L 117 - svar på spm. 4 om, hvordan ministeren vil sikre, at frafaldet af bopælskravet til taxichauffører ikke fører til lignende sager i taxierhvervet som den såkaldte Padborgsag, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 117 spm. 4.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l117/spm/4/svar/1735345/2318047.pdf

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget 14. januar 2021
2020-9829
Transportudvalget har i brev af 22. december 2020 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 117 – Forslag til Lov om ændring af taxiloven
(Afskaffelse af bopælskrav i EU/EØS ved tilladelser til erhvervsmæssig
persontransport og kørselskontorer, godkendelse af ansvarlige ledere og
chaufførkort), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 4:
Hvordan vil ministeren sikre, at frafaldet af bopælskravet til taxichauffører ikke
fører til lignende sager i taxierhvervet som den såkaldte Padborg-sag, hvor
filippinske chauffører på polske arbejdstilladelser blev budt groteske løn- og
indkvarteringsforhold af dansk vognmandsfirma?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Færdselsstyrelsen skal bemærke, at taxilovens regler om overenskomst ikke
er sammenlignelige med de overenskomstkrav som var gældende for gods- og
busbranchen på tidspunktet for Padborg-sagen. Ved den nye taxilov blev det
bestemt, at man ville stille krav til indholdet af de enkelte overenskomster,
hvor der efter den tidligere lovgivning på taxi-, gods- og busområdet tidligere
alene har været formelle krav til overenskomsten chaufførerne blev aflønnet
efter.
Færdselsstyrelsen kan endvidere henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 3 til
L 117, hvor styrelsen har redegjort for det administrative tilsyn
Færdselsstyrelsen fører med de tilladelsesindehavende virksomheder, som er
med til at sikre, at taxilovens § 10 overholdes.”
Jeg kan henholde mig til det af Færdselsstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
Transportudvalget 2020-21
L 117 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt