L 117 - svar på spm. 3 om, hvordan ministeren vil sikre, at taxilovens § 10 om lønniveau håndhæves, når chauffører ikke skal have bopæl i landet, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 117 spm. 3.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l117/spm/3/svar/1735342/2318037.pdf

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget 14. januar 2021
2020-9829
Transportudvalget har i brev af 22. december 2020 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 117 – Forslag til Lov om ændring af taxiloven
(Afskaffelse af bopælskrav i EU/EØS ved tilladelser til erhvervsmæssig
persontransport og kørselskontorer, godkendelse af ansvarlige ledere og
chaufførkort), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 3:
Hvordan vil ministeren sikre, at taxilovens § 10 om lønniveau håndhæves, når
chauffører ikke skal have bopæl i landet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Færdselsstyrelsen sikrer ved administrative tilsyn med virksomhederne, der
er indehaver af én eller flere tilladelser til erhvervsmæssig persontransport,
at kravene til løn- og arbejdsvilkår i taxilovens § 10 overholdes.
Det følger af taxilovens § 3, stk. 2, at tilladelser til erhvervsmæssig
persontransport udstedes til virksomheder, hvorfor styrelsens tilsyn
vedrørende § 10 overtrædelser er rettet mod de tilladelsesindehavende
virksomhederne, og ikke de ansatte chauffører.
Taxilovens § 10 har til formål at sikre, at en tilladelsesindehaver sikrer de
ansatte løn, herunder særlige ydelser, samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår,
som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i
henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende
faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og
som gælder på hele det danske område.
Færdselsstyrelsen indhenter til brug for sit tilsyn ansættelseskontrakter for et
repræsentativt antal af virksomhedens ansatte chauffører, hvorved styrelsen
har mulighed for at føre tilsyn med om virksomheden overholder taxilovens §
10.
Transportudvalget 2020-21
L 117 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2/2
Virksomheden skal endvidere indsende lønsedler samt kopi af timesedler,
køresedler, ugerapporter eller lignende for den/de samme chauffører, der
indsendes ansættelseskontrakter for, hvorved styrelsen har mulighed for at
føre tilsyn med, om virksomheden udbetaler løn i overensstemmelse med
ansættelseskontrakten og den anførte overenskomst.
Afslutningsvist anmoder styrelsen om oplysninger fra skatteforvaltningen
vedrørende virksomhedens lønudbetalinger til de enkelte chauffører, hvorved
styrelsen har mulighed for at føre tilsyn med, at virksomheden aflønner dens
chauffører i overensstemmelse med den indsendte lønseddel.
Chaufførernes bopæl vil derfor ikke have indflydelse på styrelsens mulighed
for at foretage et administrative tilsyn med den tilladelsesindehavende
virksomhed, med henblik på at sikre at taxilovens § 10 overholdes.”
Jeg kan henholde mig til det af Færdselsstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht