Svar på spm. nr. S 1637: Vil ministeren redegøre for sin holdning til nytten af danskfagets litterære kanon, da vi på baggrund af svar på § 20-spørgsmål nr. S 1594 og S 1595 må forstå, at kanon absolut ikke kan stå alene?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Torsten Gejl
- Til: Pernille Rosenkrantz-Theil
Svar på S 1637.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1637/svar/1795292/2418513.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 21. juni 2021 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Torsten Gejl (ALT) har den 16. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. S 1637, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1637: ”Vil ministeren redegøre for sin holdning til nytten af danskfagets litte- rære kanon, da vi på baggrund af svar på § 20-spørgsmål nr. S 1594 og S 1595 må forstå, at kanon absolut ikke kan stå alene?” Svar: Da Kanonudvalget i 2004 fremlagde deres forslag til en dansk litteratur- kanon, var det med en intention om at sikre, at eleverne stifter bekendt- skab med centrale danske forfatterskaber gennem tiden. I den forbin- delse skrev udvalget, at de udvalgte forfattere er værdifulde vidnesbyrd om de historiske veje, ad hvilke vi er kommet til vores nutid. Samtidig vurderede kanonudvalget, at forfatterne i kanonen var særligt vigtige og udviklende for eleverne at få med i bagagen. Danskfagets litterære kanon skal ses som en del af den samlede undervis- ning i dansk litteratur i danskfaget på de gymnasiale uddannelser, hvor undervisningen også sker med afsæt i andre forfattere, der repræsenterer andre litterære genrer eller perioder. På den baggrund er der rum for at inddrage andre forfattere og samtidig fastholde kanonen som en national standard for, hvad en gymnasieelev på tværs af årgange har stiftet bekendtskab med i sin gymnasietid. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21 Offentligt