Betænkning afgivet 1/12-20

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning L 38

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l38/bilag/12/2299055.pdf

    Betænkning afgivet af Transportudvalget den 1. december 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., lov om private
    fællesveje og færdselsloven
    (Ændring af reglerne om særlig råden over vejareal for udlejningscykler og visse udlejningskøretøjer, kommunernes mulighed
    for at fjerne cykler m.v.)
    [af transportministeren (Benny Engelbrecht)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
    Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐
    slag nr. 1 og 2. Radikale Venstres medlemmer af udvalget
    har stillet ændringsforslag nr. 3 og 5-7. Transportministeren
    har stillet ændringsforslag nr. 4 og 8.
    2. Indstillinger
    Et mindretal i udvalget (S, SF og Susanne Zimmer
    (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
    transportministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet
    vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag og de
    af RV stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovfor‐
    slaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et tredje mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med de af transportministeren
    stillede ændringsforslag og de af DF stillede ændringsfor‐
    slag. Mindretallet vil stemme imod de af RV stillede æn‐
    dringsforslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforsla‐
    get til vedtagelse med de af transportministeren stillede æn‐
    dringsforslag og de af RV stillede ændringsforslag. Mindre‐
    tallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag.
    Et femte mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    de af RV stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
    imod de af transportministeren stillede ændringsforslag og
    vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling
    til de af DF stillede ændringsforslag.
    Et sjette mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med de af RV stillede ændringsforslag. Min‐
    dretallet vil stemme imod de af transportministeren stillede
    ændringsforslag og de af DF stillede ændringsforslag. Så‐
    fremt de af RV stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil
    mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye
    Borgerlige og Liberal Alliance
    Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkepar‐
    ti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance støtter lovforslaget,
    fordi det er væsentligt at sikre klare lovmæssige rammer
    for, hvordan kommunerne skal håndtere reglerne i forhold
    til den nye type af udlejningskoncepter for køretøjer, som
    er kendetegnet ved, at de ikke har et fast udlejningssted,
    men derimod placeres af kunden selv på godkendte arealer
    ved bestemmelsesstedet. Disse klimavenlige delemobilitets‐
    løsninger omfatter bl.a. cykler og elløbehjul, der tillige bi‐
    drager til at reducere trængslen i de større byer.
    V, RV, KF, NB og LA anser det i den forbindelse for
    væsentligt, at der sikres ordnede forhold i bybilledet, så de
    udlejede køretøjer ikke blot henkastes skødesløst og tilfæl‐
    digt på fortove og andre steder med deraf følgende ulempe
    og mulig fare for fodgængere og andre trafikanter.
    V, RV, KF, NB og LA støtter ændringsforslaget stillet
    af Radikale Venstre ud fra et ønske om, at kommuner ikke
    skal have mulighed for at indføre et de facto forbud imod
    Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2020-21
    AX025329
    Transportudvalget 2020-21
    L 38 Bilag 12
    Offentligt
    udlejning af elløbehjul ved at undlade udpegning af egnede
    parkeringsarealer med deraf følgende forskelsbehandling af
    cykler og løbehjul. Således er det væsentligt, at vejmyndig‐
    heden (kommunen) forpligtes til at sagsbehandle ansøgnin‐
    ger fra udlejere og træffe afgørelse herom inden for ram‐
    merne af forvaltningsloven m.v.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla‐
    get, da det sikrer en regulering af elløbehjulene. Efter EL᾽s
    opfattelse er det godt, at kommunerne får muligheden for
    at begrænse brugen af elløbehjul til udlejning, herunder
    begrænse antallet. EL havde helst set, at lovforslaget gik
    endnu længere og også lod de begrænsninger og regler, der
    indføres for elløbehjulene, gælde for udlejningscykler. EL
    bemærker i den sammenhæng, at dette også er et generelt
    ønske i de afgivne høringssvar fra Rådet for Sikker Trafik,
    Cyklistforbundet m.fl.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, EL og KF):
    1) I den under nr. 2 foreslåede § 80 a indsættes før stk. 1
    som nyt stykke:
    »Vejmyndigheden kan beslutte, hvor mange udlejnings‐
    cykler, som ikke har et fast udlejningssted, der maksimalt
    må placeres på vejarealet med henblik på udlejning.«
    Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
    [Vejmyndighedens mulighed for at fastsætte et maksimalt
    antal udlejningscykler]
    2) I den under nr. 2 foreslåede § 80 a affattes stk. 3, 3.
    pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt., således:
    »Vejmyndigheden kan lade det indgå som et vilkår i en
    aftale, at der maksimalt må placeres et vist antal udlejnings‐
    cykler med henblik på udlejning i konkrete områder af vej‐
    arealet.«
    [Vilkår om antal udlejningscykler på konkrete områder]
    Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (V, KF, NB og
    LA):
    3) Den under nr. 2 foreslåede § 80 b affattes således:
    Ȥ 80 b. Har en vejmyndighed etableret dertil indrettet
    infrastruktur eller område, kan andre mindre udlejningskøre‐
    tøjer, som ikke er omfattet af § 80 a, og som ikke har et fast
    udlejningssted, efter aftale med vejmyndigheden placeres i
    den dertil indrettede infrastruktur eller det dertil indrettede
    område med henblik på udlejning, jf. dog stk. 3.
    Stk. 2. Vejmyndigheden kan lade det indgå som et vilkår
    i aftalen efter stk. 1, at udlejningsoperatøren betaler for vej‐
    myndighedens udgifter til etablering og vedligeholdelse af
    dertil indrettet infrastruktur eller det dertil indrettede område
    og udgifter til vejmyndighedens administration og tilsyn.
    Stk. 3. Vejmyndigheden og udlejningsoperatøren kan afta‐
    le, at andre mindre udlejningskøretøjer, jf. stk. 1, kan place‐
    res andre steder end i dertil indrettet infrastruktur eller det
    dertil indrettede område med henblik på udlejning.
    Stk. 4. Vejmyndigheden kan afvise en ansøgning om sær‐
    lig råden til placering af andre mindre udlejningskøretøjer
    efter § 80, stk. 1, nr. 2, når vejmyndigheden inden for en
    afstand på 200 m eller derunder har etableret dertil indrettet
    infrastruktur eller det dertil indrettede område efter stk. 1.
    Stk. 5. Transportministeren fastsætter regler om, hvilke
    køretøjer der er omfattet af stk. 1.«
    [Nyaffattelse af den foreslåede § 80 b i vejloven]
    Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
    undtagelse af NB og LA):
    4) I den under nr. 2 foreslåede § 80 b indsættes i stk. 4
    efter »opkræve betaling«: »fra udlejningsoperatøren«.
    [Tydeliggørelse af vejmyndighedens mulighed for at opkræ‐
    ve betaling fra udlejningsoperatører]
    Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (V, KF, NB og
    LA):
    5) I den under nr. 3 foreslåede § 81 a ændres i stk. 1 »stk.
    3« til: »stk. 1«.
    [Lovteknisk konsekvensrettelse]
    6) I den under nr. 3 foreslåede § 81 a ændres i stk. 2 »stk.
    2« til: »stk. 1«.
    [Lovteknisk konsekvensrettelse]
    7) I den under nr. 3 foreslåede § 81 a indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Vejmyndigheden kan foranledige et køretøj, der
    er omfattet af § 80 b, stk. 5, og som efter § 80, stk. 1, nr. 2,
    har fået tilladelse til at stå placeret på det offentlige vejareal
    med henblik på udlejning, fjernet uden forudgående høring,
    hvis køretøjet ikke står placeret i overensstemmelse med
    vejmyndighedens tilladelse og det ikke er muligt at placere
    køretøjet lovligt inden for en rimelig afstand.«
    [Udvidelse af håndhævelsesbestemmelsen]
    Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
    undtagelse af NB og LA):
    Til § 3
    8) Nr. 5 affattes således:
    »5. I § 123, stk. 3, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 4, 1. og
    2. pkt., og stk. 4, 1. og 3. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 3.
    pkt., ændres »vejmyndigheden« til: »den statslige vejmyn‐
    dighed«.«
    [Lovteknisk ændring]
    2
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget foreslås det, at vejmyndigheden
    kan beslutte, hvor mange udlejningscykler, som ikke har et
    fast udlejningssted, der maksimalt må placeres på vejarealet
    med henblik på udlejning.
    Det betyder, at vejmyndighederne får hjemmel til lokalt
    at beslutte, hvor mange udlejningscykler omfattet af bestem‐
    melsen der ønskes placeret på deres vejareal med henblik
    på udlejning. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig
    for øje, at det udelukkende er placeringen på vejarealet med
    henblik på udlejning, som vejmyndigheden vil kunne træffe
    beslutning om.
    Til nr. 2
    Ændringsforslaget giver vejmyndigheden hjemmel til, at
    vejmyndighederne kan lade det indgå som et aftalevilkår,
    at udlejningsoperatøren maksimalt må have et vist antal
    udlejningscykler i bestemte områder på vejarealet. Er der
    eksempelvis områder, hvor vejmyndigheden ved at der er
    pres på antallet af cykelstativer, vil vejmyndigheden kunne
    beslutte, hvor mange udlejningscykler der må være placeret
    i netop det område med henblik på udlejning.
    Vejmyndigheden vil i sin administration skulle sikre, at
    udlejningsoperatørerne behandles lige, og må derfor ikke
    favorisere en operatør frem for en anden, hvis der ikke fore‐
    ligger en saglig begrundelse herfor.
    Til nr. 3
    Baggrunden for dette ændringsforslag er, at det må kon‐
    stateres, at der ikke er flertal for at give kommunalbesty‐
    relserne adgang til politisk at beslutte, om der i det hele
    taget må være andre mindre udlejningskøretøjer som f.eks.
    udlejningsløbehjul i de danske byer. Det ønskes derimod, at
    også disse køretøjer skal have adgang til byrummet, men
    på en måde, som giver vejmyndighederne ret til at beslut‐
    te, hvor de må placeres, og dermed have mulighed for at
    sikre ordnede forhold i byrummet. Det ønskes at fastholde
    muligheden for, at vejmyndighederne kan indgå aftaler med
    udlejningsoperatørerne.
    På nuværende tidspunkt har byerne primært parkeringsfa‐
    ciliteter eller områder til biler og cykler. Dette er baggrun‐
    den for, at der med forslaget til en ny § 80 a i vejloven kan
    stilles krav om, at udlejningscykler skal stå placeret i dertil
    indrettet infrastruktur eller område, når cyklerne står til rå‐
    dighed for udlejning. En sådan infrastruktur findes nemlig
    allerede i de danske kommuner i form af cykelstativer, cy‐
    kelskure m.v.
    Det samme gør sig ikke gældende for andre mindre udlej‐
    ningskøretøjer som f.eks. elløbehjul. Der findes som altover‐
    vejende hovedregel ikke dertil indrettet infrastruktur eller
    område til udlejningsløbehjul. Dette er baggrunden for den
    i lovforslaget foreslåede § 80 b, hvor der bliver lagt op til,
    at placering af udlejningsløbehjul ikke kræver en tilladelse
    fra vejmyndigheden. En sådan tilladelse vil skulle gives på
    baggrund af en konkret vurdering af lovlige hensyn efter
    vejloven som f.eks. trafikale hensyn, vejtekniske hensyn,
    fremkommelighedshensyn m.v. på det konkrete sted, hvor
    løbehjulene skal placeres. Men en sådan konkret vurdering
    af bestemte dele af vejarealet er vanskelig forenelig med
    free floating-konceptet, hvorefter brugeren i udgangspunktet
    beslutter, hvor køretøjet placeres efter endt brug.
    Der skal ved en regulering, som skal hindre, at f.eks. ud‐
    lejningsløbehjul placeres tilfældigt, til gene og til potentiel
    fare for andre brugere af byrummet, tages højde for, hvor‐
    dan der samtidig etableres dertil indrettet infrastruktur eller
    område til placering af udlejningskøretøjerne. Ellers er det
    i praksis umuligt for vejmyndighederne at beslutte, hvor
    de skal placeres – og dermed have mulighed for at sikre
    ordnede forhold – ligesom det er umuligt at stille krav til
    udlejningsoperatørerne om, at deres køretøjer skal placeres
    bestemte steder.
    Det foreslås derfor i et nyaffattet § 80 b, stk. 1, at har
    en vejmyndighed etableret dertil indrettet infrastruktur eller
    område, kan andre mindre udlejningskøretøjer, som ikke er
    omfattet af § 80 a, og som ikke har et fast udlejningssted,
    efter aftale med vejmyndigheden placeres i den dertil ind‐
    rettede infrastruktur eller det dertil indrettede område med
    henblik på udlejning, jf. dog det foreslåede stk. 3.
    Det betyder, at dertil indrettet infrastruktur eller område
    til f.eks. udlejningsløbehjul kan etableres, enten ved at vej‐
    myndigheden gør det selv og herefter indgår aftaler med
    operatørerne om anvendelse, eller ved tilladelser efter den
    gældende § 80, stk. 1, nr. 2, i vejloven.
    Bestemmelsen omfatter andre mindre udlejningskøretø‐
    jer, som ikke er omfattet af § 80 a, og som ikke har et
    fast udlejningssted. Transportministeren fastsætter i medfør
    af stk. 5, hvilke køretøjer der vil være omfattet af § 80
    b. På nuværende tidspunkt vil det være udlejningsløbehjul,
    hvorfor de omtales nedenfor.
    I begge tilfælde er det vejmyndigheden, som enten be‐
    slutter eller træffer afgørelse om, hvor disse køretøjer må
    stå i byen. For så vidt angår aftalemuligheden, indebærer
    forslaget til et nyt § 80 b, stk. 1, at den lokale vejmyndighed
    af egen drift finder et antal egnede steder på det offentlige
    vejareal, hvor der kan gøres plads til placering af udlejnings‐
    løbehjul, når de står til rådighed for udlejning. Disse steder
    kan f.eks. fysisk afmærkes i form af et optegnet areal med
    et løbehjulssymbol i overensstemmelse med den ændring af
    afmærkningsbekendtgørelsen, som Transport- og Boligmini‐
    steriet udsteder parallelt med den forventede ikrafttræden af
    dette lovforslag.
    Når vejmyndigheden har truffet beslutning om, hvor
    mange af sådanne arealer der kan reserveres til placering
    af udlejningsløbehjul, og hvor arealerne skal være, kan der
    indgås aftaler mellem vejmyndigheden og udlejningsopera‐
    tørene om benyttelse heraf til placering af eksempelvis ud‐
    lejningsløbehjul, som ikke har et fast udlejningssted. Det vil
    ikke være et krav, men det vil være oplagt for vejmyndighe‐
    derne at gå i dialog med udlejningsoperatørerne om, hvor
    på det offentlige vejareal i kommunen der er interesse for at
    placere disse udlejningskøretøjer.
    Disse aftaler kan ikke fuldstændigt honorere et ønske om
    free floating, hvor brugeren blot stiller udlejningsløbehjulet
    fra sig efter endt brug, men det kan sikre – forudsat at
    3
    vejmyndigheden konstruktivt tager ansvar for, at der også
    bliver plads til et marked for f.eks. udlejningsløbehjul – at
    der etableres et passende antal steder til placering af udlej‐
    ningsløbehjul efter endt brug. Det forudsættes således, at
    vejmyndighederne udpeger så mange steder til placering af
    udlejningsløbehjul, at det giver branchen mulighed for at
    give borgerne et reelt og dækkende bynært transporttilbud.
    I en større dansk by vil det derfor også være imod intenti‐
    onen med forslaget, hvis der kun bliver stillet vejareal til
    rådighed til placering af et meget lavt antal udlejningskøre‐
    tøjer, som reelt betyder, at det udelukker et kommercielt
    marked for mindre udlejningskøretøjer, som kan være et
    alternativ for brugerne til andre transportformer. Omvendt
    kan det ikke forventes, at vejmyndighederne finder plads
    til et ubegrænset eller meget stort antal udlejningskøretøjer,
    som pladsforholdene i byen ikke kan rumme. Endvidere vil
    det stride mod intentionen med lovforslaget, hvis vejmyn‐
    digheden udelukker større områder af byen eller hele bydele
    fra at kunne benyttes til placering af f.eks. udlejningsløbe‐
    hjul. Omvendt skal det – ligesom med udlejningscykler –
    være muligt for vejmyndigheden at træffe beslutning om, at
    bestemte dele af byrummet er uegnet til at blive benyttet til
    placering af udlejningsløbehjul, f.eks. gågader.
    Ønsker en vejmyndighed ikke af egen drift at beslutte,
    hvor der kan udpeges egnede steder til placering af udlej‐
    ningsløbehjul uden fast udlejningssted, så må dertil indrettet
    infrastruktur eller område til disse køretøjer som den anden
    mulighed etableres, ved at udlejningsoperatørerne ansøger
    om en tilladelse til særlig råden efter den gældende vejlovs
    § 80, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at udlejningsoperatørerne
    konkret må ansøge om tilladelse til at råde over en bestemt
    del af vejarealet til at placere udlejningsløbehjul. Vejmyn‐
    digheden er forpligtet til at sagsbehandle og træffe afgørelse
    herom i overensstemmelse med hensynene i vejloven og
    inden for rammerne af forvaltningsloven m.v.
    Det vil være vejmyndigheden, som i forbindelse med til‐
    ladelsen efter § 80, stk. 1, nr. 2, samtidig beslutter, hvordan
    den bestemte del af vejarealet, som udlejningsoperatøren
    ønsker at benytte, afmærkes. Det kan f.eks. fysisk afmærkes
    i form af et optegnet areal med et løbehjulssymbol i over‐
    ensstemmelse med den ændring af afmærkningsbekendtgø‐
    relsen, som Transport- og Boligministeriet udsteder parallelt
    med den forventede ikrafttræden af dette lovforslag. Men
    vejmyndigheden vil også med tilladelsen kunne stille alter‐
    native krav, f.eks. at området defineres som en virtuel hub.
    Vejmyndigheden vil efter den gældende vejlovs § 80,
    stk. 2, kunne få dækket sine omkostninger herved. Det be‐
    mærkes i den sammenhæng, at der med det foreslåede §
    80 b, stk. 4, i nærværende ændringsforslag er lagt op til, at
    vejmyndigheden kan afvise en ansøgning om særlig råden til
    placering af sådanne køretøjer efter den gældende vejlovs §
    80, stk. 1, nr. 2, hvis vejmyndigheden i overensstemmelse
    med det ovenfor beskrevne af egen drift har udpeget et
    område inden for en radius af 200 m til placering af udlej‐
    ningsløbehjul uden fast udlejningssted.
    Dermed får de vejmyndigheder, som konstruktivt tager
    ansvar for af egen drift at etablere dertil indrettet infrastruk‐
    tur eller område til udlejningsløbehjul, en lovfæstet ret til ik‐
    ke at behandle ansøgninger om særlig råden efter vejlovens
    § 80, stk. 1, nr. 2, jf. nærmere herom nedenfor.
    Det bemærkes, at vejmyndighederne både ved aftaler ef‐
    ter det nye § 80 b, stk. 1, og ved tilladelser efter det gælden‐
    de § 80, stk. 1, nr. 2, vil få de håndhævelsesmuligheder, som
    er foreslået i § 81 a i lovforslaget.
    Endelig er det, som tilfældet er med udlejningscyklerne
    efter lovforslagets § 80 a, en forudsætning, at vejmyndighe‐
    den i forbindelse med en aftaleindgåelse kan stille lignende
    krav, som skal sikre, at der kun indgås aftaler med seriøse
    aktører.
    Det foreslås i stk. 2, at vejmyndigheden kan lade det
    indgå som et vilkår i aftalen efter stk. 1, at udlejningsopera‐
    tøren betaler for vejmyndighedens udgifter til etablering og
    vedligeholdelse af dertil indrettet infrastruktur eller område,
    jf. stk. 1, og udgifter til vejmyndighedens administration og
    tilsyn.
    Ved vejmyndighed forstås den myndighed, som admini‐
    strerer en offentlig vej eller offentlig sti.
    Infrastruktur eller områder til parkering af eksempelvis
    løbehjul er ikke udbredt, som tilfældet eksempelvis er med
    cykler.
