisk forsøg på et klinisk forsøgs-
    sted.
    Der vil efter den foreslåede bestemmelse kun kunne ind-
    hentes helbredsoplysninger, som er nødvendige for gennem-
    førelse af den kliniske afprøvning, herunder som led i ud-
    førelse af kvalitetskontrol og monitorering, som sponsor,
    sponsors repræsentanter og investigator er forpligtet til at
    udføre.
    Det vil være en forudsætning for, at sponsor, sponsors
    repræsentanter og investigator kan indhente oplysninger i
    medfør af den foreslåede bestemmelse, at forsøgspersonen
    har samtykket til at deltage i forskningsprojektet i overens-
    stemmelse med artikel 29 (informeret samtykke) i forord-
    ningen om kliniske forsøg og kapitel 2 (stedfortrædende
    samtykke) i lov om kliniske forsøg med lægemidler.
    Det følger af artikel 2, nr. 21, i forordningen om klini-
    ske forsøg, at et informeret samtykke er en forsøgspersons
    utvungne og frivillige tilkendegivelse af sin vilje til at delta-
    ge i et bestemt klinisk forsøg efter at være blevet informeret
    om alle de aspekter af det kliniske forsøg, som er relevante
    for forsøgspersonens beslutning om at deltage, eller når det
    drejer sig om mindreårige og forsøgspersoner, som er uden
    handleevne, tilladelse eller samtykke fra deres retligt udpe-
    gede repræsentant til at inddrage dem i det kliniske forsøg.
    At samtykke skal være informeret, vil bl.a., indebære, at
    forsøgspersonen eller dennes retligt udpegede repræsentant
    forud for afgivelse af samtykket til at deltage i det klini-
    ske forsøg med lægemidler skal informeres om, at sponsor,
    sponsors repræsentanter og investigator kan indhente og
    behandle forsøgspersonens helbredsoplysninger, når det er
    nødvendigt som led i gennemførelse af forskningsprojektet,
    herunder som led i udførelse af kvalitetskontrol og monito-
    rering, som sponsor, sponsors repræsentanter og investigator
    er forpligtet til at udføre i medfør af forordningen om klini-
    ske forsøg og lov om kliniske forsøg med lægemidler.
    Forsøgspersonen eller dennes retligt udpegede repræsen-
    tant vil kunne trække sit samtykke tilbage. Det fremgår
    således bl.a. af artikel 28, stk. 3, i forordningen om kliniske
    forsøg, at forsøgspersonen, eller hvis denne ikke kan give et
    informeret samtykke, dennes retligt udpegede repræsentant,
    når som helst, uden at det er til skade for vedkommende og
    uden at skulle give en begrundelse herfor, kan udgå af det
    kliniske forsøg ved at trække sit informerede samtykke til
    deltagelse i det kliniske forsøg tilbage. Det fremgår endvide-
    re, at tilbagetrækningen af det informerede samtykke hver-
    ken berører de aktiviteter, der allerede er gennemført, eller
    anvendelsen af de data, som er indhentet på grundlag af det
    informerede samtykke, før det blev trukket tilbage, jf. dog
    direktiv 95/46/EF (i dag databeskyttelsesforordningen). Det
    16
    bemærkes, at når der i artiklen nævnes samtykke, så menes
    samtykket til deltagelse i det kliniske forsøg.
    En tilbagetrækning af samtykket til deltagelse i det klini-
    ske forsøg indebærer først og fremmest, at forsøgspersonen
    ikke længere får forsøgslægemidlet, og at der dermed ikke
    genereres flere forsøgsdata.
    Hvis forsøgspersonen eller dennes retligt udpegede repræ-
    sentant trækker et samtykke til deltagelse i et forsøg tilbage,
    vil det endvidere som udgangspunkt indebære, at sponsor,
    sponsors repræsentanter og investigator ikke længere vil
    kunne indhente helbredsoplysninger og andre fortrolige op-
    lysninger i forsøgspersonens patientjournal og andre syste-
    mer, der supplerer patientjournalen.
    Såfremt en forsøgsperson samtidig med en tilbagetræk-
    ning fra det kliniske forsøg giver besked om, at denne ikke
    fremover ønsker at blive kontaktet eller fulgt af sponsor,
    sponsors repræsentanter eller investigator, vil dette således
    som udgangspunkt skulle respekteres, og sponsor, sponsors
    repræsentanter og investigator vil ikke fremover have ad-
    gang til at indhente helbredsoplysninger i forsøgspersonens
    patientjournal og systemer, der supplerer patientjournalen.
    Det kan dog ved nogle kliniske forsøg være relevant frem-
    adrettet at kunne følge forsøgspersonens helbred via dennes
    patientjournal og andre systemer, der supplerer patientjour-
    nalen. Dette vil især være relevant for, at sponsor, sponsors
    repræsentanter og investigator kan verificere allerede ind-
    hentede oplysninger af hensyn til den samlede vurdering af
    forsøgsresultaterne og til brug for at følge eventuelle bivirk-
    ninger hos forsøgspersonen.
    Hvis en forsøgsperson skal kunne følges af sponsor, spon-
    sors repræsentanter og investigator, og sponsor, sponsors
    repræsentanter og investigator som følge heraf skal bevare
    deres adgang til at indhente helbredsoplysninger efter, at
    forsøgspersonen er udtrådt af det kliniske forsøg, skal dette
    udtrykkeligt fremgå af den deltagerinformation, som lå til
    grund for forsøgspersonens samtykke til at deltage i det kli-
    niske forsøg. Det bemærkes, at sundhedsministeren i medfør
    af bemyndigelsesbestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov om klini-
    ske forsøg med lægemidler, kan fastsætte nærmere regler
    om indholdet i deltagerinformationen. I disse tilfælde må
    der i forbindelse med anmeldelse af projektet foretages en
    konkret vurdering af, om der er gode og tungtvejende læge-
    og sundhedsfaglige grunde i det konkrete forsøg til, at spon-
    sor, sponsors repræsentanter og investigatorer skal kunne
    følge forsøgspersonerne og dermed fortsat skal have adgang
    til at indhente helbredsoplysninger i forsøgspersonens patie-
    ntjournal og systemer, der supplerer patientjournalen, efter
    at de pågældende forsøgspersoner er udtrådt af forsøget og
    ophørt med at tage forsøgslægemidlet.
    Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det er
    en afgørende forudsætning for gennemførelse af et klinisk
    forsøg, at de forsøgsansvarlige har adgang til forsøgsperso-
    nernes patientjournaler. Ved gennemførelse, overvågning og
    kontrol af et klinisk forsøg med lægemidler på mennesker
    er det af fundamental betydning for forsøgspersonen og
    forsøgets gennemførelse, at forsøgsdata løbende kan sam-
    menholdes med andre relevante helbredsoplysninger om den
    enkelte forsøgsperson. Såfremt der ikke er adgang til at
    indhente helbredsoplysninger om forsøgspersonen i dennes
    patientjournal og andre systemer, der supplerer patientjour-
    nalen, vil forsøgspersonen i yderste konsekvens kunne lide
    helbredsmæssig skade ved forsøgets gennemførelse, eller
    forsøgsresultaterne kan blive urigtige.
    Bliver forsøgsresultaterne urigtige, vil det kunne give et
    falskt positivt helhedsbillede af et lægemiddel, såfremt en
    forsøgsperson, der er udtrådt af forsøget, oplever bivirknin-
    ger, som registreres i patientjournalen, og sponsor, sponsors
    repræsentanter og investigator ikke har adgang til disse op-
    lysninger. Det kan således få alvorlige konsekvenser for
    patienterne, hvis et lægemiddel på grundlag af ufyldestgø-
    rende/upålidelige forsøgsresultater bliver godkendt til mar-
    kedet.
    Sponsor er ansvarlig for gennemførelsen og kvaliteten af
    et klinisk forsøg med lægemidler og skal sikre, at forsøget
    udføres i overensstemmelse med forordningen om kliniske
    forsøg og lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det er
    for eksempel et krav efter artikel 41 i forordningen, at inve-
    stigator skal indberette hændelser og alvorlige hændelser til
    sponsor.
    Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, vil endvidere
    indebære, at der vil ske behandling af følsomme personop-
    lysninger vedrørende forsøgspersoners helbred.
    Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Dan-
    mark, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke må
    være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af
    personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i databe-
    skyttelsesforordningen.
    Databeskyttelsesforordningen giver imidlertid inden for
    en lang række områder mulighed for, at der i national ret kan
    fastsættes bestemmelser for at tilpasse anvendelsen heraf.
    Det er Sundhedsministeriets vurdering, at den foreslåede §
    21, stk. 1, kan finde anvendelse inden for rammerne af data-
    beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j, og artikel
    89, idet de foreslåede bestemmelser vedrører videnskabelige
    forskningsformål i overensstemmelse med artikel 89, stk.
    1, på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationa-
    le ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,
    respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyt-
    telse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til
    beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder
    og interesser.
    Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse alene re-
    gulerer muligheden for at indhente helbredsoplysninger i
    forsøgspersonernes patientjournaler og andre systemer, der
    supplerer patientjournalen.
    Sundhedsministeriet finder dernæst, at den nuværende
    ordlyd i bestemmelsen kan medføre eventuelle uklarheder
    om forholdet mellem databeskyttelsesreglerne og adgangen
    til at indhente personoplysninger i forsøgspersonernes patie-
    ntjournaler og andre systemer, der supplerer patientjourna-
    lerne. På den baggrund vurderer Sundhedsministeriet det
    rigtigst, at ordlyden af bestemmelsen præciseres.
    17
    Den nye ordlyd i den foreslåede § 21, stk. 1, adskiller
    sig for det første fra gældende ret ved, at begrebet »direkte
    adgang« ændres til »kan ved opslag«. Med begge begreber
    forstås direkte elektronisk adgang til at indhente oplysnin-
    ger. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der i
    sundhedsloven anvendes begrebet »ved opslag«. Det vurde-
    res mest hensigtsmæssigt at anvende det samme begreb på
    tværs af lovgivningen.
    For det andet adskiller den foreslåede nye ordlyd sig fra
    gældende ret ved, at begrebet »patientjournaler m.v.« æn-
    dres til »patientjournaler og andre systemer, der supplerer
    patientjournalen«. Baggrunden herfor er, at begrebet »patie-
    ntjournaler m.v.« ikke blot omfatter patientjournaler i snæ-
    ver forstand, men bl.a. også omfatter systemer som f.eks.
    landsdækkende databaser.
    Herudover omfatter begrebet »patientjournaler m.v.« bl.a.
    ordnede optegnelser, som oplyser om patientens tilstand,
    planlagte og udførte undersøgelser og behandlinger og ob-
    servationer m.v. af patienten. Omfattet af journalen er også
    materiale som f.eks. lægeerklæringer og røntgenbilleder/be-
    skrivelser samt resultatet af undersøgelses- og behandlings-
    forløb, i det omfang de har betydning for diagnose, behand-
    ling, observation m.v. Begrebet »patientjournaler m.v.« dæk-
    ker endvidere over laboratorie-, røntgen-, henvisnings- og
    visitationssystemer, der indeholder patientoplysninger, og
    som derfor er en del af journalen på et sygehus.
    Forslaget er derfor en sproglig præcisering, der har til for-
    mål at skabe klarhed over, hvad der er omfattet af begrebet.
    For det tredje søges det i den foreslåede bestemmelse
    tydeliggjort, at det er forsøgspersonens samtykke til delta-
    gelse i forskningsprojektet, der giver en indhentelsesadgang,
    men at selve behandlingen af oplysningerne ikke sker på
    baggrund af samtykket til deltagelse i forskningsprojektet
    eller et samtykke efter databeskyttelsesforordningen, men i
    medfør af forordningen om kliniske forsøg og lov om klini-
    ske forsøg med lægemidler.
    Det bemærkes, at der med de foreslåede ændringer af
    lovens § 21, stk. 1, der blev affattet ved lov nr. 620 af 8.
    juni 2016, ift. kliniske forsøg med lægemidler alene er tale
    om præciseringer af den tidligere vedtagne retstilstand, og at
    den foreslåede bestemmelse således ikke medfører indholds-
    mæssige ændringer heraf.
    Det foreslås, at § 21, stk. 2, 1. pkt., affattes således, at
    udenlandske lægemiddelmyndigheder ved opslag i forsøgs-
    personernes patientjournaler og andre systemer, der supple-
    rer patientjournalen, kan indhente oplysninger om helbreds-
    forhold, når det er nødvendigt for de udenlandske lægemid-
    delmyndigheders kvalitetskontrol som led i en ansøgning
    om godkendelse af et lægemiddel. I 2. pkt. foreslås, at det er
    en forudsætning for indhentning af oplysninger efter 1. pkt.,
    at forsøgspersonen har samtykket til at deltage i forsknings-
    projektet i overensstemmelse med artikel 29 i forordningen
    og kapitel 2 i lov om kliniske forsøg med lægemidler.
    Det vil betyde, at udenlandske lægemiddelmyndigheder
    med den foreslåede bestemmelse vil få adgang til at indhen-
    te oplysninger i patientjournaler og systemer, der supplerer
    patientjournalen, med henblik på at se oplysninger om for-
    søgspersonens helbredforhold, som er nødvendige for de
    udenlandske lægemiddelmyndigheders kvalitetskontrol som
    led i en ansøgning om godkendelse af det pågældende læge-
    middel, når forsøgspersonen har samtykket til at deltage i
    forskningsprojektet.
    Det er en forudsætning for, at de udenlandske lægemid-
    delmyndigheder kan indhente oplysninger i medfør af den
    foreslåede bestemmelse, at forsøgspersonen har samtykket
    til at deltage i forskningsprojektet i overensstemmelse med
    artikel 29 (informeret samtykke) i forordningen om kliniske
    forsøg og kapitel 2 (stedfortrædende samtykke) i lov om
    kliniske forsøg med lægemidler.
    Det følger af artikel 2, nr. 21, i forordningen om klini-
    ske forsøg, at et informeret samtykke er en forsøgspersons
    utvungne og frivillige tilkendegivelse af sin vilje til at delta-
    ge i et bestemt klinisk forsøg efter at være blevet informeret
    om alle de aspekter af det kliniske forsøg, som er relevante
    for forsøgspersonens beslutning om at deltage, eller når det
    drejer sig om mindreårige og forsøgspersoner, som er uden
    handleevne, tilladelse eller samtykke fra deres retligt udpe-
    gede repræsentant til at inddrage dem i det kliniske forsøg.
    At samtykke skal være informeret, vil bl.a. indebære, at
    forsøgspersonen eller dennes retligt udpegede repræsentant
    forud for afgivelse af samtykket til at deltage i det kliniske
    forsøg med lægemidler skal informeres om, at udenland-
    ske lægemiddelmyndigheder ved opslag i forsøgspersoner-
    nes patientjournaler og andre systemer, der supplerer patie-
    ntjournalen, kan indhente oplysninger om helbredsforhold,
    når det er nødvendigt for de udenlandske lægemiddelmyn-
    digheders kvalitetskontrol som led i en ansøgning om god-
    kendelse af det pågældende lægemiddel.
    Såfremt forsøgspersonen trækker sit samtykke til deltagel-
    se i det kliniske forsøg tilbage, vil dette medføre, at de
    udenlandske lægemiddelmyndigheder ikke længere vil have
    en indhentelsesadgang i medfør af den foreslåede § 21, stk.
    2.
    Baggrunden for det foreslåede er, at når udenlandske læ-
    gemiddelmyndigheder modtager ansøgninger om markeds-
    føringstilladelser til lægemidler fra lægemiddelvirksomhe-
    der, skal de afgøre, om ansøgningen kan imødekommes. I
    den forbindelse kan den pågældende udenlandske myndig-
    hed have behov for at kontrollere kvaliteten og troværdighe-
    den af data fra de kliniske forsøg, der indgår som grundlag
    for ansøgningen.
    Sundhedsministeriet finder, at den nuværende ordlyd i be-
    stemmelsen kan medføre eventuelle uklarheder om forholdet
    mellem databeskyttelsesreglerne og adgangen til at indhente
    personoplysninger. For at undgå eventuelle uklarheder om
    retstilstanden ift. de dataretlige regler, vurderer Sundhedsmi-
    nisteriet det rigtigst, at ordlyden af bestemmelsen præcise-
    res.
    Den nye ordlyd i den foreslåede § 21, stk. 2, adskiller
    sig for det første fra gældende ret ved at begrebet »direkte
    adgang« ændres til »kan ved opslag« – med begge begreber
    forstås en direkte elektronisk adgang til at indhente oplys-
    18
    ninger. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der i
    sundhedsloven anvendes begrebet »ved opslag«, og det vur-
    deres mest hensigtsmæssigt at anvende det samme begreb på
    tværs af lovgivningen.
    For det andet adskiller den foreslåede nye ordlyd i be-
    stemmelsen sig fra gældende ret ved, at begrebet »patie-
    ntjournaler m.v.« ændres til »patientjournaler og andre sy-
    stemer, der supplerer patientjournalen«.
    Baggrunden herfor er, at begrebet »patientjournaler m.v.«
    ikke blot omfatter patientjournaler i snæver forstand, men
    bl.a. også omfatter systemer som f.eks. landsdækkende data-
    baser.
    Herudover omfatter begrebet »patientjournaler m.v.« bl.a.
    ordnede optegnelser, som oplyser om patientens tilstand,
    planlagte og udførte undersøgelser og behandlinger og ob-
    servationer m.v. af patienten. Omfattet af journalen er også
    materiale som f.eks. lægeerklæringer og røntgenbilleder/be-
    skrivelser samt resultatet af undersøgelses- og behandlings-
    forløb, i det omfang disse har betydning for diagnose, be-
    handling, observation m.v. Begrebet dækker endvidere over
    laboratorie-, røntgen-, henvisnings- og visitationssystemer,
    der indeholder patientoplysninger, og som derfor er en del af
    journalen på et sygehus.
    Forslaget om at ændre begrebet »patientjournaler m.v.« er
    derfor en sproglig præcisering, der har til formål at skabe
    klarhed over, hvad der er omfattet af begrebet.
    For det tredje søges det i den foreslåede bestemmelse
    tydeliggjort, at det er forsøgspersonens samtykke til delta-
    gelse i forskningsprojektet, der giver en indhentelsesadgang,
    men at selve behandlingen af oplysningerne ikke sker på
    baggrund af samtykket til deltagelse i forskningsprojektet
    eller et samtykke efter databeskyttelsesforordningen, men i
    medfør af forordningen om kliniske forsøg og lov om klini-
    ske forsøg med lægemidler.
    Det bemærkes, at der med de foreslåede ændringer af
    lovens § 21, stk. 2, der blev affattet ved lov nr. 620 af 8. juni
    2016, ift. kliniske forsøg med lægemidler alene er tale om
    præciseringer af den vedtagne retstilstand, og at den foreslå-
    ede bestemmelse således ikke medfører indholdsmæssige
    ændringer af retstilstanden.
    Det er Sundhedsministeriets vurdering, at den foreslåede
    § 21, stk. 2, kan finde anvendelse inden for rammerne af
    databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j og
    i, og artikel 89, idet de foreslåede bestemmelser vedrører
    videnskabelige forskningsformål i overensstemmelse med
    artikel 89, stk. 1, på grundlag af EU-retten eller medlemssta-
    ternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der
    forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til
    databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstalt-
    ninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende
    rettigheder og interesser.
    Det bemærkes, at før ikrafttrædelse af det foreslåede §
    21, stk. 2, er de udenlandske lægemiddelmyndigheders mu-
    lighed for at kvalitetssikre forsøgsdata betinget af, at for-
    søgspersonen skal underskrive en fuldmagtserklæring, som
    giver mulighed for, at investigator kan videregive nødvendi-
    ge oplysninger fra patientjournalen og andre systemer, der
    supplerer patientjournalen til udenlandske myndigheder. Det
    fremgår af ICH Harmonised Tripartite Guideline for Good
    Clinical Practice pkt. 5.1.2, at sponsor er ansvarlig for at sik-
    re samtykke/fuldmagt fra alle involverede parter for at sik-
    re indenlandske og udenlandske tilsynsmyndigheder direkte
    adgang til alle forsøgssteder, forsøgsdata, patientjournalop-
    lysninger og rapporter med henblik på kontrol og inspektion
    af forsøget. Det er således afgørende for, at udenlandske
    myndigheder i forbindelse med godkendelse af lægemiddel-
    ansøgninger har et tilstrækkeligt solidt grundlag for at kunne
    foretage vurderinger af forsøg udført i Danmark.
    Det er Sundhedsministeriets vurdering, at det i medfør af
    forordningen om kliniske forsøg, fremadrettet ikke længere
    vil være muligt at pålægge sponsor at fremsende fuldmagts-
    erklæringer. Der er derfor behov for på anden måde at sikre,
    at udenlandske myndigheder, der i forbindelse med vurde-
    ringer af ansøgninger om markedsføringstilladelse i deres
    land skal vurdere, om data er robuste, kan få adgang til at se
    nødvendige oplysninger fra patientjournaler.
    Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med de ophævel-
    ser i lov nr. 726 af 8. juni 2018, som foreslås med lovforsla-
    gets § 2, nr. 1. Det er af lovtekniske årsager ikke muligt at
    ændre i en ændringslov, der er endnu ikke er trådt i kraft,
    hvorfor det med lovforslagets § 2, nr. 1, forslås at ophæve §
    1, nr. 6, i lov nr. 726 af 8. juni 2018 og nyaffatte § 21 i dette
    lovforslag.
    Til nr. 13
    Efter artikel 35 i forordningen om kliniske forsøg er det
    muligt at gennemføre kliniske forsøg med lægemidler i aku-
    tte situationer (akutforsøg) uden forudgående samtykke fra
    forsøgspersonen eller et stedfortrædende samtykke. Et sådan
    klinisk forsøg er en særlig type forsøg, hvor det på grund
    af en pludselig og hastende sygdomssituation ikke er muligt
    at indhente et samtykke fra forsøgspersonen eller et stedfor-
    trædende samtykke, inden forsøgspersonen påbegynder sin
    deltagelse i forsøget. En akut situation er, hvor en patient ek-
    sempelvis rammes af en pludselig livstruende sygdom som
    følge af multiple traumer, slagtilfælde eller hjerteanfald,
    som kræver øjeblikkelig medicinsk intervention. Der er i
    artikel 35 hjemmel til at behandle og indhente oplysninger
    indtil det tidspunkt, hvor det konstateres, at det ikke er mu-
    ligt at indhente et samtykke.
    I forordningen om kliniske forsøg er det ikke reguleret,
    om der i kliniske forsøg med lægemidler i akutte situationer,
    jf. forordningens artikel 35, kan foretages behandling og
    indhentning af oplysninger om forsøgspersoner, der er afgå-
    et ved døden under eller efter forsøget. Kommissionen har
    oplyst, at anvendelsen af oplysninger fra et klinisk forsøg i
    en akut situation, hvor det ikke er muligt at opnå et efterføl-
    gende informeret samtykke eller et stedfortrædende samtyk-
    ke, skal ses i forhold til databeskyttelsesforordningen.
    Spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske indsamling og be-
    handling af oplysninger fra afdøde personer uden samtykke,
    beror derfor på databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
    telsesloven, som ikke vurderes at være til hinder for, at der
    19
    fastsættes regler herom i lov om kliniske forsøg, jf. herved
    også pkt. 2.5 i lov nr. 726 af 8. juni 2018 om ændring af lov
    om kliniske forsøg med lægemidler og lov om videnskabs-
    etisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningspro-
    jekter, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 133 som fremsat,
    fra side 12.
    Det foreslås at indsætte § 21 a, hvoraf det vil fremgå,
    at er en forsøgsperson afgået ved døden under eller efter
    et klinisk forsøg med lægemidler i akutte situationer, jf. for-
    ordningens artikel 35, og har investigator i et rimeligt om-
    fang, men forgæves forsøgt at finde pårørende til forsøgs-
    personen, der kan afgive et stedfortrædende samtykke, jf. §
    3, kan den videnskabsetiske medicinske komité tillade, at
    der fortsat kan indsamles oplysninger fra forsøgspersonens
    patientjournal, og at der kan foretages behandling af alle
    indsamlede oplysninger, hvis det er nødvendigt for forsøgets
    gennemførelse eller for kontrol eller monitorering heraf.
    Det betyder, at der indføres hjemmel til, at den viden-
    skabsetiske medicinske komité i akutforsøg vil kunne tilla-
    de, at der fortsat kan indhentes oplysninger i forsøgsperso-
    nens patientjournal og foretages behandling af alle indsam-
    lede oplysninger, når en forsøgsperson er afgået ved døden
    under eller efter forsøget, selvom der ikke foreligger et
    stedfortrædende samtykke, såfremt en række betingelser er
    opfyldt. Tilladelsen gives i forbindelse med godkendelse af
    det kliniske forsøg med lægemidler.
    Investigator er en person, der er ansvarlig for gennemfø-
    relsen af et klinisk forsøg på et klinisk forsøgssted, jf. § 2,
    nr. 3, i lov om kliniske forsøg med lægemidler.
    For det første vil det være en betingelse, at der skal være
    tale om et klinisk forsøg med lægemidler i akutte situationer,
    jf. forordningens artikel 35.
    For det andet vil det være en betingelse, at forsøgsperso-
    nen er afgået ved døden enten under eller efter det kliniske
    forsøg.
    For det tredje vil det være en betingelse, at investigator
    i et rimeligt omfang, men forgæves skal have forsøgt at
    finde pårørende til forsøgspersonen, der kan afgive et sted-
    fortrædende samtykke, jf. § 3 i lov om kliniske forsøg med
    lægemidler.
    Et stedfortrædende samtykke på vegne af mindreårige for-
    søgspersoner skal afgives af forældremyndighedens indeha-
    ver. Det bemærkes i den forbindelse, at et klinisk forsøg på
    en mindreårig forsøgsperson, der er fyldt 15 år, i udgangs-
    punktet kræver et samtykke fra både den mindreårige og
    forældremyndighedens indehaver, men i kliniske forsøg om-
    fattet af den foreslåede § 21 a, vil den mindreårige være
    den afdøde, hvorfor det alene vil være forældremyndighe-
    dens indehaver, der vil skulle afgive et samtykke. Et sted-
    fortrædende samtykke på vegne af forsøgspersoner under
    værgemål, der omfatter beføjelse til at meddele samtykke
    til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter,
    jf. værgemålslovens § 5, stk. 1, skal gives af værgen. Et
    stedfortrædende samtykke på vegne af øvrige forsøgsper-
    soner uden handleevne, herunder forsøgspersoner der er
    afgået, skal gives af den nærmeste pårørende og forsøgs-
    værgen. Forsøgsværgen er en læge, som er uafhængig af
    investigators interesser og af interesser i det kliniske forsøg
    med lægemidler i øvrigt.
    Med rimeligt omfang menes, at investigator har gjort gen-
    tagne forsøg på at få kontakt med personer, der kan afgive
    et stedfortrædende samtykke. Såfremt kontaktinformationer
    for de pårørende ikke er tilgængelige, skal investigator i et
    rimeligt omfang have forsøgt at finde kontaktoplysninger på
    pårørende, herunder bopælsadresse, e-boks og telefonnum-
    mer.
    Såfremt personer, der kan afgive et stedfortrædende sam-
    tykke, efter indsamlingen og/eller behandlingen af oplysnin-
    ger i medfør af den foreslåede § 21 a skulle tage kontakt
    til investigator og modsætte sig forsat indsamling og/eller
    behandling af oplysninger fra den afdøde, vil indsamling
    og/eller behandling af oplysninger stoppe fra det tidspunkt,
    hvor det kan konstateres, at personen modsætter sig at af-
    dødes oplysninger derefter anvendes i forsøget. Derudover
    vil en person, der kan afgive et stedfortrædende samtykke,
    skulle informeres om, at denne kan modsætte sig, at de op-
    lysninger, der allerede er indhentet ved det kliniske forsøg,
    anvendes i forsøget.
    For det fjerde vil det være en betingelse, at indsamlingen
    og behandlingen af oplysningerne er nødvendige for forsø-
    gets gennemførelse eller for kontrol eller monitorering her-
    af.
    Med nødvendige menes, at der ikke må indsamles eller
    behandles oplysninger om forsøgspersonen, som ikke er
    til brug for forsøgets gennemførelse, kontrol eller monito-
    rering. Behandlingen kan eksempelvis være nødvendig for
    at vurdere, om forsøget eventuelt har været medvirkende
    til forsøgspersonens død. Indhentning af oplysninger fra for-
    søgspersonens patientjournal kan eksempelvis være nødven-
    dig for at sikre, at de indsamlede oplysninger fra forsøget
    kan verificeres og kontrolleres og herved sikre validiteten af
    forskningsresultaterne.
    Det er en forudsætning for den videnskabsetiske medicin-
    ske komités vurdering af, om der kan gives en tilladelse,
    at investigator i ansøgningen har beskrevet, hvilke oplysnin-
    ger der vurderes nødvendige at indsamle og behandle. Efter
    det foreslåede vil den videnskabsetiske medicinske komités
    vurdering efter omstændighederne kunne munde ud i, at
    der fortsat kan foretages behandling af tidligere indsamlede
    oplysninger, men at der ikke kan indsamles nye oplysninger
    fra forsøgspersonens patientjournal.
    Det bemærkes, at der med lovforslagets § 1, nr. 13, ale-
    ne er tale om præciseringer og ændringer af bestemmelsen
    af lovtekniske årsager, i forhold til den § 21 a, som blev
    affattet ved § 1, nr. 6, i lov nr. 726 af 8. juni 2018, og
    som foreslås ophævet med lovforslagets § 2, nr. 1. Den fore-
    slåede bestemmelse medfører således ikke indholdsmæssige
    ændringer af retstilstanden.
    Til nr. 14
    Efter forvaltningsloven gælder en række generelle habili-
    tetskrav for personer, der virker inden for den offentlige
    20
    forvaltning. Forvaltningslovens §§ 3-6 indeholder bestem-
    melser om inhabilitet, der skal sikre en saglig og uvildig
    sagsbehandling, når en person med opgaver inden for of-
    fentlig forvaltning medvirker i behandlingen af en konkret
    sag. Reglerne omfatter personer i forvaltningsmyndigheder,
    udvalg, råd o.l., der træffer afgørelser, herunder sagkyndige
    og andre rådgivere, der bidrager til grundlaget for afgørelser.
    Det bemærkes, at det følger af artikel 9, stk. 1, i forordnin-
    gen om kliniske forsøg, at medlemsstaterne skal sikre, at de
    personer, der validerer og vurderer ansøgningen, ikke har in-
    teressekonflikter, at de er uafhængige af sponsor, stedet for
    det kliniske forsøg, de involverede investigatorer og af de
    personer, som finansierer det kliniske forsøg, samt at de ikke
    er under anden utilbørlig påvirkning. Det er således Sund-
    hedsministeriets opfattelse, at der bør fastsættes specifikke
    nationale regler herom, således at det sikres, at formålet i
    artikel 9, stk. 1, opfyldes.
    Med § 1, nr. 8, i lov nr. 726 af 8. juni 2018 er der indsat
    et nyt kapitel 7 a i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    indeholdende en ny § 31 a. Det bemærkes, at § 31 a endnu
    ikke er trådt i kraft.
    Efter § 31 a, stk. 1 i lov om kliniske forsøg med læge-
    midler, som affattet ved lov nr. 726 af 8. juni 2018, må
    personer, der medvirker i behandlingen af afgørelser om
    godkendelse, overvågning eller kontrol med kliniske forsøg
    med lægemidler i medfør af denne lov, ikke have økonomi-
    ske eller andre interesser inden for lægemiddelindustrien,
    som kan påvirke deres upartiskhed.
    Efter § 31 a, stk. 2, skal ansatte i Lægemiddelstyrelsen
    og andre personer omfattet af stk. 1 hvert år afgive en ha-
    bilitetserklæring om deres økonomiske og andre interesser
    inden for lægemiddelindustrien til Lægemiddelstyrelsen.
    Efter § 31 a, stk. 3, skal medlemmer af en videnskabsetisk
    lægemiddelkomité og komiteens underudvalg, ansatte i Na-
    tional Videnskabsetisk Komités sekretariat og andre person-
    er med videnskabsetiske opgaver omfattet af stk. 1 hvert
    år afgive en habilitetserklæring om deres økonomiske og
    andre interesser inden for lægemiddelindustrien til National
    Videnskabsetisk Komités sekretariat
    Det foreslås med § 31 a, stk. 1, at personer, der validerer
    og vurderer ansøgninger om godkendelse, eller medvirker
    i overvågning eller kontrol med kliniske forsøg med læge-
    midler i medfør af denne lov, ikke må have økonomiske
    eller personlige interesser inden for lægemiddelindustrien,
    som kan påvirke deres upartiskhed.
    Det vil betyde, at der med den foreslåede bestemmelse
    fastsættes habilitetskrav i overensstemmelse med artikel 9,
    stk. 1, i forordningen om kliniske forsøg. Derudover fastsæt-
    tes habilitetskrav for personer, der medvirker i overvågnin-
    gen eller kontrol af kliniske forsøg med lægemidler. De
    foreslåede habilitetskrav er endvidere et supplement til
    forvaltningslovens regler om habilitet, idet de foreslåede
    regler præciserer forvaltningslovens generelle habilitetsreg-
    ler. Lovforslaget indeholder også – set i forhold til forvalt-
    ningslovens mere generelle habilitetsregler – en præcisering
    af de konkrete interesser, som kan give anledning til inhabi-
    litet hos den omfattede personkreds. Der vil således efter
    den foreslåede bestemmelse skulle være et skærpet fokus på
    eventuelle interesser inden for lægemiddelindustrien.
    De myndigheder, der vil skulle sikre habiliteten i henhold
    til lovforslagets bestemmelse, skal således ikke kun overhol-
    de reglerne om generel habilitet efter §§ 3-6 i forvaltnings-
    loven. Myndighederne skal også have et skærpet fokus på
    ved ansættelse og anden udvælgelse af personer til opgaver
    med godkendelse, overvågning, kontrol eller tilsyn med læ-
    gemiddelforsøg at sikre den habilitet, som følger af den
    foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1.
    Det foreslås med lovens § 31 a, stk. 2, at ansatte i Læge-
    middelstyrelsen og personer med lægemiddelfaglige opga-
    ver omfattet af stk. 1 hvert år skal afgive en habilitetserklæ-
    ring om deres økonomiske og personlige interesser inden for
    lægemiddelindustrien til Lægemiddelstyrelsen.
    Det foreslås med lovens § 31 a, stk. 3, at medlemmer
    af en videnskabsetisk medicinsk komité og komitéens un-
    derudvalg, ansatte i Fællessekretariatet for Det Etiske Råd,
    National Videnskabsetisk Komité og de videnskabsetiske
    medicinske komitéer og personer med videnskabsetiske op-
    gaver omfattet af stk. 1 hvert år skal afgive en habilitetser-
    klæring om deres økonomiske og andre interesser inden for
    lægemiddelindustrien til Fællessekretariatet for Det Etiske
    Råd, National Videnskabsetisk Komité og de videnskabseti-
    ske medicinske komitéer.
    De foreslåede stk. 2 og 3 vil betyde, at vurderingen
    af de omfattede personers habilitet vil blive varetaget af
    den myndighed, som personerne tilknyttes. Lægemiddelsty-
    relsen skal således vurdere habiliteten hos personer med
    lægemiddelfaglige opgaver, og Fællessekretariatet for Det
    Etiske Råd, National Videnskabsetisk Komité og de viden-
    skabsetiske medicinske komitéer, som skal varetage sekreta-
    riatsbetjeningen af de videnskabsetiske medicinske komité-
    er, skal vurdere habiliteten hos personer beskæftiget med
    videnskabsetiske forhold i forbindelse med kliniske læge-
    middelforsøg. Supplerende til den foreslåede bestemmelse
    gælder forvaltningslovens § 6 om, at personen også selv er
    forpligtet til at fortage en vurdering af, om denne er inhabil.
    Til brug for administrationen af de nye habilitetskrav for-
    udsættes det, at Lægemiddelstyrelsen og Fællessekretariatet
    for Det Etiske Råd, National Videnskabsetisk Komité og de
    videnskabsetiske medicinske komitéer i indbyrdes koordina-
    tion udarbejder specifikke vejledninger og habilitetserklæ-
    ringer målrettet habiliteten i forbindelse med kliniske forsøg
    med lægemidler.
    I habilitetserklæringerne, som efter den foreslåede be-
    stemmelse skal afgives én gang årligt, skal der bl.a. indgå
    spørgsmål, der kan dokumentere, at personer, som medvir-
    ker i vurderingen af kliniske forsøg med lægemidler, ikke
    har interessekonflikter, at de er uafhængige af sponsor, ste-
    det for det kliniske forsøg, de involverede investigatorer og
    de personer, som finansierer det pågældende kliniske forsøg,
    og at de ikke er under anden utilbørlig påvirkning.
    Det forudsættes, at vurderingen af personernes specielle
    habilitet efter den foreslåede bestemmelse administreres i
    21
    overensstemmelse med principperne i forvaltningslovens §§
    3-6. Det vil indebære, at myndigheden vil skulle foretage en
    konkret vurdering af alle de omstændigheder, som antages at
    kunne påvirke den enkelte persons upartiskhed i opgaveløs-
    ningen. Samtidig vil hver enkelt person selv have ansvaret
    for at oplyse om økonomiske og personlige forhold, som
    kan have betydning for dennes habilitet. Det vil gælde både
    ved udfyldelse af den årlige habilitetserklæring og løbende,
    såfremt der opstår nye forhold af betydning for den generel-
    le habilitetsvurdering eller i forhold til en konkret opgave.
    Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede §
    31 a, stk. 2 og 3, er i overensstemmelse med artikel 9, stk.
    2, i forordningen om kliniske forsøg, hvoraf det fremgår,
    at medlemsstaten skal sikre, at personer, der antager og
    vurderer ansøgningen for så vidt angår de aspekter, der er
    omhandlet i del I og II af vurderingsrapporten (dvs. læge-
    middelfaglige og etiske forhold), ikke har nogen finansielle
    og personlige interesser, som kan påvirke deres upartisk-
    hed med henblik på at sikre uafhængighed og gennemsigtig-
    hed. Disse personer skal hvert år afgive en erklæring om
    deres økonomiske interesser. I de foreslåede 31 a, stk. 2 og
    3, er det således nærmere præciseret hvilke personer, der er
    omfattet af artikel 9 i forordningen om kliniske forsøg og
    den foreslåede § 31 a, stk. 1.
    Det bemærkes, at der med lovforslagets § 1, nr. 14, ale-
    ne ændres »videnskabsetiske lægemiddelkomite« til »viden-
    skabsetiske medicinske komité«, i forhold til § 31 a, der
    blev affattet ved § 1, nr. 7, i lov nr. 726 af 8. juni 2018. Der-
    udover er foretaget enkelte præciseringer således, at bestem-
    melsen er i overensstemmelse med artikel 9 i forordningen
    om kliniske forsøg. Der henvises til pkt. 2.1.2 og 2.3.2 i
    lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med de ophævel-
    ser i lov nr. 726 af 8. juni 2018, som forslås med lovforsla-
    gets § 2, nr. 1. Det er af lovtekniske årsager ikke muligt at
    ændre i en ændringslov, der er endnu ikke er trådt i kraft,
    hvorfor det med lovforslagets § 2, nr. 1, forslås at ophæve
    § 1, nr. 8, i lov nr. 726 af 8. juni 2018 og nyaffatte § 31 a i
    dette lovforslag.
    Til nr. 15
    Det følger af § 35, nr. 2, i lov om kliniske forsøg med
    lægemidler, at medmindre strengere straf er forskyldt efter
    den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil
    4 måneder den, der undlader at efterkomme underretnings-
    pligten i medfør af artikel 12, artikel 36, stk. 1, 2 og 3,
    artikel 37, stk. 1-3, 5 og 6, artikel 38, stk. 1, artikel 52, stk.
    1, artikel 53, stk. 1 og 2, eller artikel 54 i forordningen eller
    § 27, stk. 1 i denne lov.
    Det følger af artikel 94, stk. 1, i forordningen om kli-
    niske forsøg, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser
    om sanktioner for overtrædelse af forordningen og træffer
    alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennem-
    føres. Efter artikel 94 stk. 2, skal de i stk. 1 omhandlede
    bestemmelser bl.a. rette sig mod manglende overholdelse af
    forordningens bestemmelser om indgivelse af oplysninger,
    der skal gøres offentligt tilgængelige til EU-databasen.
    Efter artikel 37, stk. 4, i forordningen om kliniske forsøg
    indsender sponsor uanset resultatet af et klinisk forsøg se-
    nest et år efter det kliniske forsøgs afslutning i alle de berør-
    te medlemsstater et resumé af det kliniske forsøgs resultater
    til EU-databasen. I medfør af forordningen om kliniske for-
    søg skal der således i national ret bl.a. fastsættes sanktioner
    for overtrædelse af artikel 37, stk. 4 i forordningen om klini-
    ske forsøg.
    Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
    overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
    Det er Sundhedsministeriets vurdering, at overtrædelse af
    artikel 37, stk. 4, i forordningen om kliniske forsøg bør
    pålægges er tilsvarende strafniveau, som gælder for overtræ-
    delse af de øvrige artikler i forordningen om indgivelse af
    oplysninger, der skal gøres offentligt tilgængelige til EU-da-
    tabasen. Det er endvidere Sundhedsministeriets vurdering,
    at bødestraf eller fængsel indtil 4 måneder er en rimelig og
    effektiv sanktion for overtrædelse af reglerne i forordningen
    set i forhold til hensyn til patientsikkerheden.
    Det foreslås, at i § 35, nr. 2, ændres »artikel 37, stk. 1-3, 5
    og 6« til: »artikel 37, stk. 1-6«.
    Det vil betyde, at medmindre strengere straf er forskyldt
    efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel
    indtil 4 måneder den, der undlader at efterkomme underret-
    ningspligten i medfør af artikel 12, artikel 36, stk. 1, 2 og 3,
    artikel 37, stk. 1-6, artikel 38, stk. 1, artikel 52, stk. 1, artikel
    53, stk. 1 og 2, eller artikel 54 i forordningen eller § 27, stk.
    1.
    Det vil således indebære, at overtrædelse af artikel 37, stk.
    4, i forordningen vil være strafpålagt.
    Det bemærkes, at artikel 37, stk. 4, ved en fejl blev ude-
    ladt i § 35, nr. 2, i lov om kliniske forsøg med lægemidler,
    da den blev affattet ved lov nr. 620 af 8. juni 2016. Det fore-
    slås derfor, at sponsor skal kunne straffes for overtrædelse
    af artikel 37, stk. 4, inden for samme strafferamme, som de
    øvrige stykker i artikel 37 i forordningen om kliniske forsøg.
    Til nr. 16
    Med § 37 i lov nr. 620 af 8. juni 2016 blev der foretaget
    en række ændringer i komitéloven som har sigte på det
    tidspunkt, hvor ikrafttrædelse af lov om kliniske forsøg med
    lægemidler og forordningen om kliniske forsøg finder sted,
    og som fremadrettet vil skulle regulere reglerne for kliniske
    forsøg med lægemidler.
    § 37, nr. 11, 18-31, 33, 34, 36-38 og 42, i lov nr. 620 af 8.
    juni 2016 er således endnu ikke trådt i kraft.
    Det foreslås, at § 37, nr. 11, 18-31, 33, 34, 36-38 og 42,
    ophæves.
    Baggrunden for forslaget om at ophæve § 37, nr. 11,
    18-20, 24-27, 30-31, 33, 34, 36 og 42, er, at disse ændrings-
    bestemmelser af lovtekniske årsager er forældet eller forven-
    tes at blive forældet inden den 1. februar 2025, hvor de vil
    skulle sættes i kraft ved bekendtgørelse, når overgangsperio-
    den udløber, jf. artikel 98 i forordningen om kliniske forsøg.
    Derfor finder Sundhedsministeriet det mest hensigtsmæs-
    22
    sigt at ophæve § 37, nr. 11, 18-20, 24-27, 30-31, 33, 34,
    36 og 42. Sundhedsministeriet vil inden den 1. februar
    2025 fremsætte et selvstændigt lovforslag med sigte på,
    at kliniske forsøg med lægemidler ikke længere skal omfat-
    te lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenska-
    belige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige
    forskningsprojekter, dvs. således at kliniske forsøg med læ-
    gemidler efter den 1. februar 2025 alene skal være omfattet
    af lov om kliniske forsøg med lægemidler og forordningen
    om kliniske forsøg.
    Baggrunden for forslaget om at ophæve § 37, nr. 21-23,
    som ændrer i § 15 i lov om videnskabsetisk behandling af
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsda-
    tavidenskabelige forskningsprojekter, er lovteknisk, idet §
    15 foreslås ændret med lovforslagets § 3, nr. 3-5.
    Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3-5, og bemærknin-
    gerne hertil.
    Baggrunden for forslaget om at ophæve § 37, nr. 28 og 29,
    som ændrer i § 26 i lov om videnskabsetisk behandling af
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsda-
    tavidenskabelige forskningsprojekter, er lovteknisk, idet §
    26 er ændret med § 19, nr. 13, i lov om videnskabsetisk be-
    handling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v.
    Baggrunden for forslaget om at ophæve § 37, nr. 37 og
    38, som ændrer i § 32 og § 34 i lov om videnskabsetisk
    behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
    og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, er lov-
    teknisk, idet § 32 og § 34 er ændret med § 19, nr. 16 og 17, i
    lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvning af
    medicinsk udstyr m.v.
    Til nr. 17
    I medfør af § 39, nr. 1, i lov nr. 620 af 8. juni 2016 om
    kliniske forsøg med lægemidler, ændres sundhedslovens §
    46, stk. 1, hvor »lov om et videnskabsetisk komitésystem og
    behandling af biomedicinske forskningsprojekter« ændres
    til: »lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling
    af biomedicinske forskningsprojekter og lov om kliniske
    forsøg med lægemidler«.
    § 39 nr. 1, i lov nr. 620 af 8. juni 2016 er endnu ikke trådt i
    kraft.
    Det foreslås, at § 39, nr. 1, ophæves.
    Baggrunden for forslaget om at ophæve § 39, nr. 1, er
    lovteknisk, idet sundhedslovens § 46, stk. 1, er ændret bl.a.
    med § 21, nr. 1, i lov om videnskabsetisk behandling af
    kliniske afprøvning af medicinsk udstyr m.v. og i øvrigt
    foreslås ændret med lovforslagets § 4, nr. 1.
    Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.
    1.
    Til nr. 18
    I medfør af § 42 i lov om kliniske forsøg med lægemidler
    gælder loven ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved
    kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færø-
    erne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
    Det foreslås, at nyaffatte § 42 således, at lov om kliniske
    forsøg med lægemidler ikke gælder for Færøerne og Grøn-
    land.
    Det vil betyde, at lov om kliniske forsøg med lægemidler
    ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke længe-
    re kan sættes i kraft ved kongelig anordning for Færøerne.
    I 2020 har Sundhedsministeriet sammen med Lagmands-
    kontoret og Landsstyreområdet for Sundhed vurderet, at
    sagsområdet for den videnskabsetiske vurdering af hen-
    holdsvis kliniske forsøg med lægemidler og kliniske afprøv-
    ninger af medicinsk udstyr er overtaget af Færøerne i for-
    bindelse med overtagelse af apotekervæsenet. Området er
    således reguleret i færøsk lovgivning. Der henvises til Fol-
    ketingstidende 2020-21, B, betænkning over L 62, side 2.
    Til § 2
    Til nr. 1
    § 1 i lov nr. 726 af 8. juni 2018 foretager en række æn-
    dringer i lov nr. 620 af 8. juni 2016 om kliniske forsøg.
    Med § 1, nr. 1, ophæves § 7, stk. 11.
    Med § 1, nr. 2, ændres »komité« til »lægemiddelkomité« i
    § 13, 2. og 3. pkt., § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og § 19, stk.
    3, 1. og 2. pkt., i lov om kliniske forsøg med lægemidler.
    Med § 1, nr. 3, indsættes efter § 14 i kapitel 4 en ny
    § 14 a, hvor lægemiddelstyrelsen og de videnskabsetiske
    lægemiddelkomitéer kan videregive relevante oplysninger
    om kliniske forsøg til Det Europæiske Lægemiddelagentur,
    Europa-Kommissionen og lægemiddelmyndigheder og vi-
    denskabsetiske komitéer i de andre EU- eller EØS-lande. I
    medfør af § 14 a, stk. 2, kan sundhedsministeren fastsætter
    nærmere regler om videregivelse af oplysningerne, jf. stk. 1.
    Med § 1, nr. 4, ændres »komite« til: »lægemiddelkomité«
    i § 19, stk. 3, 3. pkt., og i stk. 4 ændres »komités« til: »læge-
    middelkomités«, i lov om kliniske forsøg med lægemidler.
    Med § 1, nr. 6, ændres i § 21, stk. 1, »egenkontrol med«
    til: »gennemførelse af«.
    Med § 1, nr. 7, indsættes efter § 21 i kapitel 6 en ny § 21 a
    om behandling og indsamling af oplysninger i forsøgsperso-
    nernes patientjournaler, når der er tale om et klinisk forsøg
    med lægemidler i akutte situationer.
    Med § 1, nr. 8, indsættes efter kapitel 7 i afsnit IV en nyt
    kapitel 7 a og en ny § 31 a om habilitet.
    Det bemærkes, at § 1 i lov nr. 726 af 8. juni 2018 endnu
    ikke er trådt i kraft.
    Det foreslås, at § 1, nr. 1-4 og 6-8, ophæves.
    Baggrunden for ophævelse af § 1, nr. 2, er, at § 7 i lov om
    kliniske forsøg med lægemidler, med lovforslagets § 1, nr. 5,
    forslås ophævet.
    Baggrunden for ophævelsen af § 1, nr. 2, er, at § 13, 2.
    og 3. pkt., § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og § 19, stk. 3,
    1. og 2. pkt., i lov om kliniske forsøg med lægemidler, med
    lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, foreslås ændret.
    Baggrunden for ophævelsen af § 1, nr. 3, er, at den fore-
    23
    slåede § 14 a i lov om kliniske forsøg med lægemidler, med
    lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås nyaffattet.
    Baggrunden for ophævelsen af § 1, nr. 4, er, at 19, stk. 3
    og 4, i lov om kliniske forsøg med lægemidler, med lovfor-
    slagets § 1, nr. 1 og 10, foreslås ændret.
    Baggrunden for ophævelsen af § 1, nr. 6, er, at § 21, i lov
    om kliniske forsøg med lægemidler, med lovforslagets § 1,
    nr. 12, foreslås nyaffattet.
    Baggrunden for ophævelsen af § 1, nr. 7, er, at § 21 a, i
    lov om kliniske forsøg med lægemidler, med lovforslagets §
    1, nr. 13, foreslås nyaffattet.
    Baggrunden for ophævelsen af § 1, nr. 8, er, at § 31 a, i
    lov om kliniske forsøg med lægemidler, med lovforslagets §
    1, nr. 14, foreslås nyaffattet.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 8, 9, 10 og 12-14,
    og bemærkningerne hertil.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til § 3
    Til nr. 1
    I medfør af gældende ret er kliniske forsøg med læge-
    midler omfattet af lov om videnskabsetisk behandling af
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsda-
    tavidenskabelige forskningsprojekter.
    Det foreslås, at der i § 1 indsættes et stk. 6, som fastsæt-
    ter, at loven ikke gælder for sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekter, der angår kliniske forsøg med lægemidler,
    som anmeldes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske
    forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse
    af direktiv 2001/20/EF.
    Forslaget er en følge af § 1 i lov om kliniske forsøg
    med lægemidler, hvor det er fastsat, at loven finder anven-
    delse ved Lægemiddelstyrelsens og de videnskabsetiske læ-
    gemiddelkomitéers vurdering og kontrol af kliniske forsøg
    med lægemidler på mennesker i overensstemmelse med
    reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg med
    humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv
    2001/20/EF. Det vil betyde, at kliniske forsøg med lægemid-
    ler, som anmeldes i medfør af forordningen om kliniske
    forsøg, fremadrettet ikke vil være omfattet af lov om vi-
    denskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forsknings-
    projekter.
    Til nr. 2
    Efter § 4 a må et klinisk forsøg kun gennemføres på en
    forsøgsperson, der er fyldt 15 år, men endnu ikke er myndig,
    såfremt forsøgspersonen og forældremyndighedens indeha-
    ver giver samtykke hertil, jf. § 4, stk. 1.
    Det foreslås, at i § 4 a ændres »Et klinisk forsøg« til: »Et
    sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt«.
    Det vil betyde, at et sundhedsvidenskabeligt forsknings-
    projekt kun vil kunne gennemføres på en forsøgsperson, der
    er fyldt 15 år, men endnu ikke er myndig, såfremt forsøgs-
    personen og forældremyndighedens indehaver giver samtyk-
    ke hertil, jf. § 4, stk. 1.
    Med forslaget tilsigtes ikke en indholdsmæssige ændring
    af bestemmelsen. Baggrunden for den foreslåede ændring er,
    at der i lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvi-
    denskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenska-
    belige forskningsprojekter generelt anvendes betegnelsen
    sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.
    Betegnelsen kliniske forsøg anvendes alene, når det af-
    grænses til kliniske forsøg med lægemidler eller kliniske
    forsøg af medicinsk udstyr. § 4 a er ikke afgrænset til alene
    at finde anvendelse i kliniske forsøg, hvorfor dette foreslås
    præciseret i bestemmelsen. Der kan i øvrigt henvises til
    bemærkningerne til § 37, nr. 15, i lov nr. 620 af 8. juni 2016,
    jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 142 som fremsat, side
    58.
    Til nr. 3
    Efter § 11 a kan komitéen tillade, at der ved forskning
    i akutte situationer, jf. § 11, kan foretages behandling af
    de indsamlede oplysninger og fortsættes indsamling fra for-
    søgspersonens patientjournal, hvis oplysningerne er nødven-
    dige for forsøgets gennemførelse, kontrol eller monitorering,
    forsøgspersonen afgår ved døden under eller efter forsøget
    og det konstateres, at det ikke er muligt efterfølgende at
    indhente et stedfortrædende samtykke, jf. §§ 3-5.
    Det foreslås, at § 11 a, affattes således, at er en forsøgs-
    person afgået ved døden under eller efter et forskningspro-
    jekt, som er fortaget i en akut situation, jf. § 11, og har
    den forsøgsansvarlige i et rimeligt omfang forsøgt at finde
    pårørende til forsøgspersonen, der kan afgive et stedfortræ-
    dende samtykke, jf. §§ 3 og 4, kan den kompetente komité
    tillade, at der fortsat kan indsamles oplysninger fra forsøgs-
    personens patientjournal, og at der kan foretages behandling
    af indsamlede oplysninger, hvis det er nødvendigt for forsk-
    ningsprojektets gennemførelse eller for kontrol med eller
    monitorering heraf.
    Det betyder, at den kompetente videnskabsetiske komité
    i forskningsprojekter i akutte situationer, efter § 11 i ko-
    mitéloven, vil kunne tillade, at der fortsat kan indhentes
    oplysninger i forsøgspersonens patientjournal og foretages
    behandling af alle indsamlede oplysninger, når en forsøgs-
    person er afgået ved døden under eller efter forsøget, selvom
    der ikke foreligger et stedfortrædende samtykke, såfremt en
    række betingelser er opfyldt. Tilladelsen gives i forbindelse
    med godkendelse af det sundhedsvidenskabelige forsknings-
    projekt.
    For det første vil det være en betingelse, at der skal være
    tale om et forskningsprojekt i en akut situation, jf. komitélo-
    vens § 11.
    For det andet vil det være en betingelse, at forsøgsperso-
    nen er afgået ved døden enten under eller efter forsknings-
    projektet.
    24
    For det tredje vil det være en betingelse, at den forsøgs-
    ansvarlige i et rimeligt omfang, men forgæves skal have for-
    søgt at finde pårørende til forsøgspersonen, der kan afgive et
    stedfortrædende samtykke, jf. §§ og 3 i komitéloven.
    Et stedfortrædende samtykke på vegne af mindreårige for-
    søgspersoner skal afgives af forældremyndighedens indeha-
    ver. Det bemærkes i den forbindelse, at et forskningsprojekt
    på en mindreårig forsøgsperson, der er fyldt 15 år, i ud-
    gangspunktet kræver et samtykke fra både den mindreårige
    og forældremyndighedens indehaver, men i forskningspro-
    jekter omfattet af § 11 a, vil den mindreårige være den afdø-
    de, hvorfor det alene vil være forældremyndighedens inde-
    haver, der vil skulle afgive et samtykke. Et stedfortrædende
    samtykke på vegne af forsøgspersoner under værgemål, der
    omfatter beføjelse til at meddele samtykke til deltagelse i
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, jf. værgemåls-
    lovens § 5, stk. 1, skal gives af værgen. Et stedfortrædende
    samtykke på vegne af øvrige forsøgspersoner uden handle-
    evne, herunder forsøgspersoner der er afgået, skal gives af
    den nærmeste pårørende og forsøgsværgen. Forsøgsværgen
    er en læge, som er uafhængig af den forsøgsansvarliges in-
    teresser og af interesser i det sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekt i øvrigt.
    Med rimeligt omfang menes, at den forsøgsansvarlige har
    gjort gentagne forsøg på at få kontakt med personer, der
    kan afgive et stedfortrædende samtykke. Såfremt kontaktin-
    formationer for de pårørende ikke er tilgængelige, skal den
    forsøgsansvarlige i et rimeligt omfang have forsøgt at finde
    kontaktoplysninger på pårørende, herunder bopælsadresse,
    e-boks og telefonnummer.
    Såfremt personer, der kan afgive et stedfortrædende sam-
    tykke, efter indsamlingen og/eller behandlingen af oplysnin-
    ger i medfør af den foreslåede § 11 a skulle tage kontakt til
    den forsøgsansvarlige og modsætte sig forsat indsamling og/
    eller behandling af oplysninger fra den afdøde, vil indsam-
    ling og/eller behandling af oplysninger stoppe fra det tids-
    punkt, hvor det kan konstateres, at personen modsætter sig
    at afdødes oplysninger derefter anvendes i forskningsprojek-
    tet. Derudover vil en person, der kan afgive et stedfortræ-
    dende samtykke, skulle informeres om, at denne kan mod-
    sætte sig, at de oplysninger, der allerede er indhentet ved
    det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt, anvendes i
    forskningsprojektet.
    For det fjerde vil det være en betingelse, at indsamlingen
    og behandlingen af oplysningerne er nødvendige for forsk-
    ningsprojektets gennemførelse eller for kontrol eller monito-
    rering heraf.
    Med nødvendige menes, at der ikke må indsamles eller
    behandles oplysninger om forsøgspersonen, som ikke er til
    brug for forskningsprojektets gennemførelse, kontrol eller
    monitorering. Behandlingen kan eksempelvis være nødven-
    dig for at vurdere, om forskningsprojektet eventuelt har væ-
    ret medvirkende til forsøgspersonens død. Indhentning af
    oplysninger fra forsøgspersonens patientjournal kan eksem-
    pelvis være nødvendig for at sikre, at de indsamlede oplys-
    ninger fra forskningsprojektet kan verificeres og kontrolle-
    res og herved sikre validiteten af forskningsresultaterne.
    Med den kompetente komité menes, at hvis forsknings-
    projektet anmeldes i medfør af § 15, stk. 1, 1. pkt., er den
    kompetente komité en regional videnskabsetisk komité, og
    hvis forskningsprojektet anmeldes i medfør af § 15, stk. 1, 2.
    pkt., er den kompetente komité den nationale videnskabseti-
    ske komité.
    Det er en forudsætning for den kompetente videnskabs-
    etiske komités vurdering af, om der kan gives en tilladel-
    se, at den forsøgsansvarlige i ansøgningen har beskrevet,
    hvilke oplysninger der vurderes nødvendige at indsamle
    og behandle. Efter det foreslåede vil den kompetente viden-
    skabsetiske komités vurdering efter omstændighederne kun-
    ne munde ud i, at der fortsat kan foretages behandling af
    tidligere indsamlede oplysninger, men at der ikke kan ind-
    samles nye oplysninger fra forsøgspersonens patientjournal.
    Det bemærkes, at der med lovforslagets § 2, nr. 2, alene er
    tale om præciseringer og ændringer af bestemmelsen af lov-
    tekniske årsager, i forhold til den gældende § 11. Den fore-
    slåede bestemmelse medfører således ikke indholdsmæssige
    ændringer af retstilstanden.
    Til nr. 4
    Efter § 15, stk. 1, 1 pkt., skal anmeldelse af sundhedsvi-
    denskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenska-
    belige forskningsprojekter ske til den regionale komité for
    det område, hvori den forsøgsansvarlige eller forskningsan-
    svarlige har sit virke, jf. dog stk. 2 og 5.
    Det foreslås, at i § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 5«
    til: »stk. 2, 5 og 6«.
    Det vil betyde, at anmeldelse af et sundhedsvidenskabeligt
    forskningsprojekt vil skulle ske til den regionale komité for
    det område, hvori den forsøgsansvarlige har sit virke, med-
    mindre det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt angår
    kliniske forsøg med lægemidler. I så fald vil projektet skulle
    anmeldes til de videnskabsetiske medicinske komitéer.
    Forslaget er en følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvor
    der i § 15 foreslås indsat et nyt stk. 6, hvoraf det fremgår,
    at et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der angår
    kliniske forsøg med lægemidler, skal anmeldes til de viden-
    skabsetiske medicinske komitéer og ikke skal anmeldes til
    en regional komité. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 6,
    og bemærkningerne hertil.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 5
    Det følger af § 15, stk. 4, 2. pkt., at er der flere forsøgsan-
    svarlige i Danmark, og er forskningsprojektet ikke omfattet
    af stk. 1, 2. pkt., skal multicenterforsøget anmeldes til den
    regionale komité, hvor den koordinerende forsøgsansvarlige
    har sit virke, jf. dog stk. 5.
    Det foreslås, at i § 15, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk.
    5«: »og 6«.
    Forslaget er en følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvor
    der i § 15 foreslås indsat et nyt stk. 6, hvoraf det fremgår,
    at et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der angår
    25
    kliniske forsøg med lægemidler, skal anmeldes til de viden-
    skabsetiske medicinske komitéer, og skal ikke anmeldes til
    en regional komité. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 6,
    og bemærkningerne hertil.
    Der henvises til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 6
    Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., skal anmeldelse af sundhedsvi-
    denskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenska-
    belige forskningsprojekter ske til den regionale komité for
    det område, hvori den forsøgsansvarlige eller forskningsan-
    svarlige har sit virke, jf. dog stk. 2 og 5. Efter 2. pkt. skal
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsda-
    tavidenskabelige forskningsprojekter, der vedrører særlig
    komplekse områder, dog anmeldes til National Videnskabs-
    etisk Komité.
    I lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsviden-
    skabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabeli-
    ge forskningsprojekter er der i dag ikke bestemmelser om,
    at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der angår
    kliniske forsøg med lægemidler, skal anmeldes til de viden-
    skabsetiske medicinske komitéer.
    Det foreslås, at der i § 15 efter stk. 5 indsættes et nyt styk-
    ke, som affattes således, at sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekter, der angår kliniske forsøg med lægemidler,
    skal anmeldes til de videnskabsetiske medicinske komitéer.
    Det vil betyde, at sundhedsvidenskabelige forskningspro-
    jekter, der angår kliniske forsøg med lægemidler, fremad-
    rettet – dvs. efter den 31. januar 2022, hvor lovforslaget
    foreslås at træde i kraft, jf. lovforslagets § 5, ikke vil skulle
    anmeldes til de regionale videnskabsetiske komitéer, men
    skal anmeldes til de videnskabsetiske medicinske komité-
    er. Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der angår
    kliniske forsøg med lægemidler, der er anmeldt før den 31.
    januar 2022, vil skulle færdigbehandles af de regionale vi-
    denskabsetiske komitéer, jf. § 36, stk. 3, i lov om kliniske
    forsøg med lægemidler. Dette vil også gælde anmeldelse af
    ændringer til et forskningsprojekt anmeldt og godkendt før
    den 31. januar 2022. Endvidere vil komplekse sundhedsvi-
    denskabelige forskningsprojekter, der angår kliniske forsøg
    med lægemidler, som er anmeldt til National Videnskabs-
    etisk Komité, jf. komitélovens § 15, stk. 1, 2 pkt., før den
    31. januar 2022, skulle færdigbehandles af den Nationale
    Videnskabsetiske Komité, jf. § 36, st. 3, i lov om kliniske
    forsøg med lægemidler. Dette vil også gælde anmeldelse
    af ændringer til et komplekst forskningsprojekt anmeldt og
    godkendt før den 31. januar 2022.
    Baggrunden for bestemmelsen er, at der efter ikrafttrædel-
    se af forordningen om kliniske forsøg og lov om kliniske
    forsøg med lægemidler vil være en overgangsordning på
    1 år, hvorefter visse anmeldelser af kliniske forsøg med
    lægemidler kan foregå efter de nuværende gældende regler i
    komitéloven og lægemiddelloven. Det vil gælde for kliniske
    forsøg med lægemidler, der er anmeldt inden ikrafttrædel-
    se af forordningen om kliniske forsøg og lov om kliniske
    forsøg med lægemidler, og for kliniske forsøg, som spon-
    sor i indtil ét år efter ikrafttrædelse af forordningen og
    lov om kliniske forsøg med lægemidler ønsker at anmelde
    efter de hidtil gældende regler i lov om videnskabsetisk
    behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
    og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter og læ-
    gemiddelloven.
    Sådanne kliniske forsøg vil derfor skulle anmeldes ef-
    ter de nugældende regler i lov om videnskabsetisk be-
    handling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og
    sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter og læge-
    middelloven dog med den ændring, at det vil være de vi-
    denskabsetiske medicinske komitéer og ikke de regionale
    videnskabsetiske komitéer, der skal behandle og foretage
    den videnskabsetiske vurdering af ansøgningerne.
    Det bemærkes, at det foreslåede stk. 6 er enslydende med
    § 37, nr. 22, i lov nr. 620 af 8 juni 2016, hvor der indsættes
    et nyt stk. 5. Men da der siden vedtagelsen af lov nr. 620
    er fortaget to ændringer i § 15, jf. § 1, nr. 5, i lov nr. 1436
    af 17. december 2019 om ændring af lov om kliniske forsøg
    med lægemidler og lov om videnskabsetisk behandling af
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og § 19, nr. 9, i
    lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger
    af medicinsk udstyr m.v. er det nødvendigt at flytte den
    foreslåede bestemmelse til stk. 6. Der er således alene tale
    om en lovteknisk ændring, som ikke ændrer på den tidligere
    vedtagne retstilstand.
    Der henvises til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 7
    Efter § 40 a betaler forskningsinstitutioner m.v. samt pri-
    vate firmaer og hospitaler et gebyr pr. projekt eller ændring,
    der anmeldes til de videnskabsetiske medicinske komitéer til
    delvis dækning af udgifterne til behandling af sundhedsvi-
    denskabelige forskningsprojekter, jf. § 15, stk. 5. Sundheds-
    og ældreministeren fastsætter regler om gebyrets størrelse
    og opkrævning af gebyret.
    Det foreslås, at i § 40 a, 1. pkt., indsættes efter »stk. 5 og
    6«.
    Det vil betyde, at den videnskabsetiske medicinske komité
    vil kunne opkræve et gebyr til delvis dækning af udgifter-
    ne til behandlingen af et anmeldt sundhedsvidenskabeligt
    forskningsprojekt, der angår kliniske forsøg med lægemid-
    ler.
    Det vil endvidere betyde, at sundheds- og ældreministe-
    ren bemyndiges til at fastsætte regler om gebyrets størrelse
    til delvis dækning af de videnskabsetiske medicinske ko-
    mitéers udgifter til behandling af sundhedsvidenskabelige
    forskningsprojekter, der angår kliniske forsøg med lægemid-
    ler. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet i over-
    ensstemmelse med bekendtgørelse nr. 826 af 4. juni 2020
    om gebyr for videnskabsetisk behandling af sundhedsviden-
    skabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabeli-
    ge forskningsprojekter. Gebyrets størrelse vil derfor være
    det samme, som der opkræves af de regionale komitéer og
    den nationale komité i henhold til bekendtgørelsen. Der for-
    26
    ventes endvidere fastsat regler om, at den videnskabsetiske
    medicinske komité opkræver gebyret af ansøgeren.
    Forslaget er en følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvor
    der i § 15 foreslås indsat et nyt stk. 6, hvoraf det fremgår,
    at et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der angår
    kliniske forsøg med lægemidler, skal anmeldes til de viden-
    skabsetiske medicinske komitéer og ikke skal anmeldes til
    en regional komité. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 6,
    og bemærkningerne hertil.
    Der henvises til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til § 4
    Til nr. 1
    Efter sundhedslovens § 46, stk. 1, kan oplysninger om
    enkeltpersoners helbredsforhold og andre fortrolige oplys-
    ninger fra patientjournaler og andre systemer, der supplerer
    patientjournalen, videregives til en forsker til brug for et
    konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt eller et
    konkret sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, så-
    fremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om vi-
    denskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forsknings-
    projekter eller lov om videnskabsetisk behandling af klini-
    ske afprøvninger m.v.
    Det foreslås, at i § 46, stk. 1, ændres »eller lov om viden-
    skabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk
    udstyr m.v. « til: »lov om videnskabsetisk behandling af
    kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. eller lov om
    kliniske forsøg med lægemidler«.
    Det vil betyde, at oplysninger om enkeltpersoners hel-
    bredsforhold og andre fortrolige oplysninger fra patientjour-
    naler og andre systemer, der supplerer patientjournalen, vil
    kunne videregives til en forsker til brug for et konkret sund-
    hedsvidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er med-
    delt tilladelse til projektet efter lov om kliniske forsøg med
    lægemidler.
    Forslaget er en følge af § 1 i lov om kliniske forsøg
    med lægemidler, hvor det fremgår, at kliniske forsøg med
    lægemidler, som anmeldes i medfør af Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014
    om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og
    om ophævelse af direktiv 2001/20/EF er omfattet af lov
    om kliniske forsøg med lægemidler og således ikke længere
    vil være omfattet af lov om videnskabsetisk behandling af
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsda-
    tavidenskabelige forskningsprojekter, jf. lovforslagets § 3,
    nr. 1.
    Til nr. 2
    Efter sundhedslovens § 46, stk. 2, 1 pkt., kan oplysninger
    som nævnt i stk. 1, når et forskningsprojekt ikke er omfattet
    af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenska-
    belige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige
    forskningsprojekter, videregives til en forsker til brug for
    et konkret forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig
    interesse efter godkendelse af regionsrådet, som fastsætter
    vilkår for videregivelsen.
    Efter sundhedslovens § 46, stk. 5, 1 pkt., kan ledelsen
    på behandlingsstedet eller den dataansvarlige sundhedsmyn-
    dighed give tilladelse til, at en autoriseret sundhedsperson,
    der er ansat i sundhedsvæsenet, kan indhente oplysninger
    som nævnt i stk. 1 til forskningsprojekter, som har opnået
    tilladelse efter lov om videnskabsetisk behandling af sund-
    hedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavi-
    denskabelige forskningsprojekter, eller til forskningsprojek-
    ter, hvor videregivelsen af oplysningerne er godkendt efter
    stk. 2.
    Det foreslås, at i § 46, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt.,
    ændres »lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvi-
    denskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenska-
    belige forskningsprojekter« til: »en af lovene nævnt i stk.
    1«.
    Det vil betyde, at når et forskningsprojekt ikke er omfattet
    af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenska-
    belige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige
    forskningsprojekter, lov om videnskabsetisk behandling af
    kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. og lov om
    kliniske forsøg med lægemidler, vil oplysninger om enkelt-
    personers helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger
    fra patientjournaler og andre systemer, der supplerer patie-
    ntjournalen, kunne videregives til en forsker til brug for
    et konkret forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig
    interesse, hvis forskeren har fået godkendt videregivelsen af
    regionsrådet.
    Det vil endvidere betyde, at ledelsen på behandlingsste-
    det eller den dataansvarlige sundhedsmyndighed kan give
    tilladelse til, at en autoriseret sundhedsperson, der er ansat
    i sundhedsvæsenet, kan indhente oplysninger som nævnt i
    stk. 1 til forskningsprojekter, som har opnået tilladelse ef-
    ter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenska-
    belige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige
    forskningsprojekter, lov om videnskabsetisk behandling af
    kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. og lov om
    kliniske forsøg med lægemidler, eller til forskningsprojek-
    ter, hvor videregivelsen af oplysningerne er godkendt efter
    sundhedslovens § 46 stk. 2.
    Forslaget er en følge af lovforslagets § 4, nr. 1, hvor
    lov om kliniske forsøg med lægemidler foreslås tilføjet i
    sundhedslovens § 46, stk. 1. Derudover er forslaget en følge
    af, at ved § 21, nr. 1, i lov nr. 1853 af 9. december 2020
    om videnskabsetisk behandling af klinisk afprøvning af me-
    dicinsk udstyr m.v., er der i sundhedslovens § 46, stk. 1, til-
    føjet en henvisning til lov om videnskabsetisk behandling af
    kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. Men ved en
    fejl blev sundhedslovens § 46, stk. 2, ikke konsekventrettet i
    overensstemmelse med ændringen i § 46, stk. 1. Denne kon-
    sekvensrettelse er medtaget i dette lovforslag. Der henvises
    til bemærkningerne til § 21, nr. 1, i lov om videnskabsetisk
    behandling af kliniske afprøvning af medicinsk udstyr m.v.,
    jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 62 som fremsat, fra side
    97.
    27
    Til nr. 3
    Ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, her-
    under tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyg-
    gelse, rehabilitering og genoptræning m.v., blev ved konge-
    lig resolution af 21. januar 2021 overført fra Sundhedsmini-
    steriet til Social- og Ældreministeriet. Med ressortdelingsaf-
    tale af 6. september 2021 er det hertil supplerende aftalt, at
    varetagelsen af en række opgaver på ældreområdet fortsat
    vil blive varetaget af Sundhedsstyrelsen med reference til
    social- og ældreministeren.
    Det foreslås at ændre sundhedslovens § 212, stk. 1, så-
    ledes, at »ministeren« bliver til »sundhedsministeren hen-
    holdsvis social- og ældreministeren«.
    Bestemmelsens fulde ordlyd vil herefter være, at Sund-
    hedsstyrelsen er en styrelse under sundheds- og ældremini-
    steren, der bistår sundhedsministeren henholdsvis social- og
    ældreministeren med den centrale forvaltning af sundheds-
    mæssige anliggender og af social- og plejefaglige indsat-
    ser på ældreområdet. Det bemærkes, at ministerbetegnelsen
    »sundheds- og ældreministeren« vil blive justeret til »sund-
    hedsministeren« ved senere lovbekendtgørelse.
    Forslaget er i det hele en teknisk konsekvensændring, som
    afspejler den gennemførte ressortoverførsel, jf. kongelig re-
    solution af 21. januar 2021 m.v.
    Til nr. 4
    Ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, her-
    under tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyg-
    gelse, rehabilitering og genoptræning m.v., blev ved konge-
    lig resolution af 21. januar 2021 overført fra Sundhedsmini-
    steriet til Social- og Ældreministeriet. Med ressortdelingsaf-
    tale af 6. september 2021 er det hertil supplerende aftalt, at
    varetagelsen af en række opgaver på ældreområdet fortsat
    vil blive varetaget af Sundhedsstyrelsen med reference til
    social- og ældreministeren.
    Det foreslås at ændre sundhedslovens § 212 a, stk. 1,
    således, at »sundheds- og ældreministeren« bliver til »sund-
    hedsministeren«, og at det af et nyt 2. pkt. vil fremgå, at
    styrelsen ligeledes bistår social- og ældreministeren med
    opgaver relateret til Ældretilsynet m.v.
    Bestemmelsens fulde ordlyd vil herefter være, at Styrelsen
    for Patientsikkerhed er en styrelse under sundhedsministe-
    ren, der bistår sundhedsministeren med den centrale forvalt-
    ning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold
    vedrørende læring i sundhedsvæsenet Styrelsen bistår lige-
    ledes social- og ældreministeren med opgaver relateret til
    Ældretilsynet m.v.
    Forslaget er i det hele en teknisk konsekvensændring, som
    afspejler den gennemførte ressortoverførsel, jf. kongelig re-
    solution af 21. januar 2021 m.v. Det bemærkes, at det fore-
    slåede »m.v.« i slutningen af det foreslåede 2. pkt. aktuelt
    relaterer sig til en mindre bevilling over de næste to år til læ-
    ringsindsatser til nedbringelse af forbruget af antipsykotisk
    medicin til mennesker med demens.
    Til nr. 5
    Ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, her-
    under tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyg-
    gelse, rehabilitering og genoptræning m.v., blev ved konge-
    lig resolution af 21. januar 2021 overført fra Sundhedsmini-
    steriet til Social- og Ældreministeriet. Med ressortdelingsaf-
    tale af 6. september 2021 er det hertil supplerende aftalt, at
    varetagelsen af en række opgaver på ældreområdet fortsat
    vil blive varetaget af Sundhedsstyrelsen med reference til
    social- og ældreministeren.
    Det foreslås at ændre sundhedslovens § 214, stk. 2, så-
    ledes, at »Sundheds- og ældreministeren« bliver til »Sund-
    hedsministeren, social- og ældreministeren«.
    Bestemmelsens fulde ordlyd vil herefter være, at sund-
    hedsministeren, social- og ældreministeren og andre myn-
    digheder har adgang til direkte rådgivning og anden bistand
    fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige spørgsmål og ved-
    rørende social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet.
    Forslaget er i det hele en teknisk konsekvensændring, som
    afspejler den gennemførte ressortoverførsel, jf. kongelig re-
    solution af 21. januar 2021 m.v.
    Til nr. 6
    Ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, her-
    under tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyg-
    gelse, rehabilitering og genoptræning m.v., blev ved konge-
    lig resolution af 21. januar 2021 overført fra Sundhedsmini-
    steriet til Social- og Ældreministeriet. Med ressortdelingsaf-
    tale af 6. september 2021 er det hertil supplerende aftalt,
    at varetagelsen af en række dataopgaver på ældreområdet
    fortsat vil blive varetaget af Sundhedsdatastyrelsen med re-
    ference til social- og ældreministeren.
    Det foreslås at ændre sundhedslovens § 220 a, stk. 1, 1.
    pkt., således, at »ministeren« bliver til »sundhedsministeren
    henholdsvis social- og ældreministeren«, og »sundheds- og
    ældreområdet« bliver til »sundhedsområdet og på ældreom-
    rådet«.
    Bestemmelsens fulde ordlyd vil herefter være, at Sund-
    hedsdatastyrelsen er en styrelse under sundheds- og ældre-
    ministeren, som udfører opgaver for sundhedsministeren
    henholdsvis social- og ældreministeren vedrørende den cen-
    trale forvaltning af forhold angående digitalisering og data
    på sundhedsområdet og på ældreområdet. Det bemærkes, at
    ministerbetegnelsen »sundheds- og ældreministeren« vil bli-
    ve justeret til »sundhedsministeren« ved senere lovbekendt-
    gørelse.
    Forslaget er i det hele en teknisk konsekvensændring, som
    afspejler den gennemførte ressortoverførsel, jf. kongelig re-
    solution af 21. januar 2021 m.v.
    Til § 5
    Det foreslås med bestemmelsen i § 5 stk. 1, at loven
    træder i kraft den 31. januar 2022.
    Det vil betyde, at de foreslåede ændringer af lov om
    kliniske forsøg med lægemidler, lov om videnskabsetisk be-
    handling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og
    sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter og sund-
    28
    hedsloven, vil træde i kraft den 31. januar 2022 – samtidig
    med, at forordningen om kliniske forsøg finder anvendelse.
    Det foreslås med bestemmelsen i § 5 stk. 2, at regler
    fastsat i medfør af § 15, stk. 6, i lov om videnskabsetisk
    behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
    og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 1338 af 1. september 2020, som ændret
    ved § 37 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 726 af
    8. juni 2018 og § 19 i lov nr. 1853 af 9. december 2020,
    forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
    udstedt i medfør af § 15, stk. 7.
    Den foreslåede overgangsregel skyldes forslaget om at
    indsætte et nyt stk. 6 i § 15 i lov om videnskabsetisk be-
    handling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og
    sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, jf. lovfor-
    slagets § 3, nr. 6, hvilket har den konsekvens, at bemyndi-
    gelsen i den gældende lovs § 15, stk. 6, bliver til § 15, stk. 7.
    Til § 6
    Det fremgår af § 49 i lov om videnskabsetisk be-
    handling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og
    sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, at loven
    ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at §§ 1-45, 47
    og 48 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis
    i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
    forhold tilsiger.
    Det fremgår af sundhedslovens § 278, stk. 1, at loven ikke
    gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Det
    følger af sundhedslovens § 278, stk. 2, at flere af sundheds-
    lovens bestemmer ved kongelig anordning helt eller delvis
    kan sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
    særlige færøske forhold tilsiger.
    Det fremgår af § 4 i lov nr. 726 af 8. juni 2018, at loven
    ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig
    anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne
    med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
    Det fremgår af § 42 i lov nr. 620 af 8. juni 2016 om
    kliniske forsøg med lægemidler, at loven ikke gælder for
    Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt el-
    ler delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
    som de færøske forhold tilsiger. Det bemærkes, at kliniske
    forsøg med lægemidler er et overtaget sagsområde, hvorfor
    loven ikke længere kan sættes i kraft for Færøerne.
    Det foreslås med lovforslagets § 6, stk. 1, at loven ikke
    gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
    Det foreslås i stk. 2, at lovens § 3, nr. 2 og 3 og § 4,
    nr. 3-6, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis
    i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
    forhold tilsiger.
    Det vil betyde, at ændringerne i lov om videnskabsetisk
    behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
    og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, jf. lov-
    forslagets § 3, nr. 2 og 3, samt de foreslåede tekniske æn-
    dringer af sundhedsloven som følge af kongelig resolution
    af 21. januar 2021, hvorved sager vedrørende ældreområdet
    blev overført fra Sundhedsministeriet til Social- og Ældre-
    ministeriet, jf. § 4, nr. 3-6, vil kunne sættes i kraft for Færø-
    erne.
    Det vil ligeledes betyde, at de foreslåede ændringer af
    lov om kliniske forsøg med lægemidler, jf. lovforslagets §
    1, de foreslåede ændringer af lov nr. 726 af 8. juni 2018,
    jf. lovforslagets § 2, de foreslåede ændringer af lov om vi-
    denskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekter, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 og 4-7, de foreslåe-
    de ændringer af sundhedslovens § 46, jf. lovforslagets § 4,
    nr. 1 og 2, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
    For så vidt angår Grønland, er de foreslåede ændringer i
    overensstemmelse med territorialbestemmelserne i de love,
    der foreslås ændret med lovforslaget. Det bemærkes i øvrigt,
    at sagsområdet er overtaget.
    For så vidt angår Færøerne, så følger det af § 49 i
    lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenska-
    belige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige
    forskningsprojekter, § 42 i lov nr. 620 af 8. juni 2016 om
    kliniske forsøg med lægemidler, og § 4 i lov nr. 726 af 8.
    juni 2018, at lovene kan sættes i kraft for Færøerne. I 2020
    har Sundhedsministeriet sammen med Lagmandskontoret og
    Landsstyreområdet for Sundhed vurderet, at sagsområdet for
    den videnskabsetiske vurdering af henholdsvis kliniske for-
    søg med lægemidler og kliniske afprøvninger af medicinsk
    udstyr er overtaget af Færøerne i forbindelse med overtagel-
    se af apotekervæsenet. Området er således reguleret i færøsk
    lovgivning.
    Det betyder, at de foreslåede ændringer af lov om kliniske
    forsøg med lægemidler, jf. lovforslagets § 1, den foreslåede
    ændring af lov nr. 726 af 8. juni 2016, jf. lovforslagets
    § 2, den forslåede ændring af lov om videnskabsetisk be-
    handling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og
    sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, jf. lovfor-
    slagets § 3, nr. 1 og 4-7, og de forslåede ændringer af sund-
    hedsloven, jf. lovforslagets § 4 nr. 1 og 2, ikke kan sættes i
    kraft for Færøerne.
    29
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om kliniske forsøg med lægemidler, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1252 af 31. oktober 2018,
    foretages følgende ændringer:
    1. Overalt i loven bortset fra i § 8, stk. 1, 1. pkt.,
    og § 34, stk. 4, 1. pkt., ændres »lægemiddelkomi-
    té« til: »medicinske komité«, og »lægemiddelko-
    miteer« ændres til: »medicinske komitéer«.
    § 1. Loven finder anvendelse ved Lægemiddel-
    styrelsens og de videnskabsetiske lægemiddelko-
    miteers vurdering og kontrol af kliniske forsøg
    med lægemidler på mennesker i overensstemmel-
    se med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om
    kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler
    og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF.
    Stk. 2. –
    2. I § 1, stk. 1, og § 33, stk. 1, ændres »lægemid-
    delkomiteers« til: »medicinske komitéers«.
    § 2. I denne lov forstås ved:
    1-5) –
    3. I § 2 indsættes som nr. 6:
    »6) Videnskabsetisk medicinsk komité: Viden-
    skabsetisk medicinsk komité nedsat i medfør af
    lov om videnskabsetisk behandling af kliniske af-
    prøvninger af medicinsk udstyr m.v.«
    § 4. --
    Stk. 2. Børn mellem 5 og 15 år skal så vidt mu-
    ligt høres om deres deltagelse i et klinisk forsøg.
    Stk. 3. --
    4. I § 4, stk. 2, ændres »Børn« til: »Mindreårige«.
    § 6. Sundhedsministeren nedsætter en eller flere
    videnskabsetiske lægemiddelkomiteer.
    § 7. En videnskabsetisk lægemiddelkomité be-
    står af 8 medlemmer, der udpeges på følgende
    måde:
    1) Sundhedsministeren udpeger formanden for
    komiteen.
    5. §§ 6 og 7 ophæves.
    30
    2) 5 medlemmer udpeges af sundhedsministeren
    efter indstillinger fra de enkelte regionsråd.
    3) 2 medlemmer udpeges af sundhedsministeren
    efter indstillinger fra organisationer, der repræsen-
    terer patienter.
    Stk. 2. Formanden skal være aktiv inden for
    sundhedsvidenskabelig forskning.
    Stk. 3. Den enkelte region skal ved indstillin-
    gerne efter stk. 1, nr. 2, indstille henholdsvis en
    lægperson og en person, som er aktiv inden for
    sundhedsvidenskabelig forskning. Indstillingerne
    til sundhedsministeren af personer, der er aktive
    inden for sundhedsvidenskabelig forskning, skal
    ske efter indstillinger til de enkelte regionsråd fra
    relevante forskningsfaglige fora.
    Stk. 4. Ved udpegningen skal det sikres, at ko-
    miteen ud over formanden har 4 lægpersoner og 3
    medlemmer, der er aktive inden for den sundheds-
    videnskabelige forskning.
    Stk. 5. En komité vælger selv sin næstformand.
    Stk. 6. En komité kan nedsætte underudvalg,
    som træffer afgørelser og varetager komiteernes
    opgaver i øvrigt.
    Stk. 7. De videnskabsetiske lægemiddelkomiteer
    udarbejder et fælles forslag til forretningsorden,
    der godkendes af sundhedsministeren.
    Stk. 8. Komiteernes medlemmer udpeges for 4 år
    ad gangen svarende til den for regionsrådene gæl-
    dende valgperiode. Genudpegning af medlemmer
    kan ske to gange. Der kan udpeges suppleanter for
    medlemmerne.
    Stk. 9. Den afgående komité fortsætter sit virke,
    indtil nye medlemmer er udpeget og den nye ko-
    mité er konstitueret.
    Stk. 10. Sundhedsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om, hvilke fora der er relevante forsk-
    ningsfaglige fora, jf. stk. 4.
    § 8. Er det i en videnskabsetisk lægemiddelko-
    mité eller et underudvalg nedsat i medfør af § 7,
    stk. 6, ikke muligt at opnå enighed om bedømmel-
    sen af en ansøgning eller andre forhold efter for-
    ordningen eller denne lov, træffer komiteen afgø-
    relse ved afstemning, jf. dog stk. 2 og 3. Komite-
    ens afgørelse træffes på baggrund af indstillinger
    fra et flertal af medlemmerne i den kompetente
    6. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 34, stk. 4, 1. pkt.,
    ændres »lægemiddelkomité« til: »medicinsk ko-
    mité«.
    31
    komité. Ved stemmelighed er formandens eller
    i tilfælde af formandens forfald næstformandens
    stemme afgørende.
    Stk. 2. -4 --
    § 13. Lægemiddelstyrelsen afgør, om godken-
    delsen af et klinisk forsøg skal tilbagekaldes, eller
    om det kliniske forsøg skal suspenderes, og Læ-
    gemiddelstyrelsen kan stille krav om, at sponsor
    ændrer et hvilket som helst aspekt af det kliniske
    forsøg, jf. artikel 77, stk. 1, i forordningen. Læ-
    gemiddelstyrelsen kan inddrage den videnskabse-
    tiske komité i vurderingen af grundlaget for afgø-
    relsen. Den videnskabsetiske komité kan anmode
    Lægemiddelstyrelsen om at overveje korrigerende
    foranstaltninger efter 1. pkt., såfremt komiteen
    finder det påkrævet.
    7. I § 13, 2. og 3. pkt., § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk.
    2, og § 19, stk. 3, 2. og 3. pkt., ændres »komité«
    til: »medicinske komité«
    § 14. --
    Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
    regler om det administrative samarbejde, sagsgan-
    ge og tidsfrister for Lægemiddelstyrelsens og den
    videnskabsetiske lægemiddelkomités behandling
    af ansøgninger om kliniske forsøg og opfølgning
    på godkendte kliniske forsøg.
    Stk. 3. --
    8. I § 14, stk. 2, ændres »lægemiddelkomités« til:
    »medicinske komités«.
    9. Efter § 14 indsættes i kapitel 4:
    »§ 14 a. Lægemiddelstyrelsen og de videnskabs-
    etiske medicinske komitéer kan videregive rele-
    vante oplysninger om kliniske forsøg til Det Euro-
    pæiske Lægemiddelagentur, Europa-Kommissio-
    nen og lægemiddelmyndigheder og videnskabseti-
    ske komitéer i andre EU- eller EØS-lande.
    Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
    regler om videregivelse af oplysninger efter stk.
    1.«
    § 18. Lægemiddelstyrelsen vurderer indberetnin-
    ger om formodede alvorlige uventede bivirkninger
    efter forordningens artikel 42 og sponsors årlige
    rapport om sikkerhed ved et forsøgslægemiddel
    efter artikel 43 i forordningen. Lægemiddelstyrel-
    sen inddrager den videnskabsetiske komité, hvis
    Lægemiddelstyrelsen efter en sundhedsfaglig vur-
    dering af indberetningen finder grundlag for at
    32
    træffe korrigerende foranstaltninger efter forord-
    ningens artikel 77, jf. § 13.
    Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen og den videnskabs-
    etiske lægemiddelkomité vurderer alvorlige over-
    trædelser, uventede hændelser og nødsikkerheds-
    foranstaltninger, som indberettes efter forordnin-
    gens artikel 52, 53 og 54.
    Stk. 3. --
    § 19. --
    Stk. 2. --
    Stk. 3. En videnskabsetisk komité kan anmode
    Lægemiddelstyrelsen om at inspicere en virksom-
    hed, et sygehus, en klinik og andre steder, der ud-
    fører et konkret klinisk forsøg, såfremt komiteen
    finder, at der er behov herfor. Når inspektionen
    vedrører godkendelse af eller opfølgning på et kli-
    nisk forsøg med lægemidler, kan Lægemiddelsty-
    relsen og den videnskabsetiske komité beslutte, at
    komiteen deltager i styrelsens inspektion i henhold
    til stk. 1 og 2 og § 20, stk. 1. Deltager den viden-
    skabsetiske komite i inspektionen, har komiteens
    repræsentanter samme rettigheder som Lægemid-
    delstyrelsen efter stk. 1 og 2 og efter § 20, stk. 1
    og 2.
    Stk. 4. Sundheds- og ældreministeren fastsætter
    nærmere regler om Lægemiddelstyrelsens og den
    videnskabsetiske komités samarbejde i forbindelse
    med gennemførelsen af inspektioner af kliniske
    forsøg.
    Stk. 5. --
    10. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres »komité« til:
    »medicinsk komité« og i stk. 4, ændres »komités«
    til: »medicinske komités«.
    § 20. --
    Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen har direkte adgang
    til at indhente oplysninger i patientjournaler m.v.,
    herunder elektroniske journaler, med henblik på at
    se oplysninger om forsøgspersoners helbredsfor-
    hold, som er nødvendige som led i Lægemiddel-
    styrelsens inspektion efter § 19, stk. 1 og 2.
    11. I § 20, stk. 2, ændres »har direkte adgang
    til at indhente oplysninger i patientjournaler m.v.,
    herunder elektroniske journaler, med henblik på
    at se oplysninger om forsøgspersoners helbreds-
    forhold« til: »kan ved opslag i forsøgspersonernes
    patientjournal og andre systemer, der supplerer pa-
    tientjournalen, indhente oplysninger om helbreds-
    forhold«.
    § 21. Et samtykke afgivet efter kapitel V i for-
    ordningen giver sponsor og sponsors repræsentan-
    ter og investigator direkte adgang til at indhen-
    te oplysninger i patientjournaler m.v., herunder i
    elektroniske journaler, med henblik på at se oplys-
    33
    ninger om forsøgspersonens helbredsforhold, som
    er nødvendige som led i gennemførelse af med
    forskningsprojektet, herunder kvalitetskontrol og
    monitorering, som disse er forpligtet til at udføre.
    Stk. 2. Et samtykke afgivet efter kapitel V i
    forordningen giver udenlandske lægemiddelmyn-
    digheder direkte adgang til at indhente oplysnin-
    ger i patientjournaler m.v., herunder elektroniske
    journaler, med henblik på at se oplysninger om
    forsøgspersonens helbredsforhold, som er nødven-
    dige for de udenlandske lægemiddelmyndigheders
    kvalitetskontrol som led i en ansøgning om god-
    kendelse af det pågældende lægemiddel.
    § 21 a. Den videnskabsetiske lægemiddelkomité
    kan tillade, at der i et klinisk forsøg med lægemid-
    ler i akutte situationer, jf. forordningens artikel 35,
    foretages behandling af de indsamlede oplysnin-
    ger og fortsættes indsamling fra forsøgspersonens
    patientjournal, hvis
    1) oplysningerne er nødvendige for forsøgets
    gennemførelse, kontrol eller monitorering,
    2) forsøgspersonen afgår ved døden under eller
    efter forsøget og
    3) det konstateres, at det ikke er muligt efterføl-
    gende at indhente et stedfortrædende samtykke, jf.
    §§ 3-5.
    12. § 21 affattes således:
    »§ 21. Sponsor, sponsors repræsentanter og in-
    vestigator kan ved opslag i forsøgspersonens pa-
    tientjournal og andre systemer, der supplerer pa-
    tientjournalen, indhente oplysninger om helbreds-
    forhold, når det er nødvendigt som led i gen-
    nemførelsen af forskningsprojektet, herunder som
    led i udførelsen af kvalitetskontrol og monitore-
    ring, som sponsor, sponsors repræsentanter og in-
    vestigator er forpligtet til at udføre i medfør af
    forordningen eller denne lov. Det er en forudsæt-
    ning for indhentning af oplysninger efter 1. pkt.,
    at forsøgspersonen eller dennes retligt udpegede
    repræsentant har afgivet informeret samtykke til at
    deltage i det kliniske forsøg i overensstemmelse
    med artikel 29 i forordningen og kapitel 2 i denne
    lov.
    Stk. 2. Udenlandske lægemiddelmyndigheder kan
    ved opslag i forsøgspersonens patientjournal og
    34
    andre systemer, der supplerer patientjournalen,
    indhente oplysninger om helbredsforhold, når det
    er nødvendigt for de udenlandske lægemiddel-
    myndighederes kvalitetskontrol som led i en an-
    søgning om godkendelse af et lægemiddel. Det
    er en forudsætning for indhentning af oplysninger
    efter 1. pkt., at forsøgspersonen eller dennes ret-
    ligt udpegede repræsentant har afgivet informeret
    samtykket til at deltage i det kliniske forsøg i
    overensstemmelse med artikel 29 i forordningen
    og kapitel 2 i denne lov.«
    13. Efter § 21 indsættes i kapitel 6:
    »§ 21 a. Er en forsøgsperson afgået ved døden
    under eller efter et klinisk forsøg med lægemidler,
    som er fortaget i en akut situation, jf. forordnin-
    gens artikel 35, og har den forsøgsansvarlige i et
    rimeligt omfang forsøgt at finde pårørende til for-
    søgspersonen, der kan afgive et stedfortrædende
    samtykke, jf. § 3, kan den videnskabsetiske medi-
    cinske komité tillade, at der fortsat kan indsamles
    oplysninger fra forsøgspersonens patientjournal,
    og at der kan foretages behandling af indsamlede
    oplysninger, hvis det er nødvendigt for forsøgets
    gennemførelse eller for kontrol med eller monito-
    rering heraf.«
    14. Efter kapitel 7 indsættes i afsnit IV:
    Kapitel 7 a
    Habilitet
    § 31 a. Personer, der medvirker i behandlingen
    af afgørelser om godkendelse, overvågning eller
    kontrol med kliniske forsøg med lægemidler i
    medfør af denne lov, må ikke have økonomiske el-
    ler andre interesser inden for lægemiddelindustri-
    en, som kan påvirke deres upartiskhed.
    Stk. 2. Ansatte i Lægemiddelstyrelsen og andre
    personer omfattet af stk. 1 skal hvert år afgive
    en habilitetserklæring om deres økonomiske og
    andre interesser inden for lægemiddelindustrien til
    Lægemiddelstyrelsen.
    Stk. 3. Medlemmer af en videnskabsetisk læge-
    middelkomité og komiteens underudvalg, ansatte
    i National Videnskabsetisk Komités sekretariat og
    andre personer med videnskabsetiske opgaver om-
    fattet af stk. 1 skal hvert år afgive en habilitetser-
    klæring om deres økonomiske og andre interesser
    »Kapitel 7 a
    Habilitet
    § 31 a. Personer, der validerer og vurderer
    ansøgninger om godkendelse, eller medvirker i
    overvågning eller kontrol af kliniske forsøg med
    lægemidler i medfør af denne lov, må ikke ha-
    ve økonomiske eller personlige interesser inden
    for lægemiddelindustrien, som kan påvirke deres
    upartiskhed.
    Stk. 2. Ansatte i Lægemiddelstyrelsen og person-
    er med lægemiddelfaglige opgaver omfattet af stk.
    1 skal hvert år afgive en habilitetserklæring om
    deres økonomiske og personlige interesser inden
    for lægemiddelindustrien til Lægemiddelstyrelsen.
    Stk. 3. Medlemmer af en videnskabsetisk medi-
    cinsk komité og komiteens underudvalg, ansatte
    i Fællessekretariatet for Det Etiske Råd, National
    Videnskabsetisk Komité og de videnskabsetiske
    35
    inden for lægemiddelindustrien til National Viden-
    skabsetisk Komités sekretariat.
    medicinske komitéer og personer med videnskabs-
    etiske opgaver omfattet af stk. 1 skal hvert år
    afgive en habilitetserklæring om deres økonomi-
    ske og personlige interesser inden for lægemid-
    delindustrien til Fællessekretariatet for Det Etiske
    Råd, National Videnskabsetisk Komité og de vi-
    denskabsetiske medicinske komitéer. «
    § 35. Medmindre strengere straf er forskyldt ef-
    ter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller
    fængsel indtil 4 måneder den, der
    1) --,
    2) undlader at efterkomme underretningspligten
    i medfør af artikel 12, artikel 36, stk. 1, 2 og 3,
    artikel 37, stk. 1-3, 5 og 6, artikel 38, stk. 1, artikel
    52, stk. 1, artikel 53, stk. 1 og 2, eller artikel 54 i
    forordningen eller § 27, stk. 1, i denne lov,
    3-8) –
    15. I § 35, nr. 2, ændres »artikel 37, stk. 1-3, 5 og
    6« til: »artikel 37, stk. 1-6«.
    § 37. I lov nr. 593 af 14. juni 2011 om viden-
    skabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
    forskningsprojekter, som ændret ved lov nr. 604
    af 18. juni 2012 og § 6 i lov nr. 310 af 29. marts
    2014, foretages følgende ændringer:
    Nr. 1.-10. –
    Nr. 11. I § 3, stk. 5, ændres »§§ 8-12« til: »§§
    8-11«.
    Nr. 12-17—
    Nr. 18. I § 11, stk. 1, udgår «, der ikke angår
    kliniske forøg med lægemidler,«.
    Nr. 19. § 12 ophæves.
    Nr. 20. § 13, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Indebærer et forskningsprojekt klinisk
    afprøvning af medicinsk udstyr, der skal godken-
    des af Lægemiddelstyrelsen, er komitésystemets
    tilladelse til gennemførelse af projektet betinget
    af den fornødne tilladelse efter lov om medicinsk
    udstyr.«
    Nr. 21. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
    »virke«: », jf. dog stk. 3«.
    Nr. 22. I § 15, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
    »virke«: », jf. dog stk. 3«.
    Nr. 23. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt
    stykke:
    16. § 37, nr. 11, 18-31, 33, 34, 36-38 og 42, ophæ-
    ves.
    36
    »Stk. 3. Kliniske forsøg med lægemidler anmel-
    des til de videnskabsetiske lægemiddelkomiteer.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    Nr. 24. I § 19, stk. 2 og 3, udgår »og angår
    det anmeldte sundhedsvidenskabelige forsknings-
    projekt ikke kliniske forsøg med lægemidler, «.
    Nr. 25. I § 21, stk. 1, udgår «, som angår kliniske
    forsøg med lægemidler, der er omfattet af lov om
    lægemidler, «.
    Nr. 26. I § 23, stk. 2, ændres »genterapi, soma-
    tisk celleterapi eller lægemidler« til: »genterapi
    eller somatisk celleterapi«.
    Nr. 27. I § 23, stk. 5, udgår «, hvori der ikke
    indgår kliniske forsøg med lægemidler,«.
    Nr. 28. I § 26, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
    »regional komités«: »eller en videnskabsetisk læ-
    gemiddelkomités«.
    Nr. 29. I § 26, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
    »regional komité«: »eller en videnskabsetisk læ-
    gemiddelkomité«.
    Nr. 30. I § 27, stk. 1, 2. pkt., udgår »kliniske for-
    søg med lægemidler eller« og »lov om lægemidler
    henholdsvis«.
    Nr. 31. I § 28, stk. 1, 1. pkt., udgår «, der ikke
    angår kliniske forsøg med lægemidler,«.
    Nr. 32. –
    Nr. 33. I § 28, stk. 3, udgår «, der ikke angår
    kliniske forsøg med lægemidler omfattet af lov
    om lægemidler,«.
    Nr. 34. § 30, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
    »«Underretningspligten omfatter endvidere al-
    vorlige hændelser.«
    Nr. 35. --
    Nr. 36. § 30, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
    »Underretnings- og oplysningspligten omfatter
    endvidere alvorlige hændelser.«
    Nr. 37. I § 32, stk. 1, indsættes efter »de regio-
    nale komiteer«: »og de videnskabsetiske lægemid-
    delkomiteer«.
    Nr. 38. I § 34 indsættes efter »de regionale
    komiteer«: », de videnskabsetiske lægemiddelko-
    miteer».
    Nr. 39-41. --
    Nr. 42. I § 42, stk. 1, udgår »og § 12».
    37
    Nr. 43. --
    § 39. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1202 af 14. november 2014, som ændret senest
    ved § 1 i lov nr. 383 af 27. april 2016, foretages
    følgende ændring:
    Nr. 1. I § 46, stk. 1, ændres »lov om et viden-
    skabsetisk komitésystem og behandling af biom-
    edicinske forskningsprojekter« til: »lov om viden-
    skabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
    forskningsprojekter og lov om kliniske forsøg med
    lægemidler«.
    17. § 39 ophæves.
    § 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
    land, men kan ved kongelig anordning helt eller
    delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændrin-
    ger, som de færøske forhold tilsiger.
    18. § 42 affattes således:
    »§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
    land.«
    § 3
    I lov om videnskabsetisk behandling af sund-
    hedsvidenskabelige forskningsprojekter og sund-
    hedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1338 af 1. september 2020,
    som ændret ved § 37 i lov nr. 620 af 8. juni 2016,
    § 2 i lov nr. 726 af 8. juni 2018 og § 19 i lov
    nr. 1853 af 9. december 2020, foretages følgende
    ændringer:
    § 1. --.
    Stk. 2-5. –
    1. I § 1 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Loven gælder ikke for sundhedsviden-
    skabelige forskningsprojekter, der angår kliniske
    forsøg med lægemidler, som anmeldes i medfør af
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg
    med humanmedicinske lægemidler og om ophæ-
    velse af direktiv 2001/20/EF.«
    § 4 a. Et klinisk forsøg må kun gennemføres på
    en forsøgsperson, der er fyldt 15 år, men endnu
    ikke er myndig, såfremt forsøgspersonen og foræl-
    dremyndighedens indehaver giver samtykke hertil,
    jf. § 4, stk. 1.
    2. I § 4 a ændres »Et klinisk forsøg« til: »Et sund-
    hedsvidenskabeligt forskningsprojekt«.
    38
    § 11 a. Komiteen kan tillade, at der ved forsk-
    ning i akutte situationer, jf. § 11, kan foretages be-
    handling af de indsamlede oplysninger og fortsæt-
    tes indsamling fra forsøgspersonens patientjour-
    nal, hvis
    1) oplysningerne er nødvendige for forsøgets
    gennemførelse, kontrol eller monitorering,
    2) forsøgspersonen afgår ved døden under eller
    efter forsøget og
    3) det konstateres, at det ikke er muligt efterføl-
    gende at indhente et stedfortrædende samtykke, jf.
    §§ 3-5.
    3. § 11 a affattes således:
    »§ 11 a. Er en forsøgsperson afgået ved døden
    under eller efter et klinisk forsøg med lægemidler,
    som er fortaget i en akut situation, jf. § 11, og har
    den forsøgsansvarlige i et rimeligt omfang forsøgt
    at finde pårørende til forsøgspersonen, der kan
    afgive et stedfortrædende samtykke, jf. §§ 3 og 4,
    kan den kompetente komité tillade, at der fortsat
    kan indsamles oplysninger fra forsøgspersonens
    patientjournal, og at der kan foretages behandling
    af indsamlede oplysninger, hvis det er nødvendigt
    for forsøgets gennemførelse eller for kontrol med
    eller monitorering heraf.«
    § 15. Anmeldelse af sundhedsvidenskabelige
    forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabeli-
    ge forskningsprojekter skal ske til den regionale
    komité for det område, hvori den forsøgsansvarli-
    ge eller forskningsansvarlige har sit virke, jf. dog
    stk. 2 og 5. Sundhedsvidenskabelige forsknings-
    projekter og sundhedsdatavidenskabelige forsk-
    ningsprojekter, der vedrører særlig komplekse om-
    råder, skal dog anmeldes til National Videnskabs-
    etisk Komité.
    Stk. 2. --
    Stk. 3. --
    4. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 5« til
    »stk. 2, 5 og «.
    Stk. 4. Grænseoverskridende multicenterforsøg
    skal altid anmeldes her i landet. Er der flere for-
    søgsansvarlige i Danmark, og er det sundhedsvi-
    denskabelige forskningsprojekt ikke omfattet af
    stk. 1, 2. pkt., skal multicenterforsøget anmeldes
    til den regionale komité, hvor den koordinerende
    forsøgsansvarlige har sit virke, jf. dog stk. 5.
    Stk. 5-6. –
    5. I § 15, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk. 5« :
    »og 6«.
    6. I § 15 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Sundhedsvidenskabelige forskningspro-
    jekter, der angår kliniske forsøg med lægemidler,
    skal anmeldes til de videnskabsetiske medicinske
    komitéer.«
    Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
    § 40 a. Til delvis dækning af udgifterne til
    behandling af sundhedsvidenskabelige forsknings-
    projekter, jf. § 15, stk. 3, betaler forskningsinstitu-
    tioner m.v. samt private firmaer og hospitaler et
    gebyr pr. projekt eller ændring, der anmeldes til de
    7. I § 40 a, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 5« :
    »og 6«.
    39
    videnskabsetiske medicinske komitéer. Sundheds-
    og ældreministeren fastsætter regler om gebyrets
    størrelse og opkrævning af gebyret
    § 4
    I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af
    26. august 2019, som ændret bl.a. ved § 39 i lov
    nr. 620 af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 1436 af 17.
    december 2019, § 21 i lov nr. 1853 af 9. december
    2020 og senest ved lov nr. 1184 af 8. juni 2021,
    foretages følgende ændringer:
    § 46. Oplysninger om enkeltpersoners helbreds-
    forhold og andre fortrolige oplysninger fra patie-
    ntjournaler og andre systemer, der supplerer pa-
    tientjournalen, kan videregives til en forsker til
    brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forsk-
    ningsprojekt eller et konkret sundhedsdataviden-
    skabeligt forskningsprojekt, såfremt der er med-
    delt tilladelse til projektet efter lov om viden-
    skabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
    forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabeli-
    ge forskningsprojekter eller lov om videnskabs-
    etisk behandling af kliniske afprøvninger af medi-
    cinsk udstyr m.v.
    1. I § 46, stk. 1, ændres »eller lov om videnskabs-
    etisk behandling af kliniske afprøvninger af medi-
    cinsk udstyr m.v.« til: »lov om videnskabsetisk
    behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk
    udstyr m.v. eller lov om kliniske forsøg med læge-
    midler«.
    Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan,
    når et forskningsprojekt ikke er omfattet af lov
    om videnskabsetisk behandling af sundhedsviden-
    skabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavi-
    denskabelige forskningsprojekter, endvidere vide-
    regives til en forsker til brug for et konkret forsk-
    ningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig inte-
    resse efter godkendelse af regionsrådet, som fast-
    sætter vilkår for videregivelsen. Regionsrådet skal
    inden for en frist på 35 dage efter modtagelsen af
    en behørigt udformet ansøgning træffe afgørelse
    om godkendelse af videregivelsen.
    Stk. 3-4. –
    Stk. 5. Ledelsen på behandlingsstedet eller den
    dataansvarlige sundhedsmyndighed kan give tilla-
    delse til, at en autoriseret sundhedsperson, der
    er ansat i sundhedsvæsenet, kan indhente oplys-
    ninger som nævnt i stk. 1 til forskningsprojek-
    ter, som har opnået tilladelse efter lov om viden-
    skabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
    forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabeli-
    2. I § 46, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., ændres
    »lov om videnskabsetisk behandling af sundheds-
    videnskabelige forskningsprojekter og sundheds-
    datavidenskabelige forskningsprojekter« til: »en af
    lovene nævnt i stk. 1«
    40
    ge forskningsprojekter, eller til forskningsprojek-
    ter, hvor videregivelsen af oplysningerne er god-
    kendt efter stk. 2. Ledelsen på behandlingsstedet
    eller den dataansvarlige sundhedsmyndighed kan
    endvidere give tilladelse til, at en anden person,
    der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt,
    kan yde teknisk bistand til den autoriserede sund-
    hedsperson i forbindelse med indhentning af op-
    lysningerne.
    Stk. 6. –
    § 212. Sundhedsstyrelsen er en styrelse under
    sundheds- og ældreministeren, der bistår ministe-
    ren med den centrale forvaltning af sundhedsmæs-
    sige anliggender og af social- og plejefaglige ind-
    satser på ældreområdet.
    Stk. 2-4. --
    3. I § 212, stk. 1, ændres »ministeren« ændres
    til: »sundhedsministeren henholdsvis social- og
    ældreministeren«.
    § 212 a. Styrelsen for Patientsikkerhed er en
    styrelse under sundheds- og ældreministeren, der
    bistår ministeren med den centrale forvaltning
    af forhold vedrørende patienters sikkerhed og for-
    hold vedrørende læring i sundhedsvæsenet.
    Stk. 2-4. --
    4. I § 212 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »Styrelsen bistår ligeledes social- og ældremi-
    nisteren med opgaver relateret til Ældretilsynet
    m.v.«
    § 214. --
    Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren og andre
    myndigheder har adgang til direkte rådgivning og
    anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundheds-
    faglige spørgsmål og vedrørende social- og pleje-
    faglige indsatser på ældreområdet.
    5. I § 214, stk. 2, ændres »Sundheds- og ældre-
    ministeren« til: »Sundhedsministeren, social- og
    ældreministeren«.
    § 220 a. Sundhedsdatastyrelsen er en styrelse
    under sundheds- og ældreministeren, som udfører
    opgaver for sundheds- og ældreministeren vedrø-
    rende den centrale forvaltning af forhold angående
    digitalisering og data på sundheds- og ældreområ-
    det. [--]
    Stk. 2-3. --
    6. I § 220 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »ministeren«
    ændres til: »sundhedsministeren henholdsvis so-
    cial- og ældreministeren«, og »sundheds- og æl-
    dreområdet« ændres til: »sundhedsområdet og på
    ældreområdet«.
    41