L 38 - svar på spm. 21 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som på den ene side fastholder, at vejmyndigheden kan indgå aftaler om placering af elløbehjul på vejarealet i stedet for at træffe afgørelser herom, samt fastholder vejmyndighedens muligheder for at sikre og opretholde ordnede forhold i byrummet, men som på den anden side fjerner kommunalbestyrelsens mulighed for at forbyde placeringen af elløbehjul med henblik på udlejning, fra transportministeren

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 25. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 38 – Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
lov om private fællesveje og færdselsloven, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål nr. 21:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som på den ene side
fastholder, at vejmyndigheden kan indgå aftaler om placering af el-løbehjul på
vejarealet i stedet for at træffe afgørelser herom, samt fastholder vejmyndighe-
dens muligheder for at sikre og opretholde ordnede forhold i byrummet, men
som på den anden side fjerner kommunalbestyrelsens mulighed for at forbyde
placeringen af el-løbehjul med henblik på udlejning?
Svar:
I overensstemmelse med det ønskede sendes hermed udkast til ændringsfor-
slag.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
27. november 2020
2020-8323
Transportudvalget 2020-21
L 38 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt


Dato
J. nr.
NOTAT
Udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om
offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og færdselsloven (Æn-
dring af reglerne om særlig råden over vejareal for udlejningscyk-
ler- og visse udlejningskøretøjer, kommunernes mulighed for at
fjerne cykler m.v.)
Ændringsforslag
Til § 1
1) Den under nr. 2 foreslåede § 80 b affattes således:
Ӥ 80 b. Har en vejmyndighed etableret dertil indrettet infrastruktur el-
ler område, kan andre mindre udlejningskøretøjer, som ikke er omfattet
af § 80 a, og som ikke har et fast udlejningssted, efter aftale med vejmyn-
digheden placeres i den dertil indrettede infrastruktur eller område med
henblik på udlejning, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Vejmyndigheden kan lade det indgå som et vilkår i aftalen efter
stk. 1, at udlejningsoperatøren betaler for vejmyndighedens udgifter til
etablering og vedligeholdelse af dertil indrettet infrastruktur eller om-
råde samt udgifter til vejmyndighedens administration og tilsyn.
Stk. 3. Vejmyndigheden og udlejningsoperatøren kan aftale, at andre
mindre udlejningskøretøjer, jf. stk. 1, kan placeres andre steder end i der-
til indrettet infrastruktur eller område med henblik på udlejning.
Stk. 4. Vejmyndigheden kan afvise en ansøgning om særlig råden til pla-
cering af andre mindre udlejningskøretøjer efter § 80, stk. 1, nr. 2, når
vejmyndigheden inden for en afstand på 200 meter eller derunder har
etableret dertil indrettet infrastruktur eller område efter stk. 1.
Stk. 5. Transportministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der er
omfattet af stk. 1.
[Nyaffattelse af vejlovens § 80 b]
26. november 2020
2020-8323
Transportudvalget 2020-21
L 38 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
Side 2/9
2) I den under nr. 2 foreslåede § 81 a, stk. 1, ændres ”stk. 3” til: ”stk. 1”.
[Lovteknisk konsekvensrettelse]
3) I den under nr. 2 foreslåede § 81 a, stk. 2, ændres ”stk. 2” til: ”stk. 1”.
[Lovteknisk konsekvensrettelse]
4) I den under nr. 3 foreslåede § 81 a indsættes som stk. 3:
Stk. 3. Vejmyndigheden kan foranledige et køretøj, der er omfattet af § 80 b,
stk. 5, og som efter § 80, stk. 1, nr. 2, har fået tilladelse til at stå placeret på det
offentlige vejareal med henblik på udlejning, fjernet uden forudgående høring,
hvis køretøjet ikke står placeret i overensstemmelse med vejmyndighedens til-
ladelse, og det ikke er muligt at placere køretøjet lovligt inden for en rimelig af-
stand.
[Udvidelse af håndhævelsesbestemmelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Baggrunden for dette ændringsforslag er, at det må konstateres, at der ikke er
flertal for at give kommunalbestyrelserne adgang til politisk at beslutte, om der
i det hele taget må være andre mindre udlejningskøretøjer som f.eks. udlej-
ningsløbehjul i de danske byer. Det ønskes derimod, at også disse køretøjer skal
have adgang til byrummet, men på en måde, som giver vejmyndighederne ret
til at beslutte, hvor de må placeres – og dermed have mulighed for at sikre ord-
nede forhold i byrummet. Det ønskes at fastholde muligheden for, at vejmyn-
dighederne kan indgå aftaler med udlejningsoperatørerne.
På nuværende tidspunkt har byerne primært parkeringsfaciliteter eller områ-
der til biler og cykler. Dette er baggrunden for, at der med forslaget til ny § 80 a
i vejloven kan stilles krav om, at udlejningscykler skal stå placeret i dertil ind-
rettet infrastruktur eller område, når cyklerne står til rådighed for udlejning.
En sådan infrastruktur findes nemlig allerede i de danske kommuner i form af
cykelstativer, cykelskure mv.
Det samme gør sig ikke gældende for andre mindre udlejningskøretøjer som
f.eks. el-løbehjul. Der findes som altovervejende hovedregel ikke dertil indret-
tet infrastruktur eller område til udlejningsløbehjul. Dette er baggrunden for,
at der med forslaget til § 80 b som fremsat for Folketinget blev lagt op til, at
placering af udlejningsløbehjul ikke kræver en tilladelse fra vejmyndigheden.
En sådan tilladelse vil skulle gives på baggrund af en konkret vurdering af lov-
Side 3/9
lige hensyn efter vejloven som f.eks. trafikale hensyn, vejtekniske hensyn, frem-
kommelighedshensyn m.v. på det konkrete sted, hvor løbehjulene skal placeres.
Men en sådan konkret vurdering af bestemte dele af vejarealet er vanskelig for-
enelig med free floating-konceptet, hvorefter brugeren i udgangspunktet be-
slutter, hvor køretøjet placeres efter endt brug.
Der skal ved en regulering, som skal hindre, at f.eks. udlejningsløbehjul place-
res tilfældigt, til gene og til potentiel fare for andre brugere af byrummet, tages
højde for, hvordan der samtidig etableres dertil indrettet infrastruktur eller
område til placering af udlejningskøretøjerne. Ellers er det i praksis umuligt for
vejmyndighederne at beslutte, hvor de skal placeres – og dermed have mulig-
hed for at sikre ordnede forhold, ligesom det er umuligt at stille krav til udlej-
ningsoperatørerne om, at deres køretøjer skal placeres bestemte steder.
Det foreslås derfor i en nyaffattet § 80 b, stk. 1, at har en vejmyndighed etable-
ret dertil indrettet infrastruktur eller område, kan andre mindre udlejningskø-
retøjer, som ikke er omfattet af § 80 a, og som ikke har et fast udlejningssted,
efter aftale med vejmyndigheden placeres i den dertil indrettede infrastruktur
eller område med henblik på udlejning, jf. dog det foreslåede stk. 3.
Det betyder, at dertil indrettet infrastruktur eller område til f.eks. udlejningslø-
behjul kan etableres enten ved at vejmyndigheden gør det selv og herefter ind-
går aftaler med operatørerne om anvendelse eller ved tilladelser efter den gæl-
dende § 80, stk. 1, nr. 2, i vejloven.
Bestemmelsen omfatter andre mindre udlejningskøretøjer, som ikke er omfat-
tet af § 80 a, og som ikke har et fast udlejningsted. Transportministeren fast-
sætter i medfør af stk. 5, hvilke køretøjer der vil være omfattet af § 80 b. På nu-
værende tidspunkt vil det være udlejningsløbehjul, hvorfor de omtales neden-
for.
I begge tilfælde er det vejmyndigheden, som enten beslutter eller træffer afgø-
relse om, hvor disse køretøjer må stå i byen. For så vidt angår aftalemulighe-
den, indebærer forslaget til ny § 80 b, stk. 1, at den lokale vejmyndighed af egen
drift finder et antal egnede steder på det offentlige vejareal, hvor der kan gøres
plads til placering af udlejningsløbehjul, når de står til rådighed for udlejning.
Disse steder kan f.eks. fysisk afmærkes i form af et optegnet areal med et løbe-
hjulssymbol i overensstemmelse med den ændring af afmærkningsbekendtgø-
relsen, som Transport- og Boligministeriet udsteder parallelt med den forven-
tede ikrafttræden af dette lovforslag.
Når vejmyndigheden har truffet beslutning om, hvor og hvor mange af sådanne
arealer der kan reserveres til placering af udlejningsløbehjul, kan der indgås af-
taler mellem vejmyndigheden og udlejningsoperatører om benyttelse heraf til
placering af eksempelvis udlejningsløbehjul, som ikke har et fast udlejnings-
sted. Det vil ikke være et krav, men det vil være oplagt for vejmyndighederne at
Side 4/9
gå i dialog med udlejningsoperatørerne om, hvor på det offentlige vejareal i
kommunen, der er interesse for at placere disse udlejningskøretøjer.
Disse aftaler kan ikke fuldstændig honorere et ønske om free floating, hvor bru-
geren blot stiller udlejningsløbehjulet fra sig efter endt brug, men det kan sikre
– forudsat at vejmyndigheden konstruktivt tager ansvar for, at der også bliver
plads til et marked for f.eks. udlejningsløbehjul – at der etableres et passende
antal steder til placering af udlejningsløbehjul efter endt brug. Det forudsættes
således, at vejmyndighederne udpeger så mange steder til placering af udlej-
ningsløbehjul, at det giver branchen mulighed for at give borgerne et reelt og
dækkende bynært transporttilbud.
I en større dansk by vil det derfor også være imod intentionen med forslaget,
hvis der kun bliver stillet vejareal til rådighed til placering af et meget lavt antal
udlejningskøretøjer, som reelt betyder, at det udelukker et kommercielt mar-
ked for mindre udlejningskøretøjer, som kan være et alternativ for brugerne i
stedet for andre transportformer. Omvendt kan det ikke forventes, at vejmyn-
dighederne finder plads til et ubegrænset eller meget stort antal udlejningskø-
retøjer, som pladsforholdene i byen ikke kan rumme. Endvidere vil det stride
mod intentionen med forslaget, hvis vejmyndigheden udelukker større områ-
der af byen eller hele bydele fra at kunne benyttes til placering af f.eks. udlej-
ningsløbehjul. Omvendt skal det – ligesom med udlejningscykler – være muligt
for vejmyndigheden at træffe beslutning om, at bestemte dele af byrummet er
uegnet til at blive benyttet til placering af udlejningsløbehjul, f.eks. gågader.
Ønsker en vejmyndighed ikke af egen drift at beslutte, hvor der kan udpeges
egnede steder til placering af udlejningsløbehjul uden fast udlejningssted, så
må dertil indrettet infrastruktur eller område til disse køretøjer som den anden
mulighed etableres ved, at udlejningsoperatørerne ansøger om en tilladelse til
særlig råden efter den gældende vejlovs § 80, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at udlej-
ningsoperatørerne konkret må ansøge om tilladelse til at råde over en bestemt
del af vejarealet til at placere udlejningsløbehjul. Vejmyndigheden er forpligtet
til at sagsbehandle og træffe afgørelse herom i overensstemmelse med hensy-
nene i vejloven og inden for rammerne af forvaltningsloven mv.
Det vil være vejmyndigheden, som i forbindelse med tilladelsen efter § 80, stk.
1, nr. 2, samtidig beslutter, hvordan den bestemte del af vejarealet, som udlej-
ningsoperatøren ønsker at benytte, afmærkes. Det kan f.eks. fysisk afmærkes i
form af et optegnet areal med et løbehjulssymbol i overensstemmelse med den
ændring af afmærkningsbekendtgørelsen, som Transport- og Boligministeriet
udsteder parallelt med den forventede ikrafttræden af dette lovforslag. Men
vejmyndigheden vil også med tilladelsen kunne stille alternative krav, f.eks. at
området defineres som et virtuelt hub.
Vejmyndigheden vil efter den gældende vejlovs § 80, stk. 2, kunne få dækket
sine omkostninger herved.
Side 5/9
Det bemærkes i den sammenhæng, at der med det foreslåede § 80 b, stk. 4, i
nærværende ændringsforslag er lagt op til, at vejmyndigheden kan afvise en an-
søgning om særlig råden til placering af sådanne køretøjer efter den gældende
vejlovs § 80, stk. 1, nr. 2, hvis vejmyndigheden i overensstemmelse med det
ovenfor beskrevne af egen drift har udpeget et område inden for en radius af
200 meter til placering af udlejningsløbehjul uden fast forretningssted.
Dermed får de vejmyndigheder, som konstruktivt tager ansvar for af egen drift
at etablere dertil indrettet infrastruktur eller område til udlejningsløbehjul, en
lovfæstet ret til ikke at behandle ansøgninger om særlig råden efter vejlovens §
80, stk. 1, nr. 2, jf. nærmere herom nedenfor.
Det bemærkes, at vejmyndighederne både ved aftaler efter den ny § 80 b, stk. 1,
og ved tilladelser efter den gældende § 80, stk. 1, nr. 2, vil få de håndhævelses-
muligheder, som er foreslået i § 81 a i lovforslaget som fremsat for Folketinget.
Endelig er det, som tilfældet er med udlejningscyklerne efter lovforslagets § 80
a, en forudsætning, at vejmyndigheden i forbindelse med en aftaleindgåelse
kan stille lignende krav, som skal sikre, at der kun indgås aftaler med seriøse
aktører.
Det foreslås i stk. 2, at vejmyndigheden kan lade det indgå som et vilkår i afta-
len efter stk. 1, at udlejningsoperatøren betaler for vejmyndighedens udgifter til
etablering og vedligeholdelse af dertil indrettet infrastruktur eller område, jf.
stk. 1, samt udgifter til vejmyndigheden administration og tilsyn.
Ved vejmyndighed forstås den myndighed, som administrerer en offentlig vej
eller offentlig sti.
Infrastruktur eller områder til parkering af eksempelvis løbehjul er ikke ud-
bredt, som tilfældet eksempelvis er med cykler.
Der lægges derfor op til, at vejmyndighederne eksempelvis ved afmærkning af
vejareal kan lave områder, hvor løbehjul mv. skal parkere inden for, når de står
placeret med henblik på udlejning. Disse steder kan f.eks. fysisk afmærkes i
form af et optegnet areal med et løbehjulssymbol i overensstemmelse med den
ændring af afmærkningsbekendtgørelsen, som Transport- og Boligministeriet
udsteder parallelt med den forventede ikrafttræden af dette lovforslag. Det be-
mærkes, at der med nærværende ændringsforslag gives mulighed for, at
vejmyndigheden og udlejningsoperatøren har frihed til at aftale andet end krav
om placering i dertil indrettet infrastruktur mv., jf. forslaget til ny § 80 b, stk. 3,
1. pkt. nedenfor.
Etablering af dertil indrettet infrastruktur eller område vil være forbundet med
omkostninger, hvorfor det vurderes at være rimeligt, at vejmyndighederne kan
opkræve betaling for etablering og vedligehold af disse afmærkede områder, da
Side 6/9
de etableres med henblik på, at en udlejningsoperatør kan udnytte vejarealet i
et forretningsmæssigt øjemed. Det vil kun være udgifterne til etablering og ved-
ligehold af den infrastruktur, der findes nødvendig på vejmyndighedens veja-
real, som vejmyndigheden kan få dækket. Det er dermed ikke intentionen, at
vejmyndigheden må tjene penge herpå. Det må umiddelbart lægges til grund,
at kommunerne særligt i starten vil have udgifter til afmærkning af områder,
hvor der må parkeres. Udgifterne hertil vil derfor også særligt ramme de første
operatører, der indgås aftaler med. Ministeriet finder det naturligt, at det vil
være en del af indgåelsen af aftaler, at omfanget af parkeringspladser drøftes
med operatørerne.
Er der flere operatører, lægges det til grund, at udgifterne også vil skulle forde-
les mellem disse, da det ikke bør ramme én operatør hårdere end andre.
I forhold til vedligehold er det ligeledes opfattelsen, at denne også skal fordeles
mellem de operatører, som har køretøjer placeret på det givne tidspunkt for af-
taleindgåelsen.
Vejmyndigheden vil endelig kunne lade det indgå som et vilkår i aftalen, at
vejmyndighedens udgifter til administration, tilsyn m.v. betales af operatøren.
Administrationen i forbindelse med indgåelsen af en aftale samt opfølgning
heraf vil indebære udgifter for vejmyndigheden. Bestemmelsen hjemler ikke, at
der skabes et overskud for vejmyndigheden.
Det foreslås i stk. 3, at vejmyndigheden og udlejningsoperatøren kan aftale, at
andre mindre udlejningskøretøjer, jf. stk. 1, kan placeres med henblik på udlej-
ning andre steder end i dertil indrettet infrastruktur eller område.
Det betyder, at der vil være mulighed for, at vejmyndigheden og udlejningsope-
ratøren aftaler andet om placering på det offentlige vejareal, som gør afmærk-
ningsløsningen unødvendig. Det er således op til vejmyndigheden at beslutte,
om der skal afmærkes på vejarealet, eller indgås andre aftaler, f.eks. om virtu-
elle hubs, som med koordinater afgrænser område, hvor udlejningskøretøjerne
skal placeres, når de står til rådighed for udlejning.
Det foreslås i stk. 4, at vejmyndigheden kan afvise en ansøgning om særlig rå-
den til placering af andre mindre udlejningskøretøjer efter § 80, stk. 1, nr. 2,
når vejmyndigheden inden for en afstand på 200 meter eller derunder har
etableret dertil indrettet infrastruktur eller område efter den ny § 80 b, stk. 1.
Baggrunden for denne mulighed er først og fremmest at understøtte den
grundlæggende hensigt med forslaget, hvorefter vejmyndigheden går i dialog
med udlejningsoperatørerne og indgår aftaler om at benytte byrummet til ud-
lejning af f.eks. udlejningsløbehjul. Har en vejmyndighed således gjort en reel
indsats for at finde plads til et kommercielt marked for andre mindre udlej-
ningskøretøjer i byen, som kan være et alternativ for brugerne i stedet for andre
Side 7/9
transportformer, så vil det være uhensigtsmæssigt, hvis vejmyndigheden samti-
dig er forpligtet til at behandle ansøgninger om særlig råden for de samme om-
råder, f.eks. fra udlejningsoperatører, som ikke har indgået aftaler med kom-
munen. Når vejmyndigheden allerede én gang har foretaget en vurdering af an-
vendelsen af vejarealet, behøver vejmyndigheden derfor ikke at anvende res-
sourcer på at vurdere området igen.
Omvendt vil vejmyndigheden, såfremt den ikke af egen drift reelt har forsøgt at
finde et passende og dækkende antal steder i byen til f.eks. udlejningsløbehjul
stadig være forpligtet til at behandle ansøgninger om særlig råden efter vejlo-
vens § 80, stk. 1, nr. 2. Dette er baggrunden for afstandskravet på 200 meter i
bestemmelsen.
Det er dog en forudsætning for retmæssigt at kunne afvise en ansøgning, at
vejmyndigheden reelt har stillet vejareal til rådighed for parkering med henblik
på udlejning, som tilsiger, at udlejningsoperatørernes normale ret til at få be-
handlet en ansøgning efter § 80, stk. 1, nr. 2, kan afvises. Hermed menes, at det
vil være i strid med ændringsforslagets intentioner, såfremt en vejmyndighed
etablerer dertil indrettet infrastruktur eller områder i et omfang, som ikke har-
monerer med de lokale forhold i området, herunder nærhed til trafikårer, tog-
stationer, busstationer m.v. Her vil udlejningsoperatørerne have en naturlig in-
teresse i at stå placeret, hvorfor omfanget og karakteren af vejmyndighedens
etablering af infrastruktur skal afspejle behovet. Vælger vejmyndigheden kun at
etablere et område, som giver adgang til placering af antal køretøjer ude af trit
med forholdene i det lokale område, f.eks. plads til 5 udlejningskøretøjer ved en
stor togstation, vil der ikke være mulighed for at afvise ansøgninger efter vejlo-
vens § 80, stk. 1, nr. 2. Det er ikke muligt at angive et nøjagtigt antal i loven, så
det vil bero på en konkret vurdering. Vejmyndighedens afvisning af at behandle
en ansøgning efter den ny § 80 b, stk. 4, vil være en afgørelse, som kan påklages
til Vejdirektoratet efter vejlovens § 132.
Det foreslås i stk. 5, at transportministeren fastsætter regler om, hvilke køretø-
jer der er omfattet af stk. 1.
På nuværende tidspunkt er det intentionen, at det vil skulle gælde for el-løbe-
hjul, da de allerede er udbredte på markedet for den nye type af udlejningskø-
retøjer.
Med forslaget vil det være transportministeren, som beslutter, hvilke mindre
køretøjer der skal være omfattet af § 80 b. Det vil være uhensigtsmæssigt at de-
finere præcist og dermed fastlåse, hvad der skal forstås med et mindre køretøj i
regi af vejlovens § 80 b. Det er tværtimod intentionen med bestemmelsen, at
det over tid og i takt med den forventede løbende udvikling af mindre køretøjs-
typer og transportformer i det nære bymiljø skal være muligt inden for ram-
merne af formålene med vejlovens regulering på dette område at tilpasse kred-
Side 8/9
sen af de mindre udlejningskøretøjer, der er egnet til at blive benyttet som ud-
lejningskøretøjer i byrummet. Det betyder, at transportministeren ved udmønt-
ning af den foreslåede bemyndigelse i § 80 b, stk. 5, f.eks. kan tage hensyn til i
hvilken grad køretøjet optager plads på det offentlige vejareal, køretøjets ha-
stighed, sikrer trafiksikker anvendelse for brugerne, spiller sammen med by-
rummets øvrige køretøjstyper, ligesom der kan lægges vægt på at sikre bedre
mobilitet, køretøjets miljøegenskaber m.v.
Til nr. 2
Der er tale om lovteknisk konsekvensrettelse, idet der med det foreslåede nr. 1
er en nyaffattelse af § 80 b, hvor henvisningen skal være til stk. 1.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk konsekvensrettelse, idet der med det foreslåede nr.
1 er en nyaffattelse af § 80 b, hvor henvisningen skal være til stk. 1.
Til nr. 4
Det foreslås, at vejmyndigheden kan foranledige køretøjer, som der er givet til-
ladelse til at stå placeret med henblik på udlejning, jf. § 80, stk. 1, nr. 2, fjernet
uden forudgående høring, hvis køretøjet er omfattet af de regler, som trans-
portministeren fastsætter i medfør af § 80 b, stk. 5, og køretøjet ikke står place-
ret i overensstemmelse med vejmyndighedens tilladelse, og det ikke er muligt
at placere køretøjet lovligt inden for en rimelig afstand.
Der er tale om en udvidelse af håndhævelsesbestemmelsen, så den også omfat-
ter mindre udlejningskøretøjer, som fastsat i medfør af transportministerens
bemyndigelse i forslaget til § 80 b, stk. 5, men hvor der ikke er indgået en aftale
efter § 80 b, men derimod givet en tilladelse til at råde over en del af vejarealet
efter vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at hvis køretøjer ikke står placeret i overensstemmelse med en til-
ladelse givet med hjemmel i vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2, vil vejmyndighederne
have hjemmel til omgående og uden høring at fjerne køretøjet. Vejmyndighe-
den kan dog ikke fjerne køretøjet, før det er konstateret, at forholdet ikke kan
lovliggøres. Baggrunden herfor er, at der vil være oplagte tilfælde, hvor det vil
være disproportionalt helt at fjerne et køretøj i stedet for at placere det lovligt.
Det vil bero på en konkret vurdering. I denne vurdering skal der på den ene
side lægges vægt på, at reglerne foreslås for at give vejmyndighederne håndhæ-
velsesværktøjer, som er brugbare, og som bl.a. skal være med til at sikre, at ud-
lejningskøretøjer står placeret, hvor de skal, og dermed eksempelvis ikke stå ef-
terladt midt på et fortov til gene for fremkommeligheden. På den anden side
skal spørgsmålet om lovliggørelse vurderes, ud fra en proportionalitetsafvej-
ning, da vejmyndighedernes administrative behandling omkring fjernelsen af
Side 9/9
køretøjer, og den efterfølgende regning til udlejningsoperatørerne under visse
omstændigheder samlet set vil være mere intensive end, hvad hensynene bag
håndhævelsen kan berettige.