L 38 - svar på spm. 13, om de foreslåede regler i lovforslaget ikke har direkte sammenhæng til de konkrete arealers trafikale situation, fra transportministeren

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 10. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 38 – Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
lov om private fællesveje og færdselsloven, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 13:
Reglerne om råden i vejloven har altid taget udgangspunkt i et saglige, faglige
trafikale behov på det konkrete areal. Vil ministeren bekræfte, at de foreslåede
regler i lovforslaget ikke har direkte sammenhæng til de konkrete arealers trafi-
kale situation? I forlængelse heraf vil ministeren da redegøre for, hvorfor der
ikke med lovforslaget er taget udgangspunkt i de konkrete vejarealer, så hensig-
ten fortsat kunne være at vurdere, om der er trafikal ledig plads på arealet eller
ej?
Svar:
Når det drejer sig om særlig råden over vejarealer efter den gældende vejlovs §
80, skal vejmyndighederne som udgangspunkt tage stilling til, om vejtekniske
og trafikale hensyn taler imod det ansøgte. Vejmyndigheden kan herudover
også varetage andre almene, offentligretlige hensyn, herunder for eksempel or-
densmæssige hensyn på vejarealer og hensynet til trafikanter med synshandi-
cap. Det handler således ikke udelukkende om, hvorvidt der er ledig plads på
vejarealet.
Udbredelsen af henholdsvis udlejningscykler og udlejningsløbehjul uden et fast
udlejningssted – og kendt som free floating – har vist, at de nuværende regler
er svære at administrere i forhold til de nye udlejningskoncepter. I de alminde-
lige bemærkninger til lovforslaget under pkt. 2.1.2.1. står der følgende:
”Siden den nuværende vejlov trådte i kraft d. 1. juli 2015, er der sket en
udbredelse af udlejningskøretøjer, som er kendetegnet ved, at de ikke
har et fast udlejningssted. Derimod giver teknologien brugerne mulig-
hed for at placere køretøjet mere eller mindre frit efter endt brug.
Selvom vejloven må betragtes som ny, må Transport- og Boligministe-
riet konstatere, at de nuværende regler for særlig råden giver anled-
ning til tvivl om, hvordan reglerne skal administreres i forhold til netop
disse udlejningskoncepter.
16. november 2020
2020-8323
Transportudvalget 2020-21
L 38 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Side 2/2
For det første opstår spørgsmålet om udpegning af vejarealet til den
særlige råden. Det klassiske eksempel på særlig råden er eksempelvis
tilfældet, hvor en restauration ansøger kommunen om tilladelse til at
placere nogle borde og bænke foran selve restaurationen. Her vil
vejmyndigheden specifikt kunne udpege, hvilken del af vejarealet, man
som restauration ønsker at råde over. Det samme gør sig ikke gældende
for de omtalte udlejningskoncepter, da de netop er kendetegnet ved en
høj grad af mobilitet, hvorfor det ikke vil være muligt på forhånd for
udlejerne af køretøjerne at specificere, hvor det enkelte køretøj vil blive
placeret efter endt brug. Dermed er det ikke muligt at vurdere, hvilke
færdselsmæssige eller vejtekniske konsekvenser den specifikke råden
måtte have.
For det andet gælder kravet om tilladelse efter vejlovens § 80, stk. 1, nr.
2, kun når køretøjet står placeret med henblik på udlejning. Det bety-
der, at er køretøjet udlejet til en bruger, vil det ikke være omfattet af
kravet om tilladelse til at råde over vejarealet, da køretøjet i den situa-
tion vil have samme status, som borgernes egne cykler eller andre køre-
tøjer. Borgernes benyttelse af det offentlige vejareal med egne køretøjer
kræver ikke vejmyndighedens tilladelse efter vejlovens § 80.
På grund af den tvivl der har været, foreslås det, at der skal gælde sær-
lige bestemmelser for de føromtalte udlejningskøretøjer.”
Jeg kan derfor også bekræfte, at der ikke skal tages stilling til det konkrete veja-
real. Om begrundelsen herfor kan jeg henvise til pkt. 2.1.2.2. i de almindelige
bemærkninger, hvor der bl.a. står følgende:
”Det foreslås, at udlejningsoperatører for cykler kendetegnet ved ikke at
have et fast udlejningssted fremadrettet ikke skal indhente en forudgå-
ende tilladelse fra vejmyndigheden for at benytte det offentlige vejareal
til udlejning. Da cyklerne ikke råder over et særligt udpeget område af
vejarealet, er det ikke muligt at udpege, hvilken del af vejarealet opera-
tøren ønsker at råde over, og derfor finder ministeriet, at der ikke skal
gives en tilladelse til denne form for råden.”
Jeg kan oplyse, at de samme overvejelser gør sig gældende for andre udlej-
ningskøretøjer i free floating end cykler.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht