Svar på spm. nr. S 1717: Mener ministeren, at det er rimeligt, at det sundhedspersonale, der faktisk har stået i front og hjulpet de mange syge, risikerer at få en fyreseddel, fordi de er blevet smittet med covid-19 på arbejdet og har fået senfølger?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1717 (D1846138).docx

https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1717/svar/1801681/2432672.pdf

Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 27. juli 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 1717 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1717:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at det sundhedspersonale, der faktisk har stået
i front og hjulpet de mange syge, risikerer at få en fyreseddel, fordi de er blevet smit-
tet med covid-19 på arbejdet og har fået senfølger?”
Svar:
Vores sundhedspersonale har udvist en helt ekstraordinær indsats for vores samfund
i forbindelse med coronaepidemien, og det skylder vi dem en kæmpe tak for.
Det virker derfor også uforståeligt for mig, hvis sundhedspersonale, der har stået i
front og taget sig af coronapatienter, bliver fyret, fordi de er blevet smittet med CO-
VID-19 på arbejdspladsen og har fået senfølger.
Som minister kan jeg ikke gå ind i de konkrete sager. Når det kommer til ansættelses-
retlige forhold, er det et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Jeg vil der-
for stærkt opfordre arbejdsmarkedets parter til så vidt muligt at finde fleksible løsnin-
ger lokalt, der tager hensyn til sundhedspersonale, som er blevet ramt af COVID-19
og har fået senfølger.
Jeg har indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som oplyser, at:
”Sygefravær på grund af smitte med COVID-19 følger de almindelige ansættelsesret-
lige regler, herunder i forhold til saglighed ved eventuel afskedigelse. Det er således
almindeligt, at kollektive overenskomster indeholder bestemmelser om, at afskedi-
gelse skal være sagligt begrundet og fx også om inddragelse af tillidsrepræsentanter i
forbindelse med afskedigelse. I forhold til offentligt ansatte vil forvaltningsretlige reg-
ler, fx om partshøring, desuden skulle overholdes. Det er den enkelte arbejdsgiver,
som beslutter, om en ansat skal afskediges, men såvel lovgivningen som overenskom-
ster sikrer, at afskedigelser ikke kan ske vilkårligt og uden videre.
Særligt i forhold til afskedigelse på grund af længevarende sygdom, som en ansat har
pådraget sig på arbejdet, kan det oplyses, at sygefravær på grund af smitte med CO-
VID-19 følger de almindelige ansættelsesretlige regler, herunder i forhold til saglighed
ved eventuel afskedigelse.
Det er vigtigt, at de medarbejdere, der er blevet syge med COVID-19, og hvor smitten
antages at være sket i forbindelse med arbejdet, anmelder det som en arbejdsskade.
Hvis sagerne anmeldes, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tage stilling til, om der
skal ydes erstatning i den enkelte sag. Læger og arbejdsgivere har pligt til at anmelde
he holdsvis erhvervssygdo e og arbejdsulykker.”
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-08-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Sagsnr.: 2112059
Dok. nr.: 1846138
Epidemiudvalget 2020-21
Offentligt
Side 2
Siden COVID-19 udbruddet har regeringen og sundhedsvæsenet iværksat en række
tiltag og foranstaltninger for at minimere smittespredning blandt patienter og sund-
hedspersonale. For eksempel blev frontpersonalet (efter sundhedsstyrelsens krite-
rier) tilbudt vacciner mod COVID-19 blandt de første grupper i samfundet.
Det er beklageligt, når sundhedspersonale i forbindelse med deres arbejde er blevet
smittet med COVID-19 og har fået senfølger. Derfor er det også en vigtig prioritet for
regeringen, at der fortsat er fokus på at mindske smittespredningen med COVID-19
og tage hånd om de borgere, som har fået komplekse og langvarige senfølger heraf.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Trine Lasson Andreasen