L 102 - svar på spm. 6 om, i hvilke situationer en arbejdsgiver kan pålægge en ansat at blive testet, når det skal være sagligt begrundet i væsentlige driftsmæssige hensyn jf. § 2 i lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm nr. 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l102/spm/6/svar/1713541/2281096.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Hans Andersen (V)
Hans.Andersen@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 – 6991
15. november 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. november 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 (L 102), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-
dersen (V).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren uddybe, i hvilke situationer en arbejdsgiver kan pålægge en ansat
at blive testet, når det skal være sagligt begrundet i væsentlige driftsmæssige hen-
syn jf. § 2 i lovforslaget?”
Svar:
Hvad der nærmere ligger i, at pålæg om test skal være sagligt begrundet i væsent-
lige driftsmæssige hensyn, er uddybet i bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Det er specifikt i forhold til sådanne hensyn anført, at det vil bero på en konkret
vurdering, om sådanne hensyn gør sig gældende, og at det i den forbindelse må ta-
ges i betragtning, at det ikke er et hvilket som helst driftsmæssigt hensyn, der kan
begrunde et pålæg om testning; at den ansatte testes skal have væsentlig betydning
for virksomhedens drift.
Som et eksempel på, at driftsmæssige hensyn kan anses for væsentlige, kan nævnes
den situation, hvor en virksomhed eller en del af en virksomhed på grund af et
større smitteudbrud er midlertidigt lukket helt ned, og hvor alle ansatte er hjem-
sendt. Et pålæg om test af de hjemsendte ansatte i en sådan situation vil ikke nød-
vendigvis kunne begrundes i hensynet til begrænsning af smittespredning, men vil
kunne være afgørende i forhold til, hvornår virksomheden eller den berørte del
heraf kan genåbne.
Et andet eksempel på væsentlige driftsmæssige hensyn kan være, hvor der af en af-
tager af en virksomheds produkter stilles krav om, at produktionen har fundet eller
finder sted under omstændigheder, hvor der er truffet foranstaltninger for at holde
covid-19 ude. Dette kan være tilfældet for eksportvirksomheder, og hvis en uden-
landsk importør af eksempelvis fødevarer stiller krav om, at der er truffet særlige
forholdsregler mod covid-19 som betingelse for at aftage en dansk virksomheds
produkter, hvilket måske er et egentligt lovkrav i importlandet, vil dette efter om-
stændighederne kunne begrunde, at arbejdsgiver pålægger ansatte at lade sig teste.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 102 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Omvendt vil et sådant krav fra en importør, der er uden ethvert sundhedsfagligt be-
læg, eksempelvis ved eksport af computerprogrammer, som leveres elektronisk,
ikke kunne begrunde, at ansatte pålægges at blive testet.
Også på virksomheder, der ikke eksporterer, vil væsentlige driftsmæssige hensyn
kunne udgøre grundlag for at pålægge test. I visse situationer kan det være velbe-
grundet, at der på en virksomhed eller en institution er iværksat særlige tiltag, ek-
sempelvis jævnlige test af ansatte, for at sikre et ”coronafrit miljø” eller opretholde
en ”boble”, og her kan det være retmæssigt såvel ud fra driftsmæssige hensyn som
ud fra hensyn til begrænsning af smittespredning at en arbejdsgiver for ansatte, der
som led i deres arbejde kommer sådanne steder, pålægges test. Som et eksempel på
en ansat, der kommer til en arbejdsplads udefra, kan nævnes en vikar fra et vikar-
bureau, som udfører arbejde på et plejehjem.
Det skal dog anføres, at ”coronafri produktion” eller ”coronafrit område” kun kan
anses for en rimelig grund til at pålægge test, hvis omstændighederne konkret taler
herfor. Det er arbejdsgiveren, som ud fra driftsmæssige hensyn pålægger testen, der
skal kunne underbygge, at der i situationen foreligger et væsentligt hensyn til virk-
somhedens drift.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard