L 229 - svar på spm. 49 om, at naturnationalparkerne med den planlagte indhegning og udsætning af store græssende dyr ikke fører til en lignende situation som den i Oostvaardersplassen naturreservat i Holland, fra miljøministeren

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2020-5425
Den 2. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 49 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang
til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 1. juni 2021
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 49 til L 229
”I artiklen ”Dutch outrage as animals starve in fenced-in wilderness” fra Deutsche Welle fra 7. maj
2018 (https://www.dw.com/en/dutch-outrage-as-animals-starve-in-fenced-in-wilderness/a-
43658279) beskrives Hollands erfaring med udsætning af store planteædere i et indhegnet
naturreservat, herunder hvordan flere tusinde dyr årligt må aflives, for at resten ikke sulter ihjel, og at
biodiversiteten er faldet i området, hvor dyrene græsser. Hvordan vil ministeren sikre, at
naturnationalparkerne med den planlagte indhegning og udsætning af store græssende dyr ikke fører
til en lignende situation som den i Oostvaardersplassen naturreservat i Holland.”
Svar
Det fremgår af lovforslaget, at hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke natur og
biodiversitet ved at give mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor
naturen – på baggrund af en forvaltning af den enkelte naturnationalpark med natur og biodiversitet
som hovedhensyn – i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan
udsættes store planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion. Herved
tilstræbes så vidt muligt naturlige økosystemer.
Naturstyrelsen vil gennem en proaktiv indsats løbende regulere bestandstørrelserne af de
planteædende pattedyr, så bestanden af dyr er tilpasset områdets størrelse og tilgængelig føde. Denne
indsats bygger på tilsyn med arealer og dyr. Detaljerede retningslinjer for tilsynets udførelse vil i 2021
blive udviklet i samarbejde med Fødevarestyrelsen og relevante eksperter og interessenter.
Retningslinjerne vil både omfatte dyrenes sundhedstilstand (herunder huldscore) og vurdering af den
tilgængelige fødemængde. Tilsynet skal bl.a. kunne sikre, at dyr, der er syge eller tilskadekomne,
opdages tids nok til, at de aflives uden unødigt ophold, hvis det vil være uforsvarligt at lade dyret leve
uden passende behandling eller pleje. Der foretages regulering af bestandene, hvis tilsynet viser, at der
er risiko for, at bestandene stiger til en størrelse, hvor dyrene ikke kan klare sig, fordi der ikke er
tiltrækkeligt med føde eller mulighed for, at alle dyr kan finde ly og læ m.v.
Med henblik på sikring af dyrevelfærden vil Naturstyrelsen udarbejde en beredskabsplan for
håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer, hvor det ikke er muligt at afhjælpe fødemanglen ved
bestandsreduktion. De tiltag, der kan indgå i en beredskabsplan, omfatter bl.a. tilskudsfodring,
nedskæring af løvtræer for at dyrene kan æde knopper, kviste mv eller flytning af dyrene.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229 - endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt
2
Der er med lovforslagets § 61 e lagt op til, at forvaltningsplanen for en naturnationalpark skal omfatte
udviklingsmål og principper for områdets forvaltning og drift, herunder bl.a. i forhold til overvågning
af udviklingen i naturnationalparken.
Overvågning af udviklingen i naturnationalparkerne vil kunne medvirke til opsamling af erfaring og
viden, der kan være nyttige bidrag til at vurdere resultaterne af gennemførte tiltag og behovet for at
iværksætte yderligere tiltag, f.eks. målrettet forvaltning på enkelte naturarealer. Det forventes, at den
statslige lodsejer med jævne mellemrum, f.eks. hvert 4.-6. år, svarende nogenlunde til frekvensen i
relation til f.eks. NOVANA-programmet og Natura 2000-planlægningen, vil udarbejde en redegørelse
for udviklingen i naturnationalparken, der vil være baseret på bl.a. oplysninger hidrørende fra
overvågningen. Redegørelsen vil således kunne indgå i grundlaget for vurderingen af behovet for evt.
tilpasninger af forvaltningen i den enkelte naturnationalpark.
Jeg vil endnu engang understrege, at dyrene i naturnationalparkerne skal have gode forhold, hvilket
den foreslåede ordning i lovforslaget skaber grundlaget for. Naturpleje skal ikke ske på bekostning af
dyrevelfærden.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 229.
Lea Wermelin / Charlotte Brøndum


Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2020 - 5425
Den 10. maj 2021
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om naturbe-
skyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang til at
etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 29. april 2021.
Spørgsmål nr. 1 til L 229
” Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19/4-21 fra Dyrenes Beskyttelse, Den Danske
Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer om naturnationalparker, jf. L 229 - bilag
3?”
Svar
Det er hensigten, at der i naturnationalparker skal kunne udsættes store planteædere, der skal holdes så
ekstensivt som muligt i områderne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at enkelte
bestemmelser i dyrevelfærdsloven – lovens § 3 og § 9, stk. 1 og 2 – er til hinder for, at der kan ske en
begrænset indblanding fra mennesker. Der lægges derfor op til i lovforslaget, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne dispensere fra disse bestemmelser, og at der fastsættes vilkår
for en sådan dispensation.
De betingelser og vilkår, der fastsættes i forbindelse med en dispensation, vil omfatte krav til arealets
beskaffenhed og hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, herunder bl.a. at de dyr, der
udsættes, er egnede til at gå ude året rundt, og at arealet er passende til de dyrehold, der udsættes, krav
om tilsyn, herunder at tilsynet er tilstrækkeligt til at sikre dyrenes velfærd, eventuel frekvens for
dyrlægetilsyn m.v., og krav om, at der sker regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom, så
fødegrundlaget i området er tilstrækkeligt i forhold til bestandens størrelse.
Der kan ikke ske fravigelse af minimumskravene til forsvarlig behandling og hold af dyr, der i øvrigt
gælder efter dyrevelfærdslovens bestemmelser, herunder lovens § 2, hvoraf fremgår, at dyr er levende
væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén
og væsentlig ulempe. Den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) vil således uændret have ansvaret for,
at disse krav bliver overholdt i naturnationalparkerne.
Det bemærkes, at der ikke er noget i lovforslaget, der forhindrer tilskudsfodring i tilfælde, hvor det ikke
er muligt at afhjælpe fødemanglen ved bestandsregulering ved f.eks. flytning eller aflivning af dyr. Men
udgangspunktet er, at fødegrundlaget i naturnationalparkerne skal være tilstrækkeligt, så overvejelser
om tilskudsfodring ikke bliver aktuelle.
Lea Wermelin / Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229 - endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt