3. udkast til betænkning
Tilhører sager:
Aktører:
Bet L 102
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l102/bilag/6/2283119.pdf
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den [18. november 2020] 3. udkast til Betænkning over Forslag til lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19 m.v. [af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli‐ stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8 og beskæftigelsesministeren har stillet ændrings‐ forslag nr. 4 og 9. 2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling. Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor‐ slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling. 3. Indstillinger <> Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐ gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Politiske bemærkninger Venstre Danmark står fortsat i en meget alvorlig situation, og Danmark og Europa står midt i en 2. bølge af smitte af covid-19. Danmarks vigtigste eksportmarkeder er ramt af en voldsom smitteudvikling og nye restriktioner, og det har store konsekvenser for en eksportnation som Danmark, som lever af at kunne sælge til resten af verden. Det er en ud‐ vikling, som Venstres medlemmer af udvalget tager meget alvorligt. For V er det afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at holde aktiviteten i samfundet så høj som muligt og samtidig holde smitten nede. For det handler om danskernes sund‐ hed. Derfor er der brug for redskaber til at sikre, at vi kan forebygge smitterisikoen, begrænse smitten og inddæmme den og samtidig sikre at vi kan opretholde aktiviteten i sam‐ fundet. Det giver lovforslaget. For V er det vigtigt, at i de tilfælde en arbejdsgiver øn‐ sker at foretage en test på medarbejdere, skal det selvfølge‐ lig være sagligt begrundet i hensynet til at begrænse smitten eller i væsentlige driftsmæssige hensyn. V har derfor i ud‐ valgsarbejdet ønsket at få klarlagt, i hvilke situationer en arbejdsgiver kan pålægge en ansat at blive testet, når det skal være sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spred‐ ningen af smitte eller i væsentlige driftsmæssige hensyn. V ser med tilfredshed, at udløbsdatoen nu er rykket fra den 31. december 2021 til den 1. juli 2021. Radikale Venstre Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at der i lyset af det stigende smittetryk med covid-19 samt arbejds‐ miljøet på danske virksomheder er behov for at arbejdsgiver, når det er sagligt begrundet, kan bede sine ansatte om at lade sig teste for covid-19. RV mener samtidig, at lovforslaget bør udløbe seneste 1. juli 2021, da smittetrykket forventes at falde igen henover sommeren, samt at der er tale om en Til lovforslag nr. L 102 Folketinget 2020-21 Journalnummer DokumentId Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 102 Bilag 6 Offentligt vidtgående beføjelse til arbejdsgiver, som ikke bør gælde længere end højst nødvendigt. Socialistisk Folkeparti SFs medlemmer af udvalget konstaterer, at covid-19 medfører helt særlige situationer overalt i samfundet, herun‐ der på arbejdsmarkedet. SF anerkender, at det er vigtigt, at holde produktion, økonomi og beskæftigelse i gang. Det er samtidig ekstremt vigtigt, at smittespredningen begrænses så meget som muligt. Test i forbindelse med arbejde kan medvirke til dette. SF noterer, at arbejdsmarkedets parter bakker op om lovforslaget, og at regeringen i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har samarbejdet tæt med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiver‐ forening. SF mener dog, at der er behov for at klarlægge og sikre lønmodtagerens rettigheder i forhold til for eksempel selvisolation og test ved udsættelse for smitte, og SF vil følge op på dette spor. Desuden er det vigtigt for SF, at alle på arbejdspladserne, om nødvendigt, skal bidrage med at lade sig teste. Det gælder også selvstændige af enhver slags og vandrende arbejdstagere fra udlandet. Enhedslisten Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at der er god grund til at fokusere på at begrænse spredning af smitte med covid-19 på arbejdspladser. Det har været et overset område i flere måneder – se blot på situationen på slagterier, byggepladser og minkfarme. Arbejdstilsynet blev hjemsendt, da covid-19 brød ud i foråret. Det var en fejl. Ministeren har afvist forslag fra både FH og fra Enheds‐ listen om at styrke Arbejdstilsynets indsats på arbejdsplad‐ ser. Det var en fejl. Heldigvis har der de sidste uger været sat særlig fokus på smittefaren ved covid-19, når Arbejdstilsynet kører ud. EL mener, at man bør stille spørgsmålstegn ved, om der er brug for en lov, der vil regulere et område, hvor arbejdsmarkedets parter normalt selv laver de nødvendige aftaler. Erfaringen fra foråret og sommeren 2020 viser og‐ så, at forhold omkring forebyggelse af smittespredning i mange virksomheder er løst indenfor rammerne af overens‐ komster og faglige aftaler. Men ikke alle virksomheder har en tillidsrepræsentant, en arbejdsmiljørepræsentant eller et Samarbejdsudvalg. Med lovforslaget fraviges et vigtigt princip på arbejds‐ markedet om, at sygdom er et forhold mellem den enkelte ansatte og dennes læge – arbejdsgivere har efter gældende regler ikke ret til at få at vide, hvad den ansatte fejler, men alene, at den ansatte er syg. Derfor opfordrer EL til, at der foretages ændringer i nærværende lovudkast, så ansattes retssikkerhed styrkes, så ret og pligt kommer bedre i balan‐ ce, og ansatte får større indflydelse på, hvornår og hvordan test gennemføres, og resultaterne bruges. På den baggrund har Enhedslisten stillet en række ændringsforslag. Såfremt de stillede ændringsforslag bliver vedtaget, vil Enhedslisten til forslagets 3. behandling stille yderligere æn‐ dringsforslag med konsekvensændringer. Der er en del uklarheder i lovudkastet, som uden tvivl kunne været undgået, hvis der var gennemført en normal høring blandt områdets parter. Enhedslisten støtter hensigten med den kommende lov, men mener, at der er behov for at gøre den kommende lov så klar og så forståelig som muligt. Endelig er det vigtigt, at den kommende lov kommer til at fungere inden for rammerne af en styrket forebyggende arbejdsmiljøindsats generelt. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>: Til § 1 1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. Arbejdsgivere, soloselvstændige og udstationere‐ de selvstændige, der færdes på eller arbejder i virksomheden er også omfattet af lovens bestemmelser om test.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. [Arbejdsgivere, soloselvstændige og udstationerede selv‐ stændige omfattes af lovens bestemmelser om test] Til § 2 2) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker: »Stk. 2. En ansat har ret til at blive testet, hvis en eller flere ansatte på arbejdspladsen er smittet med covid-19 eller har været i kontakt med en person, der er smittet. Stk. 3. En arbejdsgiver skal inden iværksættelse af test inddrage samarbejdsudvalget, tillidsrepræsentant eller ar‐ bejdsmiljørepræsentant i beslutningen, jf. dog stk. 2.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. [Ansattes ret til at blive testet og krav om, at arbejdsgiver in‐ den iværksættelse af test inddrager samarbejdsudvalget, til‐ lidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant i beslutnin‐ gen] 3) I stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes som 3. pkt.: »Hvis ingen af disse samarbejdsorganisationer findes på arbejdspladsen, skal den lokale fagforening, der dækker de ansattes arbejdsområde, orienteres før gennemførelse af te‐ sten.« [Kravet om skriftlig information udvides til den lokale fag‐ forening, der dækker de ansattes arbejdsområde] Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>: 4) I stk. 2 indsættes som 3. pkt.: »Arbejdsgiveren skal i overensstemmelse med gældende regler og aftaler høre samarbejdsudvalget.« [Indsættelse af nyt punktum, så det tydeliggøres, at samar‐ bejdsudvalget skal høres] Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>: 2 Til § 4 5) Som stk. 2 indsættes: »Stk. 2. Såfremt der i forlængelse af test er behov for, at den ansatte går i selvisolation, betaler virksomheden den ansattes løn under sygdom/selvisoleation.« [Krav om, at arbejdsgiver betaler den ansattes løn under eventuel selvisolation som følge af covid-19] Til § 5 6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. Ansatte, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan klare en test, kan undtages herfra ved at fremlægge en lægeerklæring.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. [Ansatte kan på grund af særlige omstændigheder undtages fra test] Til § 6 7) Som stk. 2 og 3 indsættes: »Stk. 2. Sager om de i stk. 1 nævnte godtgørelser kan behandles fagretligt, såfremt virksomheden er omfattet af en overenskomst. Stk. 3. En positiv covid-19-test kan ikke i sig selv være afskedigelsesgrund eller på anden måde forringe den ansat‐ tes løn- og ansættelsesvilkår.« [Krav om, at sager om godtgørelse til den ansatte kan be‐ handles fagretligt, og indsættelse af bestemmelse om, at en positiv covid-19-test ikke kan føre til afskedigelse eller anden forringelse af løn og ansættelsesforhold] Til § 10 8) Datoen »31. december 2021« ændres til: »31. marts 2021«. [Ændring af dato for lovforslagets solnedgangsklausul] Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>: 9) Datoen »31. december 2021« ændres til: »1. juli 2021«. [Ændring af dato for lovforslagets solnedgangsklausul] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget vil medføre, at arbejdsgivere, solo‐ selvstændige og udstationerede selvstændige, der færdes på eller arbejder i virksomheden bliver også omfattet af lovens bestemmelser om krav om covid-19-test. Til nr. 2 Ændringsforslaget medfører også, at ansatte har ret til at blive testet, hvis en eller flere på arbejdspladsen er smittet med covid-19 eller har været i kontakt med en person, der er smittet. Desuden medfører ændringsforslaget, at en arbejdsgi‐ ver inden iværksættelse af covid-19-test skal inddrage sam‐ arbejdsudvalget, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræ‐ sentant i beslutningen, såfremt disse findes på arbejdsplad‐ sen. Til nr. 3 Ændringsforslaget medfører, at når en arbejdsgiver skrift‐ ligt informerer en ansat om, at de pålægges at blive testet for covid-19, så skal informationen, såfremt der ikke er et sam‐ arbejdsudvalg eller en arbejdsmiljørepræsentant på arbejds‐ pladsen, før testen gennemføres tilgå den lokale fagforening, der dækker de ansattes arbejdsområde. Til nr. 4 Med ændringsforslaget vil det mere udtrykkeligt fremgå af lovforslaget, at arbejdsgiver i overensstemmelse med gæl‐ dende regler og aftaler skal høre samarbejdsudvalget. Det vil dermed præcisere og tydeliggøre gældende ret, hvortil der blandt andet kan henvises Samarbejdsaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedor‐ ganisation, herunder at inddragelse af samarbejdsudvalget skal ske på et så tidligt tidspunkt som muligt, jf. side 11 i Samarbejdsaftalen. Til nr. 5 Ændringsforslaget medfører, at såfremt der i forlængelse af en test er behov for, at den ansatte går i selvisolation, skal virksomheden betale den ansattes løn under sygdom/selviso‐ lation. Til nr. 6 Ændringsforslaget medfører, at medarbejdere, der af fysi‐ ske eller psykiske grunde ikke kan klare en test, kan undta‐ ges fra at få foretaget en test for covid-19 ved at fremlægge en lægeerklæring. Til nr. 7 Ændringsforslaget medfører, at sager om de i loven nævnte godtgørelser til den ansatte kan behandles fagretligt, såfremt virksomheden er omfattet af en overenskomst, lige‐ som ændringsforslaget fastsætter, at en positiv test ikke i sig selv kan være afskedigelsesgrund eller på anden måde forringe den ansattes løn- og ansættelsesvilkår. Til nr. 8 Ændringsforslaget vil medføre, at solnedgangsklausulen rykkes til den 31. marts 2021. Til nr. 9 Med ændringsforslaget foreslås det at ændre datoen for lovforslagets udløbsklausul (»solnedgangsklausul«), så‐ ledes, at de regler, der gennemføres med lovforslaget, auto‐ matisk ophæves den 1. juli 2021, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode. 6. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2020 og var til 1. behandling den 12. november 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses‐ udvalget. 3 Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐ valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐ gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møde. Høring Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐ les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt [5] bilag på lovfor‐ slaget. Samråd Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 samråds‐ spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarel‐ se, som ministeren har besvaret i et lukket samråd den 16. november 2020. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 28 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi‐ nisteren har besvaret. Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4 4