SOU alm. del - svar på spm. 779 om, hvad er ministerens holdning til det omfattende brug af rådighedstimer i forbindelse med almindelige hverdagsaktiviteter, som betyder at handicaphjælpere reelt skal arbejde for en løn væsentligt under overenskomstniveau, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 30. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 779 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 779:
”Hvad er ministerens holdning til det omfattende brug af rådighedstimer i forbindelse
med almindelige hverdagsaktiviteter, som betyder at handicaphjælpere reelt skal ar-
bejde for en løn væsentligt under overenskomstniveau, som det fremgår af Muskel-
svindfondens artikel ”Kommune og Ankestyrelse har glemt formålet med en hjælper-
ordning” på muskelsvindsfonden. dk den 29. september 2020?”
Svar:
Min holdning er helt klar. Brug af rådighedstimer skal kun finde sted i de helt særlige
tilfælde, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvis udføres aktivite-
ter for borgeren. Det kan bl.a. være i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere
spredt hjælpebehov. Det er også disse kriterier for anvendelse af rådighedstimer, som
fremgår af udmålingsbekendtgørelsen, og som skal iagttages ved udmålingen af til-
skuddet til dækning af lønomkostninger i den enkelte ordning.
Jeg går naturligvis ud fra, at myndighederne, når de træffer afgørelse i konkrete sager,
holder sig ovenstående for øje. For det er ganske enkelt ikke rimeligt – hverken over
for borgeren eller over for hjælperne i ordningen, hvis timer, hvor der skal udføres ak-
tiv tjeneste med almindelige hverdagsaktiviteter for borgeren, udmåles som rådigheds-
timer. Hvis dette sker, vil det for borgeren betyde, at det kan være overordentligt van-
skeligt at fastholde den fleksibilitet og selvbestemmelse, som er omdrejningspunktet
for en hjælperordning.
Det vil endvidere betyde, at rekrutteringen af hjælpere til den enkelte ordning kan
blive sværere, da tilskuddet til rådighedstimer er noget lavere end tilskuddet til timer
med aktiv tjeneste. Dette vil indebære, at den enkelte hjælper vil skulle udføre aktiv
tjeneste for en løn, der er lavere end forudsat i regelsættet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 9503
Doknr.
320594
Dato
28-10-20
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 779
Offentligt