L 38 - svar på spm. 16, om ministeren vil overveje at udvide det foreslåede tidspunkt for, hvornår en kommunal vejmyndighed kan foranledige et køretøj fjernet, hvis køretøjet har fået pålagt tre parkeringsafgifter for samme overtrædelse, fra 4 uger til eksempelvis 6, 8 eller 10 uger, så forslaget ikke risikerer at gå ud over folk på ferie eller langtidsrejsende, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 38 spm. 16.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l38/spm/16/svar/1714004/2281561.pdf

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 10. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 38 – Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
lov om private fællesveje og færdselsloven, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 16:
Vil ministeren overveje at udvide det foreslåede tidspunkt for, hvornår en kom-
munal vejmyndighed kan foranledige et køretøj fjernet, hvis køretøjet har fået
pålagt tre parkeringsafgifter for samme overtrædelse, fra 4 uger til eksempelvis
6, 8 eller 10 uger, så forslaget ikke risikerer at gå ud over folk på ferie eller lang-
tidsrejsende?
Svar:
Det følger af forslaget til en ny færdselslovens § 123, stk. 3, at den kommunale
vejmyndighed kan foranledige et køretøj fjernet, hvis køretøjet har fået pålagt 3
parkeringsafgifter for samme overtrædelse, jf. § 122 a, stk. 1. Køretøjet kan dog
tidligst fjernes efter en forudgående høring på minimum 4 uger.
I ministeriets høringsversion af lovforslaget var tidsfristen minimum 24 timer.
Dette blev efter høringen ændret til minimum 4 uger, og blev primært foretaget
på baggrund af et høringssvar fra FDM.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at forslaget til § 123, stk. 3, skal ses i sammen-
hæng med forslaget til § 123, stk. 8. Heraf følger det af bestemmelsens 1. og 2.
punktum, at det påhviler den kommunale vejmyndighed at underrette ejeren af
et køretøj, der er fjernet i medfør af stk. 3 og anbragt efter vejmyndighedens
anvisning, om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det opbevares.
Underretningen skal tillige indeholde en tilkendegivelse om, at køretøjet, så-
fremt det ikke afhentes inden udløbet af en frist på minimum 4 uger, vil blive
bortsolgt.
Det betyder, at fra et køretøj bliver fjernet af en vejmyndighed og til det kan
blive bortsolgt, vil der som minimum gå 8 uger.
16. november 2020
2020-8323
Transportudvalget 2020-21
L 38 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Side 2/2
Jeg mener, at det må være tilstrækkeligt, at folk har minimum 8 uger til at rea-
gere.
Det er derfor også min umiddelbare vurdering, at der ikke er behov for at for-
længe fristerne. Hvis der ønskes en længere frist, kunne fristen for kommunens
salg af køretøjet forlænges til for eksempel 8 uger. Dette vil dog øge kommu-
nens omkostninger til opbevaring af køretøjet.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht