3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 00. november 2020
3. udkast til
(Ændringsforslag fra RV)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., lov om private
fællesveje og færdselsloven
(Ændring af reglerne om særlig råden over vejareal for udlejningscykler og visse udlejningskøretøjer, kommunernes mulighed
for at fjerne cykler m.v.)
[af transportministeren (Benny Engelbrecht)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐
slag nr. 1 og 2. Radikale Venstres medlemmer af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 3, 6, 7 og 11. Venstres, Nye
Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 4 og 8-10. Transportministeren
har stillet ændringsforslag nr. 5 og 12.
2. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et <>tal:
1) I den under nr. 2 foreslåede § 80 a indsættes før stk. 1
som nyt stykke:
»Vejmyndigheden kan beslutte, hvor mange udlejnings‐
cykler, som ikke har et fast udlejningssted, der maksimalt
må placeres på vejarealet med henblik på udlejning.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
[Vejmyndighedens mulighed for at fastsætte et maksimalt
antal udlejningscykler]
2) I den under nr. 2 foreslåede § 80 a affattes stk. 3, 3.
pkt, der bliver stk. 4, 3. pkt., således:
»Vejmyndigheden kan lade det indgå som et vilkår i en
aftale, at der maksimalt må placeres et vist antal udlejnings‐
cykler med henblik på udlejning i konkrete områder af vej‐
arealet.«
[Vilkår om antal udlejningscykler på konkrete områder]
Af et mindretal (RV), tiltrådt af et <>tal:
3) Den under nr. 2 foreslåede § 80 b affattes således:
Ȥ 80 b. Har en vejmyndighed etableret dertil indrettet
infrastruktur eller område, kan andre mindre udlejningskøre‐
Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2020-21
Journalnummer
DokumentId
Transportudvalget 2020-21
L 38 Bilag 10
Offentligt
tøjer, som ikke er omfattet af § 80 a, og som ikke har et fast
udlejningssted, efter aftale med vejmyndigheden placeres i
den dertil indrettede infrastruktur eller område med henblik
på udlejning, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Vejmyndigheden kan lade det indgå som et vilkår
i aftalen efter stk. 1, at udlejningsoperatøren betaler for vej‐
myndighedens udgifter til etablering og vedligeholdelse af
dertil indrettet infrastruktur eller område samt udgifter til
vejmyndighedens administration og tilsyn.
Stk. 3. Vejmyndigheden og udlejningsoperatøren kan af‐
tale, at andre mindre udlejningskøretøjer, jf. stk. 1, kan pla‐
ceres andre steder end i dertil indrettet infrastruktur eller
område med henblik på udlejning.
Stk. 4. Vejmyndigheden kan afvise en ansøgning om sær‐
lig råden til placering af andre mindre udlejningskøretøjer
efter § 80, stk. 1, nr. 2, når vejmyndigheden inden for en
afstand på 200 meter eller derunder har etableret dertil ind‐
rettet infrastruktur eller område efter stk. 1.
Stk. 5. Transportministeren fastsætter regler om, hvilke
køretøjer der er omfattet af stk. 1.«
[Nyaffattelse af vejlovens § 80 b]
Af et mindretal (V, NB og LA), tiltrådt af et <>tal:
4) Den under nr. 2 foreslåede § 80 b affattes således:
»§ 80 b. Det offentlige vejareal kan med vejmyndighe‐
dens tilladelse anvendes til placering af andre mindre udlej‐
ningskøretøjer, jf. stk. 5, som ikke har et fast udlejningssted,
og som ikke er omfattet af § 80 a, med henblik på udlejning.
Stk. 2. Vejmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at køre‐
tøjerne ved placering på det offentlige vejareal med henblik
på udlejning skal stå parkeret i dertil indrettet infrastruktur
eller område, at køretøjerne overholder gældende regler, og
at virksomheden kan dokumentere at overholde de tekniske
krav til sikring af persondatabeskyttelse m.v.
Stk. 3. Vejmyndigheden kan stille vilkår om bortfald af
tilladelsen, hvis vilkår ikke overholdes, herunder vilkår om
parkering i dertil indrettet infrastruktur. Hvis virksomheden
har mange tilladelser eller tilladelse til flere steder, kan
samtlige tilladelser bortfalde, hvis virksomheden gentagne
gange overtræder vilkårene.
Stk. 4. Vejmyndigheden kan kræve omkostninger til eta‐
blering og vedligeholdelse af parkeringsinfrastruktur betalt
af tilladelsesindehaveren. Vejmyndigheden kan endvidere
opkræve betaling for brug af vejarealet, når udnyttelsen sker
i forretningsmæssigt øjemed, jf. § 80, stk. 2.
Stk. 5. Transportministeren fastsætter regler om, hvilke
køretøjer der er omfattet af stk. 1.«
[Tilladelse til råden over vejareal med små udlejningskøre‐
tøjer]
Af transportministeren, tiltrådt af et <>tal:
5) I den under nr. 2 foreslåede § 80 b indsættes i stk. 4
efter »opkræve betaling«: »fra udlejningsoperatøren«.
[Tydeliggørelse af vejmyndighedens mulighed for at opkræ‐
ve betaling fra udlejningsoperatører]
Af et mindretal (RV), tiltrådt af et <>tal:
6) I den under nr. 2 foreslåede § 81 a, stk. 1, ændres »stk.
3« til: »stk. 1«.
[Lovteknisk konsekvensrettelse]
7) I den under nr. 2 foreslåede § 81 a, stk. 2, ændres »stk.
2« til: »stk. 1«.
[Lovteknisk konsekvensrettelse]
Af et mindretal (V, NB og LA), tiltrådt af et <>tal:
8) I det under nr. 3 foreslåede § 81 a ændres i stk. 1 og 2
»§§ 80 a og 80 b« til: »§ 80 a«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 4]
9) I det under nr. 3 foreslåede § 81 a udgår i stk. 1 »eller
§ 80 b, stk. 3,«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 4]
10) I den under nr. 3 foreslåede § 81 a udgår i stk. 2 »eller
§ 80 b, stk. 2,«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 4]
Af et mindretal (RV). tiltrådt af et <>tal:
11) I den under nr. 3 foreslåede § 81 a indsættes som stk.
3:
»Stk. 3. Vejmyndigheden kan foranledige et køretøj, der
er omfattet af § 80 b, stk. 5, og som efter § 80, stk. 1, nr. 2,
har fået tilladelse til at stå placeret på det offentlige vejareal
med henblik på udlejning, fjernet uden forudgående høring,
hvis køretøjet ikke står placeret i overensstemmelse med
vejmyndighedens tilladelse, og det ikke er muligt at placere
køretøjet lovligt inden for en rimelig afstand.«
[Udvidelse af håndhævelsesbestemmelsen]
Af transportministeren, tiltrådt af et <>tal:
Til § 3
12) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 123, stk. 3, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 4, 1. og
2. pkt., og stk. 4, 1. og 3. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 3.
pkt., ændres »vejmyndigheden« til: »den statslige vejmyn‐
dighed«.«
[Lovteknisk ændring]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at vejmyndigheden
kan beslutte, hvor mange udlejningscykler, som ikke har et
fast udlejningssted, der maksimalt må placeres på vejarealet
med henblik på udlejning.
Det betyder, at vejmyndighederne får hjemmel til lokalt
at beslutte, hvor mange udlejningscykler omfattet af bestem‐
melsen, der ønskes placeret på deres vejareal med henblik
2
på udlejning. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig
for øje, at det udelukkende er placeringen på vejarealet med
henblik på udlejning, som vejmyndigheden vil kunne træffe
beslutning om.
Til nr. 2
Forslaget skal sikre vejmyndigheden hjemmel til, at vej‐
myndighederne kan lade det indgå som et aftalevilkår, at
udlejningsoperatøren maksimalt må have et vist antal udlej‐
ningscykler i bestemte områder på vejarealet.
Er der eksempelvis områder, hvor vejmyndigheden ved,
at der er pres på antallet af cykelstativer, vil vejmyndighe‐
den kunne beslutte, hvor mange udlejningscykler der må
være placeret i netop det område med henblik på udlejning.
Vejmyndigheden vil i sin administration skulle sikre sig,
at udlejningsoperatørerne behandles lige og må derfor ikke
favorisere en operatør frem for en anden, hvis der ikke fore‐
ligger en saglig begrundelse herfor.
Til nr. 3
Baggrunden for dette ændringsforslag er, at det må kon‐
stateres, at der ikke er flertal for at give kommunalbesty‐
relserne adgang til politisk at beslutte, om der i det hele
taget må være andre mindre udlejningskøretøjer som f.eks.
udlejningsløbehjul i de danske byer. Det ønskes derimod, at
også disse køretøjer skal have adgang til byrummet, men
på en måde, som giver vejmyndighederne ret til at beslutte,
hvor de må placeres – og dermed have mulighed for at
sikre ordnede forhold i byrummet. Det ønskes at fastholde
muligheden for, at vejmyndighederne kan indgå aftaler med
udlejningsoperatørerne.
På nuværende tidspunkt har byerne primært parkeringsfa‐
ciliteter eller områder til biler og cykler. Dette er baggrun‐
den for, at der med forslaget til ny § 80 a i vejloven kan
stilles krav om, at udlejningscykler skal stå placeret i dertil
indrettet infrastruktur eller område, når cyklerne står til rå‐
dighed for udlejning. En sådan infrastruktur findes nemlig
allerede i de danske kommuner i form af cykelstativer, cy‐
kelskure m.v.
Det samme gør sig ikke gældende for andre mindre
udlejningskøretøjer som f.eks. el-løbehjul. Der findes som
altovervejende hovedregel ikke dertil indrettet infrastruktur
eller område til udlejningsløbehjul. Dette er baggrunden for,
at der med forslaget til § 80 b som fremsat for Folketinget
blev lagt op til, at placering af udlejningsløbehjul ikke kræ‐
ver en tilladelse fra vejmyndigheden. En sådan tilladelse
vil skulle gives på baggrund af en konkret vurdering af
lovlige hensyn efter vejloven som f.eks. trafikale hensyn,
vejtekniske hensyn, fremkommelighedshensyn m.v. på det
konkrete sted, hvor løbehjulene skal placeres. Men en sådan
konkret vurdering af bestemte dele af vejarealet er vanske‐
ligt forenelig med free floating-konceptet, hvorefter bruge‐
ren i udgangspunktet beslutter, hvor køretøjet placeres efter
endt brug.
Der skal ved en regulering, som skal hindre, at f.eks. ud‐
lejningsløbehjul placeres tilfældigt, til gene og til potentiel
fare for andre brugere af byrummet, tages højde for, hvor‐
dan der samtidig etableres dertil indrettet infrastruktur eller
område til placering af udlejningskøretøjerne. Ellers er det
i praksis umuligt for vejmyndighederne at beslutte, hvor
de skal placeres – og dermed have mulighed for at sikre
ordnede forhold, ligesom det er umuligt at stille krav til
udlejningsoperatørerne om, at deres køretøjer skal placeres
bestemte steder.
Det foreslås derfor i en nyaffattet § 80 b, stk. 1, at har
en vejmyndighed etableret dertil indrettet infrastruktur eller
område, kan andre mindre udlejningskøretøjer, som ikke er
omfattet af § 80 a, og som ikke har et fast udlejningssted,
efter aftale med vejmyndigheden placeres i den dertil indret‐
tede infrastruktur eller område med henblik på udlejning, jf.
dog det foreslåede stk. 3.
Det betyder, at dertil indrettet infrastruktur eller område
til f.eks. udlejningsløbehjul kan etableres enten ved, at vej‐
myndigheden gør det selv og herefter indgår aftaler med
operatørerne om anvendelse eller ved tilladelser efter den
gældende § 80, stk. 1, nr. 2, i vejloven.
Bestemmelsen omfatter andre mindre udlejningskøretø‐
jer, som ikke er omfattet af § 80 a, og som ikke har et
fast udlejningssted. Transportministeren fastsætter i medfør
af stk. 5, hvilke køretøjer der vil være omfattet af § 80
b. På nuværende tidspunkt vil det være udlejningsløbehjul,
hvorfor de omtales nedenfor.
I begge tilfælde er det vejmyndigheden, som enten be‐
slutter eller træffer afgørelse om, hvor disse køretøjer må
stå i byen. For så vidt angår aftalemuligheden, indebærer
forslaget til ny § 80 b, stk. 1, at den lokale vejmyndighed
af egen drift finder et antal egnede steder på det offentlige
vejareal, hvor der kan gøres plads til placering af udlejnings‐
løbehjul, når de står til rådighed for udlejning. Disse steder
kan f.eks. fysisk afmærkes i form af et optegnet areal med
et løbehjulssymbol i overensstemmelse med den ændring af
afmærkningsbekendtgørelsen, som Transport- og Boligmini‐
steriet udsteder parallelt med den forventede ikrafttræden af
dette lovforslag.
Når vejmyndigheden har truffet beslutning om, hvor og
hvor mange af sådanne arealer der kan reserveres til place‐
ring af udlejningsløbehjul, kan der indgås aftaler mellem
vejmyndigheden og udlejningsoperatører om benyttelse her‐
af til placering af eksempelvis udlejningsløbehjul, som ikke
har et fast udlejningssted. Det vil ikke være et krav, men
det vil være oplagt for vejmyndighederne at gå i dialog med
udlejningsoperatørerne om, hvor på det offentlige vejareal
i kommunen, der er interesse for at placere disse udlejnings‐
køretøjer.
Disse aftaler kan ikke fuldstændigt honorere et ønske om
free floating, hvor brugeren blot stiller udlejningsløbehjulet
fra sig efter endt brug, men det kan sikre – forudsat at
vejmyndigheden konstruktivt tager ansvar for, at der også
bliver plads til et marked for f.eks. udlejningsløbehjul – at
der etableres et passende antal steder til placering af udlej‐
ningsløbehjul efter endt brug. Det forudsættes således, at
vejmyndighederne udpeger så mange steder til placering af
udlejningsløbehjul, at det giver branchen mulighed for at
give borgerne et reelt og dækkende bynært transporttilbud.
I en større dansk by vil det derfor også være imod intenti‐
onen med forslaget, hvis der kun bliver stillet vejareal til rå‐
3
dighed til placering af et meget lavt antal udlejningskøretø‐
jer, som reelt betyder, at det udelukker et kommercielt mar‐
ked for mindre udlejningskøretøjer, som kan være et alterna‐
tiv for brugerne i stedet for andre transportformer. Omvendt
kan det ikke forventes, at vejmyndighederne finder plads
til et ubegrænset eller meget stort antal udlejningskøretøjer,
som pladsforholdene i byen ikke kan rumme. Endvidere vil
det stride mod intentionen med forslaget, hvis vejmyndig‐
heden udelukker større områder af byen eller hele bydele
fra at kunne benyttes til placering af f.eks. udlejningsløbe‐
hjul. Omvendt skal det – ligesom med udlejningscykler –
være muligt for vejmyndigheden at træffe beslutning om, at
bestemte dele af byrummet er uegnet til at blive benyttet til
placering af udlejningsløbehjul, f.eks. gågader.
Ønsker en vejmyndighed ikke af egen drift at beslutte,
hvor der kan udpeges egnede steder til placering af udlej‐
ningsløbehjul uden fast udlejningssted, så må dertil indrettet
infrastruktur eller område til disse køretøjer som den anden
mulighed etableres ved, at udlejningsoperatørerne ansøger
om en tilladelse til særlig råden efter den gældende vejlovs
§ 80, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at udlejningsoperatørerne
konkret må ansøge om tilladelse til at råde over en bestemt
del af vejarealet til at placere udlejningsløbehjul. Vejmyn‐
digheden er forpligtet til at sagsbehandle og træffe afgørelse
herom i overensstemmelse med hensynene i vejloven og
inden for rammerne af forvaltningsloven m.v.
Det vil være vejmyndigheden, som i forbindelse med til‐
ladelsen efter § 80, stk. 1, nr. 2, samtidig beslutter, hvordan
den bestemte del af vejarealet, som udlejningsoperatøren
ønsker at benytte, afmærkes. Det kan f.eks. fysisk afmærkes
i form af et optegnet areal med et løbehjulssymbol i over‐
ensstemmelse med den ændring af afmærkningsbekendtgø‐
relsen, som Transport- og Boligministeriet udsteder parallelt
med den forventede ikrafttræden af dette lovforslag. Men
vejmyndigheden vil også med tilladelsen kunne stille alter‐
native krav, f.eks. at området defineres som et virtuelt hub.
Vejmyndigheden vil efter den gældende vejlovs § 80,
stk. 2, kunne få dækket sine omkostninger herved. Det be‐
mærkes i den sammenhæng, at der med det foreslåede §
80 b, stk. 4, i nærværende ændringsforslag er lagt op til, at
vejmyndigheden kan afvise en ansøgning om særlig råden til
placering af sådanne køretøjer efter den gældende vejlovs §
80, stk. 1, nr. 2, hvis vejmyndigheden i overensstemmelse
med det ovenfor beskrevne af egen drift har udpeget et
område inden for en radius af 200 meter til placering af
udlejningsløbehjul uden fast forretningssted.
Dermed får de vejmyndigheder, som konstruktivt tager
ansvar for af egen drift at etablere dertil indrettet infrastruk‐
tur eller område til udlejningsløbehjul, en lovfæstet ret til ik‐
ke at behandle ansøgninger om særlig råden efter vejlovens
§ 80, stk. 1, nr. 2, jf. nærmere herom nedenfor.
Det bemærkes, at vejmyndighederne både ved aftaler ef‐
ter den ny § 80 b, stk. 1, og ved tilladelser efter den gælden‐
de § 80, stk. 1, nr. 2, vil få de håndhævelsesmuligheder,
som er foreslået i § 81 a i lovforslaget som fremsat for
Folketinget.
Endelig er det, som tilfældet er med udlejningscyklerne
efter lovforslagets § 80 a, en forudsætning, at vejmyndighe‐
den i forbindelse med en aftaleindgåelse kan stille lignende
krav, som skal sikre, at der kun indgås aftaler med seriøse
aktører.
Det foreslås i stk. 2, at vejmyndigheden kan lade det
indgå som et vilkår i aftalen efter stk. 1, at udlejningsopera‐
tøren betaler for vejmyndighedens udgifter til etablering og
vedligeholdelse af dertil indrettet infrastruktur eller område,
jf. stk. 1, samt udgifter til vejmyndigheden administration
og tilsyn.
Ved vejmyndighed forstås den myndighed, som admini‐
strerer en offentlig vej eller offentlig sti.
Infrastruktur eller områder til parkering af eksempelvis
løbehjul er ikke udbredt, som tilfældet eksempelvis er med
cykler.
Der lægges derfor op til, at vejmyndighederne eksem‐
pelvis ved afmærkning af vejareal kan lave områder, hvor
løbehjul m.v. skal parkere inden for, når de står placeret
med henblik på udlejning. Disse steder kan f.eks. fysisk
afmærkes i form af et optegnet areal med et løbehjulssym‐
bol i overensstemmelse med den ændring af afmærknings‐
bekendtgørelsen, som Transport- og Boligministeriet udste‐
der parallelt med den forventede ikrafttræden af dette lov‐
forslag. Det bemærkes, at der med nærværende ændringsfor‐
slag gives mulighed for, at vejmyndigheden og udlejnings‐
operatøren har frihed til at aftale andet end krav om place‐
ring i dertil indrettet infrastruktur mv., jf. forslaget til ny §
80 b, stk. 3, 1. pkt. nedenfor.
Etablering af dertil indrettet infrastruktur eller område vil
være forbundet med omkostninger, hvorfor det vurderes at
være rimeligt, at vejmyndighederne kan opkræve betaling
for etablering og vedligehold af disse afmærkede områder,
da de etableres med henblik på, at en udlejningsoperatør
kan udnytte vejarealet i et forretningsmæssigt øjemed. Det
vil kun være udgifterne til etablering og vedligehold af
den infrastruktur, der findes nødvendig på vejmyndighedens
vejareal, som vejmyndigheden kan få dækket. Det er der‐
med ikke intentionen, at vejmyndigheden må tjene penge
herpå. Det må umiddelbart lægges til grund, at kommuner‐
ne særligt i starten vil have udgifter til afmærkning af om‐
råder, hvor der må parkeres. Udgifterne hertil vil derfor
også særligt ramme de første operatører, der indgås aftaler
med. Ministeriet finder det naturligt, at det vil være en del
af indgåelsen af aftaler, at omfanget af parkeringspladser
drøftes med operatørerne.
Er der flere operatører, lægges det til grund, at udgifterne
også vil skulle fordeles mellem disse, da det ikke bør ramme
én operatør hårdere end andre.
I forhold til vedligehold er det ligeledes opfattelsen, at
denne også skal fordeles mellem de operatører, som har kø‐
retøjer placeret på det givne tidspunkt for aftaleindgåelsen.
Vejmyndigheden vil endelig kunne lade det indgå som et
vilkår i aftalen, at vejmyndighedens udgifter til administra‐
tion, tilsyn m.v. betales af operatøren. Administrationen i
forbindelse med indgåelsen af en aftale samt opfølgning her‐
af vil indebære udgifter for vejmyndigheden. Bestemmelsen
hjemler ikke, at der skabes et overskud for vejmyndigheden.
Det foreslås i stk. 3, at vejmyndigheden og udlejnings‐
operatøren kan aftale, at andre mindre udlejningskøretøjer,
4
jf. stk. 1, kan placeres med henblik på udlejning andre steder
end i dertil indrettet infrastruktur eller område.
Det betyder, at der vil være mulighed for, at vejmyndig‐
heden og udlejningsoperatøren aftaler andet om placering
på det offentlige vejareal, som gør afmærkningsløsningen
unødvendig. Det er således op til vejmyndigheden at beslut‐
te, om der skal afmærkes på vejarealet, eller indgås andre
aftaler, f.eks. om virtuelle hubs, som med koordinater af‐
grænser område, hvor udlejningskøretøjerne skal placeres,
når de står til rådighed for udlejning.
Det foreslås i stk. 4, at vejmyndigheden kan afvise en
ansøgning om særlig råden til placering af andre mindre
udlejningskøretøjer efter § 80, stk. 1, nr. 2, når vejmyndig‐
heden inden for en afstand på 200 meter eller derunder har
etableret dertil indrettet infrastruktur eller område efter den
ny § 80 b, stk. 1.
Baggrunden for denne mulighed er først og fremmest
at understøtte den grundlæggende hensigt med forslaget,
hvorefter vejmyndigheden går i dialog med udlejningsope‐
ratørerne og indgår aftaler om at benytte byrummet til ud‐
lejning af f.eks. udlejningsløbehjul. Har en vejmyndighed
således gjort en reel indsats for at finde plads til et kommer‐
cielt marked for andre mindre udlejningskøretøjer i byen,
som kan være et alternativ for brugerne i stedet for andre
transportformer, så vil det være uhensigtsmæssigt, hvis vej‐
myndigheden samtidig er forpligtet til at behandle ansøg‐
ninger om særlig råden for de samme områder, f.eks. fra
udlejningsoperatører, som ikke har indgået aftaler med kom‐
munen. Når vejmyndigheden allerede én gang har foretaget
en vurdering af anvendelsen af vejarealet, behøver vejmyn‐
digheden derfor ikke at anvende ressourcer på at vurdere
området igen.
Omvendt vil vejmyndigheden, såfremt den ikke af egen
drift reelt har forsøgt at finde et passende og dækkende
antal steder i byen til f.eks. udlejningsløbehjul stadig være
forpligtet til at behandle ansøgninger om særlig råden efter
vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2. Dette er baggrunden for af‐
standskravet på 200 meter i bestemmelsen.
Det er dog en forudsætning for retmæssigt at kunne af‐
vise en ansøgning, at vejmyndigheden reelt har stillet vej‐
areal til rådighed for parkering med henblik på udlejning,
som tilsiger, at udlejningsoperatørernes normale ret til at
få behandlet en ansøgning efter § 80, stk. 1, nr. 2, kan
afvises. Hermed menes, at det vil være i strid med ændrings‐
forslagets intentioner, såfremt en vejmyndighed etablerer
dertil indrettet infrastruktur eller områder i et omfang, som
ikke harmonerer med de lokale forhold i området, herunder
nærhed til trafikårer, togstationer, busstationer m.v. Her vil
udlejningsoperatørerne have en naturlig interesse i at stå pla‐
ceret, hvorfor omfanget og karakteren af vejmyndighedens
etablering af infrastruktur skal afspejle behovet. Vælger vej‐
myndigheden kun at etablere et område, som giver adgang
til placering af antal køretøjer ude af trit med forholdene
i det lokale område, f.eks. plads til 5 udlejningskøretøjer
ved en stor togstation, vil der ikke være mulighed for at
afvise ansøgninger efter vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2. Det er
ikke muligt at angive et nøjagtigt antal i loven, så det vil
bero på en konkret vurdering. Vejmyndighedens afvisning
af at behandle en ansøgning efter den ny § 80 b, stk. 4, vil
være en afgørelse, som kan påklages til Vejdirektoratet efter
vejlovens § 132.
Det foreslås i stk. 5, at transportministeren fastsætter reg‐
ler om, hvilke køretøjer der er omfattet af stk. 1.
På nuværende tidspunkt er det intentionen, at det vil
skulle gælde for elløbehjul, da de allerede er udbredte på
markedet for den nye type af udlejningskøretøjer.
Med forslaget vil det være transportministeren, som be‐
slutter, hvilke mindre køretøjer der skal være omfattet af §
80 b. Det vil være uhensigtsmæssigt at definere præcist og
dermed fastlåse, hvad der skal forstås med et mindre køretøj
i regi af vejlovens § 80 b. Det er tværtimod intentionen med
bestemmelsen, at det over tid og i takt med den forventede
løbende udvikling af mindre køretøjstyper og transportfor‐
mer i det nære bymiljø skal være muligt inden for rammerne
af formålene med vejlovens regulering på dette område at
tilpasse kredsen af de mindre udlejningskøretøjer, der er
egnet til at blive benyttet som udlejningskøretøjer i byrum‐
met. Det betyder, at transportministeren ved udmøntning af
den foreslåede bemyndigelse i § 80 b, stk. 5, f.eks. kan
tage hensyn til, i hvilken grad køretøjet optager plads på det
offentlige vejareal, sikrer trafiksikker anvendelse for bruger‐
ne, spiller sammen med byrummets øvrige køretøjstyper og
køretøjets hastighed, ligesom der kan lægges vægt på at
sikre bedre mobilitet, køretøjets miljøegenskaber m.v.
Til nr. 4
Hensigten med lovforslaget var at give vejmyndigheder‐
ne værktøjer til at kunne fjerne især løbehjul, der blev place‐
ret trafikalt uhensigtsmæssigt på vejarealer. Konsekvenserne
af det af regeringen fremsatte lovforslag er i stedet blevet,
at der åbnes for, at en vejmyndighed konkret kan forbyde
udførelsen af et erhverv pakket ind i et vejformål. Med
ændringsforslaget tilrettes lovforslaget, så loven kan ramme
det oprindelige formål.
Der foreslås ingen ændringer for så vidt angår cykler, da
forslaget giver en øget mulighed for at fremme erhvervet
med udlejning af cykler. Derimod foreslås der ændringer for
andre mindre udlejningskøretøjer, da vejmyndighederne, i
modsætning til hvad de kan over for udlejere af cykler i det
foreslåede § 80 a, kan nægte at indgå aftale med udlejere af
andre mindre udlejningskøretøjer. Hvor cykeludlejerne har
en ret til at få en aftale, der kan modsvares af krav fra
myndigheden, og kan indbringe uenigheder om tvister, har
udlejerne af eksempelvis løbehjul ingen ret til at få en aftale.
En sådan ulighed i reguleringen vil kunne medføre en
skævvridning af konkurrencen både i forholdet til udlejere
af cykler, men i særdeleshed i forholdet mellem forskellige
udlejere af andre mindre udlejningskøretøjer. Der er en be‐
tydelig risiko for, at allerede etablerede virksomheder med
et kendskab til markedet vil have en fordel i forbindelse
med forhandlinger om aftalevilkår med vejmyndigheden,
som nye virksomheder ikke vil have.
Derudover bliver magtbalancen mellem vejmyndigheden
og udlejere af mindre udlejningskøretøjer unødig uligevæg‐
tig.
5
Det bemærkes i den forbindelse, at vejmyndighederne i
forbindelse med aftaleindgåelsen vil skulle sikre, at aftalen
og dens vilkår ikke strider imod anden lovgivning, vejmyn‐
dighederne vil være underlagt de almindelige forvaltnings‐
retlige principper, og at eventuelle tvister i relation hertil vil
skulle indbringes for domstolene. Dette vil forventeligt in‐
debære en betydelig længere sagsbehandlingstid, inden der
foreligger en afklaring. Det vil påføre de erhvervsdrivende
uhensigtsmæssige økonomiske byrder og med altovervejen‐
de sandsynlighed betyde, at virksomhederne vil være tilba‐
geholdende med at få prøvet deres aftaler, hvilket retssikker‐
hedsmæssigt kan være et stort problem.
Med ændringsforslaget foreslås behandlingen af tilladel‐
ser til råden over vejareal til andre mindre udlejningskøre‐
tøjer derfor ført tilbage i vejlovens afgørelsessystem, så vej‐
myndigheden som i dag skal foretage en konkret vurdering
af, om der er plads til andre mindre udlejningskøretøjer, så
som løbehjul, på det ønskede vejareal.
Den ændring, som skulle løse det konkrete problem, fast‐
holdes; nemlig at sikre, at vejmyndighed og politi kan fjerne
eksempelvis løbehjul, hvis de er placeret ulovligt.
Dermed fastholdes, at vejlovens formål alene er at tilgo‐
dese de trafikale forhold og ikke erhvervsregulering.
For at fastholde fokus på orden er der mulighed for at
samtlige tilladelser kan bortfalde, hvis en virksomhed gen‐
tagne gange overtræder vilkår, eller ikke kan sikre, at vilkå‐
rene overholdes af brugerne.
Der er i forslaget fortsat mulighed for, at kommunen kan
stille vilkår om betaling af parkeringsinfrastruktur.
Med bestemmelsen fastholdes således den nuværende
situation, hvor vejmyndigheden skal give tilladelse til rå‐
den. Dermed sikres, at myndigheden er bundet af vejlovens
hensyn og dermed tager udgangspunkt i det konkrete areal,
som der søges tilladelse til, samt at kommunernes afgørelser
kan prøves ved administrativ rekurs.
Vilkår kan sættes i det omfang, de er indenfor vejlovens
formål efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Der‐
udover foreslås en klar hjemmel til, at myndigheder kan
fastsætte vilkår om, at køretøjerne ved placering på det of‐
fentlige vejareal med henblik på udlejning skal stå parkeret
i dertil indrettet infrastruktur eller område. Dertil kommer,
at der her er hjemmel til vilkår vedrørende virksomhedens
overholdelse af eksempelvis håndtering af personoplysnin‐
ger, samt at virksomheden skal kunne dokumentere teknisk
at kunne sikre overholdelse af parkeringsregler m.v. På
samme måde skal virksomheden sikre, at køretøjerne er i
overensstemmelse med gældende regler.
Det er med stk. 3, i ændringsforslaget gjort klart, at
vejmyndigheden vil kunne tilbagekalde tilladelser til virk‐
somheden, hvis vilkår ikke overholdes, også selv om den
manglende overholdelse ikke har vedrørt det konkrete sted.
Endelig åbnes for, at vejmyndigheden kan kræve omkost‐
ninger til etablering og vedligeholdelse af parkeringsinfra‐
struktur betalt af tilladelsesindehaveren, ligesom vejmyndig‐
heden som ved andre tilladelser til råden med forrentnings‐
mæssigt øjemed efter § 80, stk. 2, vil kunne opkræve de
administrative omkostninger, som myndigheden har haft ved
behandlingen af ansøgningen.
På den måde bliver vilkårene for tilladelse til placering af
andre mindre køretøjer til udlejning ikke anderledes end for
anden forretningsmæssig råden over vejareal, og vejmyndig‐
heden skal derfor kunne give en saglig trafikal begrundelse
for et afslag.
Endelig fastholdes den foreslåede tilretning af håndhæ‐
velsesmulighederne, så mindre køretøjer, eksempelvis elek‐
triske løbehjul, der er trafikalt uhensigtsmæssige eller i strid
med de vilkår, som vejmyndigheden har sat i tilladelsen til
råden over vejarealet, vil kunne fjernes uden forudgående
høring.
Til nr. 5
I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at vejmyndig‐
heden i medfør af forslaget til § 80 b, stk. 4, kan opkræve
betaling for myndighedens udgifter i forbindelse med eta‐
blering og vedligehold af dertil indrettet infrastruktur eller
område, jf. stk. 3.
Forslaget til § 80 b regulerer forholdet mellem udlej‐
ningsoperatører og vejmyndighederne.
Det foreslås, at det tydeliggøres i § 80 b, at betalingen
i stk. 4 kan opkræves fra udlejningsoperatøren. Det bemær‐
kes, at dette også er forudsat ved lovforslaget som fremsat,
hvorfor den foreslåede ændring ikke indebærer materielle
ændringer i den foreslåede retstilstand.
Til nr. 6 og 7
Der er tale om lovtekniske konsekvensrettelser, idet der
med det foreslåede nr. 1 er en nyaffattelse af § 80 b, hvor
henvisningen skal være til stk. 1.
Til nr. 8-10
Der er tale om en konsekvensrettelser som følge af ny
affattelse af § 80 b, hvormed der ikke længere indgås aftale
mellem vejmyndigheden og virksomhedens ejer.
Til nr. 11
Det foreslås, at vejmyndigheden kan foranledige køretø‐
jer, som der er givet tilladelse til at stå placeret med henblik
på udlejning, jf. § 80, stk. 1, nr. 2, fjernet uden forudgående
høring, hvis køretøjet er omfattet af de regler, som transport‐
ministeren fastsætter i medfør af § 80 b, stk. 5, og køretøjet
ikke står placeret i overensstemmelse med vejmyndighedens
tilladelse, og det ikke er muligt at placere køretøjet lovligt
inden for en rimelig afstand.
Der er tale om en udvidelse af håndhævelsesbestemmel‐
sen, så den også omfatter mindre udlejningskøretøjer, som
fastsat i medfør af transportministerens bemyndigelse i for‐
slaget til § 80 b, stk. 5, men hvor der ikke er indgået en
aftale efter § 80 b, men derimod givet en tilladelse til at råde
over en del af vejarealet efter vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at hvis køretøjer ikke står placeret i overens‐
stemmelse med en tilladelse givet med hjemmel i vejlovens
§ 80, stk. 1, nr. 2, vil vejmyndighederne have hjemmel til
omgående og uden høring at fjerne køretøjet. Vejmyndighe‐
den kan dog ikke fjerne køretøjet, før det er konstateret, at
forholdet ikke kan lovliggøres. Baggrunden herfor er, at der
vil være oplagte tilfælde, hvor det vil være disproportionalt
helt at fjerne et køretøj i stedet for at placere det lovligt. Det
6
vil bero på en konkret vurdering. I denne vurdering skal
der på den ene side lægges vægt på, at reglerne foreslås
for at give vejmyndighederne håndhævelsesværktøjer, som
er brugbare, og som bl.a. skal være med til at sikre, at
udlejningskøretøjer står placeret, hvor de skal, og dermed
eksempelvis ikke stå efterladt midt på et fortov til gene for
fremkommeligheden. På den anden side skal spørgsmålet
om lovliggørelse vurderes ud fra en proportionalitetsafvej‐
ning, da vejmyndighedernes administrative behandling om‐
kring fjernelsen af køretøjer, og den efterfølgende regning til
udlejningsoperatørerne under visse omstændigheder samlet
set vil være mere intensive end, hvad hensynene bag hånd‐
hævelsen kan berettige.
Til nr. 12
Der er tale om et forslag til en ændring af hensyn til
lovkvaliteten. Forslaget har således ikke nogen materiel be‐
tydning.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til
1. behandling den 22. oktober 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <3> møder.
Teknisk gennemgang
Transportministeren afholdt den 3. november 2020 en
teknisk gennemgang af lovforslaget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transportministeren sendte den 19. decem‐
ber 2019 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag
127, folketingsåret 2019-20. Den 7. oktober 2020 sendte
transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud‐
valget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <10> bilag på lov‐
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål
til transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministe‐
ren har besvaret.
Henrik Møller (S) Tanja Larsson (S) Jeppe Bruus (S) fmd. Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)
Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Susanne Zimmer (UFG)
Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd. Ellen Trane Nørby (V)
Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Egil Hulgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
7