Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2021
Tilhører sager:
Aktører:
AX26606
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l229/20201_l229_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2021 Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.) Miljøministeriet § 1 I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 135 af 25. februar 2020, lov nr. 1057 af 30. juni 2020 og § 10 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 8 indsættes: »Kapitel 8 a Naturnationalparker Tilladelse § 61 a. En naturnationalpark kan efter tilladelse fra miljø‐ ministeren etableres på et større statsejet område. Tilladelse meddeles på baggrund af en ansøgning efter § 61 c. Stk. 2. En naturnationalpark skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn, med henblik på at na‐ turen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser. Naturnationalparken skal friholdes for skov- og landbrugsproduktion bortset fra særlige forvaltningstiltag af hensyn til naturen og biodiversiteten. Landbrugsproduktion i henhold til en eksisterende aftale kan dog fortsætte i op‐ sigelsesperioden eller i tilfælde af uopsigelighed indtil afta‐ lens udløb. Stk. 3. Forvaltningen af en naturnationalpark, der omfat‐ ter arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, skal medvirke til gennemførelse af Natura 2000-planens mål for naturtilstanden. Stk. 4. Miljøministeren kan uanset § 22, stk. 3, og § 23, stk. 2, efter stk. 1 tillade, at en naturnationalpark eller et område heri helt eller delvis indhegnes med henblik på helårsgræsning. Offentlighedens adgang til og fra naturna‐ tionalparken må dog ikke forhindres eller vanskeliggøres unødigt. Vildtets frie bevægelighed skal endvidere oprethol‐ des i det videst mulige omfang. Stk. 5. Miljøministeren offentliggør tilladelser efter stk. 1. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. § 61 b. I en naturnationalpark skal vandløbskvaliteten afspejle uberørte forhold med en naturlig afstrømning og dynamik, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Vandløbsmyndigheden kan ved udøvelse af be‐ føjelser efter lov om vandløb fravige kravet efter stk. 1 til vandløbskvaliteten, hvis der foreligger andre væsentlige hensyn. Ansøgning § 61 c. Ansøgning om etablering af en naturnationalpark udarbejdes af den statslige lodsejer efter inddragelse af offentligheden og berørte myndigheder. Hvis der er flere statslige lodsejere, udarbejdes ansøgningen af ejerne i fæl‐ lesskab. Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal indeholde en pro‐ jektbeskrivelse for naturnationalparkens etablering og en forvaltningsplan for området, jf. §§ 61 d og 61 e. § 61 d. En projektbeskrivelse for etablering af en naturna‐ tionalpark skal indeholde en angivelse af områdets geografi‐ ske afgrænsning og oplysninger, herunder om følgende: 1) Områdets nuværende status og anvendelse, herunder naturgrundlag, fredet eller beskyttet natur, landskabeli‐ ge forhold, veje, stier og andre anlæg og fredet eller beskyttet kultur- og verdensarv samt friluftsliv. 2) Hvorvidt naturnationalparkens etablering og forvalt‐ ningsplanens gennemførelse er afhængig af tilladelser, godkendelser eller dispensationer efter denne lov eller anden lovgivning. 3) Forholdet til planlægning m.v. for området. Til lovforslag nr. L 229 Folketinget 2020-21 Miljømin., j.nr. 2020–5425 AX026606 4) Planlagte tiltag og anlæg ved etableringen af området, herunder etablering af hegn, veje og stier, udsætning af store planteædere, trafiksikkerhedsmæssige foranstalt‐ ninger og frilufts- og turismefaciliteter. 5) Naturgenopretningsinitiativer i området, herunder plan‐ lagte tiltag til genopretning af naturlig hydrologi i om‐ rådet, og de forventede konsekvenser heraf. 6) En skønsmæssig vurdering af den forventede klimaef‐ fekt af naturnationalparkens etablering og forvaltnings‐ planens gennemførelse. 7) Inddragelse af den berørte offentlighed, berørte myn‐ digheder og berørte lodsejere i den videre proces, her‐ under efter naturnationalparkens etablering. 8) Andre foranstaltninger. § 61 e. En forvaltningsplan for en naturnationalpark skal omfatte udviklingsmål og principper for områdets forvalt‐ ning og drift, herunder i forhold til følgende: 1) Økosystemer, naturtyper og arter. 2) De udsatte dyr. 3) Friluftsliv og turisme. 4) Vandmiljø. 5) Fredet eller beskyttet kultur- og verdensarv. 6) Trafiksikkerhed. 7) Afværgeforanstaltninger. 8) Naturgenopretningstiltag i området. 9) Overvågning af udviklingen i naturnationalparken.« 2. § 70 a affattes således: »§ 70 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov, af regler udstedt i medfør af denne lov eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal foregå digitalt. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy‐ stemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel‐ sen.« 3. I § 71, stk. 4, nr. 1, ændres »og § 32« til: »§ 32 og § 61 a, stk. 1«. 4. I § 72 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at op‐ krævning og indbetaling af gebyrer, der er fastsat i regler udstedt i medfør af stk. 1, skal ske elektronisk.« 5. I § 73, stk. 2, ændres »og reglerne i kap. 5 om beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.« til: », kapitel 5 om beskyttelse af plante- og dyrearter m.v. og kapitel 8 a om naturnational‐ parker.« 6. I § 78, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »afgørelser efter«: »§ 61 a, stk. 1, og«. § 2 I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 8 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fredskovspligtige arealer i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse.« 2. I § 11, stk. 2, nr. 1, udgår »og«, og i stk. 2, nr. 2, ændres »friluftsliv.« til: »friluftsliv, og«. 3. I § 11, stk. 2, indsættes som nr. 3: »3) bygninger, anlæg eller terrænændringer i en naturna‐ tionalpark omfattet af en tilladelse efter lov om natur‐ beskyttelse, som er nødvendige for at styrke områdets natur og biodiversitet.« 4. I § 38 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Miljøministeren dispenserer uanset stk. 1 fra §§ 26-28, for så vidt angår aktiviteter i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse, med‐ mindre det vil stride mod regler fastsat i medfør af § 46, stk. 4, nr. 2.« Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri § 3 I dyrevelfærdsloven, lov nr. 133 af 25. februar 2020, foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 4 indsættes: »Kapitel 4 a Særlige bestemmelser om dyr, som udsættes i naturnationalparker § 20 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at imødekomme hensynet til natur og biodiversitet i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om na‐ turbeskyttelse undtage bestemte dyrehold, der udsættes i en sådan naturnationalpark, og dyrenes afkom fra bestemmel‐ serne i § 3 og § 9, stk. 1 og 2. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast‐ sætter vilkår for en dispensation efter stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, tilsyn og regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.« 2. I § 58, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer: »5) tilsidesætter et vilkår for en dispensation meddelt i medfør af § 20 a, stk. 1,«. Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8. 2 § 4 I lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 2154 af 16. december 2020, som ændret ved lov nr. 845 af 10. maj 2021, foretages følgende ændring: 1. Efter § 15 indsættes: »§ 15 a. § 15, stk. 1-3, finder ikke anvendelse i en natur‐ nationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbe‐ skyttelse.« Transportministeriet § 5 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som ændret senest ved lov nr. 884 af 12. maj 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 88, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »indhegning«: », jf. dog stk. 3«. 2. I § 88 indsættes som stk. 3 og 4: »Stk. 3. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder ikke for vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet af en tilladel‐ se efter lov om naturbeskyttelse, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig færdselsåre. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om tiltag til at sikre færdselssikkerheden i naturnationalpar‐ ker, hvor kravet til indhegning ikke gælder i medfør af stk. 3, herunder krav om trafiksikkerhedsrevision forud for med‐ delelse af tilladelse til etablering af en naturnationalpark efter lov om naturbeskyttelse.« § 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021. Stk. 2. Reglerne i §§ 61 d og 61 e i lov om naturbeskyt‐ telse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for ansøgning om tilladelse efter § 61 a i lov om naturbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, til etablering af naturnationalparker ved Fussingø og i Gribskov. Folketinget, den 3. juni 2021 Pia Kjærsgaard / Erling Bonnesen 3