Skriftlig fremsættelse (9. december 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CZ440

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l117/20201_l117_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (9. december 2020)
    Transportministeren (Benny Engelbrecht):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af taxiloven (Afskaffelse af
    bopælskrav i EU/EØS ved tilladelser til erhvervsmæssig
    persontransport og kørselskontorer, godkendelse af
    ansvarlige ledere og chaufførkort)
    (Lovforslag nr. L 117)
    Formålet med lovforslaget er bringe taxiloven i overens‐
    stemmelse med EU-retten. Bopælskravet er således ikke
    siden december 2019 blevet håndhævet i forbindelse med
    behandling af ansøgninger om tilladelser til erhvervsmæssig
    persontransport og tilladelser til at drive et kørselskontor.
    Efterfølgende er ministeriet blevet opmærksomme på, at
    bopælskrav for så vidt angår chauffører og ansvarlige ledere
    på samme måde kan have for vidtgående konsekvenser i
    forhold til formålet, og at der tilsvarende kan rejses tvivl om
    disses kravs forenelighed med EU-retten, og af den grund
    foreslås det, at også disse krav udgår af loven.
    Lovforslaget har baggrund i, at det efter en tilsynssag
    i december 2019 blev konstateret, at kravet i taxiloven
    om bopæl i EU/EØS for ejerkredsen bag en virksomhed,
    der søger om tilladelser til erhvervsmæssig persontransport
    og tilladelser til at drive kørselskontor, er i strid med EU-
    rettens krav om kapitalens frie bevægelighed og den frie
    etableringsret. Derfor er en justering af taxiloven påkrævet
    således, at bopælskravet udgår af loven.
    Samtidig foreslås det, at de øvrige bopælskrav i taxiloven
    ligeledes udgår, dvs. kravet om, at en ansvarlig leder i hen‐
    holdsvis en vognmandsvirksomhed og et kørselskontor skal
    have bopæl i EU eller EØS, og at en chauffør skal have
    bopæl i EU eller EØS. Der kan således tilsvarende rejses
    tvivl om disse kravs forenelighed med EU-retten.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2020-21
    Transport- og Boligmin., j.nr. 2020-2226
    CZ000440