L 38 - svar på spm. 15 om, hvorfor der ikke fastholdes en konkret vurdering af de trafikale muligheder eventuelt kombineret med bedre håndhævelsesmuligheder, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 38 spm. 15.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l38/spm/15/svar/1714005/2281563.pdf

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 10. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 38 – Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
lov om private fællesveje og færdselsloven, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 15:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke fastholdes en konkret vurdering af
de trafikale muligheder eventuelt kombineret med bedre håndhævelsesmulig-
heder? Ministeren bedes i den forbindelse bekræfte, at det er juridisk muligt at
fastholde en konkret vurdering og samtidig give kommunerne mulighed for at
fjerne køretøjer, der ikke er placeret korrekt?
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 13 til L38.
Det er efter min opfattelse ikke muligt både at have udlejning af køretøjer i free
floating-koncepter og samtidig fastholde et krav om, at der skal foretages en
konkret vurdering af trafikale forhold på de dele af vejarealet, hvor køretøjerne
placeres. Det er baggrunden for, at det foreslås med lovforslaget, at køretøjerne
skal stå placeret i dertil indrettet infrastruktur eller område, medmindre andet
er aftalt mellem kommune og operatør.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
16. november 2020
2020-8323
Transportudvalget 2020-21
L 38 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt