Svar på spm. nr. S 1834: Vil ministeren være med til at sørge for, at private (fri-)plejehjemsleverandører kan levere pleje og omsorg efter servicelovens § 83 m.v. samt relevante ydelser efter sundhedsloven til ældre borgere i nærtliggende ældreegnede boliger, uden at plejehjemmet bliver en almindelig godkendt leverandør af pleje og omsorg i hele kommunen og skal gennemgå et kommunalt konkurrenceudsættelsesforløb – med andre ord en løsning, hvor det indarbejdes i servicelovens kapitel 16, at kommunen kan godkende, at et friplejehjem bliver specifikt godkendt til at levere pleje og omsorg til specifikke nærtliggende ældreegnede boliger, herunder at der leveres til priser som er beregnet af kommunen/vindende leverandør, at der leveres den af kommunen udmålte hjælp og støtte, at borgerens fritvalgsmuligheder ikke bliver sat ud af kraft, og at kommunen kan se bort fra allerede igangsatte/gennemførte udbudsprocesser og kan tildele plejehjemmet en specifik og konkret godkendelse til nærtliggende boliger og kun til disse boliger, men hvor andre leverandører fortsat kan blive tilvalgt af beboeren?

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Mette Abildgaard (KF) har d. 27. august 2021 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1834 til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1834:
”Vil ministeren være med til at sørge for, at private (fri-)plejehjemsleverandører
kan levere pleje og omsorg efter servicelovens § 83 m.v. samt relevante
ydelser efter sundhedsloven til ældre borgere i nærtliggende ældreegnede
boliger, uden at plejehjemmet bliver en almindelig godkendt leverandør af pleje
og omsorg i hele kommunen og skal gennemgå et kommunalt
konkurrenceudsættelsesforløb – med andre ord en løsning, hvor det
indarbejdes i servicelovens kapitel 16, at kommunen kan godkende, at et
friplejehjem bliver specifikt godkendt til at levere pleje og omsorg til specifikke
nærtliggende ældreegnede boliger, herunder at der leveres til priser som er
beregnet af kommunen/vindende leverandør, at der leveres den af kommunen
udmålte hjælp og støtte, at borgerens fritvalgsmuligheder ikke bliver sat ud af
kraft, og at kommunen kan se bort fra allerede igangsatte/gennemførte
udbudsprocesser og kan tildele plejehjemmet en specifik og konkret
godkendelse til nærtliggende boliger og kun til disse boliger, men hvor andre
leverandører fortsat kan blive tilvalgt af beboeren?
(Spm. nr. S 1834).”
Svar:
For mig er det helt centralt, at der altid tages udgangspunkt i det enkelte
menneskes behov, når vi skal skabe rammerne for en tryg og værdig
ældrepleje. Det betyder bl.a., at vi lægger afgørende vægt på borgerens egne
ønsker og behov og altså på borgerens selvbestemmelse.
Det gælder også, når vi taler om rammerne for selv at kunne vælge en
leverandør til den nære omsorg og pleje. Her er det vigtigt for mig, at vi har det
rigtige styrende afsæt. Det bør være hensynet til den enkelte borgers egne
muligheder for at bestemme, der er det styrende, og ikke en privat leverandørs
muligheder for at indskrænke den kreds af borgere, der kan vælge et tilbud,
leverandøren stiller til rådighed.
På Social- og Ældreministeriets område findes der allerede regler, der
medvirker til, at borgerne kan vælge mellem flere leverandører. Kommunerne
skal bl.a. skabe grundlag for, at borgere, der modtager hjælp i eget hjem efter §
83 i serviceloven, kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp,
hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Kommunen kan opfylde
Sagsnr.
2021 - 6152
Doknr.
460090
Dato
10-09-2021
Social- og Ældreudvalget 2020-21
Offentligt
2
denne forpligtelse ved at indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller
tilbyde borgerne et fritvalgsbevis.
En privat leverandør af praktisk og personlig hjælp efter servicelovens § 83 kan
efter reglerne ikke godkendes til kun at yde hjælp på én bestemt adresse eller
til en selvvalgt gruppe af borgere.
Kommunen kan dog beslutte at foretage en opdeling af kommunen i distrikter.
Beslutningen om, hvorvidt kommunen skal opdeles i distrikter, skal være
baseret på de faktiske forhold i kommunen, herunder kommunens geografi og
størrelse. Opdelingen i distrikter må ikke favorisere nogen
leverandørvirksomheder frem for andre.
Kommunalbestyrelsen kan således beslutte at anvende forskellige måder for
tilrettelæggelse af frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp i de
forskellige distrikter. Kommunalbestyrelsen kan ikke fastsætte forskellige
serviceniveauer eller visitationskrav for de forskellige distrikter.
Såfremt kommunen tilbyder fritvalgsbevis til modtagere af personlig og praktisk
hjælp, vil borgeren desuden selv kunne vælge at modtage hjælpen fra en cvr-
registreret virksomhed – også selvom virksomheden ikke er godkendt som
leverandør. En borger vil med et fritvalgsbevis derudover kunne skifte
leverandør efter behov, dog under hensyntagen til en vis tidsfrist. Borgeren vil
også kunne modtage § 83-hjælp under midlertidige ophold uden for hjemmet.
Herudover har en modtager af hjælp efter § 83 mulighed for selv at udpege en
person til at udføre den personlige og praktiske hjælp. Dette følger af § 94 i
serviceloven. Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem modtageren
kan udpege til opgaveudførelsen, hvis vedkommende i øvrigt opfylder
kommunalbestyrelsens kvalitetskrav. Modtageren har efter § 94 ikke mulighed
for at pege på et privat firma til at udføre opgaverne, da det er
kommunalbestyrelsen, der er arbejdsgiver. Det er således et krav, at der er tale
om en fysisk person.
Der altså i dag forskellige muligheder for, at borgeren ud fra egne behov og
ønsker selv kan vælge leverandør af den nære omsorg og pleje. Men vi skal
selvfølgelig hele tiden være opmærksomme på, om de rammer vi har fastsat
fra centralt hold, i tilstrækkelig grad sikrer muligheden for netop det, så der kan
leveres en værdig og tryg ældrepleje, målrettet den enkeltes behov. I den
forbindelse skal vi løbende overveje, om rammerne udgør en barriere for gode
løsninger, herunder lokale løsninger, som vokser op nedefra.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3