Betænkning afgivet af Transportudvalget den 26. januar 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25769

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l117/20201_l117_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Transportudvalget den 26. januar 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af taxiloven
    (Afskaffelse af bopælskrav i EU eller EØS ved tilladelser til erhvervsmæssig persontransport og kørselskontorer, godkendelse
    af ansvarlige ledere og chaufførkort)
    [af transportministeren (Benny Engelbrecht)]
    1. Ændringsforslag
    Transportministeren har stillet 1 ændringsforslag til lov‐
    forslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og
    LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
    ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL og Susanne Zimmer (UFG))
    indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min‐
    dretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten
    Enhedslisten konstaterer, at lovforslaget vil afskaffe bo‐
    pælskrav i EU eller EØS ved tilladelser til erhvervsmæssig
    persontransport og kørselskontorer, godkendelse af ansvarli‐
    ge ledere og chaufførkort. Efter EL’s opfattelse vil lovfor‐
    slaget betyde, at der hermed ophæves en af de meget få
    kontrolmuligheder, myndighederne har med branchen, de
    enkelte selskaber og de enkelte vognmænd og chauffører,
    nemlig bopælskravet: kravet om, at ejerkredsen skal være
    bosiddende i Danmark.
    EL mener, at bopælskravet er et rimeligt krav, som er
    med til at forhindre social dumping. Derfor er det også
    EL’s opfattelse, at kravet skal fastholdes. EL kan på den
    baggrund ikke støtte lovforslaget.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) Nr. 25 affattes således:
    »25. I § 18, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, § 3,
    stk. 3, nr. 1, 2 eller 3, § 5, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, § 5, stk. 3,
    nr. 1, 2 eller 3, eller § 7, stk. 2, nr. 1 eller 3« til: »§ 3, stk. 2,
    nr. 2 eller 3, eller stk. 3, nr. 1 eller 2, § 5, stk. 2, nr. 2 eller 3,
    eller stk. 3, nr. 1 eller 2, eller § 7, stk. 2, nr. 2«
    [Lovteknisk korrektion]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Den foreslåede ændring er en lovteknisk korrektion, idet
    henvisningen til § 7, stk. 2, alene skal omfatte nr. 2.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 9. december 2020 og var
    til 1. behandling den 17. december 2020. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudval‐
    get.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2020-21
    AX025769
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transportministeren sendte den 15. sep‐
    tember 2020 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del –
    bilag 472, folketingsåret 2019-20. Den 9. december 2020
    sendte transportministeren høringssvarene og et høringsno‐
    tat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til
    transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Henrik Møller (S) Tanja Larsson (S) Jeppe Bruus (S) fmd. Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
    Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)
    Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Bruno Jerup (EL)
    Susanne Zimmer (UFG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd.
    Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Egil Hulgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 41
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    2