    Der lægges derfor op til, at vejmyndighederne eksem‐
    pelvis ved afmærkning af vejareal kan lave områder, hvor
    løbehjul m.v. skal parkeres inden for, når de står placeret
    med henblik på udlejning. Disse steder kan f.eks. fysisk
    afmærkes i form af et optegnet areal med et løbehjulssym‐
    bol i overensstemmelse med den ændring af afmærknings‐
    bekendtgørelsen, som Transport- og Boligministeriet udste‐
    der parallelt med den forventede ikrafttræden af dette lov‐
    forslag. Det bemærkes, at der med nærværende ændringsfor‐
    slag gives mulighed for, at vejmyndigheden og udlejnings‐
    operatøren får frihed til at aftale andet end krav om place‐
    ring i dertil indrettet infrastruktur m.v., jf. forslaget til et nyt
    § 80 b, stk. 3, 1. pkt. nedenfor.
    Etablering af dertil indrettet infrastruktur eller område vil
    være forbundet med omkostninger, hvorfor det vurderes at
    være rimeligt, at vejmyndighederne kan opkræve betaling
    for etablering og vedligehold af disse afmærkede områder,
    da de etableres, med henblik på at en udlejningsoperatør
    kan udnytte vejarealet i et forretningsmæssigt øjemed. Det
    vil kun være udgifterne til etablering og vedligehold af
    den infrastruktur, der findes nødvendig på vejmyndighedens
    vejareal, som vejmyndigheden kan få dækket. Det er der‐
    med ikke intentionen, at vejmyndigheden må tjene penge
    herpå. Det må umiddelbart lægges til grund, at kommunerne
    særlig i starten vil have udgifter til afmærkning af områder,
    hvor der må parkeres. Udgifterne hertil vil derfor også sær‐
    lig ramme de første operatører, der indgås aftaler med. Det
    findes derfor naturligt, at det vil være en del af indgåelsen
    af aftaler, at omfanget af parkeringspladser drøftes med ope‐
    ratørerne.
    Er der flere operatører, lægges det til grund, at udgifterne
    også vil skulle fordeles mellem disse, da det ikke bør ramme
    én operatør hårdere end andre.
    I forhold til vedligehold er det ligeledes opfattelsen, at
    denne udgift også skal fordeles mellem de operatører, som
    4
    har køretøjer placeret på det givne tidspunkt for aftaleindgå‐
    elsen.
    Vejmyndigheden vil endelig kunne lade det indgå som et
    vilkår i aftalen, at vejmyndighedens udgifter til administra‐
    tion, tilsyn m.v. betales af operatøren. Administrationen i
    forbindelse med indgåelsen af en aftale samt opfølgning her‐
    af vil indebære udgifter for vejmyndigheden. Bestemmelsen
    giver ikke hjemmel til, at der kan skabes et overskud for
    vejmyndigheden.
    Det foreslås i stk. 3, at vejmyndigheden og udlejnings‐
    operatøren kan aftale, at andre mindre udlejningskøretøjer,
    jf. stk. 1, kan placeres med henblik på udlejning andre steder
    end i dertil indrettet infrastruktur eller område.
    Det betyder, at der vil være mulighed for, at vejmyndig‐
    heden og udlejningsoperatøren aftaler andet om placering
    på det offentlige vejareal, som gør afmærkningsløsningen
    unødvendig. Det er således op til vejmyndigheden at beslut‐
    te, om der skal afmærkes på vejarealet eller indgås andre
    aftaler, f.eks. om virtuelle hubs, som med koordinater af‐
    grænser området, hvor udlejningskøretøjerne skal placeres,
    når de står til rådighed for udlejning.
    Det foreslås i stk. 4, at vejmyndigheden kan afvise en
    ansøgning om særlig råden til placering af andre mindre
    udlejningskøretøjer efter § 80, stk. 1, nr. 2, når vejmyndig‐
    heden inden for en afstand på 200 m eller derunder har
    etableret dertil indrettet infrastruktur eller område efter det
    nye § 80 b, stk. 1.
    Baggrunden for denne mulighed er først og fremmest
    at understøtte den grundlæggende hensigt med lovforslaget,
    hvorefter vejmyndigheden går i dialog med udlejningsopera‐
    tørerne og indgår aftaler om at benytte byrummet til udlej‐
    ning af f.eks. udlejningsløbehjul. Har en vejmyndighed såle‐
    des gjort en reel indsats for at finde plads til et kommercielt
    marked for andre mindre udlejningskøretøjer i byen, som
    kan være et alternativ for brugerne til andre transportfor‐
    mer, så vil det være uhensigtsmæssigt, hvis vejmyndigheden
    samtidig er forpligtet til at behandle ansøgninger om særlig
    råden for de samme områder, f.eks. fra udlejningsoperatører,
    som ikke har indgået aftaler med kommunen. Når vejmyn‐
    digheden allerede én gang har foretaget en vurdering af
    anvendelsen af vejarealet, behøver vejmyndigheden derfor
    ikke at anvende ressourcer på at vurdere området igen.
    Omvendt vil vejmyndigheden, såfremt den ikke af egen
    drift reelt har forsøgt at finde et passende og dækkende
    antal steder i byen til f.eks. udlejningsløbehjul, stadig væ‐
    re forpligtet til at behandle ansøgninger om særlig råden
    efter vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2. Dette er baggrunden for
    afstandskravet på 200 m i bestemmelsen.
    Det er dog en forudsætning for retmæssigt at kunne af‐
    vise en ansøgning, at vejmyndigheden reelt har stillet vej‐
    areal til rådighed for parkering med henblik på udlejning,
    som tilsiger, at udlejningsoperatørernes normale ret til at
    få behandlet en ansøgning efter § 80, stk. 1, nr. 2, kan
    afvises. Hermed menes, at det vil være i strid med ændrings‐
    forslagets intentioner, såfremt en vejmyndighed etablerer
    dertil indrettet infrastruktur eller område i et omfang, som
    ikke harmonerer med de lokale forhold i området, herunder
    nærhed til trafikårer, togstationer, busstationer m.v. Her vil
    udlejningsoperatørerne have en naturlig interesse i at stå pla‐
    ceret, hvorfor omfanget og karakteren af vejmyndighedens
    etablering af infrastruktur skal afspejle behovet. Vælger vej‐
    myndigheden kun at etablere et område, som giver adgang
    til placering af antal køretøjer ude af trit med forholdene
    i det lokale område, f.eks. plads til 5 udlejningskøretøjer
    ved en stor togstation, vil der ikke være mulighed for at
    afvise ansøgninger efter vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2. Det er
    ikke muligt at angive et nøjagtigt antal i loven, så det vil
    bero på en konkret vurdering. Vejmyndighedens afvisning af
    at behandle en ansøgning efter det nye § 80 b, stk. 4, vil
    være en afgørelse, som kan påklages til Vejdirektoratet efter
    vejlovens § 132.
    Det foreslås i stk. 5, at transportministeren fastsætter reg‐
    ler om, hvilke køretøjer der er omfattet af stk. 1.
    På nuværende tidspunkt er det intentionen, at det vil
    skulle gælde for elløbehjul, da de allerede er udbredte på
    markedet for den nye type af udlejningskøretøjer.
    Med forslaget vil det være transportministeren, som be‐
    slutter, hvilke mindre køretøjer der skal være omfattet af §
    80 b. Det vil være uhensigtsmæssigt at definere præcist og
    dermed fastlåse, hvad der skal forstås ved et mindre køretøj
    i regi af vejlovens § 80 b. Det er tværtimod intentionen med
    bestemmelsen, at det over tid og i takt med den forventede
    løbende udvikling af mindre køretøjstyper og transportfor‐
    mer i det nære bymiljø skal være muligt inden for rammerne
    af formålene med vejlovens regulering på dette område at
    tilpasse kredsen af de mindre udlejningskøretøjer, der er
    egnet til at blive benyttet som udlejningskøretøjer i byrum‐
    met. Det betyder, at transportministeren ved udmøntning af
    den foreslåede bemyndigelse i § 80 b, stk. 5, f.eks. kan
    tage hensyn til, i hvilken grad køretøjet optager plads på det
    offentlige vejareal, sikrer trafiksikker anvendelse for bruger‐
    ne og spiller sammen med byrummets øvrige køretøjstyper,
    og køretøjets hastighed, ligesom der kan lægges vægt på at
    sikre bedre mobilitet, køretøjets miljøegenskaber m.v.
    Til nr. 4
    I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at vejmyndig‐
    heden i medfør af forslaget til § 80 b, stk. 4, kan opkræve
    betaling for myndighedens udgifter i forbindelse med eta‐
    blering og vedligehold af dertil indrettet infrastruktur eller
    område, jf. stk. 3.
    Den med lovforslaget foreslåede § 80 b regulerer forhol‐
    det mellem udlejningsoperatørene og vejmyndighederne.
    Det foreslås, at det tydeliggøres i § 80 b, at betalingen
    i stk. 4 kan opkræves fra udlejningsoperatøren. Det bemær‐
    kes, at dette også er forudsat ved lovforslaget som fremsat,
    hvorfor den foreslåede ændring ikke indebærer materielle
    ændringer i den foreslåede retstilstand.
    Til nr. 5 og 6
    Der er tale om lovtekniske konsekvensrettelser, idet der
    med det foreslåede ændringsforslag nr. 3 er en nyaffattelse
    af § 80 b, hvor henvisningen skal være til stk. 1.
    5
    Til nr. 7
    Det foreslås, at vejmyndigheden kan foranledige køretø‐
    jer, som der er givet tilladelse til at stå placeret med henblik
    på udlejning, jf. § 80, stk. 1, nr. 2, fjernet uden forudgående
    høring, hvis køretøjet er omfattet af de regler, som transport‐
    ministeren fastsætter i medfør af § 80 b, stk. 5, og køretøjet
    ikke står placeret i overensstemmelse med vejmyndighedens
    tilladelse og det ikke er muligt at placere køretøjet lovligt
    inden for en rimelig afstand.
    Der er tale om en udvidelse af håndhævelsesbestemmel‐
    sen, så den også omfatter mindre udlejningskøretøjer, som
    den er fastsat i medfør af transportministerens bemyndigelse
    i forslaget til § 80 b, stk. 5, men hvor der ikke er indgået en
    aftale efter § 80 b, men derimod givet en tilladelse til at råde
    over en del af vejarealet efter vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2.
    Det betyder, at hvis køretøjer ikke står placeret i overens‐
    stemmelse med en tilladelse givet med hjemmel i vejlovens
    § 80, stk. 1, nr. 2, vil vejmyndighederne have hjemmel til
    omgående og uden høring at fjerne køretøjet. Vejmyndighe‐
    den kan dog ikke fjerne køretøjet, før det er konstateret, at
    forholdet ikke kan lovliggøres. Baggrunden herfor er, at der
    vil være oplagte tilfælde, hvor det vil være disproportionalt
    helt at fjerne et køretøj i stedet for at placere det lovligt. Det
    vil bero på en konkret vurdering. I denne vurdering skal
    der på den ene side lægges vægt på, at reglerne foreslås
    for at give vejmyndighederne håndhævelsesværktøjer, som
    er brugbare, og som bl.a. skal være med til at sikre, at
    udlejningskøretøjer står placeret, hvor de skal, og dermed
    eksempelvis ikke står efterladt midt på et fortov til gene
    for fremkommeligheden. På den anden side skal spørgsmå‐
    let om lovliggørelse vurderes ud fra en proportionalitetsaf‐
    vejning, da vejmyndighedernes administrative behandling
    af fjernelsen af køretøjer og den efterfølgende regning til
    udlejningsoperatørerne under visse omstændigheder samlet
    set vil være mere intensive, end hvad hensynene bag hånd‐
    hævelsen kan berettige.
    Til nr. 8
    Der er tale om et forslag til en ændring af hensyn til
    lovkvaliteten. Forslaget har således ikke nogen materiel be‐
    tydning.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til
    1. behandling den 22. oktober 2020. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Teknisk gennemgang
    Transportministeren afholdt den 3. november 2020 en
    teknisk gennemgang af lovforslaget.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transportministeren sendte den 19. decem‐
    ber 2019 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag
    127, folketingsåret 2019-20. Den 7. oktober 2020 sendte
    transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud‐
    valget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor‐
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål
    til transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministe‐
    ren har besvaret.
    Henrik Møller (S) Tanja Larsson (S) Jeppe Bruus (S) fmd. Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
    Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)
    Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL)
    Susanne Zimmer (UFG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd.
    Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Egil Hulgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    6
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    7