B 8 - svar på spm. 3 om, hvorfor der bør være forskel mellem køn i forhold til rettigheder til nedfrysning af kønsceller, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. december stillet følgende spørgs-
mål nr. 3 (B 8 Forslag til folketingsbeslutning om forlængelse af nedfrysning af befrug-
tede og ubefrugtede æg (borgerforslag)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Mænd kan i dag have sæd frosset ned lige så længe, de vil, uden der stilles spørgs-
mål til årsagen bag nedfrysningen. Og mænd kan endda testamentere sæden til f.eks.
en eks-kæreste. Kvinder kan kun fryse æg i 5 år, medmindre æggene er taget ud på
medicinsk indikation. Hvorfor mener ministeren, at der bør være forskel mellem køn i
forhold til rettigheder til nedfrysning af kønsceller?”
Svar:
Jeg lægger til grund for min besvarelse, at spørgeren henviser til den retsstilling, som
vil være gældende, såfremt lovforslaget om ændring af den tilladte opbevaringsperi-
ode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation (L 130), der blev fremsat
den 22. december 2020, bliver vedtaget af Folketinget.
Hertil kan jeg oplyse, at jeg selvfølgelig mener, at der som udgangspunkt altid bør
være ligestilling mellem kønnene. Når jeg alligevel mener, at der bør gælde en
grænse på 5 år for opbevaring af nedfrosne æg udtaget på ikke-medicinsk indikation,
selvom der ikke gælder en tilsvarende regel for opbevaring af nedfrossen sæd, skyl-
des det, at der – selvom der i begge tilfælde er tale om opbevaring af kønsceller – gør
sig visse relevante biologiske forskelle gældende, når det kommer til kvinder og
mænds naturlige reproduktionsevne.
Fra naturens side daler kvinders fertilitet drastisk med alderen, og en graviditet i en
sen alder (biologisk set) vil indebære en øget risiko for komplikationer for både
kvinde og barn. Det samme gør sig ikke gældende for mænds sædkvalitet, som forrin-
ges i langt mindre grad, ligesom mænd typisk kan producere fertile sædceller langt
senere i livet. Af samme grund vil mænd i praksis ikke få nedfrosset sæd til evt. frem-
tidig brug medmindre det er til sæddonation eller i forbindelse med sygdom (medi-
cinsk indikation).
På denne baggrund mener jeg ikke, at det vil være relevant at gennemføre lovgivning,
der fastsætter en tidsmæssig begrænsning, svarende til 5-års grænsen for opbevaring
af nedfrosne æg, i adgangen til at opbevare nedfrossen sæd.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Mie Damgård Hersbøll
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-01-2021
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPMKDP
Sagsnr.: 2014671
Dok. nr.: 1535715
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
B 8 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt