L 229 - svar på spm. 44 om kommentar til henvendelse af 11/5-21 fra Dansk Skovforening, fra miljøministeren

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Den 12. maj 2021
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 44 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang
til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 6. maj 2021.
Spørgsmål nr. 44 til L 229
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 11/5-21 fra Dansk Skovforening, jf. L 229 - bilag 6”
Svar
Hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke områdernes natur og biodiversitet ved at give
mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i
dag kan udvikle sig på egne præmisser.
Det er hensigten, at der i naturnationalparkerne kan udsættes store planteædere, der kan bidrage til at
genskabe vigtige økosystemfunktioner og dermed være med til at skabe en varieret natur med
forskellige levesteder for andre dyr samt planter og svampe. Af denne grund forventes
naturnationalparkerne i de fleste tilfælde at blive indhegnet med et ydre hegn. Efter lovforslaget vil det
dog også være muligt at etablere naturnationalparker uden hegn og udsætning af dyr.
Som et led i at genskabe betingelserne for, at naturen så vidt muligt kan udfolde naturlige processer,
foreslås naturnationalparkerne friholdt for skov- og landbrugsproduktion, bortset fra særlige
forvaltningstiltag af hensyn til naturen og biodiversiteten.
Friholdelse for skovbrugsproduktion indebærer, at skovene i naturnationalparkerne udlægges som
urørt skov uden kommerciel hugst. Træer og buske skal som udgangspunkt gennemføre deres
naturlige livscyklus og forgå naturligt, hvorved de kan udgøre levesteder for bl.a. svampe, biller og
mosser. Hvis det vurderes nødvendigt at fælde træer af sikkerhedsmæssige hensyn eller flytte træer,
der er faldet ned over stier, fredede fortidsminder eller lignende, vil træet skulle udlægges som dødt
ved i naturnationalparken. Som en del af en naturgenopretningsindsats vil der kunne udtages og
sælges ikke-hjemmehørende arter, hvorimod hjemmehørende arter som udgangspunkt skal efterlades
i skoven som dødt ved. Dog vil en mindre del af det hjemmehørende ved kunne udtages og sælges som
led i naturgenopretningsindsatsen, hvis det af biodiversitetshensyn vurderes hensigtsmæssigt, f.eks. i
forbindelse med etablering af lysninger.
Det er ikke muligt på forhånd at give et entydigt billede af klimaeffekten ved naturnationalparkerne,
idet denne vil afhænge af de konkret valgte arealer. Forskellige faktorer kan bidrage til klimaeffekten
og både trække i en positiv og negativ retning. F.eks. kan der ved udlægning af arealer til urørt skov
være en midlertidig positiv klimaeffekt ved kulstoflagring i vedmasse og i skovbunden i de første år,
men også en negativ effekt, da der ikke lagres kulstof i byggematerialer. Samtidig kan en indledende
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229 - endeligt svar på spørgsmål 44
Offentligt
2
rydning af ikke-hjemmehørende træarter af hensyn til biodiversiteten give en umiddelbar negativ
klimaeffekt, og græsningen kan modvirke opvækst af ny skov.
Lovforslaget udelukker ikke, at der i naturnationalparkerne vil kunne foretages bekæmpelse af
invasive arter eller forebyggelse og bekæmpelse af skovbrande.
Det fremgår af lovforslaget, at der med en tilladelse til etablering af en naturnationalpark vil følge en
pligt til i overensstemmelse med tilladelsen og forvaltningsplanen at overvåge udviklingen i
naturnationalparken, herunder naturudviklingen i området. Overvågning af udviklingen i
naturnationalparkerne vil kunne medvirke til opsamling af erfaring og viden, der kan være nyttige
bidrag til at vurdere resultaterne af gennemførte tiltag og behovet for at iværksætte yderligere tiltag,
f.eks. målrettet forvaltning på enkelte naturarealer. Lovforslaget indeholder ikke nærmere regler om,
hvilken type overvågning der skal iværksættes. Det kan således variere fra område til område, hvilken
overvågning der vurderes relevant at gennemføre, herunder om der er behov for en indledende
basismonitering.
Lea Wermelin / Charlotte Brøndum