L 229 - svar på spm. 39, om ministeren anerkender, at der for syge og tilskadekomne dyr er stor forskel på hyppigt tilsyn og mindre hyppigt tilsyn, fra miljøminsteren

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2020 - 5425
Den 10. maj 2021
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 39 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om naturbe-
skyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang til at
etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 6. maj 2021 efter
ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 39 til L 229
” Anerkender ministeren, at der for syge og tilskadekomne dyr er stor forskel på hyppigt tilsyn og mindre
hyppigt tilsyn? I den forbindelse tænkes der bl.a. på dyr med brækkede ben, akut kolik samt alle typer
sygdomme og lidelser, hvor tidsfaktoren er afgørende for at afhjælpe unødig smerte og lidelse.”
Svar
Jeg har anmodet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om bidrag til besvarelse af spørgsmålet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, der kan
oplyse følgende:
”En skade som eksempelvis et brækket ben er sjælden, men kan opstå når som helst. Et skadet dyr vil
ikke kunne følge flokken, men vil typisk holde afstand og eventuelt søge at gemme sig. Risikoen for, at
et sådant dyr ikke findes ved det tilsyn, der vil ske med dyr i naturnationalparker, vurderes ikke at være
væsentlig anderledes end den risiko, der er for at overse skader hos andre dyr, der holdes ude i større
flokke. Hvis det visuelle tilsyn suppleres med overvågning ved brug af ny teknologi, f.eks. droner med
varmesøgende sensorer, vil det i højere grad være muligt at finde dyr, der søger skjul.
Tilsynet med dyrene i naturnationalparker skal bl.a. kunne sikre, at dyr, der er syge eller tilskadekomne
opdages tids nok til, at de aflives uden unødigt ophold, hvis det vil være uforsvarligt at lade dyret leve
uden passende behandling eller pleje.
Det kan endvidere bemærkes, at det af forvaltningsplanerne for naturnationalparkerne skal fremgå,
hvordan dyrenes velfærd sikres, herunder hvordan eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal opdages
og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse, og hvordan der skal ske regulering af bestanden,
hvis levevilkårene ændrer sig.
Under alle omstændigheder skal dyrene behandles forsvarligt, jf. dyrevelfærdslovens § 2, og det giver
lovforslaget ikke mulighed for at dispensere fra.”
Lea Wermelin / Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229 - endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt