L 38 - svar på spm. 1 om, hvordan en kommune skal håndtere det, hvis kommunen allerede har lavet en aftale med et eller to udlejningsfirmaer om et maksimum på 1.000 elløbehjul og der kommer et tredje firma, som også vil leje elløbehjul ud, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 38 spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L38/spm/1/svar/1714013/2281581.pdf

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 22. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 38 – Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., lov
om private fællesveje og færdselsloven, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål nr. 1:
Hvis en kommune allerede har lavet aftale med et eller to udledningsfirmaer
om el-løbehjul, som f.eks. omfatter et maksimum på 1000 løbehjul i alt for de
to selskaber, hvordan skal kommunen da håndtere det, hvis der kommer et
tredje firma, som også vil leje el-løbehjul ud? Er kommunen så forpligtet til at
give en tilladelse, og hvordan håndteres det maksimale antal løbehjul, hvis de
to første selskaber hver har fået tilladelse på 500 el-løbehjul, og der så kommer
et tredje selskab til, så der i stedet er tre selskaber til at dele 1000 el-løbehjul?
Svar:
Det følger af forslaget til vejlovens § 80 b, stk. 1, 1. pkt., at vejmyndigheden kan
beslutte, om mindre udlejningskøretøjer, jf. stk. 4, som ikke er omfattet af § 80
a, og som ikke har et fast udlejningssted, må placeres på det offentlige vejareal
med henblik på udlejning. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er
det i første omgang hensigten, at kun el-løbehjul skal være omfattet af § 80 b.
Af 2. pkt., fremgår det, at vejmyndigheden endvidere kan beslutte, hvor mange
el-løbehjul der maksimalt må placeres på vejarealet. Af forslaget til § 80 b, stk.
2, 1. pkt., følger det, at placering på det offentlige vejareal af el-løbehjul kræver
en aftale mellem vejmyndigheden og udlejningsoperatøren.
Den tænkte eksempel i spørgsmålet er ikke direkte omtalt i bemærkningerne til
lovforslaget. Dog står der bl.a. følgende i de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 2:
”Med forslaget til § 80 b, stk. 2, foreslås det […]
Til gengæld vil der være et krav om, at der skal indgås en aftale med
vejmyndigheden inden køretøjerne må placeres på vejarealet. Den fore-
slåede bestemmelse åbner således for, at vejmyndigheden generelt kan
beslutte, om der overhovedet skal være andre mindre udlejningskøretøjer
16. november 2020
2020-8323
Transportudvalget 2020-21
L 38 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/2
i byen. Det vil i givet fald være op til aftaleparterne at blive enige om,
hvordan indholdet af denne skal se ud, og hvor lang tid den skal gælde.
Det vil være i strid med bestemmelsen, såfremt en udlejningsoperatør
har sine køretøjer placeret på det offentlige vejareal med henblik på ud-
lejning, hvis der ikke er indgået en aftale.
Vejmyndigheden vil ved en aftaleindgåelse skulle sikre sig, at aftalen med
dertilhørende vilkår ikke må stride mod anden lovgivning. Endvidere vil
vejmyndigheden som offentlige myndigheder være underlagt de alminde-
lige forvaltningsretlige principper, så som principperne om saglighed og
ligebehandling.”
Det citerede afsnit fra bemærkningerne omhandler aftaleindgåelsen og skal
sikre, at den kommune, som har besluttet sig for, at der må placeres eksempel-
vis 1000 el-løbehjul med henblik på udlejning på kommunens vejareal, be-
handler operatørerne lige, såfremt flere operatører ønsker at indgå en aftale.
I den situation må kommunen på baggrund af de vilkår, som kommunen vil
gøre gældende i forbindelse i med aftaleindgåelsen, konkret vurdere, hvilke
operatører der opfylder disse og fordele antallet af udlejningskøretøjer derefter.
Hvis en kommune vurderer, at én operatør i højere grad lever op til kommu-
nens ønskede aftalevilkår end andre, vil det ikke være i strid med loven, så-
fremt kommunen vælger kun at indgå en aftale med denne eller fordeler antal-
let af køretøjer skævt. Afgørende er dog, at kommunen sagligt skal kunne be-
grunde, hvorfor en operatør får mulighed for at placere flere køretøjer end an-
dre.
En kommune behøver således ikke at slække på sine vilkår i en aftale for at
imødekomme flere operatører. Det betyder heller ikke, at en kommune vil være
forpligtet til at udvide antallet af tilladte el-løbehjul på kommunens vejareal,
hvis en ny operatør ønsker at udleje fra vejarealet efter tidspunktet for indgå-
else af de første aftaler. Endvidere vil kommunerne heller ikke i medfør af lov-
forslaget være forpligtet til at ændre på allerede indgåede aftaler for at sikre ad-
gangen til udlejning for en ny aktør.
Det vil dog stå en kommune frit for at beslutte at udvide antallet af el-løbehjul,
der må placeres med henblik på udlejning, hvis der måtte være ønske herom,
f.eks. pga. øget interesse fra branchen.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht