L 155 - svar på spm. 2 om at oversende den analyse, der ligger til grund for fastsættelsen af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet til kun 2 mio. kroner, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 2

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L155/spm/2/svar/1130545/1361520.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
25. april 2014
Sagsnr. 2012-10342
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ligestillingsudvalget har i brev af 11. april 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L
155), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma Øktem
(V).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren oversende den analyse, der ligger til grund for fastsættelsen af de
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet til kun 2 mio. kro-
ner? Og vil ministeren i forlængelse heraf uddybe, hvordan der kan blive tale om
en byrdelettelse på 8,8 mio. kroner, når flere virksomheder nu er omfattet af loven,
og de alle vil skulle indberette oplysningerne til Danmarks Statistik?”
Endeligt svar:
Jeg vedlægger Erhvervsstyrelsens og Ernest & Youngs ex ante måling af de admi-
nistrative konsekvenser ved forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd
og kvinder (kønsopdelt lønstatistik).
Jeg vil samtidig præcisere, at L 155 hverken vil pålægge virksomheder at indberet-
te lønoplysninger eller andre oplysninger til Danmarks Statistik eller deres arbejds-
giverorganisation.
Allerede i dag indberetter virksomheder med ansatte svarende til 10 fuldtidsbe-
skæftigede eller derover lønoplysninger til Danmarks Statistik til brug for den årli-
ge lønstatistik. Denne forpligtelse følger af lov om Danmarks Statistik.
Med lovforslaget ønsker regeringen derimod at forbedre servicen overfor de omfat-
tede virksomheder, idet virksomhederne fremover som altovervejende hovedregel
automatisk og omkostningsfrit vil få tilsendt kønsopdelt lønstatistik enten fra
Danmarks Statistik eller deres arbejdsgiverorganisation på baggrund af de lø-
noplysninger, som de allerede er forpligtet til at indberette.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 1 til L 155.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
Ligestillingsudvalget 2013-14
L 155 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt


Erhvervsstyrelsens byrdemåling af kønsopdelt lønstatistik.pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L155/spm/2/svar/1130545/1361521.pdf

Ex ante måling af de administrative
konsekvenser ved forslag til lov om æn-
dring af lov om lige løn til mænd og
kvinder (kønsopdelt lønstatistik)
Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young
Dato: 27. maj 2013
Ligestillingsudvalget 2013-14
L 155 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Indholdsfortegnelse
1. Resumé 3
2. Lovforslagets konsekvenser for virksomhederne 5
Bilag A. Lovforslagets relevante måleparametre 11
Bilag B. Uddybning af lovforslagets administrative konsekvenser 15
Bilag C. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVAB-
metoden 20
3
1. Resumé
Denne ex ante måling afdækker de forventede administrative konsekvenser
for erhvervslivet forbundet med Beskæftigelsesministeriets lovforslag til lov
om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (kønsopdelt lønstatistik).
Målingen afdækker således ikke andre eventuelle konsekvenser for erhvervs-
livet.
De eksisterende regler for kønsopdelt lønstatistik har vist sig at være util-
strækkelige. Evalueringen fra 2011 af brugen af kønsopdelte lønstatistikker
fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har således vist, at kun
mellem en tredjedel og en fjerdedel af de omfattede virksomheder overhol-
der loven. Der er derfor behov for at styrke kønsopdelt lønstatistik som red-
skab for arbejdsgivere og lønmodtagere i samarbejdet på virksomhederne
omkring køn og løn.
Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder, der er forpligtet til at indbe-
rette lønoplysninger til Danmarks Statistik, og som beskæftiger ansatte sva-
rende til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst tre ansatte af hvert køn,
skal være omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik.
I denne undersøgelse undersøges endvidere de administrative byrder, så-
fremt lovændringen skulle omfatte virksomheder, som beskæftiger ansatte
svarende til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst fem ansatte af hvert
køn. Begge scenarier er en udvidelse af de gældende regler på området og
medfører, at en større gruppe af virksomheder fremadrettet vil være omfat-
tet af reglerne omkring kønsopdelt lønstatistik.
Lovforslaget medfører, at de omfattede virksomheder skal orientere medar-
bejderne om, at virksomheden er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønsta-
tistik. Herudover har de pligt til at udlevere den kønsopdelte lønstatistik til
virksomhedens lønmodtagerrepræsentant og til medarbejderne, hvis der
anmodes herom.. Alternativt kan virksomheden efter aftale med de ansatte
udarbejde en redegørelse om de vilkår, der har betydning for aflønningen af
mænd og kvinder på virksomheden.
I tilfælde af at loven fremover vil omfatte virksomheder, der beskæftiger
ansatte svarende til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst tre ansatte af
hvert køn, vil lovforslaget medføre en løbende administrativ byrde på 2,0
mio. kr.
I tilfælde af at loven omfatter virksomheder der beskæftiger ansatte svaren-
de til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst fem ansatte af hvert køn
medfører lovforslaget en løbende administrativ byrde på 1,7 mio. kr.
Lovforslaget medfører en nettolettelse af byrder for virksomhederne, idet
byrderne af de eksisterende regler er målt til ca. 10,8 mio. Nettolettelsen
udgør derfor ca. 8,8 mio. kr. (ca. 9,1 mio. kr. ved fem ansatte af hvert køn)
4
Tabel 1: Administrative byrder for virksomhederne
Samfundsniveau, mio. kr.
Løbende administrative byrder årligt i
tilfælde af at loven omfatter virksomheder
der beskæftiger ansatte svarende til
mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst
tre ansatte af hvert køn
2,0
Tabel 2: Administrative byrder for virksomhederne
Samfundsniveau, mio. kr.
Løbende administrative byrder årligt i
tilfælde af at loven omfatter virksomheder
der beskæftiger ansatte svarende til
mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst
fem ansatte af hvert køn
1,7
5
2. Lovforslagets konsekvenser for virksomhederne
2.1 Kønsopdelt lønstatistik skal styrkes som redskab for arbejdsgivere
og lønmodtagere i samarbejdet på virksomhederne omkring køn og
løn
De eksisterende regler for kønsopdelt lønstatistik har vist sig at være util-
strækkelige. Evalueringen fra 2011 af brugen af kønsopdelte lønstatistikker
fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har således vist, at kun
mellem en tredjedel og en fjerdedel af de omfattede virksomheder overhol-
der loven. I den store gruppe af virksomheder, der ikke overholder loven,
angiver halvdelen, at de ikke har hørt om lovkravet. Cirka hver fjerde virk-
somhed angiver, at de kendte loven men ikke vidste, at de var omfattet af
lovkravet.
Der er derfor behov for at styrke kønsopdelt lønstatistik som redskab for
arbejdsgivere og lønmodtagere i samarbejdet på virksomhederne omkring
køn og løn.
For at understøtte dette mål vil Danmarks Statistik fremadrettet sende de
omfattede virksomheder den kønsopdelte lønstatistik automatisk en gang
årligt samt et brev om, at de er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstati-
stik.
Herudover sker der en udvidelse af antallet af virksomheder omfattet af reg-
lerne om kønsopdelt lønstatistik, idet virksomheder, der er forpligtet til at
indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik, og som beskæftiger ansatte
svarende til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst tre (evt. fem ansatte)
af hvert køn, fremover vil være omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstati-
stik. Dette er en udvidelse i forhold til de gældende regler, hvor kun virk-
somheder med 35 ansatte og mindst 10 af hvert køn er omfattet af reglerne.
Disse udvidelser medfører, at 12.455 virksomheder fremover vil være omfat-
tet af reglerne, mens der efter de gældende regler er 2793 virksomheder
omfattet af reglerne. Såfremt grænsen sættes ved min. fem ansatte af hvert
køn, vil 10.314 virksomheder fremover være omfattet af reglerne om køns-
opdelt lønstatistik.
2.2 Administrative konsekvenser af lovforslaget
Lovforslaget medfører administrative byrder for virksomhederne i form af
internt administrativt tidsforbrug. Byrderne udgør i alt ca. 2,0 mio. kr. på
samfundsniveau årligt og gennemgås nedenfor (ca. 1,7 mio. kr. på sam-
fundsniveau årligt ved min. fem ansatte af hvert køn).
2.2.1 Administrative omstillingsomkostninger
Lovforslaget medfører ingen administrative omstillingsomkostninger for de
berørte virksomheder, idet der ikke er nogen særlig byrde forbundet med at
tilpasse sig den nye lovgivning.
2.2.2 Løbende administrative byrder årligt
Lovforslaget om kønsopdelt lønstatistik indeholder bestemmelser, som alle
virksomheder skal leve op til, og bestemmelser som virksomhederne kun
6
skal leve op til, såfremt medarbejderne efterspørger dette (illustreret ved de
stiplede pile nedenfor).
Figur 1 Overblik over lovforslag om kønsopdelt lønstatistik
Danmarks statistiksender
kønsopdelt lønstatistik til de
omfattede virksomheder
Virksomhedoplyser
medarbejdere om at den er
omfattet af reglerne om
kønsopdelt lønstatistik og
udleverer lønstatistikken til
virksomhedens
lønmodtagerrepræsentant
Virksomhedudleverer den
kønsopdelte lønstatistik
Medarbejdere efterspørger
at se den kønsopdelte
lønstatistik
De administrative byrder er udover at være bestemt af efterspørgsel også
bestemt af, hvilken mulighed virksomheden vælger for at leve op til lovkra-
vene. Der er tre muligheder for dette ifølge lovforslaget.
For det første kan virksomhederne anvende den fremsendte kønsopdelte
lønstatistik fra Danmarks statistik. For det andet kan virksomheden udarbej-
de sin egen kønsopdelte lønstatistik. For det tredje kan virksomheden indgå
aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse om
vilkår, der har betydning for aflønningen af mænd og kvinder på virksomhe-
den. I dette tilfælde bortfalder pligterne til informere medarbejderne om, at
virksomheden er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik samt at
stille en kønsopdelt lønstatistik til rådighed for medarbejderne.
Orientering af medarbejderne
Figur 2 orientering af medarbejderne
Danmarks statistiksender
kønsopdelt lønstatistik til de
omfattede virksomheder
Virksomhedoplyser
medarbejdere om at den er
omfattet af reglerne om
kønsopdelt lønstatistik og
udleverer lønstatistikken til
virksomhedens
lønmodtagerrepræsentant
Virksomhedudleverer den
kønsopdelte lønstatistik
Medarbejdere efterspørger
at se den kønsopdelte
lønstatistik
Med indførelsen af lovforslaget vil Danmarks Statistik hvert år sende de om-
fattede virksomheder deres kønsopdelte lønstatistik sammen med et brev,
der minder virksomhederne om at de skal informere medarbejderne om, at
virksomheden er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik.
Ifølge lovforslaget er de omfattede virksomheder herefter forpligtet til at
orientere medarbejderne. Dette vil medføre et administrativt arbejde med at
videregive denne information. Ifølge virksomhederne vil de enten leve op til
kravet ved at sende medarbejderne en mail om, at lønstatistikken er kom-
met, eller lægge en tilsvarende besked ud på virksomhedens intranet.
Ifølge lovforslaget er virksomhederne yderligere forpligtet til at udlevere
statistikken direkte til medarbejderrepræsentanten, såfremt der er en sådan
på virksomheden. Er dette ikke tilfældet, skal virksomheden blot informere
medarbejderne om, at de har krav på at se statistikken, og herefter afvente,
at en medarbejder efterspørger dette.
Kravet om orientering af medarbejdere tager ca. 15 min. at efterleve for den
enkelte virksomhed og medfører en administrativ byrde pr. virksomhed på
7
118,25 kr. og 1,4 mio. kr. årligt på samfundsniveau (1,2 mio. kr. ved min.
fem ansatte af hvert køn).1
Udlevering af kønsopdelt lønstatistik
Figur 3 Efterspørgsel og udlevering af kønsopdelt lønstatistik
Danmarks statistiksender
kønsopdelt lønstatistik til de
omfattede virksomheder
Virksomhedoplyser
medarbejdere om at den er
omfattet af reglerne om
kønsopdelt lønstatistik og
udleverer lønstatistikken til
virksomhedens
lønmodtagerrepræsentant
Virksomhedudleverer den
kønsopdelte lønstatistik
Medarbejdere efterspørger
at se den kønsopdelte
lønstatistik
Efter at være blevet orienteret om at den kønsopdelte lønstatistik er kom-
met, kan medarbejderne ifølge loven efterspørge at se statistikken. Ifølge de
adspurgte virksomheder, vil dette i praksis ikke blive udført som et særskilt
procestrin af de virksomheder, som vil udlevere statistik fra Danmarks Stati-
stik, da virksomhederne vil udlevere statistikken i forbindelse med, at de
oplyser medarbejderne om at den kønsopdelte lønstatistik er kommet.
For virksomhederne, som vil lave deres egen kønsopdelte lønstatistik, vil
dette trin gennemføres som selvstændigt procestrin, såfremt en eller flere
medarbejdere efterspørger statistikken. For disse virksomheder vil der være
et administrativt arbejde forbundet med at indhente oplysninger fra virk-
somhedens database angående lønoplysninger på medarbejderne, bearbejde
disse data, således at det kan fremlægges for medarbejderne, og efterføl-
gende fremsende materialet til den medarbejder, der har efterspurgt stati-
stikken. Er der derimod ingen medarbejder, der efterspørger statistikken er
der ikke yderligere administrativt arbejde for virksomheden end at informere
medarbejderne, om at virksomheden er omfattet af reglerne om kønsopdelt
lønstatistik (som gennemgået ovenfor).
Kravet om udlevering af kønsopdelt lønstatistik medfører en administrativ
byrde pr. virksomhed på 1892 kr. for de virksomheder, der selv udarbejder
en kønsopdelt lønstatistik, og tager ca. 4 timer. at efterleve pr. virksomhed.
Dette svarer til ca. 0,2 mio. kr. årligt på samfundsniveau hvad enten lov-
forslaget omfatter virksomheder der beskæftiger mindst 10 fuldtidsansatte
med tre eller fem ansatte af hvert køn.
For de virksomheder der udleverer kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks Sta-
tistik udgør byrden 118,25 kr. pr. virksomhed og 1,4. mio. kr. årligt på sam-
fundsniveau (1,2 mio. kr. ved min. fem ansatte af hvert køn).2
Forskellen i de administrative byrder på samfundsniveau ved hhv. udarbej-
delse af egen statistik og udlevering af den kønsopdelte lønstatistik fra Dan-
marks statistik skyldes, at der forventes at være langt flere virksomheder,
der vælger at udlevere lønstatistikken fra Danmarks Statistik end virksom-
heder, der både vil vælge at udarbejde deres egen statistik samt oplever at
statistikken rent faktisk efterspørges af en medarbejder.
1
Dette udgør oplysningsbyrden alene for de virksomheder, der selv udarbejder køns-
opdelt lønstatistik. For virksomhederne, der vælger mulighed 1 – at udlevere lønstati-
stikken fra Danmarks statistik - udgør beløbet den samlede byrde for både oplysning
og udlevering (se bilag B).
2
For virksomhederne der benytter Danmarks statistik udgør beløbet den samlede
byrde for både oplysning og udlevering (se bilag B).
8
Udarbejdelse af redegørelse om vilkår med betydning for aflønnin-
gen af mænd og kvinder på virksomheden
Som nævnt ovenfor kan virksomhederne som en tredje mulighed indgå afta-
le med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse om
vilkår, der har betydning for aflønningen af mænd og kvinder på virksomhe-
den. Dette medfører et administrativt arbejde i virksomhederne med at ind-
hente data på den nuværende situation angående løn for mænd og kvinder
samt udarbejde handlingsorienterede initiativer. I forbindelse med dette ar-
bejde vil der endvidere være behov for at afholde møder med ansatte angå-
ende redegørelsen.
For de virksomheder der udarbejder en redegørelse om vilkår med betydning
for aflønningen af mænd og kvinder på arbejdspladsen udgør byrden ca.
2.365 kr. pr. virksomhed årligt. Virksomhederne der vælger denne mulighed
bruger ca. 15 timer hvert tredje år på udarbejdelsen af redegørelsen. På
samfundsniveau er byrden 0,3 mio. kr. årligt.
De samlede administrative byrder som følge af lovforslaget udgør i tilfælde
af at loven omfatter virksomheder, der beskæftiger ansatte svarende til
mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst tre ansatte 2,0 mio. kr. årligt i
løbende byrder.
I tilfælde af at loven omfatter virksomheder der beskæftiger ansatte svaren-
de til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst fem ansatte af hvert køn
medfører lovforslaget en løbende administrativ byrde på 1,7 mio. kr.
Tabel 3: Administrative byrder for virksomhederne
Samfundsniveau, mio. kr.
Løbende administrative byrder årligt i
tilfælde af at loven omfatter virksomheder
der beskæftiger ansatte svarende til
mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst
tre ansatte af hvert køn
2,0
Tabel 4: Administrative byrder for virksomhederne
Samfundsniveau, mio. kr.
Løbende administrative byrder årligt i
tilfælde af at loven omfatter virksomheder
der beskæftiger ansatte svarende til
mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst
fem ansatte af hvert køn
1,7
Lovforslaget medfører en nettolettelse af byrder for virksomhederne, idet
byrderne af de eksisterende regler er målt til ca. 10,8 mio. Nettolettelsen
udgør derfor ca. 8,8 mio. kr. (ca. 9,1 mio. kr. ved fem ansatte af hvert køn)
Lettelserne skyldes, at det bliver mindre tidskrævende for virksomhederne at
leve op til reglerne, da Danmarks statistik fremadrettet sender den kønsop-
delte lønstatistik direkte til de omfattede virksomheder, og de derfor ikke
skal bruge administrativt tidsforbrug på at rekvirere statistikken. Derudover
er forpligtelsen til at udlevere den kønsopdelte lønstatistik til medarbejderne
gjort efterspørgselsbaseret.
9
2.3 Reguleringens oprindelse
Lovforslaget er national regulering, idet der ikke er internationale forpligtel-
ser til at regulere på dette område. Forslaget udgør en ændring af lov om
lige løn til mænd og kvinder, lov nr. 562 af 9. juni 2006.
2.4 Virksomhedernes kommentarer og anbefalinger
I forbindelse med gennemførelsen af interviews til ex ante målingen er der
fremkommet en række kvalitative kommentarer omkring virksomhedernes
oplevelse af de gældende og nye regler om kønsopdelt lønstatistik. En del af
kommentarer er gengivet områdevist nedenfor.
Virksomhederne, som ikke hidtil har været omfattet af loven, fortæl-
ler, at de vil anvende den tilsendte kønsopdelte lønstatistik fra Dan-
marks statistik
”Vi ville bare bruge den statistik, vi får fra Danmarks statistik og så sende
den videre, så har vi jo levet op til lovkravet”
De adspurgte virksomheder, som ikke hidtil har været omfattet af reglerne
om kønsopdelt lønstatistik, angiver alle, at de ville benytte den tilsendte sta-
tistik. Flere af dem er uforstående overfor, hvorfor de skulle begynde at lave
deres egen kønsopdelte lønstatistik, når de nu får en tilsendt. I forlængelse
af dette nævner flere af de adspurgte virksomheder, at der indtil nu ikke har
været interesse for at undersøge køn og løn på arbejdspladsen, så de regner
med en meget begrænset efterspørgsel. Virksomhederne der derimod angi-
ver at de vil udarbejde egen statistik angiver, at de mener at den kønsopdel-
te lønstatistik fra Danmarks Statistik er for svær at forstå i virksomheden, og
at de derfor hellere vil lave deres egne. Virksomhederne der har angivet at
de ville udarbejde en redegørelse oplyste at de i forvejen lavede redegørel-
ser om eksempelvis alder og etnicitet, og derfor synes det var naturligt at
behandle alle ligebehandlingsspørgsmål på samme vis.
Virksomhederne har ikke erfaring med, at medarbejderne efterspør-
ger den kønsopdelte lønstatistik
”I al den tid, vi har lavet de her opgørelser, er der aldrig nogen, der har bedt
om at se dem”
De virksomheder, som på nuværende tidspunkt er omfattet af loven, angi-
ver, at der ikke har været nogen eller kun meget få, der har efterspurgt den
kønsopdelte lønstatistik. Enkelte virksomheder angav, at de var holdt op
med at rekvirere eller lave en kønsopdelt lønstatistik, eftersom der aldrig var
nogen, der bad om at se den, og de derfor vurderede, at det var spild af tid.
Virksomhederne forventede ikke, at lovens udvidelse i forhold til ændringen
fra 10 til tre eller fem ansatte fra hvert køn i hver gruppe ville have nogen
nævneværdig effekt på efterspørgslen.
Disco-kodesystemet er forældet og ikke særlig anvendeligt
”Disco-kodesystemet er ikke lavet i nutiden. Det er det, der gør det svært.
Man skal sidde og være kreativ for at få det til at passe. Det er simpelthen
så besværligt”
10
Alle de adspurgte virksomheder, som har erfaring med at bruge Disco-
kodesystemet3
, er kritiske overfor dette.
En af de interviewede virksomheder fortæller, at de har et eget stillingsvur-
deringssystem, hvor man sammenligner løn i forhold til andre steder på
baggrund af indhold i stillingen og personaleansvar osv.
De adspurgte virksomheder efterspørger alle en forenkling af DISCO-kode
systemet, da det ville være en fordel for de medarbejdere, der skal arbejde
med det. Det påpeges endvidere, at et mere overskueligt system ville højne
kvaliteten af data, idet virksomhederne nu oplever, at de bliver nødt til at
benytte kategorier, som ikke er sigende og dermed ikke korrekte.
Virksomhederne finder ikke, at lovgivningen skaber merværdi for
dem
”Vi tjener jo ingen penge på at sidde og lave en rapport om, hvad medarbej-
derne tjener i løn”
Ovenstående citat repræsenterer en kommentar som er set gentagne gange
hos de interviewede virksomheder. Virksomhederne er positivt stemt over
for lovforslagets formål om at skabe ligeløn for mænd og kvinder, men me-
ner ikke, at lovforslagets nye krav skaber en merværdi for dem.
3
DISCO er den officielle danske version af internationale fagklassifikationer. DISCO er
en sekscifret klassifikation, der er opbygget som en hierarkisk struktur med fem ni-
veauer. DISCO-08 opdeler det danske arbejdsmarked i 563 faggrupper, som hver
indeholder en række nært beslægtede arbejdsfunktioner (Kilde: Danmarks Statistik).
11
Bilag A. Lovforslagets relevante måleparametre
A.1 Nedbrydning af lovforslaget i informationsforpligtelser og oplysningskrav
Nedenfor ses nedbrydningen af de målte informationsforpligtelser, samt hvilke informationsforpligtelser som er knyttet til de tre segmenter.
Tabel 5. Nedbrydning af de administrative byrder
Segment Informationsforpligtelse og underliggende oplysningskrav
Population på sam-
fundsniveau
Populations-
kilde
Hyppig-
hed
§-henvisning
Lov-
type
Segment 1 Virksomheder der
benytter kønsopdelt lønstatistik
fra Danmarks Statistik
Informationsforpligtelse A:
Orientering af de ansatte om at virksomheden er omfattet af reglerne
om kønsopdelt lønstatistik 10.988
Estimat på bag-
grund af inter-
views
1 § 1 stk. 4a C
Oplysningskrav 1:
Orientering af de ansatte om kønsopdelt lønstatistik
Informationsforpligtelse B:
Pligt til at udlevere kønsopdelte lønstatistik til virksomheden lønmod-
tagerrepræsentant , og til en ansat hvis denne anmoder herom. 10.988
Estimat på bag-
grund af inter-
views
1 § 1 stk. 4c C
Oplysningskrav 1:
Udlevering af kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks statistik
Segment 2 Virksomheder der
selv udarbejder kønsopdelt
lønstatistik
Informationsforpligtelse C:
Orientering af de ansatte om at virksomheden er omfattet af reglerne
om kønsopdelt lønstatistik 1327
Estimat på bag-
grund af inter-
views
1 § 1 stk. 4a C
Oplysningskrav 1:
Orientering af de ansatte om kønsopdelt lønstatistik
Informationsforpligtelse D:
Pligt til at udlevere kønsopdelte lønstatistik til virksomheden lønmod-
tagerrepræsentant , og til en ansat hvis denne anmoder herom.
133
Estimat på bag-
grund af inter-
views
1
§ 1 stk. 4c og
stk. 6
C
Oplysningskrav 1:
Lønstatistikken skal indeholde oplysninger om gennemsnitsløn for medar-
bejdergrupper i virksomheden opgjort efter klassifikationen DISCO-8 i løn-
statistikken eller et tilsvarende klassifikationssystem.
Oplysningskrav 2:
Oplysningerne om gennemsnitsløn for en medarbejdergruppe skal fremgå,
når der er mindst 3 mænd og 3 kvinder på et givet DISCO-gruppeniveau el-
ler tilsvarende gruppeniveau.
Oplysningskrav 3:
Lønstatistikken må kun indeholde ét lønbegreb
Segment 3 Virksomheder der
har indgået aftale om at udar-
bejde en redegørelse
Informationsforpligtelse E:
Virksomhedens pligt til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik bort-
falder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksom-
heden om at udarbejde en redegørelse om vilkår, der har betydning
for aflønningen af mænd og kvinder på virksomheden. 140
Estimat på bag-
grund af inter-
views
0,33 § 1 stk. 7 C
Oplysningskrav 1:
Redegørelse om vilkår der har betydning for aflønningen af mænd og kvin-
der på virksomheden
12
A.2 Segmenter
Lovforslaget indeholder tre forskellige muligheder for at leve op til lovkrave-
ne.
For det første kan virksomhederne anvende den fremsendte kønsopdelte
lønstatistik fra Danmarks statistik og udlevere denne til medarbejderne.
For det andet kan virksomheden udarbejde sin egen kønsopdelte lønstatistik.
For det tredje kan virksomheden indgå aftale med de ansatte på virksomhe-
den om at udarbejde en redegørelse om vilkår, der har betydning for afløn-
ningen af mænd og kvinder på virksomheden.
