Svar på spm. nr. S 1822: Hvad er ministerens holdning til det faktum, at selvstændige i praksis vil have sværere ved at opnå fuldt plejevederlag for hele plejeperioden, eftersom selvstændige kan have en tendens til at anmode om plejevederlag senere end lønmodtagere, der typisk vil igangsætte processen i forbindelse med ansøgning om orlov m.v.?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1822.docm

https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1822/svar/1805463/2439586.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Mona Juul (KF) har d. 25. august 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1822 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1822:
Hvad er ministerens holdning til det faktum, at selvstændige i praksis vil have
sværere ved at opnå fuldt plejevederlag for hele plejeperioden, eftersom selv-
stændige kan have en tendens til at anmode om plejevederlag senere end løn-
modtagere, der typisk vil igangsætte processen i forbindelse med ansøgning
om orlov m.v.?
Svar:
Reglerne om plejevederlag er reguleret i servicelovens §§ 119-122. Det fremgår
heraf, at personer, der passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
efter ansøgning er berettiget til at få et plejevederlag. Dette gælder uanset, om
der er tale om en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende.
Bevilling af plejevederlag er betinget af, at en læge har vurderet, at hospitalsbe-
handling er udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør ind-
læggelse eller forbliven på sygehus eller ophold på plejehjem eller plejebolig mv.
Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af
plejeforholdet. Det er forudsat, at prognosen er kort levetid, oftest 2 til 6 måneder,
men der er ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for, hvor længe der kan ydes
hjælp efter reglerne på området. Hjælp kan ydes, så længe ovenstående betin-
gelser er opfyldt, herunder at den døende er plejekrævende.
Plejevederlaget udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde
af sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge. Selvstændige erhvervs-
drivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den
frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt ple-
jevederlag fra første fraværsdag. Der er ikke fastsat regler om, hvordan plejeve-
derlaget udbetales. Kommunen kan således tilrettelægge udbetalingen på den
måde, det skønnes mest hensigtsmæssigt, fx om udbetalingen skal ske forud
eller bagud.
Social- og Ældreministeriet ikke bekendt med, at servicelovens regler vedr. ple-
jevederlag udgør en barriere for, at selvstændige erhvervsdrivende kan søge
om og få udbetalt plejevederlag for den periode, hvor der er etableret et pleje-
forhold.
Sagsnr.
2021 - 6096
Doknr.
460169
Dato
01-09-2021
Social- og Ældreudvalget 2020-21
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Astrid Krag