Miljøministerens talepapir fra samrådet den 19/5-21 om lovforslaget

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2020 - 5425
Den 19. maj 2021
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed samrådstale fra samrådsspørgsmål A til L 229 i Miljø- og
Fødevareudvalget afholdt d. 19. maj 2021. Der gøres opmærksom på, at det talte ord gælder.
Lea Wermelin / Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229 - Bilag 8
Offentligt


TALEPAPIR
1
”Det talte ord gælder”
Samrådsspørgsmål A
Mener ministeren, at forholdene i de kommende
naturnationalparker kan sikre dyrenes velfærd i
forhold til f.eks. at sørge for tilstrækkelig foder og
tilsyn?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen
(V), Lise Bech (DF), Erling Bonnesen (V) og René
Christensen (DF).
Svar
Tak for ordet.
Dyrevelfærd er et emne, der er blevet debatteret
flittigt i den seneste tid, men jeg oplever heldigvis
ikke, at vi politisk er uenige om, at dyr, som staten
har ansvar for, skal have det godt og trives.
Den konkrete sag på Naturstyrelsens arealer i Mols
Bjerge har naturligt nok påvirket mange, og jeg vil
gerne understrege igen, at den sag er helt
uacceptabel.
Den sag ligger nu hos politiet, og vi er i fuld gang
med at følge op – også for at undgå, at noget
lignende kan ske igen.
Vi må ikke gå på kompromis med dyrevelfærden,
hverken i naturnationalparkerne eller på andre af
statens arealer.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229 - Bilag 8
Offentligt
TALEPAPIR
2
Når vi med dette lovforslag taler om at dispensere
fra dyrevelfærdsloven, er det vigtigt at slå fast, at
dyrevelfærdsloven som udgangspunkt også gælder
for dyr i naturnationalparker.
Dyr i naturnationalparker er – ligesom dyr alle
andre steder – omfattet af § 2 i dyrevelfærdsloven,
der fastsætter, at dyr skal behandles forsvarligt og
beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,
varigt mén og væsentlig ulempe.
Denne helt grundlæggende bestemmelse giver
lovforslaget ikke mulighed for at dispensere fra.
Det samme gælder eksempelvis dyrevelfærdslovens
§ 18, hvoraf det blandt andet fremgår, at dyr skal
sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med
deres behov.
Det er helt centrale elementer i
dyrevelfærdslovgivningen, og dem vil vi på ingen
måde gå på kompromis med. Det er slet ikke til
diskussion.
Alle dyr skal behandles ordentligt, uanset om de
anvendes til naturpleje, om de er produktionsdyr i
landbruget, kæledyr eller andet.
Vi skal tage ansvar for dyrevelfærden for de dyr, vi
sætter under hegn. Vi skal sikre, at der er de rette
TALEPAPIR
3
mekanismer til at gribe ind rettidigt, når der for
eksempel er fødemangel på grund af en hård vinter.
Det gælder også i naturnationalparkerne.
Vi skal i naturnationalparkerne – ligesom på alle
andre arealer – sikre, at dyrene trives, at de får mad
nok, og at de kan søge læ og ly. Vi skal bruge robuste
racer og arter, der kan klare at gå ude hele året. Og
vi skal sørge for, at det område, dyrene bliver sat ud
i, kan understøtte bestanden og dyrenes naturlige
levevis.
Naturnationalparkerne kommer til at være store,
sammenhængende naturområder, hvor naturen kan
udvikle sig på egne præmisser, og hvor de udsatte
dyr kommer til at leve så vildt, som det er muligt.
Når vi med dette lovforslag foreslår ændringer af
dyrevelfærdsloven, er det for at give mulighed for, at
de udsatte dyr i en naturnationalpark kan indgå i
naturen på mere naturlige præmisser og med
mindre indblanding fra mennesker.
Der skabes hjemmel til, at der i naturnationalparker
kan dispenseres fra de dele af dyrevelfærdsloven,
der blandt andet vedrører husning, fodring, vanding
og tilsyn, herunder hyppigheden af tilsyn med de
enkelte dyr.
TALEPAPIR
4
Det giver mulighed for, at tilsynet af dyrene i
naturnationalparkerne kan foregå på
bestandsniveau.
Men der stilles vilkår til en sådan dispensation.
Bestanden skal være tilpasset områdets størrelse, og
der skal være et tilgængeligt fødegrundlag, der kan
understøtte bestanden hele året. De personer, der
fører tilsyn med dyrene, skal være kompetente. Syge
eller tilskadekomne dyr skal have den fornødne
pleje eller aflives.
Når der udføres tilsyn på bestandsniveau, skal det
gøres på en måde, så det kan sikres, at dyrenes
velfærd ikke kompromitteres.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
vurderer, at kontrol på bestandsniveau med de rette
betingelser og vilkår kan ske på en forsvarlig måde.
Formanden for Dyreetisk Råd, Bengt Holst, har også
givet udtryk for, at det ud fra et
dyrevelfærdsmæssigt synspunkt er helt forsvarligt at
føre tilsyn med dyrene på bestandsniveau, og at
udsætning af store planteædere i
naturnationalparkerne ikke behøver at ske på
bekostning af dyrevelfærden. Faktisk mener han, at
de får mulighed for at have en mere naturlig adfærd,
hvilket er med til at give god dyrevelfærd.
Tilsyn på bestandsniveau kan for eksempel udføres
ved, at tilsynet omfatter de svageste dyr, og ved at
TALEPAPIR
5
der foretages en scoring af huld og adfærd hos en
stikprøve af dyrene.
Det kan også være aktuelt at anvende ny teknologi
som eksempelvis droner med varmesøgende
sensorer som en del af tilsynet. De vil i højere grad
end visuel inspektion kunne finde dyr, der søger
skjul i de store naturarealer.
Det skal fremgå af forvaltningsplanerne for
naturnationalparkerne, hvordan eventuelle syge
eller tilskadekomne dyr skal opdages og håndteres.
Det skal også fremgå af forvaltningsplanen for den
enkelte naturnationalpark, hvordan der skal ske
regulering af bestanden af udsatte dyr, hvis
levevilkårene ændrer sig.
Det er hensigten, at de udsatte dyr skal leve så vildt
som muligt i naturnationalparkerne. For at
imødekomme dette vil der som udgangspunkt ikke
blive tilskudsfodret.
Men der skal altid være mad nok til dyrene.
Det kan for eksempel være aktuelt at regulere
bestanden i tilfælde af mangel på føde. Det kan
gøres ved enten at flytte dyrene eller regulere
antallet, så bestanden passer til den fødemængde,
der er.
TALEPAPIR
6
Det er under alle omstændigheder en forudsætning,
at dyrene behandles forsvarligt i
naturnationalparkerne. Og det kan og skal der ikke
dispenseres fra.
Jeg vil derfor igen slå helt fast, at
dyrevelfærdslovens krav om, at dyr skal behandles
forsvarligt, gælder for alle dyr.
Og i den forbindelse skal det med i betragtningen, at
god dyrevelfærd ikke kun består af fravær af lidelse
men også af, at dyrene har mulighed for at kunne
udfolde deres naturlige adfærd. Den mulighed giver
vi dyrene i naturnationalparkerne, når de kan
bevæge sig frit rundt i de store naturområder inden
for parkernes rammer.
Naturpleje skal gå hånd i hånd med god dyrevelfærd
- også i naturnationalparkerne.