L 229 - svar på spm. 48 om den nuværende vildtbestands frie bevægelighed og øget konkurrence om føden for den naturlige bestand af planteædere i de kommende naturnationalparker, fra miljøministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven. (Adgang til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.). (Spørgsmål 48)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven. (Adgang til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.). (Spørgsmål 48)
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Adressat: miljøministeren
- Stiller: Torsten Schack Pedersen
- Besvaret af: miljøministeren
- Adressat: miljøministeren
- Stiller: Torsten Schack Pedersen
MOF L 229 - svar på spm. 48.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l229/spm/48/svar/1790605/2409267.pdf
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2020-5425 Den 2. juni 2021 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 48 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 1. juni 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V). Spørgsmål nr. 48 til L 229 ”Vil ministeren forsikre, at der i de kommende naturnationalparker ikke udsættes store planteædere, der skal holdes inde med vildthegn frem for kreaturhegn, da det vil begrænse den nuværende vildtbestands frie bevægelighed og vil føre til en øget konkurrence om føden for den naturlige bestand af planteædere?” Svar Det er hensigten, at der i naturnationalparkerne kan udsættes store planteædere, der kan bidrage til at genskabe vigtige økosystemfunktioner og dermed være med til at skabe en varieret natur med forskellige levesteder for andre dyr samt planter og svampe. Af denne grund forventes naturnationalparkerne i de fleste tilfælde at blive indhegnet med et ydre hegn. Det fremgår derfor af lovforslaget, at miljøministeren i en tilladelse til etablering af en naturnationalpark kan tillade, at området helt eller delvist indhegnes med henblik på helårsgræsning, hvis hegningen udføres på en sådan måde, at offentlighedens adgang til og fra området ikke forhindres eller vanskeliggøres unødigt, og at vildtets frie bevægelighed opretholdes i videst mulige omfang. Der forventes at blive opsat to typer hegn i naturnationalparkerne, kreaturhegn og vildthegn. Hegnstypen vil afhænge af, hvilke store planteædere der udsættes. Nogle store planteædere kan holdes inde alene med kreaturhegn, mens andre arter kun kan holdes inde i områderne ved etablering af et vildthegn. Hegningen kan på nærmere angivne strækninger udgøres af andre foranstaltninger med barrierevirkning for de udsatte dyr end almindelige hegn. Det vil også være muligt at etablere naturnationalparker uden hegn og udsætning af dyr. Offentligheden og berørte myndigheder vil blive inddraget ved udarbejdelsen af projektbeskrivelse og forvaltningsplan for den enkelte naturnationalpark, i hvilken forbindelse der bl.a. vil blive taget stilling til spørgsmålet om udsætning af store planteædere og behovet for etablering af hegn, herunder også typen af hegn. Hegnet skal holde de udsatte dyr inden for området, således at naturnationalparken græsses som et samlet område. Formålet med hegnet er ikke at holde mindre dyr ude. Passageforholdene for de vilde dyr afhænger blandt andet af, hvilken type hegn der anvendes. Kreaturhegn, der for eksempel anvendes til heste og kreaturer, giver mulighed for fri passage for størstedelen af den naturlige fauna. Ved opsætning af vildthegn til for eksempel hjortevildt vil mindre pattedyr, padder og krybdyr ofte kunne passere ved at kravle igennem eller grave sig under hegnet – eller der kan etableres faunapassager til formålet. Lea Wermelin / Charlotte Brøndum Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 229 - endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt 2