Disse tre muligheder leder til, at der i undersøgelsen skelnes mellem følgen-
de tre segmenter.
Tabel 6 Undersøgelsens segmenter
Segment
Segment 1
Virksomheder der benytter kønsopdelt
lønstatistik fra Danmarks statistik
Segment 2
Virksomheder der selv udformer køns-
opdelt lønstatistik
Segment 3
Virksomheder der indgår en aftale med
de ansatte om at lave en redegørelse
På baggrund af 18 afholdte interviews og mini-interviews er størrelsen på de
tre segmenter estimeret.
De afholdte interviews viste en tydelig tendens til, at de virksomheder, som
ikke tidligere har været omfattet af lovforslaget, ville benytte sig af den
kønsopdelte lønstatistik fra Danmarks statistik, disse vil altså alle tilhøre
segment 1.
Hvad angår virksomhederne, som hidtil har været omfattet af lovgivningen,
fordelte disse virksomheder sig på alle tre muligheder; at benytte Danmarks
statistik kønsopdelte lønstatistik, at udarbejde egen statistik samt udarbejde
en redegørelse.
Blandt de virksomheder der vælger selv at udarbejde en kønsopdelt løn-
statsistik (segment 2) er det på baggrund af de afholdte interviews estime-
ret, at der vil være en efterspørgsel på statistikken blandt 10 % af virksom-
hederne.
Muligheden for at indgå en aftale med medarbejderne om at lave en redegø-
relse om vilkår, der har betydning for aflønningen af mænd og kvinder på
virksomheden, blev udelukkende benyttet af de allerstørste virksomheder.
Det er på denne baggrund, samt med udgangspunkt i SFIs undersøgelse af
Kønsopdelt lønstatsistik4
estimeret, at 5 % af de virksomheder der allerede
er omfattet af den eksisterede lovgivning vil vælge muligheden for at lave en
redegørelse.
I lovforslaget skelnes der mellem virksomheder, hvor der er medarbejderre-
præsentanter, og virksomheder hvor der ingen er. Virksomhederne oplyser,
at det arbejde, der skal udføres hos dem, er uafhængigt af, om det er en
medarbejderrepræsentant eller en ansat, der efterspørger den kønsopdelte
lønstatistik. Dette medfører, at der i denne AMVAB rapport ikke skelnes mel-
lem virksomheder med medarbejderrepræsentanter og virksomheder uden.
4
SFI, Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn side 46.
13
Tabel 7 beregning af estimater på segmenter baseret på lovforslag
der omfatter virksomheder der beskæftiger mindst 10 fuldtidsansat-
te med tre ansatte af hvert køn
Segment
Baggrund for beregning af
estimater
Antal
Segment 1
Alle virksomheder som ikke
tidligere har været omfattet.
Hertil lægges halvdelen af de
øvrige virksomheder, når de 5
% af de virksomheder der op-
rindeligt var inkluderet, som det
antages at der laver redegørel-
se, er fratrukket.
10.988
Segment 2
Halvdelen af de virksomheder,
som hidtil har været omfattet,
når de 5 % af de virksomheder
der oprindeligt var inkluderet,
som det antages at der laver
redegørelse, er fratrukket.
1327
Segment 3
5 % af de oprindeligt omfattede
virksomheder
140
Total 12.455
Tabel 8 beregning af estimater på segmenter baseret på lovforslag
der omfatter virksomheder der beskæftiger mindst 10 fuldtidsansat-
te med fem ansatte af hvert køn
Segment
Baggrund for beregning af
estimater
Antal
Segment 1
Alle virksomheder som ikke
tidligere har været omfattet.
Hertil lægges halvdelen af de
øvrige virksomheder, når de 5
% af de virksomheder der op-
rindeligt var inkluderet, som det
antages at der laver redegørel-
se, er fratrukket.
8847
Segment 2
Halvdelen af de virksomheder,
som hidtil har været omfattet,
når de 5 % af de virksomheder
der oprindeligt var inkluderet,
som det antages at der laver
redegørelse, er fratrukket
1327
Segment 3
5 % af de oprindeligt omfattede
virksomheder
140
Total 10.314
A.3 Populationer og hyppighed
Lovforslaget vedrører virksomheder, der er forpligtet til at indberette lønop-
lysninger til Danmarks Statistik, og som beskæftiger ansatte svarende til
mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst tre ansatte af hvert køn. Ifølge
Danmarks statistik udgør dette 12.455 danske virksomheder.
14
Skal lovforslaget gælde for virksomheder som beskæftiger ansatte svarende
til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og mindst fem ansatte af hvert køn, oply-
ser Danmarks statistik at 10.314 virksomheder vil være omfattet.
Lovforslaget medfører således en udvidelse af populationen, idet 2.793 dan-
ske virksomheder på nuværende tidspunkt er omfattet af de gældende regler
om kønsopdelt lønstatistik.
Ifølge lovforslaget modtager virksomhederne én gang årligt den kønsopdelte
lønstatistik fra Danmark Statistik. Hyppigheden for at leve op til lovkravet
om at informere og udlevere den kønsopdelte lønstatistik er ligeledes én
gang årligt. Virksomhederne, der indgår aftale med medarbejderne om ud-
arbejdelse af en redegørelse, aftaler redegørelsens varighed med medarbej-
derne. Ifølge lovforslaget kan redegørelsen indeholde handlingsorienterede
initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed. De interviewede
virksomheder har oplyst, at de forventer at lave redegørelser med en varig-
hed af tre år. Hyppigheden for udarbejdelse af redegørelser er i denne må-
ling derfor sat til 1/3, svarende til at redegørelsen udarbejdes hvert tredje
år.
A.4 Virksomhedsinterview
I forbindelse med AMVAB-undersøgelsen er der gennemført to indledende
interviews med lønmodtagerorganisationer.
Herudover er der gennemført i alt 18 interviews og mini-interviews. Der er
afholdt interviews med tre virksomheder fra hvert af de tre segmenter. Her-
udover er der søgt at interviewe både de helt små og helt store virksomhe-
der samt sikre, at virksomheder, der på nuværende tidspunkt ikke er omfat-
tet af lovgivningen, er blevet hørt.
Det vurderes derfor, at de i alt 18 interviews og mini-interviews har givet et
fyldestgørende billede af den normalt effektive virksomhed indenfor hvert af
de tre segmenter.
A.5 Omkostningsparatmetre
De adspurgte virksomheder oplyser, at det typisk vil være en medarbejder
fra HR der står for håndteringen af den kønsopdelte lønstatistik. Dette gør
sig gældende både i håndteringen af statistik for Danmarks statistik, i udar-
bejdelsen af egen statistik samt i forbindelse med udarbejdelse af redegørel-
se. Der er derfor anvendt timeprisen 473 kr., som er standardprisen for en
akademisk medarbejder5
.
Der er ikke interne og eksterne anskaffelser forbundet med efterlevelsen af
lovforslaget.
A.6 Reguleringens oprindelse
Reguleringen er C regulering, idet det er et lovforslag om ændring af natio-
nal lovgivning. Lovforslaget er en ændring af lov nr. 562 af 9. juni 2006.
5
Timelønnen udspringer af begrebet fortjeneste sat i forhold til den præsterede ar-
bejdstid, som Danmarks Statistik anvender. Det dækker over alle lønmodtagerens
indtægter i forbindelse med et ansættelsesforhold, herunder pension, ATP, personale-
goder, ferie- og søn- og hellig-dagsbetalinger. Sygdom, ferie mv. er trukket fra. Hertil
lægges en overhead op 25 pct. der dækker over omkostninger i forbindelse med faste
administrationsomkostninger, dvs. eksempelvis udgifter til kontor (husleje eller byg-
ningsafskrivninger), telefon, varme, el, IT-udstyr mm.
15
Bilag B. Uddybning af lovforslagets administrative
konsekvenser
B.1 Administrative omstillingsomkostninger
Lovforslaget medfører ingen administrative omstillingsomkostninger for de
omfattede virksomheder.
B.1.1 Løbende administrative byrder årligt
Orientering af medarbejderne om at virksomheden er omfattet af
reglerne om kønsopdelt lønstatistik
Ifølge lovforslagets § 1 stk. 4a har virksomhederne pligt til at orientere
medarbejderne om, at virksomheden er omfattet af reglerne om kønsopdelt
lønstatistik.
Dette medfører administrative byrder, da en medarbejder fra virksomheden
skal sørge for at orientere de ansatte. Dette vil typisk ske ved mail eller i
form af et opslag på virksomhedens intranet.
Kravet vil medføre en byrde en administrativ byrde pr. virksomhed på
118,25 kr. og 1,4 mio.kr. årligt årligt på samfundsniveau (1,2 mio. kr. ved
min. fem ansatte af hvert køn )6
.
Udlevering af kønsopdelt lønstatistik
Af § 1 stk. 4b følger det, at har virksomheden en medarbejderrepræsentant,
skal denne have udleveret den kønsopdelte lønstatistik, når den modtages
fra Danmarks statistik. Har virksomheden derimod ikke en medarbejderre-
præsentant, skal virksomheden kun udlevere statistikken, såfremt en ansat
efterspørger at se den.
De adspurgte repræsentanter fra virksomheder uden medarbejderrepræsen-
tanter, som havde tænkt sig at benytte Danmarks statistiks opgørelse, gav
udtryk for, at de ikke kunne se meningen i at informere medarbejderne om,
at de havde ret til at få udleveret den kønsopdelte lønstatistik uden samtidig
også at udlevere den. Virksomhederne tilkendegav, at de fandt det mere
logisk blot at udlevere statistikken med det samme end at sidde og vente på,
at en medarbejder skulle henvende sig og dermed bruge yderligere tid på at
leve op til kravene. Interviewundersøgelsen peger derfor i retningen af, at
der ikke i praksis vil være forskel i det administrative tidsforbrug for virk-
somheder, der vil benytte sig af Danmarks statistik alt efter, om virksomhe-
den har en medarbejderrepræsentant, idet virksomhederne vil udføre det
samme administrative arbejde.
For virksomheder der selv udarbejder statistikken, vil der dog være tale om
to adskilte krav. Her fortalte virksomhederne, at de først ville informere
medarbejderne om, at de var omfattet af reglerne, og så afvente, at en
medarbejder efterspurgte at se den kønsopdelte lønstatistik. Såfremt der
ikke var en efterspørgsel på den kønsopdelte lønstatistik, ville virksomheden
ikke udarbejde en kønsopdelt lønstatistik.
6
Dette udgør oplysningsbyrden alene for de virksomheder, der selv udarbejder køns-
opdelt lønstatistik. For virksomhederne der benytter Danmarks statistik udgør beløbet
den samlede byrde for både oplysning og udlevering.
16
På baggrund af de afholdte interviews er det estimeret, at der vil blive udar-
bejdet en kønsopdelt lønstatistik i 10 % af virksomhederne, enten som følge
af efterspørgsel fra en medarbejder eller da den udleveres til en medarbej-
derrepræsentant. De interviewede virksomheder gav alle udtryk for, at der
ikke havde været nogle, der havde efterspurgt den kønsopdelte lønstatistik,
eller at efterspørgslen var meget begrænset. Dette var uanset, om virksom-
heden havde medarbejderrepræsentanter eller ej.
Kravet om udlevering af kønsopdelt lønstatistik medfører en administrativ
byrde pr. virksomhed på 1892 kr. for de virksomheder, der selv udarbejder
en kønsopdelt lønstatistik. Dette svarer til ca. 0,2 mio. kr. årligt på sam-
fundsniveau hvad enten lovforslaget omfatter virksomheder der beskæftiger
mindst 10 fuldtidsansatte med tre eller fem ansatte af hvert køn. For de
virksomheder der udleverer kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks statistik
udgør byrden 118,25 kr. og 1,4. mio. kr. årligt på samfundsniveau (1,2 mio.
kr. ved min. 5 ansatte af hvert køn ).7
Drøftelser om kønsopdelt lønstatistik
I lovforslaget om kønsopdelt lønstatistik indgår to bestemmelser angående
drøftelse af kønsopdelt lønstatistik, henholdsvis § stk. 4c og § 4 stk. 5. I den
AMVAB måling, der blev foretaget i forbindelse med indførelsen af bestem-
melsen om kønsopdelt lønstatistik, indgik medarbejdernes mulighed for at
drøfte den kønsopdelte lønstatistik i virksomheder, der er omfattet af lov om
information og høring af lønmodtagere (svarende til § 1 stk. 5 i lovforslaget).
I forbindelse med lovforslaget om ændringen af loven har samtlige adspurg-
te virksomheder oplyst, at et eventuelt ønske om at drøfte den kønsopdelte
lønstatistik ikke ville medføre behov for at udarbejde skriftlig dokumentation.
Virksomhederne oplyste, at de ville håndtere et eventuelt ønske om en drøf-
telse ved at have en uformel samtale, hvor medarbejderne kunne få svar på
sine spørgsmål. På denne baggrund er krav om drøftelse af den kønsopdelte
lønstatistik ikke medtaget i denne rapport.
7
For virksomhederne der benytter Danmarks statistik udgør beløbet den samlede
byrde for både oplysning og udlevering.
17
Tabel 9: Løbende administrative byrder på samfundsniveau i tilfælde af at lovforslaget vedrører virksomheder med ansatte svarende til mindst 10 fultidsbeskæftigede og
mindst tre ansatte af hvert køn.
Segment
Informationsforpligtigelse og underliggende
oplysningskrav
Population på
samfundsniveau
Aktivitet i tid
(pr. normal
effektiv
virksomhed)
Interne
anskaffelser
(pr. normal
effektiv
virksomhed)
Eksterne
anskaffelser
(pr. normal
effektiv
virksomhed)
Timepris
Frekvens af
population
en i %
Hyppig-
hed
Totale
omkostninger
på samfunds
niveau årligt
§-
henvis-
ning
Lov-
type
Segment 1 Informationsforpligtelse a:
Orientering af de ansatte om at virksomheden er
omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik
10.988
Oplysningskrav 1
Orientering af de ansatte
0,25 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1 1,3 mio. kr.
§ 1 stk.
4a
C
Informationsforpligtelse b:
Pligt til at udlevere kønsopdelte lønstatistik til
virksomheden lønmodtagerrepræsentant, og til
en ansat hvis denne anmoder herom.
10.988
Oplysningskrav 1
Udlevering af kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks statistik
Indgår ikke særskilt i målingen, da virksomhederne i praksis ikke skelner mellem orientering og udlevering.
Segment 2 Informationsforpligtelse a:
Orientering af de ansatte om at virksomheden er
omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik
1327
Oplysningskrav 1
Orientering af de ansatte
0,25 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1 0,16 mio. kr.
§ 1 stk.
4a
C
Informationsforpligtelse b:
Pligt til at udlevere kønsopdelte lønstatistik til
virksomheden lønmodtagerrepræsentant, og til
en ansat hvis denne anmoder herom.
133
Oplysningskrav 1
Lønstatistikken skal indeholde oplysninger om gennemsnitsløn for med-
arbejdergrupper i virksomheden opgjort efter klassifikationen DISCO-8
i lønstatistikken eller et tilsvarende klassifikationssystem.
1,3 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1 0,08 mio. kr.
§ 1 stk.
6a
C
Oplysningskrav 2
Lønstatistikken skal opbygges således, at oplysningerne om gennem-
snitsløn for en medarbejdergruppe fremgår, når der er mindst 3 mænd
og 3 kvinder på et givet DISCO-gruppeniveau eller tilsvarende gruppe-
niveau.
1,3 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1 0,08 mio. kr.
§ 1 stk.
6b
C
Oplysningskrav 3
Lønstatistikken må kun indeholde ét lønbegreb
1,3 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1 0,08 mio. kr.
§ 1 stk.
6c
C
Segment 3
Informationsforpligtelse a:
Virksomhedens pligt til at orientere om, udlevere
og drøfte kønsopdelt lønstatistik bortfalder, hvis
arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på
virksomheden om at udarbejde en redegørelse
om vilkår, der har betydning for aflønningen af
mænd og kvinder på virksomheden.
140
Oplysningskrav 1
Redegørelse om vilkår der har betydning for aflønningen af mænd og
kvinder
15 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1/3 0,3 mio. kr.
§ 1 stk.
7
C
I alt 2,0 mio. kr.
18
Tabel 10: Løbende administrative byrder på samfundsniveau i tilfælde af at lovforslaget vedrører virksomheder med ansatte svarende til mindst 10 fultidsbeskæftigede og
mindst fem ansatte af hvert køn.
Segment
Informationsforpligtigelse og underliggende
oplysningskrav
Population på
samfundsniveau
Aktivitet i tid
(pr. normal
effektiv
virksomhed)
Interne
anskaffelser
(pr. normal
effektiv
virksomhed)
Eksterne
anskaffelser
(pr. normal
effektiv
virksomhed)
Timepris
Frekvens af
population
en i %
Hyppig-
hed
Totale
omkostninger
på samfunds
niveau årligt
§-
henvis-
ning
Lov-
type
Segment 1 Informationsforpligtelse a:
Orientering af de ansatte om at virksomheden er
omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik
8847
Oplysningskrav 1
Orientering af de ansatte
0,25 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1 1,0 mio. kr.
§ 1 stk.
4a
C
Informationsforpligtelse b:
Pligt til at udlevere kønsopdelte lønstatistik til
virksomheden lønmodtagerrepræsentant, og til
en ansat hvis denne anmoder herom.
8847
Oplysningskrav 1
Udlevering af kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks statistik
Indgår ikke særskilt i målingen, da virksomhederne i praksis ikke skelner mellem orientering og udlevering.
Segment 2 Informationsforpligtelse a:
Orientering af de ansatte om at virksomheden er
omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik
1327
Oplysningskrav 1
Orientering af de ansatte
0,25 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1 0,16 mio. kr.
§ 1 stk.
4a
C
Informationsforpligtelse b:
Pligt til at udlevere kønsopdelte lønstatistik til
virksomheden lønmodtagerrepræsentant, og til
en ansat hvis denne anmoder herom.
133
Oplysningskrav 1
Lønstatistikken skal indeholde oplysninger om gennemsnitsløn for med-
arbejdergrupper i virksomheden opgjort efter klassifikationen DISCO-8
i lønstatistikken eller et tilsvarende klassifikationssystem.
1,3 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1 0,08 mio. kr.
§ 1 stk.
6a
C
Oplysningskrav 2
Lønstatistikken skal opbygges således, at oplysningerne om gennem-
snitsløn for en medarbejdergruppe fremgår, når der er mindst 3 mænd
og 3 kvinder på et givet DISCO-gruppeniveau eller tilsvarende gruppe-
niveau.
1,3 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1 0,08 mio. kr.
§ 1 stk.
6b
C
Oplysningskrav 3
Lønstatistikken må kun indeholde ét lønbegreb
1,3 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1 0,08 mio. kr.
§ 1 stk.
6c
C
Segment 3
Informationsforpligtelse a:
Virksomhedens pligt til at orientere om, udlevere
og drøfte kønsopdelt lønstatistik bortfalder, hvis
arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på
virksomheden om at udarbejde en redegørelse
om vilkår, der har betydning for aflønningen af
mænd og kvinder på virksomheden.
140
Oplysningskrav 1
Redegørelse om vilkår der har betydning for aflønningen af mænd og
kvinder
15 timer 0 kr. 0 kr. 473 kr. 100 % 1/3 0,3 mio. kr.
§ 1 stk.
7
C
I alt 1,7 mio. kr.
19
B.2 Validitet og følsomhedsanalyse
Ved gennemførelse af ex ante målinger er der generelt visse udfordringer
med at estimere byrderne. Dette skyldes grundlæggende, at initiativer og
krav, der endnu ikke er indført, kan være vanskelige at vurdere på forhånd
for de senere berørte virksomheder.
I dette tilfælde har en andel af de berørte virksomheder dog allerede erfa-
ring med området, idet de har været underlagt den tidligere lovgivning.
Disse virksomheder vurderes at have et godt indblik i tidsforbruget i forbin-
delse med kønsopdelt lønstatistik. Virksomhederne, der hidtil ikke har været
underlagt kravene, har naturligt nok sværere ved at estimere det admini-
strative tidsforbrug.
Udover at estimere et tidsforbrug forbundet med kravene i lovforslaget har
undersøgelsen endvidere haft til formål at estimere populationer på de tre
segmenter, henholdsvis virksomheder der benytter den kønsopdelte lønstati-
stik fra Danmarks Statistik, virksomheder der selv udarbejder kønsopdelt
lønstatistik og virksomheder, der udarbejder en redegørelse. Disse estimater
er baseret på input fra 18 virksomheder.
Ved de gennemførte interviews blev det klart, at der var nogle tendenser i
virksomhedernes svar til, hvorledes de ville håndtere kravene om kønsopdelt
lønstatistik. Disse baserede sig blandt andet på virksomhedens størrelse,
hvorvidt virksomheden hidtil havde været omfattet af de gældende regler
mv. Disse tendenser er der redegjort for ovenfor, og de er lagt til grund for
estimaterne benyttet i AMVAB-undersøgelsen.
På baggrund af ovenstående overvejelser vurderer Ernst & Young, at validi-
teten af undersøgelsen overordnet set er høj.
20
Bilag C. Baggrunden for måling af administrative konse-
kvenser ved AMVAB-metoden
B.3 Introduktion
Danske virksomheder er underlagt en række forskellige krav og pligter, som
er fastsat i love og regler af offentlige myndigheder. Det offentlige fastsætter
kravene for at regulere virksomhedernes adfærd, så overordnede sam-
fundsmæssige hensyn tilgodeses. Men hvis virksomhederne pålægges unød-
vendige administrative byrder, er der tale om et samfundsmæssigt spild. Det
er ofte muligt at regulere virksomhedernes adfærd på en mere optimal og
for virksomhederne mindre ressourcekrævende måde, uden at de overord-
nede samfundsmæssige formål med reguleringen tilsidesættes.
Erhvervsstyrelsen har af Regeringen fået til opgave at følge udviklingen i de
administrative byrder ved målinger af ny erhvervsrettet lovgivning.
Til den opgave anvender Erhvervsstyrelsen AMVAB-metoden til at måle, hvor
mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterkomme administrative
krav i erhvervsrelevante love og bekendtgørelser. AMVAB står for Aktivitets-
baseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Resultaterne fra
AMVAB-målinger anvendes til at følge udviklingen i de administrative byrder,
til at forebygge nye byrder i forslag til ny regulering og til at identificere byr-
defulde områder med henblik på regelforenkling af eksisterende regulering.
AMVAB-målingerne gennemføres af eksterne konsulenter i samarbejde med
ressortministeriet og Erhvervsstyrelsen.
B.4 De administrative konsekvenser ved reguleringen
Ved AMVAB-metoden gennemføres virksomhedsinterviews til undersøgelse
af, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterleve specifikke
love, bekendtgørelser. Metoden indebærer, at man ved en nøje gennemgang
af regelteksten i love og bekendtgørelser finder de steder, hvoraf det frem-
går, at virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for
myndigheder eller tredjepart.
Disse informationsforpligtelser underopdeles i et antal oplysninger, som virk-
somhederne har pligt til at stille til rådighed – disse betegnes oplysnings-
krav. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger skal virksomhe-
derne gennemføre en række administrative aktiviteter. Disse aktiviteter
kræver et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug. I
nogle tilfælde vil efterlevelse af oplysningskravene også kræve, at virksom-
hederne bruger ressourcer på anskaffelser enten i form af produkter og/eller
anskaffelser i form af eksterne serviceydelser.
Den administrative byrde måles efter formlen:
P*O*H = Administrativ byrde
P: Antal virksomheder omfattet af reguleringen.
O: Omkostningsparametre i én omfattet virksomhed bestående af løn til ad-
ministrative medarbejdere for pågået administrativ aktivitet og/eller eventu-
elle anskaffelser.
21
H: Hyppigheden af hvor ofte information skal stilles til rådighed for myndig-
hed eller tredjepart årligt.
De målte løbende administrative byrder angives altid på samfundsniveau
årligt.
B.4.1 Ex ante og ex post målinger
AMVAB-metoden anvendes til to typer af målinger: ex ante og ex post må-
linger.
Ex ante målinger
I forbindelse med ny lovgivning, som forventes at have administrative kon-
sekvenser for danske virksomheder i et omfang der overstiger 10.000 årligt
på samfundsniveau, opgør Erhvervsstyrelsen de forventede administrative
konsekvenser for virksomhederne ved lovforslaget eller bekendtgørelsesud-
kastet. En sådan opgørelse betegnes som en ex ante måling af de admini-
strative konsekvenser, idet der er tale om en vurdering af de administrative
konsekvenser ved en ny regel, inden denne får effekt for virksomhederne.
Ex-post målinger
Målinger af de administrative konsekvenser for danske virksomheder ved
love, bekendtgørelser eller øvrige initiativer som f.eks. digitaliseringsinitiati-
ver. Sådanne målinger betegnes som ex-post målinger af de administrative
konsekvenser, idet målingen gennemføres efter, at reglen eller initiativet er
trådt i kraft og kan ”mærkes” ude i virksomhederne. En ex post måling fore-
tages kun, når administrative konsekvenser ikke er blevet ex ante målt tidli-
gere, eller når grundlaget for en ex ante måling er ændret siden ex ante
målingen blev afsluttet.
B.4.2 Forskellige typer af administrative konsekvenser
I målingen sondres mellem omstillingsomkostninger og løbende byrder:
Omstillingsomkostninger
Omstillingsomkostninger er de omkostninger, som virksomhederne kun skal
afholde én gang i forbindelse med, at de skal omstille sig til en ny eller æn-
dret lovgivning/regulering. Omstillingsomkostningerne omfatter ikke de om-
kostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksiste-
rende regulering for første gang, fx som en konsekvens af stigende omsæt-
ning eller udvidelse med nye forretningsområder i virksomheden.
Løbende byrder
De løbende byrder består af de omkostninger, der løbende opstår som følge
af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med
faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om
omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for
den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som gentages
løbende af nye virksomheder (der registreres).
Metoden er nærmere beskrevet i Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virk-
somhedernes Administrative Byrder (AMVAB), som findes på
www.amvab.dk.